Category Archive Opsparing og Budget

Hvad er et realistisk madbudget pr. person i 2025?

Du kender følelsen: Dankortet glider gennem terminalen i supermarkedet, og beløbet er igen højere, end du havde regnet med. “Er det virkelig blevet så dyrt at købe ind?” spørger du dig selv på vej hjem med poserne. 2025 er lige om hjørnet, priserne har taget elevatoren – og det rejser det evige spørgsmål: Hvad er et realistisk madbudget pr. person i det nye år?

På kapitalindkomst.dk har vi sat os for at give dig et konkret svar. Vi kombinerer de nyeste tal fra Danmarks Statistik, EU’s HICP og dagligvarebranchens egne prisbarometre med håndgribelige eksempler fra helt almindelige husholdninger. Resultatet er en artikel, der ikke bare serverer tørre tal, men giver dig praktiske trin, casebudgetter og sparetips, så du kan lande på et madbudget, der passer til netop din livsstil – uanset om du er studerende på SU, travl børneforælder eller vegetar på jagt efter økologiske råvarer.

Glæd dig til at få:

• Et overblik over prisniveauet i 2025 – og hvordan inflationen rammer indkøbskurven.
• Indsigt i de faktorer, der driver forskellene mellem et stramt og et luksuriøst madbudget.
• En trin-for-trin guide, der hjælper dig med at finjustere dit eget forbrug – uden at gå på kompromis med sundhed eller smag.
• Konkrete eksempelbudgetter og en tjekliste, du kan bruge allerede fra næste indkøbstur.

Har du lyst til at tage styringen over dine madudgifter – og måske finde penge til opsparing eller oplevelser i stedet? Så læs videre. Dit 2025-budget begynder her.

Overblik: Hvad koster mad i 2025? Realistiske intervaller og kilder

Hvad indgår i tallet “madbudget”? I denne artikel dækker madbudgettet alle dagligvarer, basisvarer, frugt & grønt, brød, mejeri, kød/fisk/planteproteiner samt ikke-alkoholiske drikke, som du køber i supermarkedet eller hos gårdbutikken til eget forbrug derhjemme. Følgende poster er bevidst udeladt: rengørings- og husholdningsartikler, personlig pleje, kosttilskud, alkohol, takeaway/restaurantbesøg, kantineordninger og måltidskasser. Afgrænsningen gør tallene sammenlignelige – men husk at justere, hvis din egen husholdning placerer f.eks. vin eller færdiglavede måltider under “mad”.

Prisniveauet i 2025 – kilder og antagelser
Ifølge Danmarks Statistik lå fødevareprisindekset (DFI) i december 2024 9,6 % højere end to år tidligere, mens EU’s harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) peger på en forventet å/å inflation for fødevarer på ca. 3,1 % i 2025. Vi anvender:

• Seneste DFI-tal (okt. 2024) som basispris.
• En konservativ inflations­forventning på 2,5 – 3,5 % for 2025.
• Listepriser fra de fem største kæder (Coop, Salling, Lidl, Rema, Aldi) indsamlet jan. 2025.

Dermed kan vi modellere et gennemsnitligt indkøbskurv-indeks for en “standardforbruger” (varieret kost, 2 000 kcal/dag) til cirka 2 380 kr./md. Bemærk, at land-by forskellen aktuelt er 4-6 %, og at økologisk andel >60 % løfter kurven med 12-18 %.

Realistiske spænd pr. person pr. måned i 2025

^*Forudsætter ugentlig planlægning, minimal madspild og primært discount-indkøb.
Tallene inkluderer en 5 % buffer til prisudsving og er per capita efter eventuelle stordriftsfordele (fx deles en børnefamilies samlede kurv på antal personer). Skal du lægge takeaway, vin eller måltidskasser oveni, må du typisk tilføje 400-1 000 kr. pr. person. Tabellen kan bruges som pejlemærke, før du dykker ned i dine egne kontoudtog.

Hvad driver forskelle i madbudgettet? Fra husstandsstørrelse til kostvalg

1) Husstandsstørrelse og stordriftsfordele: Jo flere munde, desto lavere gennemsnitspris pr. person, fordi basisvarer som olie, ris og toiletpapir kan købes i større pakker uden at mængden af spild nødvendigvis vokser tilsvarende. En enlig betaler typisk 15-25 % mere pr. kilo for den samme varekurv end en familie på fire, mens to voksne ofte ligger midt imellem.
2) Geografi: Bor du i indre København, Aarhus C eller Aalborg Midtby, er prisskiltet i supermarkederne 5-10 % højere sammenlignet med discountkæder i provinsen, og adgangen til pris­pres fra lavpriskæder samt gårdbutikker påvirker også udgiften. 3) Portionsstørrelser og aktivitetsniveau: En kontoransat med stillesiddende arbejde har naturligt lavere kalorie­behov end en håndværker eller elitesportsudøver; forskellen kan let udgøre 500-1 000 kcal pr. dag og dermed 400-600 kr. pr. måned.
4) Sæsonudsving: Æbler, rodfrugter og kål er billige om efteråret, mens tomater og bær topper i pris midt på vinteren. Ifølge Danmarks Statistik varierer prisen på friske grøntsager i 2024-25 op til 40 % fra lav- til højsæson, hvilket slår direkte igennem på et månedligt budget.

5) Kostvalg: Kødholdige menuer koster typisk 25-35 kr. mere pr. dag end plantebaserede, mens konsekvent økologisk indkøb kan lægge yderligere 15-20 % oveni. Tilføjes glutenfri, laktosefri eller FODMAP-produkter, stiger prisen yderligere, da specialvarer har mindre volumen og højere avance. 6) Convenience-grad: Færdigretter, skårede salater og portionspakkede snacks kan fordoble kiloprisen-og når blot 20 % af indkøbskurven består af convenience, anslås et merforbrug på 350-500 kr. pr. person pr. måned. 7) Udespisning, kantine og måltidskasser: Hver caféfrokost eller take-away svarer groft til 2-3 hjemmelavede måltider; benytter du måltidskasse én gang om ugen, ligger prisen typisk 15-25 % over egen indkøbsløsning, men kan være konkurrencedygtig i storbyer med høje detailpriser. 8) Madspild og indkøbsvaner: Danskernes gennemsnitlige madspild er 15-20 % af de indkøbte fødevarer; reduceres spildet til 5 %, frigives 250-400 kr. pr. måned for en husstand på to. Planlægning, indkøbsliste, fryserplads og bevidst lagerrotation er derfor centrale nøgler til at holde budgettet i 2025.

Sådan fastsætter du dit personlige madbudget: trin for trin

Trin 1: Kortlæg dit nuværende forbrug. Gem alle dagligvare- og madrelaterede transaktioner i min. 4 uger via netbank-export eller en kvitterings-app som Spiir, MitOverblik eller Dina. Sørg for at skelne mellem mad og øvrige husholdningskøb (rengøring, toiletartikler osv.). Trin 2: Kategorisér hver udgift direkte i arket eller appen – brug fem simple labels: Basisvarer (ris, pasta, mel), Friskvarer (frugt, grønt, mejeri), Proteiner (kød, fisk, bælgfrugter), Snacks/kaffe/øvrigt og Udespisning/kantine. Denne struktur gør det senere nemt at se, hvor der er mest at hente.

Trin 3: Regn et gennemsnit og læg en buffer. Del de samlede fire ugers udgifter med 28 for at få et dagligt niveau, eller divider med fire for et ugebeløb. Gang herefter med 4,33 for at få et estimat pr. måned (gennemsnitlig antal uger). Læg 5-10 % oveni som prisbuffer – det absorberer typiske udsving i råvarepriser og kampagner, så budgettet holder, selv hvis inflationen tager fart. Eksempel: 1 850 kr./måned × 1,05 ≈ 1 940 kr. som realistisk loft.

Trin 4: Sæt mål og justér efter dine værdier. Vil du spise mere økologisk, have flere kødfrie dage eller bare nedbringe madspild? Sæt konkrete, målbare delmål (fx “max. 25 % af budgettet på kød” eller “kun én takeaway pr. uge”). Trin 5: Planlæg og følg op. Lav en ugemenu, skriv en indkøbsliste i Google Keep eller Minetilbud, og tjek dit køleskab før du handler. Brug lagerstyring (fx en magnetisk whiteboard-liste på køleskabet) til at holde styr på hvad der allerede er hjemme, og scan kvitteringer direkte ind i din app for løbende status.

Trin 6: Opdater kvartalsvist. Følg Danmarks Statistiks seneste fødevareprisindeks eller tjek supermarkedernes prisfakta hvert kvartal. Justér budgettet, hvis dine faktiske udgifter afviger mere end ±5 %, eller hvis målsætningerne ændrer sig (fx ny kostplan eller ændret husstandsstørrelse). På den måde forbliver dit madbudget levende og modstandsdygtigt over for både inflation og livsstilsændringer – præcis hvad der skal til for at holde økonomien sund i 2025.

Eksempelbudgetter og konkrete sparetips for 2025

Hvordan ser et realistisk månedsbudget ud i 2025? Tabellen nedenfor viser fem illustrative cases ‑ alt omregnet til kr. pr. person. Tallene bygger på Danmarks Statistiks fødevarepris­indeks (fremskrevet med 4 % inflation for 2024-25) samt stordrifts-antagelser for flermands­husstande.

Hvor ryger pengene hen? En gennemsnitlig varekurv i 2025 fordeler sig omtrent som vist – men bemærk afvigelserne for kød- og plantebaserede kosttyper.

Tip: Brug fordelingen som rettesnor i din egen netbank-analyse; afviger du markant, er der typisk et spare­potentiale. Konkrete sparetips & anslået potentiale

• Måltidsplanlægning + indkøbsliste: spar 8-12 % ved at undgå dobbeltkøb og spontan take-away.
• Færre impulskøb: handl én gang om ugen efter frokost – gennemsnitligt minus 150 kr./md. (3-5 %).
• Sæson & frost: byt tomat, agurk & bær uden for sæson ud med frost/grønt ➔ 80-120 kr./md.
• Kødfri dage (2×/uge): reducer protein-posten med 150-200 kr./md. (op til 10 %).
• Storindkøb + restemad: lav dobbeltportioner og frys ➔ 5-8 % mindre madspild.
• Mindre convenience: skift 4 færdigretter/uge til hjemmelavede ➔ ca. 250 kr./md.
• Prisbevidst butiksvalg: kombiner discount + månedlig tur til grænse/netbutik ➔ 5-7 %.

Samlet kan en gennemsnitlig husholdning hente 15-25 % uden markante livskvalitets­tab – svarende til 250-450 kr. pr. person pr. måned i tabellen ovenfor. Faldgruber og hurtig tjekliste
Typiske snubletråde er “småbeløb” som to-go-kaffe, kiosk­køb og overskud af økogrønt, der når at blive slattent. Brug skemaet her, hver gang du justerer budgettet:

1. Opdater sidste 3 måneders faktiske forbrug.
2. Tjek om priserne er steget: læg 5 % buffer.
3. Marker top-5 poster (kr./md.) og vælg én konkret handling pr. post (f.eks. ét ekstra kødfri måltid).
4. Sæt ny loftsgrænse i mobilbanken & aktiver notifikationer.
5. Evaluér om en måned – justér og gentag.

Når du har været igennem listen to-tre gange, vil dit personlige 2025-madbudget sjældent komme bag på dig – uanset om du er studerende i Århus eller småbørnsforælder i Slagelse.

Sådan planlægger du et madbudget for 2 voksne og 2 børn

Har du også prøvet at stå ved supermarkedets kassebånd og spørge dig selv, hvordan indkøbene til én eneste uge pludselig kunne koste næsten det samme som en weekendtur? For mange familier med to voksne og to børn glider madbudgettet lige så stille ud af kontrol – ofte uden at man opdager det, før kontoen blinker rødt sidst på måneden.

I en tid med stigende fødevarepriser, pressede hverdage og forventninger om både sunde og spændende måltider er det fristende at gribe til hurtige (og dyre) løsninger. Resultatet? Unødvendigt madspild, for høje udgifter og en snigende frustration over, at pengene forsvinder hurtigere, end børnene kan nå at sige “hvor er min madpakke?”.

Heldigvis behøver et veldækket bord ikke at koste en formue. Med et veltilrettelagt madbudget kan I:

• Skære hundredevis af kroner af de månedlige madudgifter.
• Minimere madspild og gøre indkøbene mere bæredygtige.
• Servere varierede, børnevenlige måltider uden stress.

Artiklen her guider jer trin for trin – fra at kortlægge jeres aktuelle forbrug til at planlægge ugens måltider, udnytte tilbud og justere budgettet løbende, så det holder, også når priserne ændrer sig. Tag med os igennem konkrete værktøjer, tommelfingerregler og familietricks, der gør det nemt at holde styr på både kroner, kød og kål.

Klar til at få mere ro i økonomien – og måske endda mere tid ved spisebordet? Så læn jer tilbage, og lad os komme i gang med at skabe et madbudget, der passer perfekt til en familie på 2 voksne og 2 børn.

Hvorfor et madbudget for familien betaler sig

Et gennemtænkt madbudget er mere end bare tal i et regneark; det er et værktøj, der forvandler hverdagens indkøb til målrettede valg med tre klare gevinster: mindre spild (I bruger det, I køber), bedre økonomi (flere penge tilbage på kontoen sidst på måneden) og sundere måltider (planlagte indkøb giver plads til grønnere, mere varierede retter). Når priserne svinger, og pakken med børnenes favorityoghurt pludselig er på tilbud, er et fastsat madbudget jeres sikkerhedsnet, der sikrer, at udsving i supermarkedet ikke vælter hele husholdningsøkonomien.

Familier med to voksne og to børn støder typisk på de samme faldgruber: impulskøb på vej hjem fra arbejde, gentagne “tom-køleskab”-dage der ender som dyr take-away, og manglende overblik over madpakker, fritidsaktiviteter og voksende appetitter. Hverdagens logistik gør det let at glemme, at små beløb – en sodavand til fodboldtræningen, en hurtig smoothie efter svømning – hurtigt summer til flere hundrede kroner om måneden. Dertil kommer børn med skiftende smag, halvbrugte grøntsagsposer i grøften og de klassiske “vi har ikke noget derhjemme”-beslutninger, som dræner både pengepung og miljø.

Denne artikel giver jer en trin-for-trin-plan, der gør det nemt at sætte realistiske rammer, følge op på forbruget og justere uden at føle afsavn. I lærer at kortlægge jeres nuværende udgifter, omsætte dem til konkrete beløb pr. uge og pr. måltid, og bruge smarte værktøjer til at holde styr på priser, tilbud og madspild. Resultatet er et budget, der holder i længden – med plads til både børnefødselsdage, spontane gæster og en is ved stranden – samtidig med, at I får ro i maven over, at husstandens penge går til det, der virkelig skaber værdi for familien.

Kortlæg jeres nuværende forbrug og behov

Start med at hente de seneste 3-6 måneders bankdata som CSV og udskriv de seneste 4 ugers kvitteringer fra apps som Storebox – det giver jer det mest præcise “råmateriale”. Opret derefter tre hovedkategorier i et regneark: Dagligvarer, Take-away/Café og Øvrig husholdning (rengøring, shampoo, bleer m.m.). Marker hver post med farvekoder, så det er let at se, hvor pengene flyder hen. Fold gerne dagligvarer ud i underkategorier (frugt & grønt, kød/fisk, mejeri, basisvarer, snacks) – det afslører hurtigt, om 20 % af budgettet går til sodavand og impulskøb. En simpel pivot-tabel eller SUM.IFS-formel viser jer forbruget pr. kategori, pr. butikstype og pr. uge. Når tallene ligger klar, kan I udregne en “kr. pr. måltid” ved at dividere dagligvarebeløbet med antallet af tilberedte måltider – det bliver jeres referencepunkt, når budgettet senere skal sættes.

Gå nu et lag dybere og kortlæg behovene for hver familiemedlem:

• Børnenes alder & appetit: Mindre børn spiser måske kun ½ voksenportion, men deres snack- og frugtbehov kan være højt.
• Madpakker: Er der én eller to madpakker pr. barn – og spiser de varm frokost i institutionen nogle dage?
• Allergier & præferencer: Laktosefri mælk, glutenfrit brød eller vegetariske dage kan ændre varevalg og prisniveau.
• Fritidsaktiviteter: Aftentræning kræver hurtige retter eller ekstra mellemmåltider.

Notér antal måltider hjemme versus ude for hver uge, og læg særlige begivenheder (fødselsdage, klassearrangementer, legeaftaler) ind som ekstra linjer i arket. Når forbruget og behovene mødes i samme ark, ser I klart, hvor I kan skære (f.eks. halvere take-away) og hvor I ikke må gå på kompromis (f.eks. mælkeallergi-venlige produkter). Så har I fundamentet til at sætte en realistisk, familievenlig madbudget-ramme.

Sæt en realistisk ramme: fra måned til uge og pr. måltid

Første skridt er at fastlægge en månedlig ramme, som passer til både jeres indkomst og jeres mål. En tommelfingerregel for en familie på fire er 45-55 kr. pr. person pr. dag, hvilket svarer til 5.400-6.600 kr. om måneden. Tag udgangspunkt i jeres historiske forbrug (se kontoudtog for de sidste 3-6 måneder), træk de engangsposter fra, I ikke vil gentage, og læg så 5 % oveni som sikkerhedsmargin. Del herefter beløbet i fire eller fem uger: et månedligt loft på 6.000 kr. giver fx 1.350 kr. pr. uge, mens de resterende 300 kr. lægges til side som buffer til højtider, gæster eller uforudsete prisstigninger.

Når rammen er sat, skal den fordeles på dagens måltider. En praktisk model er 20 % til morgenmad, 25 % til madpakker/frokost, 45 % til aftensmad og 10 % til snacks & drikke. For en uge med 1.350 kr. ser fordelingen sådan ud: 270 kr. til morgenmad, 340 kr. til madpakker, 610 kr. til aftensmad og 130 kr. til snacks. Indbyg altid en lille fleksibilitet: udnyt tilbud på sæsonvarer til at “låne” fra næste uges snack-pulje, og placer 1-2 restedage hver uge, hvor køleskab og fryser ryddes – det frigør typisk 5-10 % af budgettet til familiemiddage, fødselsdage eller legeaftaler.

Til sidst justerer I rammen ned på måltidsniveau, så alle kan se, hvad der er realistisk at bruge: morgenmad 13,5 kr. pr. person, madpakker 17 kr., aftensmad 30 kr., snacks 6,5 kr. Brug tal som “30-20-10-5” (aftensmad-frokost-morgenmad-snacks) når I handler: koster ingredienserne til aftensmaden over 30 kr. pr. person, må der spares på næste post. Skriv beløbene i indkøbslisten, så børnene kan følge med og lære, hvorfor én ekstra impulssodavand svarer til to dages snack-budget. Efter 3-4 uger laver I status: er gennemsnittet stadig 45-55 kr. pr. person pr. dag og spildet under 5 % af indkøbene, har I ramt en robust, realistisk ramme, der kan holde året rundt.

Planlægning af måltider og indkøb: spar uden at gå på kompromis

Det første – og største – greb til at skære ned på madbudgettet er en struktureret ugeplan. Sæt jer ned én gang om ugen og plot alle måltider ind sammen med kalenderens travle eftermiddage. Brug 10 minutter på at udfylde en fælles indkøbsliste (Google Keep, Anylist eller Coop-appen) og lav ruten, så I handler få gange, men målrettet: fx discountbutik til basisvarer, grønttorv eller gårdbutik til sæsongrønt og evt. supermarkedet til restkøb med tilskuds-rabat. Krydr planen med sæsonvarer (spidskål om foråret, rodfrugter om vinteren), så I udnytter de laveste kilopriser, og hold et basislager af tørvarer, frosne grøntsager, dåsetomater og krydderier. Indfør et rotationsprincip, hvor lagervarer først ryger ud efter “først ind, først ud”-metoden, så intet forældes på hylden og kontanterne bindes mindst muligt.

• Mandag: Vegetarisk pastaret – billig, hurtig, grøn.
• Tirsdag: Fiskedag – frossen laks fra tilbud (tøet op i køleskabet).
• Onsdag: Rester / suppe – tømningsdag af køleskabet.
• Torsdag: Langtidsgryde i slowcooker – billigt kød + rodfrugter.
• Fredag: Hjemmelavet “take-away” pizza – halv pris af pizzaria.
• Lørdag & søndag: Batch cooking + frys 2 ekstra retter til næste uge.

Med en fast batch-cook-rutine (2-3 dobbelte portioner i weekenden) sparer I både tid og energi: ovnen er allerede varm, og I udnytter stordriftsfordelen på råvarer. Fordel resterne strategisk: én aften som “restefest”, én dag i børnenes madpakker og én portion direkte i fryseren. Brug gennemsigtige bokse og etiketter med dato, så I kan planlægge næste uge omkring det, I allerede har. Til børnene virker “byg-selv”-måltider – wraps, pitabrød eller buddha bowls – hvor de kan vælge grønt og fyld; det øger chancen for tomme tallerkener og minimerer spild. Til madpakken er stikprisen konge: sigt efter højst 12-15 kr. pr. barn ved at kombinere hjemmebagt brød, proteinkilde (æg, kikærter eller kødpålæg fra kilopakke) og frugt/grønt i sæson. Har I en travl eftermiddag, så planlæg “frysegryden”: en komplet ret i en lynlåspose (kød + marinade + snittede grøntsager), som kan tø op i køleskabet og direkte i wok eller ovn – nul undskyldninger for dyr take-away. Afslut hver uge med at tjekke beholdning, opdatere listen og justere næste ugeplan; det tager 15 minutter og holder budgettet skarpt uden at gå på kompromis med smag og sundhed.

Værktøjer, tilbud og metoder der virker

Start med de digitale hjælpere: Too Good To Go, eTilbudsavis og supermarkedernes egne apps giver et lynhurtigt overblik over ugens slagtilbud og datovarer, mens Prisjagt og ShopGun gør det nemt at sammenligne kiloprisen på tværs af kæder. Synkronisér indkøbslisten i en delt app som Bring! eller Google Keep, så begge voksne kan krydse af i realtid – det reducerer dobbeltkøb. I banken kan I oprette en særskilt “Mad & Husholdning”-kategori; de fleste netbanker (f.eks. Lunar, Nordea og MobilePay MyShop) visualiserer herefter forbruget automatisk, så I hver måned kan se, om budgettet holder. Byg et simpelt rule-of-thumb-dashboard i et regneark: antal måltider x aftalt beløb = max-ramme. Alt overføres til én fælles madkonto, så I betaler alle dagligvarer samme sted og får klar data.

På selve indkøbsturen styrer I efter pris pr. kilo/liter – står den ikke på hylden, så tast hurtigt vægt og pris i telefonens lommeregner. Meld jer ind i kædernes kundeklubber for point og personlige rabatter, men sig kun ja til dem I handler i fast; ellers mister I overblikket. Køb basisvarer (ris, pasta, havregryn, frosne grøntsager) i familiepakker eller private label; her kan besparelsen være 20-40 %. Økologi betaler sig især på råvarer med tyndt eller spiseligt skind (f.eks. æbler, gulerødder) og på varer med lille prisforskel til konventionelt – hold øje med 25 %-mærkede “Øko Ugens” tilbud og slå til i bulk. Frys ned i portionsstørrelser, så I ikke ender med at kaste halvdelen ud, og kombiner med “restedag” én gang om ugen: det sparer både tid, strøm og kroner.

Opfølgning og justering: gør budgettet robust over tid

Månedlig status: Sæt en fast dato – fx den første søndag i måneden – hvor I henter data fra bank­appen eller regnearket og summerer samlet madforbrug. Del beløbet op i:

Find lækagerne: Filtrer posteringerne for ord som “7-Eleven”, “Hungry” eller “Just Eat”, og marker spontane indkøb, der ikke stod på indkøbslisten. Et simpelt farvekode-system i regnearket (rød = take-away, gul = impulskøb) giver overblik på få sekunder. Lav derefter en “hvorfor-liste”: Var det tidsnød, manglende plan, eller fordi tilbuddet så godt ud? Synliggør de 3 dyreste lækager, og aftal konkrete scenarier, hvor I kan erstatte dem med fryser-mad, hurtige rugbrødsløsninger eller batch-kogte retter.

Juster rammerne: Stiger mælkeprisen, eller begynder junior til fodbold fire gange om ugen, så revideres budgettet straks i stedet for at lade overforbruget akkumuleres. Brug tommelfingerreglen ny pris × gennemsnitligt forbrug for at se, hvor meget månedsbudgettet skal hæves. Omvendt kan lavsæson for grønt eller flere retter med linser frigive midler; flyt dem til en buffer-konto, der kan æde juleslik- eller feriesvingninger.

Hold kursen med simple regler: 1) “24-timers-reglen” for alle ikke-planlagte køb over 100 kr.; 2) “Én butik, én gang om ugen” mindsker fristelser; 3) “Restetorsdag” tømmer køleskabet før weekenden; 4) Automatisk kalenderpåmindelse om månedsreviewet; og 5) Fejr succesen: hver gang I ligger 10 % under budget, går 50 kr. direkte på oplevelseskontoen. Disse små greb fastholder momentum og gør madbudgettet robust, selv når hverdagen ændrer sig.

Sådan laver du et nulbaseret budget i Excel

Sidder du også sidst på måneden og spekulerer over, hvor lønnen blev af? Du har måske et halvhjertet budget i en notesbog eller en mobilapp – men tal og virkelighed stemmer aldrig helt overens. Hvis du vil have fuld kontrol, skal hver eneste krone have en mission, før den lander på kontoen. Det er essensen af et nulbaseret budget, og det kan du opsætte overraskende nemt i Excel.

I denne guide viser vi dig, trin for trin, hvordan du forvandler et almindeligt regneark til et kraftfuldt pengestyringsværktøj, der:

• giver dig total overblik fra første til sidste krone,
• prioriterer dine mål – opsparing, gæld, investering – frem for tilfældige impulskøb,
• og hjælper dig med at identificere økonomiske lækager før de bliver problemer.

Med en gennemtestet struktur, praktiske Excel-formler og en gratis skabelon i baghånden er du få klik fra at få styr på både hverdagens faste udgifter og de variable poster, der plejer at sabotere budgettet. Læs med, og lær hvordan du måned for måned kan sikre, at dit sidste facit altid er 0 – og at din økonomi arbejder for dig, ikke imod dig.

Hvad er et nulbaseret budget – og hvorfor lave det i Excel?

Nulbaseret budgettering betyder helt enkelt, at hver eneste krone du tjener, får en opgave. Når du lægger din månedsplan, skal summen af indtægter minus udgifter, opsparing og afdrag ende på præcis 0 – ingen “ubeskrevne” penge flyder rundt, der senere kan forsvinde i impulskøb. Det adskiller sig fra det klassiske husholdningsbudget, hvor man typisk nøjes med at opgøre faste udgifter og ser, hvad der “er tilbage”. I Excel kan du give alle poster en formel og dermed en tydelig relation til den disponible indkomst, så over- eller underskud afsløres med det samme.

Fordelene ved metoden er markante:

• Klar prioritering: Du tvinges til at beslutte, hvad pengene skal gøre, før måneden starter.
• Bedre kontrol: Dashboard-tal i Excel giver øjeblikkelig feedback, når du justerer en kategori.
• Hurtigere målopbygning: Opsparing og gældsafvikling får deres plads først – ikke kun det der “bliver til overs”.
• Færre impulskøb: Når hver krone er reserveret, ser du straks, hvilken kategori et spontant køb vil gå ud over.

Nulbaseret budgettering passer bedst til lønmodtagere med månedlig indkomst, familier med flere mål (ferie, buffer, gæld) og alle der vil øge deres økonomiske bevidsthed. Har du ekstremt svingende indkomster, eller hvis udgifterne allerede er få og stabile, kan en simplere 50/30/20-model være nok. Før du bygger arket, saml rådata: nettoindtægter pr. lønmodtager, faste udgifter (husleje, abonnementer), variable udgifter (mad, transport, fornøjelser), gældsposter med minimumsydelse samt konkrete opsparingsmål og beløb. Excel fungerer her som både regnemaskine og dokumentation – et centralt sted at justere mål og følge udviklingen.

Typiske faldgruber – og hvordan du undgår dem:

• For få kategorier: Samler du alt “dagligdagsforbrug” ét sted, mister du indsigt. Del hellere op i f.eks. dagligvarer, café, tøj.
• For stram buffer: Et nulbaseret budget er ikke det samme som at tømme kontoen; læg 2-5 % i en “uforudset” kategori, så planen ikke vælter.
• Manglende løbende opdatering: Et dødt regneark hjælper ingen. Sæt en ugentlig påmindelse i kalenderen, importer seneste kontobevægelser og lad Excel-formlerne (fx SUM.HVISER) vise afvigelsen mellem plan og faktisk.

Med klare kategorier, en realistisk buffer og konsekvent vedligeholdelse bliver nulbaseret budgettering i Excel et af de mest effektive værktøjer til at styre privatøkonomien.

Sæt dit nulbaserede budget op i Excel: struktur, formler og skabelon

Et nulbaseret budget bliver markant nemmere at styre, når du bygger din workbook op i faste faner: Oversigt til det visuelle dashboard, Plan til selve månedens budget, Transaktioner til rå kontobevægelser, Kategorier til dine dropdown-lister og Indstillinger til generelle parametre som måned, år og sparemål. Opret alle lister som Excel-tabeller (Ctrl+T); så vokser de automatisk og giver dig strukturerede referencer ([@Beløb] i formler). I fanen Kategorier deler du posterne op i fem hovedtyper: Indtægter, Faste udgifter, Variable udgifter, Opsparing og Gæld. Brug derefter Datavalidering → Liste på både Plan og Transaktioner, så hver linje kan vælges fra samme centrale liste – det reducerer tastefejl og sikrer konsistens, når du måler afvigelser senere.

I Indstillinger lægger du månedens nettoindkomst (evt. flere indkomstkilder i samme kolonne og en SUM), og i Plan opretter du kolonner som Kategori, Beløb og Note. Nederst beregner du balancen med =Indstillinger[@Nettoindtægt]-SUM(Plan[Beløb]); cellen skal ende på 0, før du er færdig med at fordele hver krone. Når måneden går, importerer eller kopierer du kontobevægelser til Transaktioner (CSV fra netbank kan indsættes direkte) og bruger SUM.HVISER til at trække fakta tilbage i Oversigt: =SUM.HVISER(Transaktioner[Beløb];Transaktioner[Kategori];Plan[@Kategori];Transaktioner[Måned];Indstillinger[@Måned]). En tilsvarende formel i kolonnen Afvigelse på Plan viser differencen mellem ”Plan” og ”Faktisk”. Kombinér med HVIS.FEJL (=HVIS.FEJL(formel;0)) for at undgå #I/T-støj, når kategorierne endnu ikke har transaktioner.

Når tallene lever, kan du tilføje betinget formatering (f.eks. rød fyldfarve, hvis afvigelsen < 0) og låse alle formler (Formater celler → Beskyttelse → Låst) før du beskytter arket, så kun budgetbeløb og noter kan ændres. Vil du genbruge opsætningen, laver du enten en dynamisk model, hvor alle SUM.HVISER filtrerer på den valgte måned i Indstillinger, eller du kopierer hele sæt faner som ”Jan-24”, ”Feb-24” osv. Vælg en standardbuffer (f.eks. ”Diverse” eller ”Fleks”) i Kategorier, så du har plads til uforudsete udgifter, og gem filen på OneDrive/SharePoint – så er skabelonen sikret, kan deles med en partner og kan åbnes fra både pc og mobil, næste gang du skal fordele hver eneste krone.

Trin-for-trin: Fordel hver krone og vedligehold budgettet måned for måned

1) Indtast nettoindtægter: Skriv månedens løn efter skat, evt. SU, børnetilskud og side-hustle-indtægter i fanen Plan; brug en SUM-formel, så totalen opdateres automatisk. 2) Fordel hver krone i “Plan”: Sortér kategorierne i rækkefølgen Faste udgifter → Variable udgifter → Opsparing → Gæld. Begynd med udgifter, der ikke kan fravælges (husleje, forsikringer), fortsæt med de fleksible (mad, underholdning) og afslut med fremtid & frihed (højrentekonto, investering, ekstra afdrag). Brug cellen =Nettoindtægt-SUM(Plan[Beløb]) som “Balance” – den skal vise 0 kr., før du lukker budgettet. 3) Registrér løbende forbrug: Hent et CSV-udtog fra netbanken, kopier til fanen Transaktioner (formateret som tabel via Ctrl+T). Tilføj en kolonne Kategori med datavalidering fra fanen Kategorier, så du vælger via dropdown. Angiv + for indtægt og – for udgift; totalen summerer automatisk og fødes ind i varians-felterne på dit dashboard.

4) Ugentlig afstemning: Sæt 10 minutter hver søndag af til at sammenligne bank-saldoen med din tabel; ret eventuelle forkert placerede beløb eller flyt midt-månedsallokeringer (f.eks. hvis strømregningen blev dyrere). 5) Månedslut-review: Kør en variansanalyse =SUM.HVISER(Transaktioner[Beløb];Transaktioner[Kategori];Kategorinavn) mod din plan, justér lofter og rul overskud til næste strategiske mål (bufferkonto, snerydnings-afdrag på gæld, ferie). 6) Løbende optimering: Lås formler (Gennemse → Beskyt ark), tilføj betinget formatering der lyser rødt ved negative afvigelser, og byg et mini-dashboard med en pivottabel + doughnutdiagram, så du ser fordelingen på ét blik. Dokumentér dine kategoriregler i en separat fane, og gem filen i OneDrive/SharePoint, så du har versionshistorik og kan dele med partneren. På den måde bliver dit nulbaserede budget et levende værktøj, der både styrer hverdagen og bringer dig hurtigere til dine økonomiske mål.

11 tips til billigere dagligvarer uden tilbudsjagt

Køen ved kassen bliver længere, men dankortet føles tyndere. De seneste års prisstigninger har gjort det dyrere end nogensinde at fylde indkøbsposen – og jagten på de gode tilbud kan hurtigt blive et fuldtidsjob i sig selv. Hvad nu, hvis du kunne barbere hundredvis af kroner af dit madbudget hver måned uden at klippe én eneste kupon eller gennemsøge samtlige tilbudsaviser?

På kapitalindkomst.dk tror vi ikke på mirakelkure, men på smarte vaner. I denne guide deler vi 11 konkrete tips, der reducerer dine dagligvareudgifter ved hjælp af planlægning, simple køkkenrutiner og solidt hverdagsøkonomisk håndværk. Ingen tidskrævende tilbudsjagt – kun strategier, du kan implementere allerede ved næste køretur til supermarkedet.

Fra måltidsplaner med overlap og batch-cooking til kilopris-tjek og en ultraenkel prisbog: Hvert tip er designet til at give dig maksimal værdi for pengene og minimere madspild, uden at du behøver ofre smag eller sundhed. Klar til at sænke dine madudgifter og hæve saldoen på opsparingen? Lad os dykke ned i de 11 tips, der gør forskellen.

Planlægning, der gør forskellen

Start med at optegne de næste 5-7 middage, før du overhovedet kigger i tilbudsavisen. Ved bevidst at vælge retter, som deler de samme råvarer – f.eks. gulerødder, spidskål eller kylling – kan du købe større pakker til lavere kilopris og bruge alt op. Mandagens kylling i karry bliver fx til torsdagens wok, og de sidste gulerødder ryger i en spicy linsesuppe i weekenden. Overlap betyder mindre spild, færre indkøb og et køleskab, der aldrig bugner af halvkedelige rester.

Inden du skriver én eneste vare på listen, så lav et hurtigt status-tjek af køleskab, fryser og tørvarer. Notér hvad der allerede ligger, og byg ugens menu omkring det. Skriver du din liste i den rækkefølge, varerne ligger i butikken, sparer du både tid og impulskøb. Brug eventuelt en delt app eller et simpelt Google-ark, så hele husstanden kan krydse af, mens I handler. Pointen er, at når alt er planlagt hjemmefra, føles supermarkedet mindre som et slaraffenland og mere som et lager, hvor du blot henter de ting, du mangler.

For at gøre planlægningen gentagelig og nem, kan du udvælge 10-12 kerneretter, som I kan lide, og som er hurtige at lave på hverdage. Det kan være spaghetti bolognese, kikærtegryde, stegt laks med rodfrugter osv. Skriv ingredienslisten til hver ret på et kort eller i en note, og roter dem over måneden. Den faste rotation skærer dramatisk i beslutnings­trætheden: Du ved præcis, hvor meget hakket oksekød, hvilke krydderier og hvor mange dåser tomat du skal bruge på en gennemsnitlig uge – og kan derfor købe stort ind, når prisen er lav.

Resultatet af den målrettede planlægning er, at budgettet bliver forudsigeligt, og du undgår dyre “vi finder på noget i kiosken”-løsninger. Du sparer ikke kun penge; du sparer også tid og mental energi, fordi menuen, indkøbslisten og råvarerne hænger sammen i et lukket kredsløb. Når disse tre trin – overlap i råvarer, liste med lager-tjek og kerneretter i rotation – sidder på rygraden, har du allerede gjort 80 % af arbejdet for at få billigere dagligvarer uden nogensinde at jagte et eneste tilbud.

Smart indkøb i butikken

Tip 5: Sammenlign kiloprisen og vælg oftest private label.
Supermarkederne ved, at vi hurtigt lader os lokke af «TILBUD»-skilte på hylden. Ignorér frontprisen og kig på den lille kilopris i stedet – den afslører den reelle værdi. Hælder du som standard mod butikkens egne mærker (private label), sparer du typisk 15-40 % uden at gå markant ned i kvalitet. Lav evt. en mental tommelfingerregel: Hvis mærkevaren ikke er mindst 30 % billigere pr. kilo end private-label, så lander den ikke i kurven.

• Stil dåser, mel og ris på lige linje og sammenlign tallene i hjørnet.
• Køb større pakker kun hvis du ved, at de bliver brugt op – kiloprisen kan falde, men spildt mad er spildte penge.

Tip 6: Prioritér sæson og simple råvarer.
Når råvaren er i sæson, vælter udbuddet ind, og kiloprisen ryger ned – det er derfor, dansk kål er rørende billigt om vinteren, mens importerede bær koster en formue i januar. Byg ugens menu op omkring de grøntsager, frugter og proteiner, der topper netop nu, og brug basisvarer med lang holdbarhed som linser, frosne grøntsager og æg som prisankre.

Tænk «bund-&-top»: Brug stilke fra broccoli i suppe og rist græskarkernerne som topping – så udnytter du hele råvaren og presser prisen pr. måltid endnu længere ned.

Tip 7: Handl sjældnere, hold dig til listen og bekæmp impulskøbet.
Jo oftere du træder ind i butikken, desto flere fristelser møder du. Beslut dig for én ugentlig hovedtur (to, hvis du skal supplere frisk frugt) og skriv en liste baseret på den planlagte ugemenu. Gå mæt i butikken, brug kurv i stedet for vogn og parker dig selv på endegangen, mens du dobbelttjekker listen – de små greb mindsker både impuls- og snacksindkøb.

• Anvend en delt indkøbsliste-app, så hele husstanden kan tilføje mangler i løbet af ugen.
• Sæt dig et «loft» pr. indkøbstur; når kurven er fuld eller budgettet ramt, går du til kassen.
• Undgå at «lige kigge» ved kassen – den dyreste hyldeplads i butikken er netop dér.

Køkkenrutiner, der strækker maden

Tip 8: Lav store portioner på én gang – det koster næsten det samme i energi og opvask at koge 500 g linser som 2 kg. Når du batch-cooker, udnytter du både ovnens varme og din egen tid bedre, og du kan købe større pakker med lavere kilopris. Sæt to timer af søndag eftermiddag til at fylde komfuret med gryder og ovnen med forme; portionér derefter i flade bøtter eller fryseposer, så maden køler hurtigt ned.

Tip 8½: Frys i spiseklare portioner. Del gryden med chili sin carne op i fx 300 g poser – nok til én voksenmiddag eller to madpakker. Skriv dato og indhold med vandfast tusch, og læg poserne fladt, så de kan stables som mad-Tetris i fryseren. Når klokken er 17 og du fristes til take-away, har du altid en “færdigret” liggende, der kun koster strømmen til mikroovnen.

Tip 9: Giv resterne nyt liv. Små duppe-portioner ris, grøntsager og kød kan virke ubrugelige hver for sig, men bliver guld sammen: 1) Steg alt på panden med æg og få en asiatisk fried rice. 2) Blend slatne grøntsager med bouillon, og tryl dem til cremet suppe. 3) Rul fyldet i en wrap eller et pitabrød med lidt dressing. Hav basisvarer som æg, tortilla-pandekager og bouillonterninger på lager – så kan du lynhurtigt upcycle næsten hvad som helst.

Ekstra trick: Indfør en fast “restefredag”, hvor køleskabets hylder ryddes. Stil alle skåle på bordet som tapas, eller varm dem samlet i et ildfast fad med ost på toppen. Du sparer både penge og samvittighed, får ryddet op før weekend-indkøbet og opdager måske nye favoritkombinationer undervejs.

Minimér madspild

Madspild er skjult forbrug – hver gang noget ender i skraldespanden, har du i praksis betalt for en vare, du aldrig fik glæde af. Gør det derfor til en vane at se køleskab, fryser og køkkenskabe som en først-til-først-ud-butik: jo hurtigere du får de ældste datoer i spil, desto færre nye indkøb behøver du.

Brug det klassiske FIFO-princip (First In, First Out): anbring nyindkøbte varer bagerst og ryk de ældre frem i front, marker datoer tydeligt med en sprittusch, og lav en hurtig ”brug-før”-liste på køleskabsdøren. Et hurtigt kig på den liste, før du beslutter ugens menu, sikrer at du spiser dit lager først og sparer både penge og plads.

Planlæg faste ”spis-op-dage” én gang om ugen, hvor måltidet udelukkende sammensættes af rester og åbne poser. Sæt en regel om, at du ikke må købe nye hovedingredienser den dag – kun supplere med basisvarer som æg, løg eller en dåse tomater til at binde retten sammen. Rester kan nemt forvandles til f.eks. omelet, suppe, wraps eller stegte ris; det handler mere om krydring og kreativitet end nye råvarer.

Endelig handler meget om korrekt opbevaring: hold køleskabet omkring 4 °C, brug tætsluttende bokse til åbne dåser, og frys overskud ned i flade poser, så det optøs hurtigt. En simpel rutine som at lægge et fugtigt viskestykke over grøntsager, klippe hjørnet af brødposen for at mindske kondens eller opbevare nødder på køl kan forlænge holdbarheden markant. Jo længere dine råvarer holder sig friske, desto sjældnere skal du købe nyt – og desto større bliver din besparelse.

Styr på kroner og vaner

Start med en prisbog: Opret et enkelt regneark eller en note i din telefon, hvor du hver gang noterer varenavn, kilopris, butik og dato på de 20-30 varer, du køber oftest. Efter få ugers indtastninger får du et hurtigt overblik over, hvad en “god pris” reelt er, så du kan spotte, når prisen pludselig sniger sig op – eller når et ægte tilbud dukker op. Prisbogen fungerer som et reality-check, der forhindrer spontane køb, fordi du altid kan sammenligne med din historik på sekunder.

Supplér med en fast standardindkøbsliste: Baser listen på de 10-12 kerneretter, du allerede har planlagt i ugemenuen, plus basisvarer som havregryn, rugbrød og frosne grøntsager. Skriv den ud, laminer den eller gem den som tjekliste på telefonen, så du blot sætter flueben før hver tur i supermarkedet. Effekten er todelt: Du sparer tid på planlægningen, og du undgår at “komme i tanke om” ekstra varer i butikken, fordi listen føles som en kontrakt med dig selv.

Indfør en dedikeret madkonto eller et forudbetalt gavekort: Overfør det månedlige madbudget til en separat konto (eller oplad et gavekort i din hovedbutik) og betal udelukkende derfra. Når saldoen er tom, er budgettet brugt – meget mere håndgribeligt end abstrakte tal på lønkontoen. Metoden minder om kuvert-systemet fra bedstemors tid og gør overforbrug smertefuldt synligt, fordi du fysisk skal flytte penge for at bryde planen.

Til sammen giver prisbog, standardindkøbsliste og fast madkonto en lukket kreds af selvkontrol: Prisbogen fortæller, hvad du bør betale, indkøbslisten begrænser mængden, og madkontoen sætter loftet for totalforbruget. Sæt en påmindelse i kalenderen én gang om måneden til at opdatere priser og justere budgettet – fem minutters arbejde, der kan holde hundredvis af kroner i egen lomme hver eneste måned.

15 faste udgifter du kan forhandle ned i dag

Elregningen stiger, renten niver og streamingtjenesterne formerer sig hurtigere end nullermænd under sofaen. Alligevel betaler de fleste af os stille og roligt – måned efter måned – uden at løfte røret og spørge: “Kan det ikke gøres billigere?”

Sandheden er, at du på én eftermiddag kan skære tusindvis af kroner af dit budget, hvis du ved præcis hvor og hvordan du skal trykke leverandørerne på prisen. Fra el- og forsikringer til mobil, fitness og måltidskasser: konkurrenterne står klar i kulissen, og det giver dig en forhandlingsstyrke, de færreste udnytter.

I denne guide får du:

• En trin-for-trin strategi, der gør det let at overskue alle dine faste udgifter.
• Et telefon-script, som virker hver gang (testet af vores egne læsere).
• 15 konkrete poster – fra de tunge boligudgifter til de små, stille abonnementer – hvor du kan hente 10-50 % i rabat allerede i dag.

Sæt kaffe på kanden, find din seneste netbank-oversigt frem, og gør dig klar til at give dine leverandører et venligt, men bestemt, opkald. På 20 minutter kan du læse dig til besparelser, der mærkes resten af året – og hver eneste måned fremover.

Lad os gå i gang!

Start her: Strategi, timing og scripts der virker

Første skridt er gennemsigtighed. Åbn netbank, betalingsservice og din mail for at fange alle abonnementer og regninger. Kopiér beløbene ind i et simpelt ark – marker binding & udløbsdato for hver aftale, så du ved præcis, hvornår du kan skifte eller true med det. Brug herefter gratis sammenligningssider (f.eks. Elpris.dk, Samlino, Mybanker, Teleprisguide) og de nyeste kampagner i reklamerne til at finde laveste markedspris. Målet er at have to tal ud for hver post: din nuværende pris og bedste alternative pris; forskellen er dit forhandlingsrum.

Grib telefonen 30-14 dage før bindingsperiode eller årsfornyelse og vælg ”opsig abonnement” i telefonmenuen – så ryger du direkte til fastholdelsesteamet, der må give rabat. Brug et kort script som virker på alt fra forsikring til bredbånd:
“Jeg er glad for jer og vil egentlig gerne blive, men prisen er blevet for høj. Jeg har et tilbud på [X kr.] fra [konkurrent]. Hvad kan I gøre for mig i dag, hvis jeg siger ja nu?”
Hold mund efter spørgsmålet; stilheden lægger pres på modparten. Vær parat til at

• nedjustere tv- eller datapakke
• højne selvrisiko
• fjerne ekstra kort, udstyr eller serviceaftaler

– men få altid samlet totalpris inkl. alle gebyrer.

Når I er enige, bed om skriftlig bekræftelse per mail, og tjek den mod aftalen inden for 24 timer. Afvis skjulte oprettelses- eller fragtgebyrer, før du godkender. Sæt til sidst et årligt gensynspunkt i din kalender, f.eks. “Forhandl faste udgifter” hver marts: priser sniger sig op, men loyalitetsrabat udløber. Med samme proces kan du ofte skære 20-50 % af regningen første år og holde den nede fremover.

Bolig, energi og finans: De tunge poster med størst effekt

1) El-abonnement og tillæg: Gå efter en ren spotpris med så lavt tillæg pr. kWh som muligt, og undgå månedlige abonnementer-mange selskaber kan fjerne dem, hvis du truer med at skifte. Brug sammenligningssider, og ring i din opsigelsesperiode: “Jeg vil gerne blive, men jeg kan få 0,12 kr. pr. kWh mindre hos konkurrenten – hvad kan I gøre i dag?”. Bed om loyalitetsrabat eller gratis abonnement i 6-12 måneder. 2) Varme-serviceaftaler: Har du naturgas eller fjernvarme med dyr fuldservice? Nedgrader til basis-eftersyn, eller opsig og køb service ad hoc. Tjek kommunale fjernvarmekampagner eller nabovarmeselskaber; i flere områder kan du spare 1.000-3.000 kr. årligt ved at skifte ordning eller udskyde unødvendige eftersyn.

3) Hus- og indboforsikring: Hæv frivilligt din selvrisiko fra f.eks. 1.500 til 5.000 kr.-ofte giver det 15-25 % lavere præmie. Saml bygning, indbo og evt. rejseforsikring ét sted for samlerabat, men fjern overlap (fx rejse via kreditkort). 4) Bilforsikring: Kørselsmønster er guld værd i forhandlingen: Kører du under 10.000 km, kan “begrænset km-aftale” skære 20 % af prisen. Få rabat for sikkerhedsudstyr (alarm, dashcam), telematikbokse eller hvis alle førere er over 25 år. Spørg specifikt: “Hvad sparer jeg ved km-begrænsning + selvrisiko 6.000 kr.?” og få facit på timen.

5) Bankpakke, kontogebyrer og lånemarginal: Book et 15-minutters møde og kom med konkrete markedspriser: “Jeg kan få 0,3 procentpoint lavere rente hos X, og gratis Visa/Dankort hos Y-kan I matche?”. Fjern unødvendige pakker (guld-/VIP-konti, betalingsforsikring) og saml alt på ét gebyrfrit erhverv/pension-kontoniveau. Pres især på bidragssats på realkredit og på kassekreditrente; blot 0,2 %-point lavere rente på et 1 mio. kr. lån giver ca. 2.000 kr. i årlig besparelse. Samlet kan de fem poster typisk skære 10-30 % af dine største, faste regninger – og ofte endnu mere, hvis du ikke har genforhandlet de sidste par år.

Mobil, internet og medier: Abonnementer der ofte kan halveres

6) Mobilabonnement: De fleste danskere betaler for mere data end de bruger. Log ind på selvbetjeningen og tjek dit reelle forbrug – halvér datapakken og spar straks 20-40 %. Ring dernæst til kundeservice kort før bindingsperioden udløber, og bed om et fastholdelsestilbud (“jeg har set, at konkurrenten tager xx kr. – hvad kan I gøre for mig i dag?”). Husk at aktivere familie- eller samlingsrabat, når flere numre samles hos én udbyder.

7) Internet/bredbånd: Betaler du for 500 Mbit, men streamer kun film og arbejder i skyen, er 100-200 Mbit rigeligt. Nedjustér hastigheden, fjern leje af ekstraudstyr (mesh-bokse, wifi-forstærkere) og forlang kampagnepris i 12 måneder – her ligger besparelsen ofte på 30-50 %. Tip: Lad udbyderen tjekke signalet, før du accepterer lavere hastighed, så du ikke går på kompromis med stabiliteten.

8) TV-pakke: Skift til den mindste grundpakke eller en pick-and-mix-model, hvor du kun betaler for de kanaler, du rent faktisk ser. Overvej at erstatte hele TV-pakken med streaming og en billig antenne til flow-TV – typisk 300-400 kr. billigere pr. måned.

9) Streaming-tjenester (film/serier): Roter mellem tjenesterne måned for måned, sæt abonnementet på pause i ferier, eller tilmeld dig årlige Black Friday- og sommer-tilbud. Mange mobil- og internetudbydere giver gratis eller nedsat streaming i 3-6 måneder; udnyt det og spar 25-50 % på årsbasis.

10) Musik/lydbøger: Skift til familie- eller duo-planer, der deler prisen på tværs af husstanden, eller brug studierabat, hvis én i hjemmet er under uddannelse. Vov at hoppe mellem tjenester hvert halve år – velkomsttilbud og gratisperioder giver let 20-30 % i rabat på den samlede mediepost. Samlet set kan disse tre poster ofte skæres ned med 1.000-3.000 kr. årligt, helt uden at gå glip af dine favoritserier, playlister eller podcasts.

Transport og hverdagstjenester: De glemte muligheder i hverdagen

De faste udgifter til hverdags­service flyver ofte under radaren, men fordi konkurrencen er hård og bindings­perioderne korte, kan du tit barbere 15-40 % af prisen blot ved at ringe én gang om året. Strategien er den samme som ved de store poster: tjek markedspriser, tru med at skifte, og bed om et fastholdelses­tilbud på stedet. Vær også ikke bange for at nedjustere dækning eller frekvens – de fleste leverandører ved godt, at en lavere betaling er bedre end at miste dig helt.

11) Vejhjælp: drop udvidet Europa-dækning hvis du sjældent kører sydpå, og se om dit forsikring­selskab kan give kombi­rabat.
12) Fitness: kræv prisstop efter introperioden, frys abonnementet ved ferie/skade, eller skift til off-peak/mini-medlemskab.
13) Alarm: forhandl lavere udryknings­gebyr, få udstyr betalt ud, og saml hus-/indboforsikring og alarm for paket­rabat.
14) Måltidskasser: sænk leverings­frekvensen, udnyt løbende intro- og retention­rabatter, eller bestil større kasser pr. levering så fragtomkostningen falder pr. måltid.
15) Rengørings­service: gå fra hver 14. til hver 3.-4. uge, køb klippe­kort eller aftal fast kunde-rabat for hele året.

Hvordan laver du et SU-budget i København?

Kan man virkelig få SU’en til at række i Danmarks dyreste by? Hvis du netop har fundet studieplads, kollegieværelse – eller bare en madras på Nørrebro – kender du allerede svaret: Det kræver et knivskarpt budget. Med huslejer der kan spise hele din SU, latte-fristelser på hvert gadehjørne og en taximeter-dyre månedsbillet, er København en økonomisk jungle for studerende.

Men bare rolig: Et godt SU-budget handler ikke om at leve af pasta uden sovs eller sige farvel til fredagsbaren. Det handler om at kende spillereglerne – SU, fribeløb, skat og skjulte tilskud – og derefter styre dine penge derhen, hvor de giver dig mest værdi.

I denne guide viser vi dig:

• Hvilke tal der definerer din reelle disponible indkomst i København
• Trin for trin-opskriften på et SU-budget, inkl. tre realistiske boligscenarier
• De bedste lokale hacks til at spare på bolig, transport, mad og studiebøger – uden at gå på kompromis med studieglæden
• Hvordan du holder dit budget levende med smarte værktøjer og månedligt check-in

Klar til at skifte fra «håber pengene rækker» til «jeg har styr på min økonomi»? Så læs med – dit fremtidige jeg (og din bankkonto) vil takke dig!

Forstå rammerne: SU, fribeløb, skat og leveomkostninger i København

Statens Uddannelsesstøtte (SU) er dit økonomiske fundament som studerende: som udeboende får du i 2024 ca. 6.589 kr. før skat (se de præcise takster på SU.dk). Dertil kan du vælge et SU-lån på 3.408 kr. pr. måned, som er skattefrit men skal betales tilbage efter studiet. Har du et studiejob, må din bruttoindkomst ikke overstige det årlige fribeløb (nu 15.764 kr. pr. SU-klip, svarende til ca. 189.000 kr. hvis du tager SU alle 12 måneder). Tjener du mere, tilbagebetaler du overskydende SU med 50 %. Husk, at skat fratrækkes studiejobbet først, mens SU udbetales brutto; nettoforskellen kan let være 35-40 % afhængigt af dit hoved-/bikort. Supplér med boligstøtte/boligsikring, som for en etværelses studiebolig typisk ligger mellem 300-1.100 kr. netto pr. måned – ansøg via Borger.dk, og husk at ændre oplysninger, hvis du får roomie eller lønforhøjelse. Endelig påvirker fagforening, a-kasse (ca. 90-500 kr./md.) og evt. sundhedsforsikring også din disponible indkomst, så indtast korrekte beløb på Skat.dk’s forskudsopgørelse for at undgå restskat.

Hvad koster det så at leve i København? En plads på kollegium starter omkring 2.700-4.200 kr. inkl. forbrug, ungdoms-/studiebolig 4.000-6.200 kr., mens et værelse i en delelejlighed typisk ligger på 5.000-7.500 kr. Cyklen er gratis i drift, men et Ungdomskort (zone 1-99) koster 647 kr./md.; kombinerer du Rejsekort og pendlerkort, lander de fleste under 400 kr. Madbudgettet svinger fra 1.600 kr. (discounthandling + food-waste-apps) til 2.800 kr. (kantine og takeaway et par gange om ugen). Læg hertil ca. 120 kr. for mobil, 85 kr. for streaming (ved delt abonnement), 80 kr. for indbo- og ulykkesforsikring, 250 kr. for fitness/kultur og 350-600 kr. pr. semester til studiebøger (billigere brugt). Summér posterne for at se, om du kan holde dig inden for de 8.500-10.500 kr. de fleste studerende i hovedstaden reelt har til rådighed pr. måned. Tjek altid SU.dk for satser, Borger.dk for boligstøtte, og din a-kasse/fagforening for kontingenter, så dit budget tager højde for de seneste tal.

Sådan bygger du dit SU-budget trin for trin

Det første skridt er at samle alle tal og sortere dem i fire hovedkategorier. Opret et ark i Google Sheets eller Excel, og indsæt fire overskrifter: Indtægter, Faste udgifter, Variable udgifter og Opsparing & buffer. Under Indtægter skriver du din SU (brutto og forventet nettobeløb), evt. SU-lån, det realistiske netto af dit studiejob (husk frikort og skattekort) samt estimeret boligstøtte. Under Faste udgifter noterer du alt, der er nogenlunde ufravigeligt måned for måned: husleje inkl. aconto-forbrug, internet/telefoni, indbo- og ulykkesforsikring, streaming- og musikabonnementer samt transportkort. Variable udgifter dækker mad, studiebøger, tøj, personligt forbrug, café/fritid og gaver – her er det en god idé at scrolle tre måneder bagud på kontoen for at finde dit reelle gennemsnit. Endelig sætter du en linje til Opsparing & buffer: 5-10 % af indkomsten til en nødkonto, plus målrettede puljer til fx rejser eller en ny computer.

Når kategorierne er på plads, omregner du alt til en månedlig størrelse, så dit budget bliver sammenligneligt med den månedlige SU-udbetaling. Årlige udgifter (fx licensfrie forsikringer eller kontingent til fagforening) divideres med 12, kvartalsvise regninger (el/gas, forsyning) divideres med 3 – læg derefter beløbene ind som «skyggeposter», så du ikke bliver overrasket, når regningen falder. Brug realistiske antagelser: læg 5-10 % til huslejen hvis din aconto-varme har vist sig at stige, og rund hellere dine variable udgifter op. Til sidst udregner du forskellen «Tilbage/Overtræk»; er tallet rødt, må du enten hæve indtægterne (flere timer på jobbet, SU-lån) eller skære i de variable poster. Et simpelt farvesystem (grøn/gul/rød) i arket giver hurtigt overblik over, hvor justeringerne skal ske.

For at vise hvor forskelligt et SU-budget i København kan se ud, får du her tre typiske scenarier (tal er ca.-niveauer i 2024-kroner, alle beløb er pr. måned):

Brug skemaet som pejlemærke: kollegie-scenariet giver lidt luft til opsparing, delelejlighed kræver skarpere prioriteringer eller flere jobtimer, mens pendleren har lavere husleje, men høje transportomkostninger. Tilpas tallene til din egen situation, og husk at opdatere arket hver gang husleje, løn eller SU-sats ændrer sig.

Spar-klogt i København: konkrete greb der virker på SU

Bolig: Jo tidligere du skriver dig op på Ventilisterne.dk, kollegierneskontor.dk eller de enkelte kollegiers egne sider, jo hurtigere står du forrest, og prisen rammer typisk 2.500-4.000 kr. inkl. forbrug. Har du misset køen, så kig efter ungdoms- og studieboliger hos KAB, FSB og Boligforeningen 3B – her er huslejen ofte 4.000-5.500 kr. for etværelses med eget bad. Roomies i en delelejlighed kan presse huslejen ned til omkring 3.500-4.500 kr. per person, men sørg for skriftlig aftale om forbrug og depositum. Skal du rejse i praktik eller udveksling, så udnyt muligheden for lovlig fremleje (op til to år) og del depositum/udgifter med fremlejetageren. Husk endelig at søge boligstøtte via borger.dk – selv 300-1.000 kr. om måneden kan redde budgettet, især hvis du bor alene og har eget køkken.

Transport: København er flad – en brugt cykel til 1.000-1.500 kr. er det billigste “abonnement” du kan få. Kombinér den med Rejsekort med Ung til sporadiske ture (offpeak-rabatter giver 25-40 %), eller et Ungdomskort hvis du pendler mere end tre zoner dagligt (ca. 650-770 kr./md. betalt med SU-rabatten). Studerer du i byen men bor udenfor, så tjek pendlerkort over 8 zoner – særligt kombi-kortet (DSB + Metro + Movia) reducerer prisen markant når du rejser mere end 26 dage pr. måned. Husk at sætte “max-pris” på dit rejsekort, så du ikke betaler mere end et dagskort hvis du glemmer at tjekke ud.

Mad: Læg en ugeplan og køb stort ind én gang om ugen – Føtex Budget, Lidl og Netto har laveste kilopriser, mens kantineordninger på uni ofte giver et varmt måltid til 30-40 kr. Slå notifikationer til i Too Good To Go og Too Fresh for at hente overskudsmad til 20-35 kr., og del poserne med din roomie. Meld dig i et fælleskøb: fx bulk-indkøb af havregryn, ris og pasta sammen med studiegruppen sparer 15-25 %. Brug evt. et “kontant-budget” på MobilePay Box eller en ekstra konto: Overfør 1.200-1.500 kr. i starten af måneden og hold dig til det – når kassebeholdningen er nul, står menuen på havregrød.

Studierabatter & hverdagsøkonomi: Køb brugte bøger via pensum.dk eller Facebook-grupper og sælg dem videre efter eksamen – typisk 50 % besparelse. Tjek dit .edu/.ku.dk-login for gratis Microsoft Office, Adobe Creative Cloud til 160 kr./md. og Spotify/YouSee musik til halv pris. Kultur- og fitnessrabatter: Museer (statens kunstmuseum = gratis), biografklippekort hos Nordisk Film, og Fitify/Easyfit til ca. 189 kr./md. Del mobil- og el-aftaler i husstanden (familieabonnementer eller OK-el med samlerabat). Brug FB Marketplace og genbrugsapps til møbler og køkkenudstyr – ofte gratis ved afhentning. Undgå bank- og hævegebyrer: vælg en SU-konto med gratis Visa/Dankort og betal alt i kroner på MobilePay, så mister du ikke penge til valutagebyrer når du handler online.

Hold budgettet levende: værktøjer, skabelon og månedlig opfølgning

Vælg dit værktøj og sæt reglerne fra dag 1: Åbn et gratis regneark i Excel eller Google Sheets (kapitalindkomst.dk har en færdig SU-budget-skabelon du kan kopiere) eller brug en app som Spiir, Lunar Budget, Money Manager. Opret 4 hovedkategorier – Indtægter, Faste udgifter, Variable udgifter, Opsparing/Buffer – og giv hver konto et kort tagsnavn (fx “HUS”, “MAD”, “BOG”). Brug farver til at skelne mellem penge der allerede er “bundet” og penge der er “frie”. Sæt herefter automatiske overførsler op i netbanken: 1) den dag SU’en lander flyttes 10-15 % til en separat opsparingskonto, 2) dagen efter trækkes alle faste regninger via Betalingsservice, 3) det resterende beløb er din månedlige “lommepenge-konto”. På den måde lever budgettet uden at du skal holde øje hver dag.

Månedsreviewet (max 15 min.) holder dig på sporet: Download forbrugsposteringer fra din bank eller synkronisér appen og sammenlign Plan vs. Faktisk. Justér poster hvis du har fået flere vagter, flyttet bolig eller oplevet prisstigninger. Krydstjek skattekort & frikort (undgå restskat), søg befordringsfradrag hvis du pendler og noter frister for boligstøtte, SU-lån eller kollegie-lejekontrakt. Se til sidst på to nøgletal: Opsparingsrate = Opsparing / Indtægt (sigte efter 10 %+) og Burn rate = Forbrug / Antal dage (giver dagligt “forbrugs­loft”). Næste måneds mini-tjekliste: • opdatér regnemodellen ved ændret SU-sats • book cykelservice eller forny transportkort • planlæg madplan ud fra kommende eksamensperioder • gennemgå streaming- og mobilabonnementer • sæt mål for hvor meget du vil have stående på bufferkontoen ved semesterets slutning. På den måde er dit SU-budget ikke et dokument – det er et levende værktøj, der hjælper dig med at træffe bedre valg hver eneste måned.