Sådan rebalancerer du en 60/40-portefølje

60/40-porteføljen er et af investeringsverdenens mest sejlivede principper - og med god grund. Kombinationen af ca. 60 % aktier og 40 % obligationer har i årtier leveret et robust forhold mellem afkast og risiko, som både private og professionelle investorer sværger til.

Men selv den bedste opskrift kræver løbende smagssætning. Når aktiemarkederne brager op - eller dykker - flytter balancen sig, og din ellers nøje udtænkte risikoprofil begynder at skride. Uden en plan risikerer du pludselig at have mere i spil, end du sover godt med, eller - måske endnu værre - at stå for defensivt placeret til at nå dine mål.

I denne artikel viser vi dig, hvordan du helt konkret rebalancerer en 60/40-portefølje - trin for trin og med fokus på danske forhold som skat, kurtage og kontotyper. Du lærer:

• hvorfor rebalancering reducerer risiko-drift og holder din portefølje på sporet,
• hvilke regler (kalender, tærskler, bånd) der passer til netop din investeringsstil,
• hvordan du minimerer friktion med smarte greb som at bruge nye indskud til at justere balancen.

Sæt dig godt til rette - på få minutter er du klar til selv at trykke på knappen og give din portefølje det servicetjek, den fortjener.

Forstå 60/40-porteføljen og hvorfor rebalancere

60/40-porteføljen er den klassiske startmodel for mange langsigtede investorer: ca. 60 % globale aktier for vækst og 40 % investment-grade obligationer for stabilitet. Aktierne bidrager med et højere forventet afkast, men også større udsving, mens obligationerne dæmper porteføljens samlede volatilitet og fungerer som likvid buffer under markedskorrektioner. Kombinationen udnytter, at aktier og obligationer historisk ikke har bevæget sig ens, så den samlede risiko bliver lavere, end hvis man sad på 100 % af den ene eller den anden aktivklasse.

Når markederne svinger, forskydes vægtningen automatisk: stiger aktierne kraftigt i værdi, kan porteføljen ende på fx 70/30; falder de, kan den ryge til 50/50. Denne drift betyder, at investoren uden at opdage det tager mere (eller mindre) risiko, end den oprindelige plan tilsagde. Over tid kan ubalancen blive betydelig, fordi afkastet “sneboldeffekten” accelererer vækst­aktiverne, mens de mere stabile obligationer halter bagefter.

Systematisk rebalancering - altså med faste intervaller eller ved foruddefinerede afvigelser - bringer allokeringen tilbage til målet og har tre fordele: (1) Den fastholder risikoprofilen, så porteføljen ikke gradvist bliver mere spekulativ. (2) Den fungerer som en indbygget, disciplineret køb-lavt/sælg-højt-mekanisme, der kan øge det risikovægtede afkast ved at tage gevinster i overophedede markeder og reinvestere i det, der er faldet. (3) Den reducerer sandsynligheden for ubehagelige overraskelser på de værst tænkelige tidspunkter - fx kort før pension - fordi eksponeringen mod markedschok holdes i snor.

Vælg rebalanceringsregel: kalender, tærskler og bånd

Den kalenderbaserede rebalancering er den enkleste og mest populære tilgang: Du sætter en fast rytme (f.eks. hvert kvartal, hvert halve år eller én gang årligt) og bringer porteføljen tilbage til 60/40 på disse datoer uanset, hvad markederne har gjort siden sidst. Fordelen er disciplin og forudsigelighed - du slipper for at holde konstant øje med kursudsving, og processen kan automatiseres i et regneark eller en portefølje-app. Ulempen er, at der kan gå længe mellem justeringerne; i et turbulent år kan porteføljen drive langt væk fra målet og udsætte dig for mere risiko end tiltænkt, mens hyppig kalender-rebalancering (månedligt) omvendt kan blive dyr i kurtage, spread og skat.

Tærskel- eller båndmodellen sætter i stedet et tolerancerum omkring målet, fx ±5 procentpoint pr. aktivklasse (55-65 % aktier, 35-45 % obligationer). Når en andel krydser grænsen, rebalancerer du straks, uanset dato. Det betyder, at du handler oftere, når markederne er volatile - og sjældnere, når de bevæger sig sidelæns - hvilket begrænser risiko-drift bedre end en ren kalenderregel. Til gengæld kræver metoden løbende overvågning eller automatiske alarmer, og du risikerer “slid” ved mange små handler, hvis du sætter båndene for snævert (fx ±2 pp). Nogle investorer bruger relative bånd (fx 20 % af målvægten) i stedet for absolutte punkt-afvigelser for at gøre modellen skalerbar til flere aktivklasser.

Kombinationsstrategien bringer det bedste fra begge verdener: Du har en kalenderdato - typisk årligt - som “seneste deadline” for justering, men du griber ind før tid, hvis et bånd brydes. Denne tilgang minimerer handel, når markederne er rolige, men beskytter dig mod store afvigelser i ekstreme perioder. Som tommelfingerregel anbefales årlig kalender + ±5 pp bånd til private med depot på frie midler (for at dæmpe skat og omkostninger) og kvartalsvis + ±3 pp på pensionskonti, hvor der ikke udløses skat ved salg. Uanset valg bør du dokumentere reglen i din investeringspolitik, så rebalanceringen bliver en mekanisk proces - ikke et følelsesdrevet gæt på markedets næste bevægelse.

Praktisk trin-for-trin: sådan rebalancerer du

1) Opgør din nuværende fordeling
Start med at trække en fuld porteføljerapport fra din netbank eller mægler og før tallene ind i et regneark.

• Angiv markedsværdi for hver enkelt fond/ETF/aktie- og obligationspost.
• Gruppér værdierne i to kolonner - aktier og obligationer - og beregn andelen i procent af den samlede portefølje.
• Notér afvigelsen fra målallokeringen på 60 / 40 (fx +8 %-point på aktier, -8 %-point på obligationer).
• Sæt en tærskel for hvornår du rebalancerer (kalender- eller båndregel) og markér om afvigelsen udløser handling nu.

2) Brug nye midler eller udtræk før du handler
Indbetalings- eller udbetalingsstrømme er den billigste rebalanceringsventil:

• Har du nye indskud (løn, ratepension, børneopsparing etc.), diriger dem mod den aktivklasse der er kommet bagud, så du mindsker eller helt undgår salg.
• Skal du hæve penge, tag dem fra det aktiv der er steget mest og dermed vejer for tungt.
• Tjek samtidig kontantbeholdningen: et lille cash-buffer (1-2 %) kan absorbere kurssving og reducere behovet for mikrohandler.

3) Læg ordrer med fokus på omkostninger

• Bestem rækkefølge: Sælg først det der skal ned i vægt, køb bagefter det der skal op. På lagerbeskattede ETF’er kan rækkefølgen være mindre vigtig, men på realisationsbeskattede fonde undgår du dobbelt-skat ved at sælge først.
• Likviditet og spread: Brug primære handelsvinduer (kl. 15-17 dansk tid for USA-ETF’er) og limit-ordrer tæt på mid-price for at minimere spread.
• Flere fonde pr. aktivklasse: Fordel salget proportionalt, men prioriter gerne de dyreste eller skattemæssigt mindst attraktive fonde ud først. Køb det billigste og bredeste indeks til at fylde op.
• Små korrektioner: Er justeringen under fx 0,5 % af porteføljen, kan du vente til næste rebalancering - kurtage æder let fordelen.

4) Dokumentér og automatisér processen
Skriv en kort log i din investeringspolitik (IPS) med dato, før/efter-allokering, handlede ISIN’er, kurtage og eventuelle skattekonsekvenser. Gem også kvitteringer fra mægleren som pdf.
Til næste gang kan du:

• Oprette alarmer hos mægleren (fx ±5 %-point af målallokeringen).
• Opsætte en gentagen kalenderpåmindelse (kvartals- eller halvårsvis) i din kalender.
• Bruge portefølje-apps eller et simpelt Google Sheet med IMPORTXML til live-kurser, så afvigelser vises automatisk.

Skat, omkostninger og kontotyper i dansk kontekst

Rebalancering udløser sjældent de samme skattemæssige konsekvenser for alle danskere, fordi placeringstype og beskatningsform varierer. Aktier, aktiebaserede ETF’er og aktieafdelinger i danske investeringsforeninger beskattes som aktieindkomst, mens obligationer og de fleste balancerede afdelinger/ETF’er falder under kapitalindkomst. Yderligere skelnes der mellem realisationsbeskatning (danske udloddende foreninger, enkeltaktier) og lagerbeskatning (akkumulerende ETF’er, puljeordninger m.v.). Når du sælger for at rebalancere i et realisationsbeskattet produkt, krystalliserer du gevinst/tab og påvirker årets skattebetaling med det samme; ved lagerbeskatning beregnes skatten, uanset om du handler. Har du midler på pensionskonti (ratepension, alderspension, ATP mv.) foregår alt i en skattemæssigt afskærmet boble - 15,3 % PAL-skat på det samlede afkast én gang årligt - hvilket gør rebalancering her langt mere friktionsfri. Husk også AM-bidrag på arbejdsmarkedspensioner.

Selv uden skat koster rebalancering (transaktionsfriktion) i form af kurtage, bid-ask-spread og eventuel valutaveksling. Små procentdele æder af afkastet, så fokusér på at minimere antallet af tvungne handler. En praktisk tommelfingerregel er:

• Brug nye indbetalinger og udbytter til at fylde den underrepræsenterede aktivklasse, før du sælger noget.
• Saml handler, og vælg fonde med lav kurtage og stramme spreads (ofte store ETF’er).
• Rebalancér obligationsdelen i danske kroner for at undgå vekselgebyrer; behold valutaeksponering via aktiesiden, hvor potentielt afkast kompenserer bedre.
• Hold rebalancering på samme beskatningshylde (aktie vs. kapital) for at reducere bogføringsarbejde og undgå utilsigtede skatteudløsninger.
• Planlæg faste “rebalanceringsvinduer” (fx januar og juli), så du samlet kan evaluere afvigelser og derved begrænse overhandel.

Eksempel, tjekliste og værktøjer

Antag en 60/40-portefølje på 1.000.000 kr., der efter et aktierally er drevet til 68/32 (680.000 kr. aktier, 320.000 kr. obligationer). Målet er at minimere skat og handelsomkostninger. Trin 1: Opgør forskellen til målet 60/40 (600.000 kr. / 400.000 kr.). Trin 2: Brug nye indskud på 100.000 kr. (hvis muligt) og køb obligationer for hele beløbet; porteføljen lander nu på 680.000 kr. aktier og 420.000 kr. obligationer = 62/38. Trin 3: Sælg mindst muligt i den skattepligtige aktiebeholdning - her 20.000 kr. aktier - og flyt provenuet til obligationer. Resultat: 660.000 kr. aktier / 440.000 kr. obligationer = 60/40. Tabellen opsummerer:

Tjekliste:

• Fast “rebalanceringsdag” (fx 1. januar & 1. juli) noterede i kalenderen.
• Tærskelbånd på ±5 %-point fra målallokeringen med automatisk alarm hos mægleren.
• Prio-rækkefølge: 1) nye indskud/udtræk, 2) køb i underrepræsenteret aktiv, 3) salg i overrepræsenteret aktiv.
• Dokumentér beslutningen i din investeringspolitik (dato, beløb, handelsbegrundelse).

• Regneark (Google Sheets/Excel) med IMPORTXML til livekurser og betinget formatering, der lyser rødt uden for tærskel.
• Porteføljeapps som MyNordnet, Sharesight eller Portfolio Performance, som viser allokering og giver push-notifikationer.
• Broker-features: “watch-lists” med procent-afvigelser, ordreskabeloner og valutakonti for at minimere dobbeltveksling.