Udgivet i Investering

Sådan bygger du en kerne-satellit-portefølje

Af Kapitalindkomst.dk

Har du nogensinde kigget på din investeringsportefølje og tænkt: “Der må være en smartere måde at kombinere de kedelige indeksfonde med de spændende enkeltsatsninger?”

Velkommen til kerne-satellit-strategien - et investeringskoncept, der forener det bedste fra to verdener: den lave risiko og disciplin fra bred indeksinvestering, og den høje puls fra målrettede, potentielt afkast­boostende bets. Forestil dig en robust kerne af globale aktier og obligationer, som udgør fundamentet i din formue, flankeret af mindre “satellitter”: måske en value-ETF, en håndfuld grønne teknologiselskaber eller et temafond med AI-fokus. Tilsammen kan de give både ro i maven og krydderi til afkastet.

I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du:

  • opbygger en billig, diversificeret kerne, der driver hovedparten af dit langsigtede afkast,
  • vælger og doserer satellitter, så de tilfører værdi uden at sprænge risikoen,
  • implementerer porteføljen i praksis - med danske skatteregler, rebalancering og alt det kedelige, der gør hele forskellen.

Uanset om du er ny investor eller erfaren formuebygger, får du her et værktøj til at skræddersy din portefølje efter både fornuft og fascination. Lad os gå på opdagelse i kerne-satellit-universet og finde balancen mellem sikker havn og eventyrlig himmelfart.

Hvad er en kerne-satellit-portefølje – og hvorfor bruge den?

En kerne-satellit-portefølje bygger på den enkle idé, at det meste af din formue (typisk 70-90 %) placeres i en billig, bredt diversificeret “kerne” - fx en global aktieindeksfond kombineret med investment-grade obligationer - mens resten (10-30 %) fordeles på mindre “satellitter”. Satellitterne kan være faktor-ETF’er (value, small cap), tematiske fonde (grøn energi, digital infrastruktur), enkelte aktier eller alternative aktiver som REITs og råvarer. Kernen leverer markedsafkastet og holder omkostningerne nede, mens satellitterne giver plads til at forfølge et potentielt merafkast, udtrykke personlige overbevisninger eller dæmme op for specifikke risici (f.eks. inflation). På den måde får du et best of both worlds-setup: disciplineret passiv eksponering i bunden og kontrolleret, aktiv krydderi på toppen.

Fordele: lave, gennemsigtige omkostninger; klar risikostyring (da kernen er bred og robust); og mental disciplin - du ved på forhånd, hvor meget “legepenge” der er til de mere spekulative idéer. Ulemper: øget kompleksitet i forhold til en ren indeksportefølje; risiko for overlappende eksponering mellem kerne og satellit (fx hvis både kerne-indekset og en tema-ETF allerede har mange af de samme megacap-aktier); samt fare for impulsive satellit-køb, der udvander strategien. Strategien giver derfor mest mening for investorer, som 1) ønsker at være overvejende passive, men stadig har lyst eller behov for målrettede bets, 2) kan afsætte tid til løbende due diligence og rebalancering, og 3) har en porteføljestørrelse, hvor de ekstra handels- og skattekostnader ved flere fonde ikke æder fordelen op. For helt nybegyndere - eller de, der blot vil “købe verdensmarkedet og glemme det” - vil en ren global indeksfond stadig være det enkleste og ofte bedste valg.

Byg kernen: global, billig og robust allokering

Kernen skal udgøre 70-90 % af din samlede portefølje og fungere som den lave-omkostnings­motor, der driver det meste af afkastet og holder risikoen i skak. Filosofien er enkel: køb hele markedet så billigt som muligt og lad tid, renters rente og løbende rebalancering gøre arbejdet. En global kerne giver eksponering mod tusindvis af selskaber og statskontrollerede obligations­udstedere, hvilket mindsker afhængigheden af enkeltregioner som USA eller Europa. På den måde sikrer du, at satellit­positionerne kan få lov at “larme” uden at bringe dit langsigtede mål-en støt voksende formue-i fare.

Den klassiske opbygning er en global aktiefond kombineret med en bred obligationsfond. Aktiedelen kan eksempelvis være en UCITS-godkendt ETF eller investeringsforening, der følger MSCI ACWI eller FTSE All-World, mens obligationsdelen ofte vælges som IG stats-/realkredit­obligationer fra udviklede markeder. Har du en lang tidshorisont og høj risikotolerance (fx >15 år til pension), kan du lægge op til 80-90 % i aktier; har du kortere sigt eller sover dårligt om natten ved store udsving, kan 40-60 % aktier være mere passende. Inflations-linkede obligationer (TIPS, euro-ILBs) kan tilsættes, hvis du vil afdække realkøbekraft, men husk at de er mere rente-følsomme.

Når du vælger de konkrete fonde, bør du screene efter:

  • Omkostninger (Total Expense Ratio <0,25 % for aktier og <0,15 % for obligationer er muligt).
  • Tracking difference - hvor tæt følger fonden sit indeks efter omkostninger?
  • UCITS & skattestatus - UCITS er typisk lagerbeskattet i Danmark; danske fonde kan være realisationsbeskattede.
  • Akkumulerende vs. udbyttebetalende - akkumulerende minimerer transaktions­omkostninger og besvær omkring geninvestering.
  • Valuta og valutasikring - globale aktiefonde lader du oftest stå usikrede, mens obligationsdelen kan give mening at valutasikre (DKK-hedged) for at undgå dobbelt volatilitet.
  • Likviditet - tjek handelsvolumen og bid-ask-spread, især hvis du handler via udenlandske børser.

En helt lavpraktisk implementering kan klares med blot to til fire fonde:

EksempelVægtIndhold
1) iShares Core MSCI ACWI (ticker: IWDA/SSAC)60 %±3.000 globale large/mid-cap aktier
2) Xtrackers Global Government Bond 1-10Y Hedged30 %Statsobligationer, DKK-hedged
3) iShares Global Inflation-Linked Bond (option)10 %TIPS + europæiske ILBs
Undgå overlap ved kun at vælge én global aktiefond og én (evt. to) obligationsfonde, så samme indeks ikke købes flere gange med dobbelt omkostning. Rebalancér årligt eller ved ±5 %-point afvigelse for at holde kernens risikoprofil intakt-så er fundamentet på plads til, at satellitterne kan skyde efter stjernerne.

Tilføj satellitter: fokuserede bets med styr på risiko

Satellitterne er dine fokuserede sats oven på den brede kerne. De skal være få, veldefinerede og små nok til, at de ikke vælter læsset, hvis tesen slår fejl. Typiske byggesten er:
• Faktorfonde: value, små selskaber, momentum eller kvalitetsfokus.
• Tematiske/megatrend-ETF’er: f.eks. clean tech, cybersikkerhed eller kunstig intelligens.
• Sektorfonde: sundhed, finans, energi m.m. - brugt til konjunktur- eller inflationsbets.
• Enkelta ktier: hvor du har særskilt indsigt eller høj conviction.
• Alternative aktiver: REITs, infrastruktur, guld eller brede råvare-ETFer som diversifikatorer.
Sæt allerede fra start rammer for vægtning: samlet 10-30 % af porteføljen, mens hver enkelt satellit sjældent bør udgøre mere end 3-5 %. Bliver en position > 7 % efter kursstigninger, så overvej trimning. Beslut også hvornår du tager gevinst (f.eks. +40 % eller P/E-normalisering) og hvornår du kapper tabet (f.eks. -20 % eller brud på investerings-tesen).

Inden du køber, lav en hurtig due diligence-tjekliste:
1. Investerings­tese: Hvilken præmis driver afkastet - og hvordan modbeviser man den?
2. Data og evidens: Langsigtet merafkast, volatilitet, drawdowns og korrelation til kernen.
3. Omkostninger: ÅOP/TER, spreads, valutaomkostninger samt hvorvidt ETF’en er UCITS-godkendt.
4. Korrelation: Jo lavere, jo bedre - ellers ender du med dyre dubletter af din kerne.
5. Likviditet: Daglig omsætning, market-maker-spread og evt. begrænsninger hos din broker.
Ved at dokumentere ovenstående undgår du timing-fejl og koncentrations­risiko, fordi alle satellitter løbende måles mod kernen og mod hinanden. Kombinér disciplinerede exit-regler med kvartals- eller halvårlig rebalancering, og husk at ny kapital som udgangspunkt først fylder kernen op, før nye satellitter sendes i omløb.

Implementering, rebalancering og skat i dansk kontekst

Praktisk implementering: Start med at vælge en handelsplatform, der både giver adgang til danske investeringsforeninger og udenlandske UCITS-ETF’er, har lave kurtager og ingen (eller lave) depotgebyrer. Populære valg er Nordnet, Saxo Investor/Trader og flere danske banker med investerings-apps. Undersøg om platformen tilbyder andelshandel (fractional shares) og gratis månedsopsparing - det gør indfasning af kernen billig og disciplineret.
Ordretyper: Brug markedsordrer til likvide, store ETF’er i åbningstiden på deres hjemmemarked; vælg limitordrer ved tyndere handel eller større enkeltaktioner for at undgå “slippage”.
Ind- og udfasning: Sæt en fast overførselsdato (f.eks. lønningsdag + 1) og automatisér køb af kernefonde; køb/trim satellitter manuelt efter en klar investerings-teses checklist.
Rebalancering: Vælg enten kalenderbaseret (fx halvårligt) eller tærskelbaseret (+/- 5 pct.-point fra målvægte). Kalenderbaseret er simpelt og skattemæssigt forudsigeligt; tærskelbaseret reducerer handelsomkostninger, men kræver overvågning. Gem handelsbekræftelser og brug enten Excel, Nordnets rapport eller et værktøj som Portfolio Performance til at måle afkast inkl. omkostninger. Overvej internaliseret rebalancering: Hvis du nettokøber hver måned, kan du ofte bringe vægtene tilbage til mål uden at sælge.

Skat for danske investorer: Aktier og aktiebaserede fonde beskattes som aktieindkomst (27 %/42 %), mens obligationsindkomst, afkast på blandede fonde med >50 % obligationer samt ETF’er uden dansk udlodningsstatus beskattes som kapitalindkomst (op til ca. 42 %). Danske fonde er “realisationsbeskattede” - du beskattes først, når du sælger - hvorimod de fleste udenlandske ETF’er er lagerbeskattede, dvs. du beskattes årligt af både realiseret og urealiseret afkast. Lager­skat kan udhule afkast, men giver til gengæld et jævnere skatte-cash-flow og gør genbalancering skattemæssigt neutral. Brug Aktiesparekontoen (17 % lagerbeskatning, indskudsloft 106 600 kr. i 2024) til kernefonde eller langsigtede satellitter med høj forventet merafkast; brug pensionsmidler (aldersopsparing, rate- eller livrente) til lagerbeskattede ETF’er, faktor- eller temafonde, da pensionsafkastskat kun er 15,3 %. Udbytter fra udenlandske fonde kan udløse kildeskat; vælg akkumulerende/udbytte-geninvesterende fonde for at minimere administrativt bøvl.
Typiske faldgruber: (1) overlappende eksponering mellem kerne og satellitter, (2) glemte småpositioner med høje omkostninger, (3) manglende hensyn til lager- versus realisationsskat ved rebalancering og (4) at handle temafonde på kortsigtede nyheder.
Tjekliste før køb:

  • Tydelig strategi: kerne eller satellit?
  • Fondstype og beskatning (lager/realisation, aktie/kapital)
  • ÅOP < 0,5 % for kerne, < 1 % for satellitter
  • UCITS & KIIDs tilgængelige
  • Likviditet > 10 mio. € dagligt (for ETF’er)
  • Korrelation til eksisterende positioner
  • Exit-plan & rebalanceringsregel