Hvilken rubrik skal jeg bruge til renteindtægter?

Har du også siddet foran TastSelv og stirret på skærmen, mens spørgsmålene hober sig op? “Hvor havner renterne fra min opsparingskonto egentlig? Og hvad gør jeg med de få euro i renter, jeg fik fra min udenlandske bankkonto?” Du er langt fra den eneste. Hvert forår kæmper tusindvis af danskere med at finde den rigtige rubrik til deres renteindtægter - og risikerer både unødige skattekorrektur eller oversete fradrag.

I denne guide tager vi dig i hånden og viser, præcis hvor renterne skal placeres i din årsopgørelse, og hvornår du faktisk skal taste noget selv. Vi skærer igennem jungle af feltnumre, kildeskat og valutaomregning, så du kan blive færdig på en brøkdel af tiden - med ro i maven.

Uanset om dine renter kommer fra en helt almindelig dansk bankkonto, en P2P-platform i Estland eller et privat lån til svigerfar, får du her det komplette overblik. Lad os komme i gang og få styr på dine renteindtægter én gang for alle!

Overblik: Hvad er renteindtægter, og hvordan beskattes de?

Renteindtægter er det afkast, du får for at stille penge til rådighed for andre - typisk i form af indlån i banken, obligationer, P2P-udlån eller private låneaftaler. Skatteretligt hører disse gevinster til kategorien kapitalindkomst, som modsat løn ikke pålægges arbejdsmarkedsbidrag, men til gengæld indgår i beregningen af både kommuneskat, bundskat og eventuel topskat. Kort sagt lægges dine samlede positive (eller negative) renter oven i den øvrige kapitalindkomst og beskattes med din personlige marginalskat - ofte mellem 33 % og 42 %, men satsen afhænger af din samlede indkomst og hvorvidt du rammer topskattegrænsen.

Det danske skattesystem opererer i 2024 med to særlige grænser for kapitalindkomst: Bundfradraget for positiv nettokapitalindkomst på 46.700 kr. (før topskatten begynder at gøre ondt) samt loftet for negativ nettokapitalindkomst på -50.000 kr., der kan fremføres til de kommende år. Har du fx 10.000 kr. i renter og ingen renteudgifter, beskattes de fuldt ud med din kommunale skattesats + bundskat; ligger du til gengæld 60.000 kr. over grænsen, vil overskydende 13.300 kr. blive beskattet med topskat (ca. 15 %). Dermed kan den øverste effektive sats på kapitalindkomst komme op på ca. 42 %.

Det er vigtigt at skelne mellem kapitalindkomst og andre former for investeringsafkast:

• Aktieindkomst (udbytter og aktiegevinster) beskattes særskilt med 27 % af de første 61.000 kr. (2024) og 42 % af resten - helt adskilt fra din øvrige indkomst.
• Kursgevinster på obligationer og visse finansielle kontrakter kan være enten kapitalindkomst eller personlig indkomst afhængigt af beholdningen og karakteren, men selve løbende renter på obligationer er altid kapitalindkomst.
• Valutagevinster ved private køb/salg af udenlandsk valuta er som udgangspunkt skattefrie, medmindre der er tale om spekulativ handel - i så fald beskattes de som kapitalindkomst.

Opsummeret: Har du positive renteindtægter, bliver de beskattet som kapitalindkomst efter dit personlige skatteniveau, og de medregnes automatisk i Skattestyrelsens beregning af bund- og topskat. Du skal derfor først og fremmest sikre dig, at dine renter er placeret i den korrekte rubrik - ellers risikerer du dobbeltindberetning (hvis banken allerede har gjort arbejdet) eller at glemme renter helt (hvis de kommer fra udlandet, P2P eller private lån). Resten af guiden viser dig trin for trin, hvor felterne findes, og hvordan du undgår de typiske fejl.

Hvornår skal du selv indtaste renteindtægter?

I langt de fleste tilfælde vil renteindtægter fra danske banker og realkreditinstitutter allerede være fortrykt på din årsopgørelse den 15. marts. Det sker, fordi finansielle institutioner i Danmark er forpligtet til at indberette både renter og kildeskat direkte til Skattestyrelsen via det såkaldte eIndkomst-system. Når tallene er fortrykt, behøver du som udgangspunkt ikke foretage dig noget, medmindre du opdager fejl eller mangler i beløbene.

Eksempler på indtægter, der typisk indberettes automatisk:

• Renter af almindelige lønkonto-, budget-, opsparings- og børneopsparingskonti i danske banker
• Obligationsrenter udbetalt via et dansk depot (fx realkreditobligationer eller statsobligationer)
• Renter af indeståender i investeringsforeninger og pengemarkedsforeninger med dansk VP-registrering
• Renter af bankcertifikater og korte gældsbreve udstedt af danske pengeinstitutter

Derimod skal du selv indtaste renter, hvis de ikke indberettes af en dansk, indberetningspligtig modpart. Det gælder især:

• Renteindtægter fra udenlandske bank- og investeringskonti, hvor der ikke sendes oplysninger til Skattestyrelsen
• P2P- eller crowdlending-platforme (Mintos, Bondora, EstateGuru m.fl.), som ofte er udenlandske og dermed uden automatisk indberetning
• Private låneaftaler, fx familielån eller udlån til venner/bekendte, hvor du modtager rente
• Kryptolån og DeFi-renter (f.eks. renter optjent gennem lending-protokoller), som hverken banker eller platforme rapporterer

Husk at gemme dokumentation som årsopgørelser, kontoudtog og låneaftaler, så du kan underbygge beløbene, hvis Skattestyrelsen beder om det. Notér også eventuel udenlandsk kildeskat, kursdato og valuta, så du senere nemt kan omregne til danske kroner og søge lempelse. Jo tidligere du samler oplysningerne, desto lettere er det at undgå dobbeltbeskatning og tastefejl, når du skal ind i TastSelv og udfylde de relevante rubrikker.

Hvilken rubrik for danske renteindtægter?

Når det drejer sig om danske renteindtægter, skal beløbet som udgangspunkt placeres i rubrikken “Renteindtægter” under afsnittet Kapitalindkomst i TastSelv. Feltet får oftest nummeret rubrik 33 i selve årsopgørelsen, men i brugerfladen i TastSelv er det vist som en underlinje i boksen “Renter mv.”. Har du allerede modtaget en årsopgørelse, vil beløbet som regel være fortrykt her, fordi danske pengeinstitutter og realkreditudbydere automatisk indberetter renterne til Skattestyrelsen inden 15. januar.

Du finder feltet ved at logge ind på TastSelv, klikke på “Årsopgørelse” > “Ret årsopgørelse/selvangivelse” og derefter vælge fanen “Kapitalindkomst”. Rul ned til underoverskriften “Renter mv.” og klik på blyantsikonet. I dialogboksen, der åbner, ser du “Renteindtægter (danske)” - det er her, du indtaster eller kontrollerer beløbet. Har du fælleslån med ægtefælle eller samlever, fremgår begge personers renter separat, så husk at fordele det korrekte beløb på hver CPR.

Typiske indtægter, der hører hjemme i denne rubrik, er bl.a.:

• Renter af almindelige lønkonto- og opsparingskonti i danske banker
• Renter af obligationer noteret i Danmark (stats- og realkreditobligationer)
• Renter af indlånskonti hos danske kreditinstitutter (fx højrentekonti)
• Renter af etablissementskonti, foreningskonti og andre kontotyper, så længe banken er dansk

Selvom beløbene normalt er forududfyldt, bør du altid tjekke kontoudtog, årsopgørelse fra banken og eventuelle renteopgørelser for at sikre, at der ikke mangler renteindtægter, at beløbet ikke er dobbeltindberettet, og at negative renter er fratrukket korrekt som renteudgifter. Er tallene forkerte, retter du blot feltet og gemmer - TastSelv opdaterer din skatteberegning med det samme, så du kan se forskellen i topskat, bundskat og eventuel rest- eller overskydende skat.

Hvilken rubrik for udenlandske renteindtægter og kildeskat?

Sådan finder du feltet: Log ind i TastSelv, vælg “Ret årsopgørelsen / oplysningsskema” og klik dig ned til afsnittet “Udenlandsk indkomst”. Her dukker et felt op, der som regel hedder “Renteindtægter m.v. fra udlandet” (navnet kan variere en smule fra år til år, men ligger altid under samme sektion). Det er her, du registrerer renter fra fx en udenlandsk bankkonto, en obligations­depotaftale hos en udenlandsk broker eller en P2P-platform med udenlandsk licens. Bemærk at feltet ligger adskilt fra de danske renter, så du undgår at blande de to typer indkomst.

Indtastning af beløb og kildeskat: Indtast først den brutto renteindtægt - altså rentebeløbet før der er trukket udenlandsk skat. Nedenunder finder du linjen “Heraf udenlandsk skat”; her skriver du den kildeskat, der allerede er tilbageholdt i udlandet. TastSelv beregner automatisk, om du kan få lempelse efter credit-metoden (kredit for betalt skat) eller lempelse efter eksemptions­metoden (typisk for nordiske lande), alt efter hvilket land du vælger i rullemenuen. Resultatet kan ses i beregningen af din slutskat nederst på siden.

Valutaomregning: Beløbene skal altid indberettes i danske kroner. Anvend Danmarks Nationalbanks officielle middelkurs for den dato, hvor renten blev krediteret din konto. Hvis du har mange små renteposteringer i løbet af året, accepterer Skattestyrelsen normalt en årlig gennemsnitskurs. Regner du i Excel, kan du med fordel lave en kolonne med den daglige/årlige kurs og lade arket regne både brutto rente og kildeskat om til DKK. Gem udskrifter eller skærmbilleder, så du kan dokumentere den kurs, du har brugt.

Dokumentationskrav og typiske faldgruber: Gem kontoudtog, årsopgørelse eller særskilt “Tax voucher” fra banken, hvor både bruttorente og withholding tax fremgår. Skattestyrelsen kan bede om bilag op til fire år efter indkomståret. Kontrollér også at du ikke dobbeltrapporterer: Har din udenlandske bank allerede indberettet via CRS, ligger tallene ofte under “Forudfyldte oplysninger”; ret dem, så de passer, i stedet for at taste dem én gang til. Har landet trukket mere kildeskat end de 15 %, Danmark giver credit for, kan du søge refusion direkte i det pågældende land - men det foregår uden om TastSelv.

P2P/crowdlending og private lån: sådan placerer du renterne

Renter, som du modtager via P2P- eller crowdlending-platforme - uanset om lånene er til privatpersoner eller virksomheder - samt renter fra private låneaftaler (f.eks. et familielån med fast rente), anses skattemæssigt for almindelig kapitalindkomst. De beskattes derfor med din personlige kapitalindkomstsats (op til ca. 42 %), og de kan som udgangspunkt nettes mod eventuelle negative renter og andre renteudgifter. I modsætning til renter fra danske banker bliver indtægterne dog sjældent indberettet automatisk, så du skal typisk selv taste dem ind i TastSelv.

Sådan gør du i TastSelv:

• Åbn Ret årsopgørelsen → fanen Kapitalindkomst.
• Find feltet/rubrikken “Renteindtægter m.v.” (nr. kan variere - ofte 44 eller 24). Her indtaster du samlet brutto renteindtægt fra danske P2P-platforme og private lån.
• Er platformen registreret i udlandet (f.eks. Mintos eller Bondora), vælg i stedet sektionen “Udenlandsk indkomst” → “Renter” og angiv både bruttorente og eventuel udenlandsk kildeskat, så du kan få lempelse efter credit- eller exempt-metoden.
• Har du betalt platform- eller servicegebyrer, kan de fratrækkes som negativ kapitalindkomst; disse skrives i feltet “Renteudgifter”/“Andre udgifter til indkomstopgørelsen”.

Når du beregner det beløb, der skal indberettes, tager du:

• Bruttorenter fra samtlige lån i kalenderåret (f.eks. fra “Tax Report” eller årsopgørelse på platformen).
• − Tillæg/efterbetaling af forsinkede renter (hvis noteret særskilt).
• − Gebyrer/servicefees, som er trukket direkte i afkastet.

Gem altid dokumentation for mindst 5 år:

• Årsoversigter fra P2P-platforme (CSV/PDF), der viser afkast og kildeskat.
• Månedlige kontoudtog, hvis platformen ikke udsteder én samlet årsrapport.
• Privat låneaftale (dato, lånebeløb, rente, afdragsplan) samt bankkontoudtog, der viser renteindbetalinger.
• Evt. valutakursopgørelser, hvis rente er modtaget i EUR eller andre valutaer (brug Nationalbankens middelkurs pr. betalingsdato eller års­gennemsnit).

Særlige cases og undtagelser

Børneopsparing, pensionskonti og aktiesparekonto
• Børneopsparing: Renter på en § 51-børneopsparing er skattefri, så de skal ikke i nogen rubrik - heller ikke selv om de kan ses i bankens samlede renteoversigt.
• Pensionskonti (rate- og kapitalpension, aldersopsparing m.fl.): Her opkræves en årlig pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 %. Banken/forvalteren afregner den automatisk, og renterne skal derfor ikke fremgå af din selvangivelse som kapitalindkomst.
• Aktiesparekonto: Selvom kontoen kan indeholde kontantindestående, beskattes både renter og kursgevinster via den faste lagerbeskatning på 17 % af årets værdistigning. Også her håndterer banken indberetningen, så du skal ikke indtaste renteindtægten separat.

Virksomhed, negative renter og netting
• Virksomhedsordning/enkeltmandsvirksomhed: Renter af erhvervsmæssige bankkonti indgår i virksomhedens resultat og beskattes som personlig indkomst via ordningen. Har du samme bankkonto til både privat og erhverv, skal du fordele renterne forholdsmæssigt.
• Privat Renteudgift vs. -indtægt (negative renter): Siden negative indlånsrenter skattemæssigt anses som renteudgifter, kan de modregnes i positive renteindtægter inden for kapitalindkomst. Systemet nettoopgør automatisk, hvis både indtægter og udgifter er korrekt indberettet. Sørg derfor for, at feltet “Renteudgifter” også er udfyldt - ellers risikerer du at blive beskattet af et højere nettobeløb end det reelle.

Trin-for-trin: Find rubrikken i TastSelv, ret og kontroller

Sådan finder du rubrikkerne: 1) Gå til skat.dk og vælg Log på med MitID; klik herefter på TastSelv → Årsopgørelse/ Selvangivelse → Ret årsopgørelsen. 2) I menuen til venstre vælger du Kapitalindkomst. Her ligger feltet Renteindtægter (rubrik 39) til danske renter. 3) Har du udenlandske renter, scroller du ned til afsnittet Udenlandsk indkomst og klikker på Tilføj → Renteindtægter; indtast den samlede bruttorente, oplys evt. tilbageholdt kildeskat og vælg valuta. 4) Afslut med Beregn for at se effekten på skatten og gem ved at trykke Godkend.

Deadlines & hyppige fejl: Du kan rette årsopgørelsen frem til 1. maj i indberetningsåret uden sanktioner; efter fristen kan SKAT stadig åbne op til tre år tilbage, men renter på restskat løber fra 1. juli. Typiske fejl er dobbeltindberetning (hvis både banken og du selv har indtastet samme beløb), glemt kildeskat (fører til unødvendig dobbeltbeskatning) og forkert felt (fx placering af P2P-renter under “Anden udenlandsk indkomst” i stedet for “Renter”). Brug oversigten “Kontroller poster” i TastSelv for at sammenligne med dine egne tal, og gem altid ændringer inden du logger ud.

Tjekliste før du trykker “Godkend”:
‒ Årsoversigter fra alle banker (DK og udland) med bruttorenter og evt. udenlandsk skat.
‒ Kontoudtog eller CSV-fil fra P2P-platforme (frem til 31/12).
‒ Låneaftaler for private udlån samt opgørelse af faktisk modtagne renter.
‒ Valutakurs på afregningsdagen (Nationalbanken) ved omregning af udenlandske beløb.
‒ Dokumentation for udenlandsk kildeskat (så du kan få creditlempelse).
‒ Skærmbilleder eller PDF, der viser det indtastede i TastSelv, hvis SKAT senere efterspørger bilag.