Skal jeg vælge vækst- eller value-aktier i 2025?

Er du klar til at give din portefølje et strategisk serviceeftersyn før 2025? Mens renterne svinger, AI-hype fylder nyhedsstrømmen, og centralbankerne balancerer mellem inflation og recession, står én klassisk investordilemma lysende klart: Skal du satse på vækst- eller value-aktier det kommende år?

På kapitalindkomst.dk zoomer vi ind på netop dette valg - ikke for at give dig endnu en kortsigtet spådom, men for at udstyre dig med værktøjerne til selv at navigere i et marked, der aldrig har været mere nuanceret. I denne artikel dykker vi ned i de økonomiske drivkræfter, der kan skubbe pendulet mellem hypergrowth og gedigen værdi; vi afmystificerer de vigtigste nøgletal, viser de historiske mønstre og skitserer realistiske scenarier for 2025.

Uanset om du hælder til Tesla eller Tryg, Nvidia eller Novo, så er spørgsmålet det samme: Hvordan balancerer du afkast og risiko, når både inflation, AI-kapitalforbrug og grøn omstilling kan ændre spillereglerne fra kvartal til kvartal? Svaret finder du ikke i én enkelt aktie, men i en solid proces - fra analyse og diversifikation til skattemæssig finpudsning.

Læs videre, og lær, hvordan du omsætter denne proces til en portefølje, der kan stå distancen gennem næste års overraskelser.

Overblik: Hvad betyder valget mellem vækst og value i 2025?

Valget mellem vækst- og value-aktier er ikke blot et akademisk spørgsmål i 2025; det er et strategisk valg, der rammer plet i krydsfeltet mellem renter, inflation, teknologiinvesteringer og konjunkturcyklus. Efter to år med kraftige rentestigninger er obligationsafkastet igen et reelt alternativ, samtidig med at centralbankerne balancerer risikoen for en ny inflationsbølge mod behovet for økonomisk støtte. For danske investorer betyder det, at diskonteringsrenten - den faktor der har størst matematisk effekt på nutidsværdien af fremtidige indtjeningsstrømme - kan tippe vægtskålen mellem dyre vækstmultipler og mere kontantgenererende value-selskaber. Samtidig trækker AI-kapitaludgifter, grøn omstilling og geopolitiske forskydninger enorme investeringsstrømme, der både kan puste nyt liv i udvalgte vækstlokomotiver og skabe uventede medvinde for klassiske value-sektorer som energi, råvarer og finans.

Konsekvensen er et investeringsklima, hvor afkast og risiko i høj grad bestemmes af, hvor robust en portefølje er mod flere samtidige udfald. Skulle renterne forblive høje, kan multipel-kompression lægge låg på selv de mest lovende væksthistorier, mens en blød landing med stabil inflation kan løfte kapitalintensive value-selskaber gennem forbedrede marginer og højere kapacitetsudnyttelse. Omvendt kan et hurtigt skifte til lavere renter eller et nyt AI-drevet efterspørgselsboom igen favorisere langtidshorisonten i vækst. Uden at spå om udfaldet er det klart, at stilvalget i 2025 bliver en nøgle til porteføljerisikostyring: Vækst tilbyder potentielle outsized-gevinster, men øger følsomheden over for makrodata og sentiment, mens value kan give mere stabile pengestrømme, men risikerer at halte, når likviditeten flyder frit. Balancen mellem de to - og hvorvidt man skal overvægte den ene stil frem for den anden - afhænger derfor af den enkelte investors tidshorisont, risikovillighed og tro på, hvordan de nævnte drivkræfter spiller ud.

Definitioner og nøgletal: Sådan kender du forskel

Når investorer taler om value-aktier, mener de typisk selskaber, hvor den nuværende indtjening og bogførte værdi er lavt prissat i forhold til aktiekursen - markedsprisen afspejler med andre ord et pessimistisk syn på fremtiden. Vækst-aktier er derimod kendetegnet ved høje forventninger til vækst i omsætning, indtjening eller frie pengestrømme, hvilket afspejles i høje multipler. Forskellen kan beskrives som moden frugt til rabat (value) versus uåbnede løfter til premium-pris (vækst). For danske investorer handler valget derfor om, hvorvidt man vil betale for implicit vækst eller kræve “margin of safety” i prissætningen.

• P/E og P/B bruges til at spotte “billigt” prisfastsatte selskaber.
• PEG sætter prisen i forhold til væksttempoet og er særligt nyttig til tech-aktier.
• FCF-yield viser kontant afkast her og nu - vigtigt i en høj rente-æra.
• ROIC og gældsgrad afslører, om væksten skabes effektivt og uden overbelåning.

Typisk finder man value i finans, energi, industri og forbrugsvarer, hvor aktiverne er fysiske, afskrivninger høje og vækstrater moderate. Vækst dominerer i teknologi, cloud-software, grøn energi, biotek og visse forbruger-platforme, hvor adressérbare markeder ekspanderer hurtigt. Men inden for value eksisterer der “kvalitets-value” - selskaber med stærke konkurrencefordele, stabil cash flow og disciplineret kapitalallokering, som blot er midlertidigt upopulære. Omvendt rummer vækstuniverset også “hypergrowth”, hvor toplinjen stiger +30 % årligt, men hvor profit først ses langt ude i horisonten. Her er risikoen for multiple-kompression størst, hvis væksten skuffer blot én kvartal.

Som hovedregel kræver value-jagt balance-regnskabsanalyse og forståelse for indtjeningscykler, mens vækst-jagt kræver strategisk vurdering af TAM, netværkseffekter og innovationshastighed. Ingen nøgletalsliste kan stå alene; kvalitativ due diligence - ledelseskvalitet, moats og regulatorisk risiko - er afgørende i begge lejre. Brug derfor tallene som startpunkt, kombiner stilarterne efter egen risikotolerance, og husk at rebalancere, når multipler eller fundamentskvalitet drifter væk fra udgangspunktet.

Historiske mønstre og drivkræfter

Historisk set har “value-faktoren”-aktier, der handles til lave multipler som P/E og P/B-givet et højere årligt merafkast end vækst, hvis man kigger helt tilbage til 1920’erne. Værdistilen trives typisk i perioder med stigende renter, højere inflation og stram likviditet, fx 1970’erne og 2003-2006, hvor kontantstrømme i dag vægtes højere end potentielle gevinster langt ude i fremtiden. Vækstaktier har derimod klaret sig bedst, når renterne falder, pengemarkedet flyder med likviditet, og konjunkturerne er tidligt i en ny cyklus; tænk på IT-boblen 1995-1999, cloud-bølgen 2010-2019 og AI-opturen i 2023-2024. Under finanskrisen 2007-09 blev vækst overrasket negativt af likviditetschok, mens value led under kreditspænd og faldende råvarepriser-men kom stærkere igen i 2010, indtil pandemiens rekordlave renter gav vækst den største 12-måneders outperformance siden 1999.

Bag afkastforskellene ligger en rotationsmekanik, hvor investorer skifter faktor-eksponering efter makrosignaler og psykologiske regimeskift. I praksis ses “factor-rotation” ofte i kølvandet på policy-skift fra centralbanker: når obligationsrenter bundfryser, betaler man gerne P/E 50+ for strukturel vækst; når renterne normaliseres, bliver samme multiple komprimeret hårdt. Det forstærkes af koncentrationsrisiko; f.eks. udgjorde de syv største amerikanske megatech-selskaber over 30 % af S&P 500’s markedsværdi i 2024, så et sentiment-skift kan trække hele indekset med ned. Omvendt kan value-porteføljer blive ramt af såkaldte “value traps”, hvis lave multipler skyldes varige strukturelle problemer. Historien viser altså, at stilafkast i høj grad styres af renter, likviditet, råvarepriser, konjunkturfasen og ikke mindst investorpsykologien-faktorer, der sjældent bevæger sig i takt med dine kalenderår, men som kan vende hurtigt og uforudsigeligt.

2025: Mulige scenarier og implikationer

Lad os først slå fast: 2025 kan udvikle sig på mange måder, og ingen renteprognose, AI-hype-graf eller makromodel er præcis nok til at planlægge din økonomiske fremtid ned til decimalen. Derfor giver det mere mening at tænke i robuste scenarier end i rene gæt. Ved at kortlægge et par sandsynlige udfald - og deres typiske betydning for henholdsvis vækst- og value-aktier - kan du bygge en portefølje, der kan “leve med” at verden stikker i en anden retning, end eksperterne forventede.

I et mere ekspansivt AI-scenarie, hvor hyperscale-datacentre, chip-producenter og softwareudviklere fastholder tocifret toplinjevækst trods højere kapitalkrav, vil vækstaktier sandsynligvis dominere - især dem, der kan kombinere strukturel vækst med solid free cash flow yield. Omvendt kan den enorme AI-capex-bølge trække efterspørgsel væk fra andre sektorer, hvilket kan skabe “lommer” af overset value i fx forsyning, tele eller healthcare, hvor regulerede cash-flows stadig handles til rabat.

Konklusionen er ikke, at du skal forsøge at gætte ét bestemt 2025-spor, men at du bør designe en portefølje, der har flere ben at stå på. En simpel “barbell” mellem kvalitets-vækst og indtjeningsstærk value, suppleret af regelbaseret rebalancering, kan udjævne konjunkturernes slag. Kombinér gerne brede indeks- eller faktor-ETF’er med et par satellite-positioner, men undgå at vægte ét scenarie så tungt, at din langsigtede plan vælter, hvis virkeligheden igen overrumpler de finansielle kommentatorer.

Risici, diversifikation og faldgruber

Value traps, multiple-kompression og sektorkoncentration er tre af de hyppigste risici, når man vælger mellem vækst- og value-aktier. En klassisk value trap opstår, når en lav P/E eller P/B dækker over en strukturelt udfordret forretning - faldende omsætning, svag ROIC eller ustabil cashflow - og ikke blot midlertidig pessimisme. Omvendt kan høje vækst-multipler udsættes for kompressionsrisko: hvis renterne stiger bare 50-75 bp, eller virksomhedens toplinje mister momentum, kan et P/S på 15 hurtigt halveres, selv med fortsat vækst i omsætningen. Endelig er begge stilarter udsatte for sektorkoncentration; value-indekser kan blive tungt vægtet i finans og energi, mens vækst i øjeblikket domineres af tech og kommunikation. En ensidig eksponering giver følsomhed over for regulatoriske indgreb (fx bank-kapitalkrav) eller cyklisk capex-nedtur (fx datacentre). Kvalitetsfilter - stabil margin, lav gældsgrad, positiv FCF - kan fungere som et tværgående ”sikkerhedsnet”, men balancen mellem faktorerne er flydende; en kvalitetsaktie kan skifte fra vækst til value, når kursen falder, og omvendt.

Risikoen kan adresseres gennem diversifikation, position sizing og regelbaseret rebalancering. En simpel spredning på mindst 8-10 undersektorer og flere geografi­ske regioner mindsker idiosynkratisk risiko og reducerer sandsynligheden for stilrelaterede drawdowns på over 30 %. Position sizing - eksempelvis maksimum 5 % i enkeltaktier og 15 % pr. sektor - sikrer, at ingen fejlsluger porteføljen. Ved at rebalancere på faste intervaller (kvartals- eller halvårligt) eller når afvigelser overstiger ±20 % af mål­vægt, tvinger man sig selv til at sælge højt og købe lavt, hvilket automatisk realiserer gevinster i overophedede vækst­positioner og tilføjer kapital til oversete value-lommer. Kombineres denne disciplin med et kvalitetstilts - f.eks. min. 15 % ROIC og positiv FCF-yield - opnår man en mere robust portefølje, der bedre kan navigere 2025’s potentielle udsving i renter, inflation og AI-capex uden at skulle gætte det præcise makroscenarie.

Fra strategi til portefølje: Sådan implementerer du valget

Det første skridt er at beslutte hvordan vækst- og value-eksponeringen skal indgå i din overordnede strategi. Mange danske investorer bruger en core-satellite-model, hvor “core” består af brede globale indeksfonde (fx MSCI ACWI) og “satellitterne” tilføjer målrettede value- eller vækst-tiltag. Er du mere komfortabel med systematik, kan du i stedet vælge en equal-weight-løsning - f.eks. 50 % value, 50 % vækst - og lade markedet bestemme sektorfordelingen. Uanset model bør du på forhånd definere tilladte afvigelser fra målfordelingen (fx ±5 procentpoint), så du ved, hvornår porteføljen skal rebalanceres.

Selve implementeringen kan gøres billigt med faktor-ETF’er eller danske fonde, der allerede screener efter P/B, P/E, ROIC osv. Eksempler:

• Value-ETF: typisk screenet på lav pris/bog, høj cash-flow-yield og lav gældsgrad.
• Vækst-ETF: høj EPS-vækst, høj PEG, men ofte lav FCF-yield.
• Kvalitetstilts: en “blød” mellemvej med fokus på høj ROIC og stabil indtjening, som kan dæmpe risikoen for både value traps og hyper-growth-skuffelser.

Når valget skal omsættes til danske depoter, er skat og omkostninger centrale. Danske aktiebaserede fonde beskattes typisk som aktieindkomst (27 %/42 %), mens udenlandske ETF’er ofte beskattes som kapitalindkomst (op til 52 %). Hertil kommer forskellen på realisations- (du betaler først skat, når du sælger) og lagerbeskatning (årlig beskatning af papirkursgevinster). Vækst-aktier med stort kursudsving kan være dyrere at holde under lagerbeskatning, mens value-aktier med højt udbytte beskattes løbende uanset metode. Tjek desuden total expense ratio (TER), handels­spænd og depotgebyrer - en forskel på blot 0,3 % om året kan æde en stor del af afkastet over tid.