Udgivet i Guides og Tips

Hvad er rubrik 44, og hvornår skal jeg bruge den?

Af Kapitalindkomst.dk

Har du nogensinde siddet foran TastSelv og stirret på rubrik 44 med en snigende fornemmelse af usikkerhed? Du er langt fra den eneste. Hvert år kæmper tusindvis af danskere med spørgsmålet: “Hører den her rente, crowdlending-indtægt eller udenlandske konto egentlig til i rubrik 44 - eller risikerer jeg en efterregning, hvis jeg gør noget forkert?”

Rubrik 44 er Skattestyrelsens opfangsnet for en lang række ikke-forhåndsudfyldte kapitalindkomster, men reglerne ændrer sig fra år til år, og grænsen mellem kapital- og aktieindkomst kan være hårfin. Alligevel er det netop i den rubrik, forskellen mellem en smertefri årsopgørelse og en kedelig skattemeddelelse ofte afgøres.

I denne guide får du:

  • En kort og konkret forklaring på, hvad rubrik 44 dækker - uden skattejargon.
  • Eksempler på præcis hvornår du selv skal taste beløbet - og hvornår du ikke skal.
  • En trin-for-trin opskrift på at udfylde rubrikken korrekt, så du undgår faldgruber og gebyrer.

Sæt dig godt til rette, find dine kontoudtog frem, og lad os gøre rubrik 44 til din hurtigste (og måske mest værdifulde) indtastning i år.

Hvad er rubrik 44?

Rubrik 44 i årsopgørelsen er Skattestyrelsens fælles opsamlingsfelt for positive kapitalindkomster, som endnu ikke er indberettet af tredjeparter. Ifølge vejledningen for indkomståret 2023 omfatter den typisk:
• renter fra udenlandske bankkonti eller crowdlending-platforme
• private renteindtægter (fx ved familielån)
• kursgevinster på fordringer, obligationer og pantebreve, som ikke allerede er indberettet
Felterne i TastSelv kan ændres fra år til år, men funktionen er den samme: at sikre, at hele din skattepligtige kapitalindkomst kommer med, selv når banken, platformen eller debitor ikke har sendt tallene til Skattestyrelsen for dig.

Kapitalindkomst beskattes som hovedregel efter din personlige indkomstskattesats (dog uden arbejdsmarkedsbidrag), mens aktieindkomst - udbytter og gevinst/tab på aktier og aktiebaserede fonde - beskattes efter de særskilte progressionssatser på 27 %/42 %. Det er derfor afgørende at skelne: renter, tilskrivninger og kursgevinster på fordringer hører til kapitalindkomsten (rubrik 44 eller relaterede felter), mens udbytter og aktiegevinster hører til aktieindkomsten (rubrik 66-68 m.fl.). Fejlagtig placering kan betyde både forkert skatteprocent og en unødvendig henvendelse fra Skattestyrelsen.

Du finder rubrik 44 ved at logge ind i TastSelv → “Årsopgørelse” → “Ret årsopgørelse” → fanen “Kapitalindkomst og fradrag”. Scroller du ned, dukker feltet “Renteindtægter m.v. (rubrik 44)” op - eller brug søgefeltet øverst og skriv “44”. Husk, at rubriknummeret kan skifte i fremtidige år (fx blev visse rente-felter omnummereret i 2021), så dobbelttjek altid årets officielle vejledning, inden du indtaster beløb. Når tallet er gemt, beregner TastSelv automatisk skatten, men du bør bevare dokumentation og valutoomregninger, da Skattestyrelsen kan bede om bilag op til 5 år efter indkomståret.

Hvornår skal jeg bruge rubrik 44?

Du skal selv i gang med rubrik 44, når Skattestyrelsen ikke allerede har fået tallene indberettet for dig. Det gælder typisk:
- Udenlandske renteindtægter fra fx Revolut, Interactive Brokers eller en udenlandsk bankkonto.
- Privat udlån til familie, venner eller et anpartsselskab, hvor der betales rente.
- Crowdlending-, P2P- og platformrenter (Mintos, Kameo, Lendino m.fl.), hvis platformen ikke har indberettet beløbet på dine vegne.
- Udbetalt forrentning af tilgodehavender fra bo- eller konkurssager.
- Renter af obligationer, som handles via udenlandsk depotbank, eller kuponrenter, du selv har opgjort.
Som tommelfingerregel: Hvis du har modtaget en rentebetaling, der ikke allerede fremgår af din årsopgørelse, hører den højst sandsynligt hjemme i rubrik 44.

Undlad at bruge rubrik 44, når beløbet allerede er forhåndsudfyldt eller hører hjemme et andet sted. Danske banker, realkreditinstitutter og SKAT-registreret crowdlending rapporterer automatisk dine renter til rubrik 44, så du skal kun korrigere, hvis tallet er forkert. Negativ indlånsrente og låneomkostninger fratrækkes i stedet i rubrik 62 (fradrag), mens aktieudbytter, kursgevinster og tab på aktier placeres i rubrikkerne 38/66/87 for aktieindkomst. Kørselsfradrag, pensionsafkast, kryptovalutagevinster m.v. har deres egne felter og må ikke blandes ind her. Kort sagt: Find først ud af, om indtægten allerede står i TastSelv, og om den i stedet falder under en specialrubrik - ellers risikerer du dobbeltangivelse eller at blive beskattet forkert.

Er du i tvivl om, hvorvidt noget er kapital- eller aktieindkomst? Kapitalindkomst vedrører typisk forrentning af penge (renter, obligationer, indeståender), mens aktieindkomst relaterer sig til afkast af selskabskapital (udbytte, avance på aktier og aktiebaserede fonde). Et praktisk tjek er at spørge: er det en rente eller et udbytte? Renter → rubrik 44 (kapitalindkomst). Udbytter/aktieavancer → aktierubrikkerne (aktieindkomst). Husk, at hybride produkter som ETF’er med udbyttefaktor eller obligationer konverteret til aktier kan kræve særskilt vurdering; slå derfor altid op i den nyeste Skattestyrelsesvejledning, da rubriknumre og regler kan ændre sig fra år til år.

Sådan udfylder du rubrik 44 korrekt

Trin-for-trin: Sådan indtaster du kapitalindkomst i rubrik 44

  1. Find dine kilder: Hent årsopgørelser, kontoudtog eller platform-rapporter for renter, udbytter m.m. der ikke allerede er indberettet til Skattestyrelsen.
  2. Afgræns indkomståret: Sortér beløbene, så de kun dækker 1/1-31/12. Betalinger modtaget i januar for det foregående år skal stadig medregnes i det år, hvor de er optjent.
  3. Valutaomregning: Brug Danmarks Nationalbanks middelkurser for transaktionsdatoen eller års­gennemsnittet, hvis du har mange små poster. Gem regnearket med kurser som bilag.
  4. Opgør nettobeløbet: Læg alle indtægter sammen, fratræk eventuelle fradragsberettigede omkostninger (fx udgifter til udenlandsk kildeskat, kurtage eller gebyrer, der direkte knytter sig til renteindtægten).
  5. Kontroller TastSelv: Tjek, om banken allerede har forhåndsudfyldt rubrik 39 (indenlandske renter). Hvis det er tilfældet, må du ikke gentage beløbet i rubrik 44.
  6. Indtast i rubrik 44: Log på TastSelv → “Ret årsopgørelsen” → “Kapitalindkomst” → rubrik 44. Skriv det samlede, afrundede beløb i danske kroner og klik “Gem” og “Beregn”.

Typiske faldgruber & vigtige deadlines

  • Dobbeltangivelse: Kontrollér altid rubrikkerne 39-43, før du skriver i 44. Hvis beløbet allerede findes andetsteds, skal du lade feltet stå tomt.
  • Forkert indkomsttype: Renteindtægter fra crowdlending er kapitalindkomst, mens udbytter fra udenlandske aktier hører til aktieindkomst (rubrik 80). Bland ikke de to.
  • Mangelfuld dokumentation: Gem pdf-filer og skærmbilleder af platform-rapporter i mindst 5 år. Ved kontrollen vil SKAT ofte bede om originale filer med transaktions-ID.
  • Periodiseringsfejl: Vurder, om renten er “tilskrevet” (og dermed skattepligtig) eller blot “optjent” pr. 31/12. Tilskrevne renter skal med nu; optjente, men ikke tilskrevne beløb kommer i næste årsopgørelse.
  • Frist: Selvangivelsesfristen er normalt 1. maj, men har du erhvervs­mæssig aktivitet, er det 1. juli. Retter du efter årsomberegningen i marts, undgår du rentetillæg.
  • Tip: Lav et fast “bilags-arkiv” (f.eks. OneDrive eller Dropbox) med undermapper pr. indkomstår; navngiv filerne 2023_Crowdlend_RenteDKK.pdf osv. Det sparer tid, hvis Skattestyrelsen senere banker på.