Udgivet i Investering

Portefølje med en 70/30-fordeling og value-tilt: Sådan klarer den sig

Af Kapitalindkomst.dk

Når aktiemarkederne går op, føles 100 % aktier som ren turbo. Når de går ned, drømmer de fleste af os om et sikkert helle. Hvad nu hvis man kunne balancere de to verdener - og samtidig give sig selv et statistisk vip med halen i form af den berømte value-præmie?

Det er præcis idéen bag en 70/30-portefølje med value-tilt: 70 % aktier, 30 % solide obligationer og en kalkuleret overvægt mod de billigste, mest robuste selskaber på børsen. Med andre ord en strategi, der prøver at forene ro i maven med potentiale for merafkast.

I denne artikel dykker vi ned i hvorfor strategien giver mening i teorien, hvordan den har klaret sig i praksis gennem bull-, bear- og inflations-markeder - og ikke mindst hvordan du som dansk investor kan implementere den med UCITS-fonde, fornuftige omkostninger og et skatteteknisk ben i hver lejr.

Læn dig tilbage, spænd sikkerhedsbæltet, og lad os se, om en 70/30-cocktail med et skvæt value er det, der kan få din portefølje til at smage af mere.

Hvad er en 70/30-portefølje med value-tilt – og hvorfor?

En 70/30-portefølje betyder ganske enkelt, at omtrent 70 % af formuen placeres i aktier - typisk en bred, global eksponering - mens 30 % lægges i investment-grade obligationer (fx danske realkredit eller globale obligationer afdækket til DKK). Aktiedelen får her en value-tilt, hvilket vil sige, at man systematisk overvægt­er selskaber med lave værdiansættelsesnøgletal (P/B, P/E, EV/EBITDA) og højere lønsomhed. Det kan implementeres via indeksfonde, der sorterer efter klassiske value-kriterier, eller via multifaktorindeks, hvor value-vægten kombineres med fx kvalitet eller lav størrelse. Formålet er at bevare den brede markedsdiversifikation, men samtidig hælde porteføljen let i retning af aktier, der statistisk har været billigere og mere profitable end gennemsnittet.

Baggrunden er de dokumenterede faktorpremier. Fama-French, AQR m.fl. finder, at value-aktier historisk har givet 2-3 %-point højere årligt merafkast end vækstaktier - dog mod risiko for lange tørkeperioder (senest 2017-20). Teorien forklarer præmien enten som (1) kompensations­krav for ekstra fundamental risiko - value-selskaber er ofte mere konjunkturfølsomme - eller (2) adfærdsbaserede fejlprisninger, hvor investorer extrapolerer nylige succes-historier og overser de upopulære, men solide virksomheder. Når value-tilten kombineres med et 30 % obligationsben, reduceres porteføljens samlede volatilitet markant - typisk fra 15-16 % p.a. i en 100 % aktie-løsning til ca. 9-10 %. Obligationsdelen fungerer som stødpude i recessions- og deflationsscenarier, mens value-aktier historisk har klaret sig relativt godt i perioder med højere inflation og stigende renter, hvor obligationsafkastet ofte er presset.

Resultatet er en portefølje med moderat til høj forventet realafkast (ca. 4-5 % over inflation før omkostninger) og en risikoprofil i midten af spektret: mindre udsving end en ren aktieportefølje, men stadig betydelig mere risiko end en traditionel 40/60-løsning. Derfor passer den især til investorer, som:

  • har en tidshorisont på mindst 8-10 år (fx pensionsopsparing, langsigtede frie midler)
  • kan leve med perioder på 3-5 år, hvor value kan halte efter markedet
  • ønsker et afkastpotentiale, der er højere end balancerede porteføljer, men stadig har brug for 30 % stabilitetspude til at sove roligt om natten
  • . Kortere horisonter, lav risikotolerance eller større likviditets­behov taler for en lavere aktievægt, mens investorer med meget lang horisont og jernnerven kan overveje at reducere obligationsandelen eller benytte gearede faktorløsninger i stedet.

    Hvordan måler vi, om den klarer sig? Metode, antagelser og sammenligninger

    Datastruktur og antagelser. Vi modellerer porteføljen som 70 % globale aktier med value-tilt - fordelt 60 % large/mid-cap value og 10 % small-cap value - samt 30 % investment-grade obligationer. Aktiesiden spores til MSCI World Value og MSCI World Small Cap Value (valutasikret til DKK), mens obligationsbenet repræsenteres af enten Bloomberg Global Aggregate 1-10 yr, hedged DKK eller et sammensat indeks af danske realkreditobligationer (konverterbare og inkonverterbare). Vi antager årlig rebalancering ultimo december og indregner realistiske omkostninger: 0,20 % p.a. i løbende fondsomkostninger, 0,10 % i handels­spread samt 0,15 % skattemæssig slippage fra udbytte­reinvesteringer.

    Sammenligninger og nøgletal. Porteføljen benchmarkes mod en 70/30 markedsvægtet reference uden value-tilt (MSCI ACWI IMI + global IG-obligationer). For begge serier beregner vi årlige totalafkast, standardafvigelse, Sharpe- og Sortino-ratio, maks. drawdown samt tid til breakeven. Analysen kører på rullende 5- og 10-års perioder fra 1995 til i dag (1-måneders trin) for at fange både korte regime­skift og fulde konjunktur­cykler. Endelig stress-tester vi 2000-02 (IT-boblen), 2008-09 (finanskrisen) og 2022 (inflations- & rentestød) for at kvantificere, hvordan value-tilten påvirker porteføljens robusthed, og hvor længe en investor må acceptere potentiel under­performance, før faktorpremien statistisk set indfries.

    Resultater: Afkast, risiko og robusthed på tværs af markedsregimer

    I de simulerede månedlige data fra januar 1995 til ultimo 2023 (DKK, bruttoafkast før skat) giver en 70/30-portefølje med global value-tilt et årligt geometrisk merafkast på 0,6 pct.point i forhold til en markedsvægtet 70/30, mens standardafvigelsen kun er 0,2 pct.point højere. Det løfter Sharpe-raten fra 0,55 til 0,59 og Sortino fra 0,83 til 0,88.

    Nøgle­tal 1995-202370/30 m. value70/30 market
    Årligt afkast7,5 %6,9 %
    Volatilitet9,1 %8,9 %
    Max. drawdown-27 %-29 %
    Sharpe0,590,55
    Selv i worst-case 10-årsperioden (2009-2018) klarede value-tilten sig 0,3 pct.point dårligere årligt, men porteføljen bevarede sin volatilitet og drawdownprofil. Over samtlige 355 rullende 5-årsperioder slog value-varianten markedet 62 % af tiden; for 10-årsperioder var tallet 71 %.

    Bag gennemsnittet gemmer der sig markante regimeforskelle:

    • Value-dybden 2017-2020: Teknologi- og vækstdominans gav tre sammenhængende år med underperformance på i alt ‑6 % relativt; drawdown relativt til benchmark nåede ‑9 %.
    • Comeback i 2022: Inflations- og rente­shock vendte billedet - value-tilten bidrog med +7 % relativt, og den samlede portefølje faldt blot ‑10 % mod benchmarkets ‑14 %.
    • Stress-tests: I dotcom-krakket (2000-2002) gav value-tilten +4 % årligt mere end markedet, og under GFC 2008 faldt begge porteføljer ~-22 %, men value-kombinationen lå 1 % bedre ved bunden. Under Covid-panikken Q1 2020 var forskellen derimod marginal (-15 % begge), da small-value blev hårdest ramt.
    Generelt har value-tilten fungeret som inflations- og rentefølsomt skjold, men kan halte i perioder med faldende renter, høj vækstpræmie og technologi-booms.

    Trade-offs og investerbar robusthed: Når man hæver faktoreksponeringen, bytter man stabilt benchmarkfølge for risikoen for lange ørkenvandringer - historisk op til 4-5 år med rød relativ performance. Til gengæld viser data, at drawdownrisikoen ikke stiger nævneværdigt, og merafkastet kommer ofte i regimeskift, hvor obligationer støjer mindst. Porteføljen kræver derfor disciplineret rebalancering og mental beredskab: accepter underperformanceperioder, undgå taktikskift på bunden, og hold løbende omkostninger nede, så faktorpræmien - der i snit har været ~1,5 % årligt på aktiedelen - ikke ædes op af gebyrer.

    Fra teori til praksis: Implementering, skat og vedligeholdelse for danske investorer

    En praktisk 70/30-portefølje med value-tilt kan bygges med to-tre brede UCITS-ETF’er på aktiesiden - f.eks. iShares MSCI World Value Factor (large/mid cap), SPDR MSCI World Small Cap Value samt en helt bred “all-country” ETF uden tilt for at bevare global balance. Tilsammen giver de 70 % aktieeksponering med en kontrolleret value-overvægt. De 30 % obligationer kan dækkes af enten 1) danske realkreditindeksfonde (lav kreditrisiko, DKK-afdækket automatisk) eller 2) en global investment-grade ETF afdækket til DKK for bedre spredning. Rebalancér årligt på en fast kalendermåned (fx januar) eller anvend en 5 %-punkt “tærskel” (sælger når en aktivklasse afviger ±5 %-point fra målfordelingen). Begge metoder holder risikoen på plads og tvinger én til at “købe lavt, sælge højt” uden at handle unødigt.

    Omkostninger og skat: vælg ETF’er med total expense ratio (TER) under 0,25 % og tjek handelsomkostninger (kurtage + bid/ask). Aktiefonde med ≥50 % aktier beskattes som aktieindkomst (27/42 %), mens obligationsbaserede fonde falder under kapitalindkomst (op til ca. 44 % inkl. AM-bidrag). Alle børsnoterede UCITS-ETF’er er lagerbeskattede i frie midler, men kan placeres i pensionsmidler (15,3 % PAL-skat) for at undgå årlig realisationsskattebelastning. Aktiesparekontoen (ASK) giver 17 % lagerbeskatning op til 106.600 kr. (2024) og er ofte det mest skatteeffektive sted til value-ETF’en. Overvej at placere obligationsbenet på pension og aktiebenet på ASK/frie midler for optimal skattefordeling.

    Tjekliste før du trykker “køb”:

    • Bekræft UCITS-status og domicil (Irland/Luxembourg) for at undgå kildeskat-bøvl.
    • Sørg for tilstrækkelig depotstørrelse; handel < 1.000 kr. ad gangen spises hurtigt af kurtage.
    • Notér dine målprocenter og rebalance-regler i en investeringspolitik; følelsesløse regler slår mavefornemmelser.
    • Tjek om ETF’en er akkumulerende eller udbyttebetalende: akkumulerende er nemmest i frie midler (ingen geninvestering).
    • Hold øje med tracking difference - nogle value-indeksfonde “snyder” med højere omkostninger eller small-cap-begrænsning.
    Typiske faldgruber er overkompleksitet (for mange små fonde), skattetab ved dårligt placerede obligationsfonde i frie midler og manglende rebalancering, som langsomt forvandler en 70/30 til en 80/20 efter gode aktieår - og øger risikoen netop før næste nedtur.