Hvornår beskattes renter fra crowdlending i Danmark?

Drømmer du om at få passiv indkomst fra crowdlending-platforme som Mintos, PeerBerry eller Kameo - men er du i tvivl om, hvornår skattefar banker på? Du er ikke alene! Renteindtægter fra crowdlending kan hurtigt vokse sig større end det, bankbogen giver, men de rigtige regler for beskatning er altafgørende, hvis afkastet ikke skal blive spist op af bøder og efterregninger.

I denne guide dykker vi ned i ét af de spørgsmål, der volder flest investorer hovedbrud: Hvornår bliver renterne egentlig skattepligtige i Danmark? Vi gennemgår:

• Hvordan SKAT klassificerer crowdlending-renter - og hvorfor de ikke er aktieindkomst
• Præcis hvornår du beskattes: fra den dag renterne tikker ind på din platformkonto - også hvis du reinvesterer dem automatisk
• Hvad der sker ved forsinkede betalinger, tab på lån eller udenlandske kildeskatter
• En trin-for-trin opskrift på, hvordan du indberetter korrekt i årsopgørelsen

Spar dig selv for svedige håndflader, når E-Boksen melder om ny årsopgørelse - læn dig tilbage, og få styr på reglerne én gang for alle.

Hvad er crowdlending-renter, og hvilken skat gælder?

Crowdlending - eller peer-to-peer-udlån - går i al sin enkelthed ud på, at private investorer låner penge direkte til privatpersoner eller virksomheder via digitale platforme. Til gengæld modtager investoren en fast eller variabel rente, præcis som hvis pengene stod i et traditionelt obligationslån. Disse renteindtægter kaldes ofte “loan interest”, “paid interest” eller blot “renter” på platformenes kontoudtog.

For danske privatpersoner klassificeres renter fra crowdlending som kapitalindkomst efter personskatteloven - på samme linje som bankrenter, obligationsrenter og kurtager på pantebreve. De beskattes derfor ikke som aktieindkomst, og du får heller ikke det særlige aktieindkomst-fradrag eller de progressive aktieindkomstsatser. Kapitalindkomst påvirker i stedet din personlige indkomstskat via bund- og topskattesystemet samt eventuelle modregningsregler i fx pensionstillæg.

Som udgangspunkt følger privatpersoner det såkaldte kontantprincip: Renter beskattes i det indkomstår, hvor beløbet tilskrives din konto på platformen, eller hvor du på anden måde får ubetinget rådighed over pengene. Det er altså datoen for krediteringen - ikke udbetaling til din bank - der er afgørende. Får du eksempelvis renter bogført 31. december 2024, indgår de i 2024-opgørelsen, selv om du først hæver dem året efter.

Driver du derimod crowdlending igennem et selskab (fx ApS eller A/S), anvendes som hovedregel retserhvervelsesprincippet. Her beskattes renter, når selskabet civilretligt har erhvervet endelig ret til beløbet, hvilket ofte betyder en periodisering hen over lånets løbetid, uanset hvornår renterne faktisk udbetales. Denne forskel gør det vigtigt at holde personlige investeringer og selskabsinvesteringer klart adskilt - både regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

Hvornår beskattes renterne konkret?

Skattereglen, du skal holde øje med, er kontantprincippet: renter fra crowdlending bliver skattepligtige i det øjeblik, beløbet står til din rådighed på platformen - uanset om du hæver pengene til din bankkonto eller lader dem stå. Rent teknisk betragter Skattestyrelsen den dag, hvor platformen krediterer din investor-konto, som “modtagelsesdagen”. Har du altså fået rentetilskrivningen den 31. december kl. 23.59, hører den til i det gamle indkomstår; kommer den derimod den 1. januar kl. 00.01, beskattes den i det nye år.

Nedenfor kan du se de typiske situationer - alle beskattes på tilskrivningsdatoen:

• Månedlige eller kvartalsvise betalinger: Renterne fra f.eks. peer-to-peer-boliglån beskattes løbende, hver gang de bogføres på din konto.
• Renter tilskrevet 1. januar: Flere platforme kører årets første rentekørsel den 1. januar; de hører skattemæssigt til i det nye kalenderår.
• Auto-invest / re-investering: At renterne straks geninvesteres ændrer ikke tidspunktet - de er stadig skattepligtige, så snart de blev tilskrevet.
• Bonusrenter, “late fees” og buy-back-kompensation: Ekstra renter eller kompensation ved forsinkede betalinger beskattes på samme måde som almindelige renter: ved modtagelsen.

Investerer du på udenlandske platforme, kan der blive trukket kildeskat i det land, hvor låntageren eller platformen er hjemmehørende. Trækkes der f.eks. 10 % i Letland eller 20 % i Spanien, indberetter du stadig bruttorenten til Skattestyrelsen og søger efterfølgende lempelse (credit) under den relevante dobbeltbeskatningsaftale via felt 435 på årsopgørelsen. Gem altid kontoudtog og dokumentation for den udenlandske skat; de er din billet til at undgå dobbeltbeskatning.

Særlige situationer: misligholdelse, tab, valuta og gebyrer

Forsinkede betalinger og misligholdte lån: Efter Skattestyrelsens praksis skal du først medregne renteindtægten, når den faktisk tilskrives din konto på platformen - ikke blot når renterne burde have været betalt ifølge låneaftalen. Bliver en ydelse forsinket, udskydes beskatningen derfor, indtil beløbet reelt krediteres (f.eks. ved en late payment eller via buy-back-garanti). Kommer der slet ingen betaling, opstår der heller ingen skattepligtig rente, før der eventuelt sker en senere inddrivelse. Får du kompensationsrenter eller gebyrer for forsinkelsen, behandles de på samme måde: de beskattes som kapitalindkomst i det år, hvor de bogføres på din investorkonto.

Tab på hovedstol ændrer ikke tidspunktet for rentebeskatning. Hvis låntager går i betalingsstandsning eller lånet bliver erklæret i default, er allerede tilskrevne renter stadig skattepligtige - selv om du senere måtte miste hele eller dele af investeringen. Et tab på hovedstolen kan først fratrækkes, når det er endeligt konstateret (typisk når platformen lukker lånet og opgiver inddrivelsen, eller en konkursbo-udlodning er afsluttet). Fradraget sker som kapitaltab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kursgevinstloven § 14, afhængigt af lånetype, men det påvirker altså ikke den tidligere rentebeskatning.

Investeringer i udenlandsk valuta skal omregnes til DKK på tilskrivningstidspunktet. Du kan vælge enten Nationalbankens dagskurs for den konkrete dato eller et officialt års-gennemsnit - det vigtige er, at du anvender samme metode konsekvent år efter år. Modtager du et samlet beløb for flere måneder, bruger du kursen på den dato, hvor summen står på kontoen. Eventuel gevinst eller tab ved senere valutaveksling påvirker ikke din renteindkomst, men indgår særskilt efter kursgevinstloven.

Platformgebyrer og nettorente: Betaler du løbende service- eller administrationsgebyrer, der er knyttet direkte til indtjeningen af renterne (typisk et procentuelt fradrag før udbetaling), kan de trækkes fra som en løbende udgift til indtægtens erhvervelse. Du kan derfor opgøre og indberette en netto-renteindtægt, hvor dokumenterede gebyrer er fratrukket. Sørg for at gemme platformens kvitteringer eller kontoudskrifter, så du kan dokumentere både gebyrbeløb og tilskrivningsdatoer over for Skattestyrelsen.

Sådan gør du i praksis ved årsopgørelsen

Start med at hente årsoversigter fra samtlige crowdlending-platforme. De fleste udbydere tilbyder et samlet PDF- eller CSV-udtræk, hvor hver rente­tilskrivning er bogført med dato, beløb og valuta. Sørg for, at oversigterne dækker hele kalenderåret 1/1 - 31/12, da Skattestyrelsen følger kontantprincippet. Har du flere profiler (fx både privat og virksomhed) eller investerer du på tværs af marketplaces under samme koncern, skal der indsamles separate rapporter, så du undgår sammenblanding af data.

Summer herefter alle modtagne renter efter tilskrivningsdato og omregn til DKK. Brug enten Nationalbankens officielt publicerede dagskurs for den konkrete dato eller den gennemsnitlige års­kurs - vælg én metode og vær konsekvent år efter år. Har du betalt udenlandsk kildeskat, trækker du denne fra i opgørelsen; gem samtidig dokumentation, så du kan søge credit lempelse under rubrik 66. Husk også at fratrække platform­gebyrer, der er direkte knyttet til renteindtægten (fx “investor fee” på 1 % af modtaget rente); gebyrer på ind- eller udbetalinger er derimod ikke fradrags­berettigede.

Indberet nu netto­rente­beløbet i TastSelv. Beløbet placeres under “Renter, der ikke er forudfyldt” (typisk rubrik 20). Systemet lægger automatisk beløbet til dine øvrige kapital­indkomster og beregner person­fradrag og eventuelle besparelser i bundskat. Gem CSV/PDF-filerne, dine omregnings­ark og eventuelle bank­kvitteringer i minimum fem år - det er din dokumentation, hvis Skattestyrelsen beder om at se, hvornår renten faktisk blev tilskrevet, og hvilken valutakurs du benyttede.

Undgå restskat ved løbende at opdatere forskudsopgørelsen. Tilføj et realistisk skøn over årets samlede renteindtægter, så forskuds­skatten tilpasses din faktiske kapital­indkomst. Investerer du i lån med månedlig udbetaling, kan du med fordel justere forskuds­tallene hvert kvartal. På den måde undgår du negative overraskelser i marts og slipper samtidig for at skulle betale procent­tillæg, hvis rest­skatten overstiger 21.798 kr. (2024-niveau).