Hvornår giver det mening at købe obligations-ETF'er?

2022 lærte mange private investorer, at obligationer ikke altid er det kedelige, sikre hjørne af porteføljen. Få måneder med stigende renter kunne udhule afkastet på det, der ellers skulle være ballast. Året efter ramte en ny realitet: rentecyklussen vender før eller siden, og de, der forstår mekanikken bag obligations-ETF’er, kan omdanne usikkerhed til muligheder.

Men hvornår er timingen rigtig? Skal du hoppe på en ETF med 2-3 års varighed for at parkere kontanter, eller tør du binde dig til lange statsobligationer og satse på et rentefald? Og hvad med skatten - sluger lagerbeskatning hele gevinsten i frie midler, mens PAL-konti måske gør det til en no-brainer?

I denne artikel går vi praktisk til værks. Først piller vi obligations-ETF’erne fra hinanden og ser på de vigtigste afkastdrivere, risici og skattemæssige knaster. Derefter dykker vi ned i syv konkrete scenarier, hvor ETF’erne kan give mening - og lige så vigtigt: hvornår de ikke gør. Hvis du vil have styr på varighed, kreditspreads og skat i ét hug, så læs med her.

Forstå obligations-ETF’er: afkastdrivere, risici og skat

En obligations-ETF er i sin kerne en kurv af obligationer, som handles som én aktie på børsen og derfor giver intradag-likviditet. Prisen drives først og fremmest af rente-/varighedsrisikoen: når den effektive rente (yield) bevæger sig, forskydes obligationskurserne omvendt proportionalt med deres varighed. Dertil kommer formen på rentekurven (stejl, flad eller invers), som påvirker afkastet via carry og roll-down, samt konveksitet, der gør price-renten-forholdet let asymmetrisk. På kreditområdet udgør spreads forskellen mellem stats- og virksomhedsobligationer; udvidede spreads giver højere forventet merafkast, men også større tabsrisiko. Endelig spiller valuta og likviditet ind: køber du en USD-denomineret ETF uden valutasikring, får du både obligationsafkastet og USD/DKK-bevægelsen, mens smalle handels-spreads eller lavt udlånsvolumen kan æde en del af gevinsten. Alt dette filtreres igennem ETF’ens omkostninger (TER), som er det eneste helt sikre, negative bidrag til dit afkast.

Når du analyserer en obligations-ETF, så kig altid på Yield to Maturity (YTM), Effektiv varighed og Tracking difference. YTM er det årlige afkast, du ville få ved at holde porteføljen til udløb, hvis ingen obligationer misligholdes og alle kuponer geninvesteres til samme rente; det er dit udgangspunkt for forventet nominelt afkast før omkostninger og skat. Effektiv varighed viser, hvor mange pct. kursen ændrer sig ved ét procentpoint renteændring: 5 års varighed → ca. 5 % kursbevægelse. Tracking difference måler, hvor godt ETF’en følger sit indeks; et systematisk minus svarer til skjulte omkostninger eller lav securities-lending-indtægt. Læs også konveksitet (høj konveksitet = mindre kurstab ved rentestigninger) og vægtet gennemsnitlig kupon, hvis du vil forstå cash-flow-mønstret. Mange udbydere viser disse nøgletal i et kort

I dansk sammenhæng beskattes stort set alle udenlandske obligations-ETF’er efter lagerprincippet: værdistigninger og udbytter opgøres årligt som kapitalindkomst i frie midler (op til ca. 44 % marginalskat), mens de i pensionsdepoter ryger ind under PAL-skatten på 15,3 %. Det gør obligations-ETF’er relativt mere attraktive i pension, især for topskatteydere. Akkumulerende fonde geninvesterer kuponer automatisk, hvilket mindsker likviditets- og geninvesteringsrisiko, mens udbyttebetalende fonde kan være nyttige, hvis du ønsker løbende cash-flow (fx i virksomhedsskatteordningen). Overvej også valutasikrede andele: de eliminerer valutaudsving men koster typisk 0,1-0,3 %-point p.a., og skattemæssigt behandles afdækningsgevinster som en integreret del af afkastet. Summen af skatter, omkostninger og hedge-præmier skal derfor sættes over for den effektive real-YTM, før en obligations-ETF giver mening i din portefølje.

Hvornår giver det mening at købe obligations-ETF’er?

Overvej at supplere porteføljen med en obligations-ETF, når ét eller flere af nedenstående forhold gør sig gældende:

• Renteforventninger: Tror du på faldende eller stabiliserende renter, vil især ETF’er med mellem- til lang varighed give kursspring - en 1 %-point rentenedsættelse kan let løfte kursen 6-10 % for varighed 6-10 år.
• Porteføljediversificering: En klassisk 60/40-allokering dæmper aktieudsving; obligations-ETF’en leverer typisk lav eller negativ korrelation netop i de perioder, hvor aktier falder.
• Realrente/YTM er konkurrencedygtig: Når den effektive rente efter omkostninger og skat overstiger, hvad du kan få på højrente-konti, kompenserer du samtidig for inflation - især relevant i frie midler, hvor lagerbeskatning (kapitalindkomst) sluger noget af kuponen.
• Stejl rentekurve: Høj carry og roll-down betyder, at du måned for måned belønnes for at holde varigheden, fordi obligationerne glider mod kortere udløb og højere priser.
• Bredere kreditspreads: I perioder med uro udvides virksomhedsobligationers spreads; en investment-grade eller high-yield ETF kan så levere ekstra risikopræmie, hvis din risikoprofil tillader udsving.
• Tidshorisont og likviditet: Skal midlerne bruges om 6-12 måneder, giver ultra-korte ETF’er (0-2 års varighed) mere fleksibilitet end indlåste indskud. Omvendt kan en ETF med 7-10 års varighed matche en langsigtet pensionsmålsætning.
• Skat og valuta: I pensionsmidler (PAL-skat 15,3 %) er lagerbeskattede ETF’er ofte mere attraktive end i frie midler ved topskat. Vælg eventuelt valutasikrede andele, hvis USD-eksponering ikke passer ind i din risikostyring.

Omvendt bør du udskyde eller helt undlade købet, hvis renterne forventes at stige kraftigt (negative kurseffekter kan overstige kuponen), hvis din tidshorisont er meget kort og ETF’en har høj varighed, eller hvis produktet er dyrt eller illikvidt (trading-spread, tracking difference og årlige omkostninger æder afkastet). En ufordelagtig skatteprofil - f.eks. lagerbeskattede high-yield-ETF’er i frie midler for en topskatteyder - kan ligeledes tippe balancen til kontanter eller enkeltobligationer i stedet. Vurder derfor altid rente-scenarier, omkostninger, skat og din egen risikotolerance før køb.