Hvordan påvirker negativ kapitalindkomst min skat?

Kender du følelsen af at åbne din årsopgørelse og undre dig over, hvorfor dine boliglån pludselig ser dyrere ud - eller hvorfor dine renteudgifter ikke giver den skattegevinst, du havde forventet? Negativ kapitalindkomst kan virke som et mystisk regnestykke, der gemmer sig i skattefeltet blandt bund- og topskat, fradrag og procenter.

Men ro på: Forståelsen af negativ kapitalindkomst behøver ikke kræve en ph.d. i skatteret. Med de rette oplysninger kan du nemlig forvandle tal på en linje i din årsopgørelse til konkrete besparelser i din hverdag - og samtidig undgå dyre misforståelser.

I denne guide dykker vi ned i, hvad negativ kapitalindkomst egentlig er, hvordan den påvirker din skat - og ikke mindst, hvordan du kan optimere dine renteudgifter, så fradraget lander det rette sted: på din egen bankkonto. Læs videre, og få styr på reglerne, procenterne og de praktiske tips, der kan gøre en mærkbar forskel på næste års skatteopgørelse.

Hvad er negativ kapitalindkomst?

Negativ kapitalindkomst opstår, når dine fradrags­berettigede renteudgifter og øvrige kapitalposter overstiger de positive indtægter fra samme indkomst­kategori. Typiske poster der trækker saldoen ned, er renteudgifter på banklån, realkreditlån, kreditforenings­obligationer, studielån samt kurstab og kursreguleringer på obligationer. Hvis du fx betaler 45.000 kr. i renter til banken og samtidig har 5.000 kr. i positiv rente fra din opsparingskonto, ender din kapitalindkomst på -40.000 kr.; det er dette negative nettobeløb, der betegnes som »negativ kapitalindkomst«.

Kapitalindkomst adskiller sig fra aktieindkomst, som dækker udbytter og avancer på børsnoterede samt unoterede aktier og beskattes efter helt andre satser. Skattemæssigt opgøres kapitalindkomsten netto: positive renter og kursgevinster modregnes automatisk i dine renteudgifter og kurstab, og kun det resterende negative beløb - hvis der er et - føres videre til din skatteberegning. Har du derfor både indlånsrenter, obligationsafkast eller andre kapitalafkast, bliver de først trukket fra før feltet for negativ kapitalindkomst fremgår af årsopgørelsen.

Sådan påvirker negativ kapitalindkomst din skat

Negativ kapitalindkomst virker som et ligningsmæssigt fradrag - det vil sige, at nettobeløbet af dine renteudgifter og andre kapitalposter først trækkes fra kommuneskattegrundlaget, kirkeskattegrundlaget og bundskattegrundlaget, men ikke fra topskattegrundlaget. Derfor får du som hovedregel en skatteværdi svarende til summen af kommuneskat (typisk 24-26 %), kirkeskat (ca. 0-1 %) og bundskat (12,09 %). Det giver i praksis en samlet fradragsprocent på cirka 25-33 % afhængigt af din bopælskommune og om du betaler kirkeskat. Har du indkomst over topskattegrænsen, påvirkes topskatten ikke af fradraget - til gengæld vil positiv kapitalindkomst kunne løfte dig op i eller dybere ind i topskat, mens negativ kapitalindkomst kun kan trække dig ned til bunden af bundskatten.

Der gælder en særlig tærskel på 50.000 kr. pr. person (100.000 kr. for ægtefæller) for netto negativ kapitalindkomst. For de første 50.000 kr. (100.000 kr.) får du den fulde fradragsværdi nævnt ovenfor. For beløb over tærsklen reduceres skatteværdien med ca. 8 procentpoint, så den typisk lander omkring 25-26 %. Har du store renteudgifter - f.eks. fra et afdragsfrit realkreditlån eller et flekslån i en periode med høje renter - er det derfor vigtigt at kende grænsen og eventuelt fordele renteudgifterne mellem ægtefæller, så begge udnytter de første 50.000 kr. optimalt.

Eksempler:
• Middel indkomst uden topskat: Kommuneskat 25 %, bundskat 12 %. Renteudgift 30.000 kr. → Skatteværdi 37 % → Skattebesparelse ca. 11.100 kr.
• Høj indkomst med topskat: Samme skat­te­pro­center som ovenfor, men topskat 15 %. Renteudgift 30.000 kr. → Topskatten berøres ikke → Skattebesparelse stadig 11.100 kr.
• Store renteudgifter (70.000 kr.): Første 50.000 kr. giver 37 % fradrag = 18.500 kr.; de sidste 20.000 kr. kun 26 % = 5.200 kr. Samlet besparelse ca. 23.700 kr. (gennemsnitlig fradragsværdi 33,9 %).
Disse eksempler illustrerer, at negativ kapitalindkomst sænker din samlede skat, men loften på 50.000/100.000 kr. og manglen på fradrag i topskatten betyder, at effekten flader ud, jo større renteudgifterne bliver - og at skattefordelen er ens, uanset om du betaler topskat eller ej.

Praktiske råd: Så udnytter du fradraget bedst

Udnyt 50.000/100.000-kr. grænsen ved at fordele renteudgifterne rigtigt: Har I fælles lån, kan I fordele årets renteudgifter mellem jer i Tast-selv, så den af jer med lavest negativ kapitalindkomst nærmer sig, men ikke overstiger, 50.000 kr. (100.000 kr. samlet for ægtefæller). På den måde får I så meget som muligt fradraget til den høje kommunale/bundskatte­sats og undgår, at en af jer ender med at have renteudgifter, der ryger over loftet, hvor fradragsværdien typisk falder med 6-8 pct.point. Fordelingen kan justeres hvert år - for eksempel ved at lade den højtlønnede tage en større del af renteudgiften det år, hvor der betales ekstraordinært mange renter (f.eks. ved omlægning), og omvendt, når renteniveauet er lavt.

Hold forskudsopgørelse og årsopgørelse ajour: Opdater renteudgifter og eventuelle aktie-/kapitalindtægter i forskudsopgørelsen så snart der sker større ændringer - det reducerer risikoen for restskat og giver dig den korrekte skatte­trækprocent med det samme. Når årsopgørelsen åbner i marts, kontrollerer du, at banker, kreditforeninger og eventuelle udenlandske platforme har indberettet alle renter korrekt; mangler eller fejlretter du her, bliver dit fradrag straks reguleret. Gem kontoudtog, låne­oversigter og eventuelle depot­oplysninger - de fungerer som dokumentation, hvis Skattestyrelsen beder om bilag fem år senere.

Planlæg lånetyper, refinansiering og betalingstidspunkt: Afdragsfrie perioder giver højere løbende renteudgifter og dermed større fradrag nu, mens traditionelle annuitetslån langsomt sænker renteudgiften - vurder, hvad der passer din økonomi og skatteprofil. Overvej timing af refinansiering: Konverterer du i december i stedet for januar, ryger gebyrer og tillægs­renter ind i samme indkomstår og kan øge fradraget, men sikrer samtidig, at du først får lavere rente året efter. Når markedsrenten stiger, vokser fradragsværdien igen - justér forskuds­opgørelsen, så du ikke betaler unødigt høj skat i løbet af året. Og husk, at selv små rente­besparelser kan spises op, hvis du glemmer at få dem indberettet korrekt.