Category Archive Guides og Tips

Sådan tilføjer du forventede renter i din forskudsopgørelse

Har du også fået en ubehagelig overraskelse i form af restskat – eller måttet vente alt for længe på at få din overskydende skat udbetalt? Ofte skyldes det, at forskudsopgørelsen ikke tager højde for de renter, du rent faktisk tjener eller betaler i løbet af året. Og med de seneste års svingende renter kan selv få procentpoint hurtigt betyde flere tusinde kroner i enten ekstra skat eller for lavt fradrag.

I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du opdaterer dine forventede renteindtægter og -udgifter i forskudsopgørelsen, så du slipper for økonomiske overraskelser og får en mere præcis trækprocent allerede fra næste lønudbetaling.

Du lærer:

• Hvorfor det betaler sig at justere renterne løbende
• Hvilke oplysninger du skal have klar – fra bankkonti til P2P-investeringer
• Sådan estimerer du nemt dine renter, selv når satserne ændrer sig
• Den hurtige vej gennem skat.dk – klik for klik
• Typiske faldgruber og specialtilfælde, du bør kende

Klar til at tjene penge på dine penge – og sikre, at skattefar hverken får for meget eller for lidt? Så læn dig tilbage med din netbank på skærmen og lad os komme i gang!

Hvorfor tilføje forventede renter i din forskudsopgørelse?

De fleste danskere lader deres forskudsopgørelse køre videre på standardtal, som SKAT automatisk har hentet fra sidste års indberetninger. Men renter ændrer sig hele tiden – både fordi bankernes satser svinger, og fordi dine egne saldi, lån og investeringer bevæger sig. Når du selv tilføjer et realistisk bud på årets renteindtægter og -udgifter, opnår du tre meget håndgribelige fordele:

1. Korrekt trækprocent og a-skat fra dag ét
   Forskudsopgørelsen beregner, hvor meget din arbejdsgiver skal trække i skat hver måned. Stemmer rente­tallene ikke, vil trækprocenten være for høj eller for lav. Ved at opdatere renterne sørger du for, at skatten fordeles jævnt over året i stedet for at blive efterreguleret året efter.
2. Færre restskatter og færre “uventede” tusindlapper tilbage
   En restskat på fx 8.000 kr. koster udover selve beløbet et procenttillæg, mens en for stor overskydende skat i princippet er et rentefrit lån til staten. Korrekte renter minimerer begge dele.
3. Bedre likviditetsstyring måned for måned
   Når renterne indregnes korrekt, bliver din nettoløn mere præcis. Det giver plads til at budgettere realistisk – og måske investere de penge, du tidligere først fik tilbage i juni året efter.

Sådan påvirker kapitalindkomst din skat

Husk: Banker og realkredit­institutter indberetter først de faktiske renter efter årets slutning. Hvis du ikke selv ajourfører tallet i forskuds­opgørelsen, bruger SKAT blot sidste års beløb som gæt – ofte helt skævt ved rentehop, ekstraafdrag eller nye investeringer.

Konklusion: Sæt 10 minutter af til at indtaste dine forventede renter nu. Det betaler sig i form af præcis månedsløn, mindre bøvl med restskat og en generelt bedre økonomisk over­skuelighed.

Forberedelse: Hvilke oplysninger skal du have klar

Inden du logger ind på skat.dk, kan du spare både tid og frustrationer ved at samle alle relevante oplysninger ét sted. Tænk på det som at pakke rygsækken, før du begiver dig ud på fjeldtur: Har du alt med, bliver turen meget lettere.

De vigtigste datapunkter

1. Indlånsrenter på dine bankkonti
   Hvad skal du finde? Seneste eller forventet årlig rentesats og gennemsnitlig saldo på:
   • Lønkonti og budgetkonti
   • Opsparingskonti, herunder børneopsparing og højrentekonti
   • Valutakonti
2. Renteudgifter
   Hvad skal du finde? Forventede renter (ikke afdrag) på:
   • Boliglån og realkreditlån (opdelt i fast og variabel rente)
   • Banklån, kassekreditter og forbrugslån
   • Billån, studielån m.m.
3. Investeringers kontantandele
   Hvad skal du finde? Renter på:
   • Investeringskonti (fx værdipapirdepoter med tilknyttet kontantkonto)
   • Aktiesparekonto (kun rente af kontanthalvdel)
4. Obligationsrenter (kuponer)
   Hvad skal du finde? Kuponrente × pålydende for:
   • Danske obligationer (stats- og realkredit)
   • Udenlandske obligationer (husk evt. kildeskat)
5. P2P- og crowdlending-renter
   Hvad skal du finde? Forventet årlig porteføljerente minus forventede tab og gebyrer.
6. Udenlandske renteindtægter
   Hvad skal du finde? Bruttorenter og eventuel udenlandsk kildeskat – nødvendig for at søge lempelse.
7. Start- og slutsaldi samt rentesatser
   Disse værdier gør det muligt at periodisere renter korrekt, hvis kontoen åbnes/lukkes eller lånet ændrer størrelse midt i året.

Forventede ændringer i løbet af året

• Nye lån eller omlægninger (fx konvertering af realkreditlån)
• Ekstraordinære afdrag, ind- eller udbetalinger
• Varslede renteændringer på variabelt forrentede lån og konti
• Planlagte køb/salg af obligationer
• Ændringer i P2P-porteføljens størrelse eller risikoprofil

Praktisk indsamling – Gode kilder

Når du har ovenstående oplysninger ved hånden – gerne i et regneark – er du klar til næste skridt: at estimere renterne og indtaste dem i din forskudsopgørelse.

Sådan estimerer du dine forventede renter

Det er ikke nok at finde sidste års renteudskrift og kopiere tallene – din forskudsopgørelse skal afspejle dét, der forventes at ske i år. Nedenfor ser du fem gennemprøvede metoder, som kan kombineres alt efter hvilke aktiver og passiver du har.

1. Tag udgangspunkt i bankernes/realkreditinstitutternes prognoser
   Banker og realkreditinstitutter udarbejder hvert efterår en individuel renteprognose, som bl.a. bruges i deres egne årsopgørelser. Log ind i netbanken og hent pdf’en “Forventede renter for 20XX”. Dokumentet indeholder:
   • Skønnede indlånsrenter pr. konto *
   • Skønnede renteudgifter på boliglån, billån og kassekreditter
   • Datoer for rentetilskrivning og evt. ændringer i renten

   * Mange banker fratrækker negativ indlånsrente som en “renteudgift”. Sørg for at holde indtægter og udgifter adskilt i forskudsopgørelsen.

2. Beregn selv: gennemsnitlig saldo × årlig rentesats × periodeandel

   Velegnet til almindelige bankkonti eller private lån.

   Konto	Forventet gennemsnitssaldo	Årlig rente	Antal måneder / 12	Forventet rente
   Lønkonto	50.000 kr.	0,75 %	12/12	50.000 × 0,0075 = 375 kr.
   Opsparingskonto (åbnet 1. april)	80.000 kr.	1,25 %	9/12	80.000 × 0.0125 × 0.75 = 750 kr.

   Opstår kontoen midt i året, ganger du blot med antallet af måneder/12 (eller dage/365 for høj præcision).

3. Obligationer: kupon × pålydende – justér ved køb/salg

   Kuponrenten udbetales typisk halvårligt eller kvartalsvist. Sådan gør du:

   1. Notér kuponen (f.eks. 1,50 %).
   2. Gange med det nominelle beløb, du ejer (ikke handelsværdien): 100.000 kr. × 0,015 = 1.500 kr.
   3. Har du købt eller solgt i løbet af året, periodiserer du beløbet.
      Eks.: Køb 1. juli ⇒ 6/12 af året ⇒ 1.500 kr. × 0,5 = 750 kr.

   Husk at kursgevinster/tab på obligationer ikke er rente, men kapitalgevinst, som du indberetter særskilt.

4. P2P/crowdlending: porteføljerente minus tabsforventning

   Platformene annoncerer ofte en gennemsnitlig “expected return” på f.eks. 9 %. Lav et realistisk skøn:

   • Porteføljestørrelse: 40.000 kr.
   • Bruttoafkast (9 %): 3.600 kr.
   • Forventede tab/ufradragsberettigede gebyrer: -600 kr.
   • Netto renteindtægt: 3.000 kr.

   Hvis du geninvesterer hver måned, antag samme portefølje hele året. Ellers lav to-tre delperioder med forskellige saldi.

5. Variabel rente: lav, middel og høj følsomhed

   Har du lån eller konti med variabel rente (f.eks. F-kort eller Cibor-lån), så lav et scenarie-skema:

   Scenarie	Gns. rente	Forventede renteudgifter
   Lav (-0,25 pp.)	2,10 %	38.500 kr.
   Middel	2,35 %	43.100 kr.
   Høj (+0,25 pp.)	2,60 %	47.700 kr.

   Indtast mellem-scenariet i forskudsopgørelsen og sæt en kalenderpåmindelse til at efterregulere, hvis renten tager et markant hop.

Eksempler på delårsperioder

• Opsig lån 31. maj: Renteudgiften beregnes kun for 5/12 af året.
• Åbn højrentekonto 15. november: Indtast periodiseret rente for 46 dage (15. nov – 31. dec).
• Sælg obligationer 1. marts: Ret kuponindtægten til 2/12 af års-kuponen.

Med disse metoder har du et robust estimat, som kan justeres løbende, når bankerne ændrer rentesatserne eller din portefølje vokser. Jo mere nøjagtig du er, desto mere præcis bliver din trækprocent – og desto færre overraskelser venter der, når årsopgørelsen lander.

Trin-for-trin: Tilføj renter i TastSelv

Følg nedenstående guide, så er du igennem på få minutter:

1. Log ind på skat.dk
   Gå til skat.dk → klik på TastSelv Borger og log ind med MitID/NemID.
2. Åbn din forskudsopgørelse
   Vælg menupunktet Forskudsopgørelse og klik derefter på Ret forskudsopgørelsen.
3. Find afsnittet ”Kapitalindkomst”
   Rul ned (eller brug søgefeltet) til boksen Kapitalindkomst. Klik evt. på Vis flere felter for at folde alle rubrikker ud.
4. Indtast dine forventede renteindtægter
   
   • Danske renter: Skriv det samlede beløb i feltet Renteindtægter (typisk rubrik 434).
   • Udenlandske renter: Angives separat (feltet kan hedde Udenlandske renteindtægter eller Rubrik 135). Notér evt. udenlandsk kildeskat i tilhørende felt.
5. Indtast dine forventede renteudgifter
   
   • Realkredit- og boliglån: Feltet Renteudgifter til realkreditlån.
   • Bank- og forbrugslån / kassekredit: Feltet Andre renteudgifter.
   • Har du flere lån? Læg beløbene sammen, eller anvend de enkelte felter, hvis de er vist.
6. Gem og beregn
   Klik på Beregn / Se beregning. Skatteberegningen opdateres med det samme, så du kan se ny trækprocent, AM-bidrag og evt. B-skat.
7. Send ændringerne
   Er tallene korrekte, afslut med Godkend eller Send. Du modtager en kvittering i din skattemappe.

Tip: Klikker du ind på Detaljer efter beregningen, kan du se præcis hvordan dine renter påvirker kapitalindkomsten, bund- og topskat samt evt. overskydende skat.

Husk: Banker, realkreditinstitutter og investeringsplatforme indberetter først de faktiske renter efter årets afslutning. Skal din løbende forskudsopkrævning være korrekt, er det derfor afgørende, at du selv lægger de forventede beløb ind nu – og opdaterer dem igen, hvis renterne eller dine saldi ændrer sig i løbet af året.

Du kan altid vende tilbage til TastSelv og gentage trin 3-7, når der kommer nye lån, afdrag eller rentesatser.

Særlige situationer og typiske spørgsmål

Her er en samling af de spørgsmål der oftest dukker op, når man sidder midt i TastSelv-billedet og bliver i tvivl om, hvor de forskellige tal hører til.

Ægtefæller – Hvordan fordeles renteudgifter?

• Som udgangspunkt fordeles netto kapitalindkomst (alle renteindtægter minus renteudgifter) automatisk med 50 % til hver ægtefælle, hvis begge har valgt fælles beskatning i deres forskudsopgørelser.
• Ønsker I en anden fordeling – fx fordi det er mest fordelagtigt at lægge renteudgifterne hos den, der betaler topskat – skal I selv taste beløbene på hver jeres forskudsopgørelse.
• Har I lån med individuel hæftelse (f.eks. studielån eller forbrugslån kun i den enes navn), skal renten altid stå hos låntageren.
• Tjek efter gem i TastSelv, om systemet har omfordelt tallene – hvis ja, skal I sikre jer, at slutfordelingen svarer til jeres ønske.

Udenlandske renter – Sådan indtaster du dem

1. Indtast brutto­beløbet (før kildeskat) i feltet “Renteindtægter fra udlandet”.
2. Har den udenlandske bank trukket kildeskat, noteres beløbet i feltet “Betalt udenlandsk skat”. Dette udløser automatisk lempelse (credit) i årsopgørelsen.
3. Hvis du både har danske og udenlandske renter, skal de danske stadig placeres i feltet “Renteindtægter fra Danmark”.
4. Hold dokumentation (kontoudtog, årsopgørelse) klar – SKAT kan bede om at se tallene.

Investeringskonti – Hvad er renter, og hvad er ikke?

Husk: Systemet skelner kun på felt-niveau, ikke på kontoniveau – sørg for at opdele tallene korrekt.

Afdrag vs. Renter på lån

• Kun selve rentebeløbet er fradragsberettiget – afdrag, gebyrer og bidrag er det ikke.
• Hvis din betalingsservice viser ét samlet beløb, må du hente amortiseringsplanen fra banken og udskille renten.
• For realkreditlån udgør bidragssatsen en renteudgift i skattemæssig forstand og skal derfor medtages, mens kursskæring, kurtage m.m. ikke skal.

Børns konti – Hvem beskattes af renten?

Renter på børns bank­konti tilhører barnets person­lige indkomst, uanset om du som forælder har dispositions­retten. Derfor:

• Indtast ikke barnets renter på din egen forskuds­opgørelse.
• Børn under 15 år har automatisk frikort op til personfradraget (47.400 kr. i 2024). Ligger renterne under frikortet, trækkes der ingen skat, men beløbet skal stadig fremgå af barnets årsopgørelse.

Negativ indlånsrente – Hvordan håndteres den?

• Har du konti med negativ rente (f.eks. erhvervskonto eller større privat indestående), behandles beløbet som en renteudgift.
• Indtast det i feltet “Renteudgifter, øvrige” – systemet fratrækker det dit øvrige kapitalafkast.
• Er kontoen senere skiftet til 0 % eller positiv rente, så periodisér: negativt beløb for årets første måneder, positivt for resten.

Tip: Gem gerne en kopi af dine egne noter og bankbilag i et samlet pdf-arkiv. Det gør det lettere at ajourføre forskudsopgørelsen, hvis renten ændrer sig midt på året – og endnu lettere at dokumentere tallene, hvis SKAT spørger.

Kontrol, opfølgning og skattemæssig effekt

Det er først, når du følger op på dine indtastede renter, at arbejdet for alvor giver værdi. Nedenfor finder du en praktisk guide til, hvordan du sikrer, at tallene forbliver korrekte – og hvad det betyder for din skat her og nu.

1. Sådan kontrollerer du dine tal

1. Sammenlign med sidste års årsopgørelse
   Hent dine faktiske renteindtægter/-udgifter fra sidste år og brug dem som pejlemærke. Store afvigelser kræver som regel en forklaring (f.eks. nyt lån eller salg af obligationer).
2. Tjek bankens eller realkreditinstituttets prognose
   De fleste banker viser forventede renter under menupunkter som “Årsudskrift” eller “Renteprognose”. Stemmer din egen beregning nogenlunde overens?
3. Opdater for nye hændelser
   Eksempler: rentestigning på boliglånet, ekstraordinært afdrag, større indbetaling på opsparingskonto, udlodning fra P2P eller køb/salg af obligationer midt på året.

2. Hvornår skal du rette i forskudsopgørelsen?

3. Sådan påvirker rettelserne din skat

• Trækprocent og nettoløn: Når du klikker “Beregn” eller “Gem” i TastSelv, viser SKAT en ny Forventet skat. Sammenlign nettoløn før/efter for at se likviditetseffekten.
• Personfradrag og bundfradrag: Højere renteudgifter øger dit fradrag i positiv kapitalindkomst og kan flytte dig ned under top­skattegrænsen.
• B-skat (selvstændige eller ekstraindkomst): Ændrer du kapitalindkomsten markant, tilpasser SKAT også dine B-skatterater automatisk.
• Topskat: Øget (positiv) kapitalindkomst tæller med i opgørelsen for topskat. Undgå ubehagelige restskatter ved at justere med det samme.

4. Kontrol efter “gem”

1. Gå til “Trækprocent og B-skat” i højre side af forskudsopgørelsen.
2. Notér den nye trækprocent og sammenlign med din lønseddel.
3. Er ændringen større end 0,5 procentpoint, så orientér eventuelt din løn­afdeling, så de bruger den korrekte procentsats hurtigst muligt.

5. Løbende opfølgning

Sæt en kvartalsvis påmindelse i kalenderen – eller oftere, hvis du har variabel rente.

• Hent opdaterede saldo- og rentesatser hos banken.
• Regn ny for­ventet rente for resten af året (saldo × ny rentesats × resterende måneder / 12).
• Log ind i TastSelv og ret felterne – det tager under fem minutter, når først du har tallene klar.

Med denne disciplin undgår du både restskat og at låne penge gratis til staten i form af for meget betalt A-skat. Og husk: Skattemæssig præcision er også god privatøkonomi!

Tjekliste og lille skabelon du kan genbruge

Før du klikker dig ind i TastSelv, så gennemgå denne hurtige tjekliste – den sikrer, at du ikke glemmer en eneste rente­krone:

1. Konti og rentesatser
   Indhent seneste rentesatser og forventet gennemsnitlig saldo for alle dine indlåns-, løn-, opsparings- og valutakonti.
2. Lån og forventede renteudgifter
   Hent amortisationsplaner eller bankens års­prognose for boliglån, forbrugslån, billån, kassekredit m.m. – kun rente­delen, ikke afdrag.
3. Obligationer / P2P / crowdlending
   Saml kuponrenter, forventede nettoafkast og evt. tab/reserver.
4. Udenlandske renter & kildeskat
   Notér bruttorente, fratrukket lokal kildeskat og landekode – så er du klar til evt. credit-lempelse.
5. Ægtefællefordeling
   Aftal, hvem der indberetter hvilke renterudgifter – systemet fordeler automatisk lån med begge som debitorer, men I kan manuelt finjustere.
6. Indtastning i TastSelv
   Log ind → Forskudsopgørelse → Ret forskudsopgørelsen → Kapitalindkomst. Indtast de samlede årlige beløb i felterne for renteindtægter og ‑udgifter.
7. Kontrol
   Gem og tjek den nye beregning: ændrer trækprocent, personfradrag eller B-skat sig markant? Justér hvis nødvendigt, og planlæg en opfølgning ved rentestigninger eller nye lån.

Mini-skabelon til dine egne noter
(du kan kopiere tabellen til Excel, Google Sheets eller Notion):

Tip: Sæt en kalenderpåmindelse halvvejs gennem året, så du kan justere tallene, hvis renterne bevæger sig eller saldoen ændrer sig markant.

Sådan indberetter du renteindtægter for dine børn

Har dit barn en opsparingskonto, en aktiesparekonto eller måske endda lidt stående på en udenlandsk konto? Renteindtægterne tikker stille og roligt ind – men SKAT sover aldrig. Som forælder er det dit ansvar at sikre, at barnets indtægter er korrekt indberettet, så familien undgår bøder, restskat eller grimme overraskelser i årsopgørelsen.

Mange tror, at ”banken klarer det hele”. Det gør den også ofte – men langt fra altid. Har du fx investeret i crowdlending på vegne af barnet, fået renter fra et familieudlån, eller står der kroner på en udenlandsk konto, er det dig (eller reelt: dit barns skatteprofil), der skal taste tallene ind.

I denne guide viser Kapitalindkomst.dk dig, hvordan du trin for trin indberetter renteindtægter for dine børn – og hvornår indtægten i stedet skal beskattes hos dig som forælder. Vi dykker ned i rådighedsreglen, typiske faldgruber og de vigtigste deadlines, så du trygt kan koncentrere dig om det sjove: at se dit barns formue vokse – uden at SKAT står på nakken af dig.

Hvad skal (og skal ikke) indberettes?

Det første skridt mod en korrekt årsopgørelse er at forstå, hvilke renteindtægter Skattestyrelsen allerede kender til, og hvilke du selv skal taste ind eller rette på barnets vegne. Her er de mest almindelige situationer:

1. Det bliver indberettet automatisk

Danske pengeinstitutter har pligt til at indberette både positive og negative renter til Skattestyrelsen – også selv om kontoen står i dit barns CPR-nummer. Når du åbner barnets årsopgørelse, vil disse beløb derfor som regel allerede være udfyldt i felt 32 (positive renter) eller felt 37 (fradragsberettigede negative renter).

• Opsparings- og lønkonto i dansk bank
• Danske børne-/ungdomskonti (fri midler)
• Obligationer og indlånsbeviser via dansk depot
• Micro-savings apps (f.eks. Lunar, MyMonii), når de formelt er “lande-bank”

Ser du noget her, der ser forkert ud (beløb eller ejerforhold), skal du rette tallet – du skal ikke slette det og taste et nyt i et andet felt. Ellers risikerer du dobbeltindberetning.

2. Du skal selv indberette eller korrigere

3. Hvad du ikke skal indberette

• Børneopsparing i bank (BS-konto) – både indskud og renter er skattefri, så længe kontoen opfylder reglerne om binding til barnets 14.-21. år og max-indskud på 72.000 kr. (2024-niveau).
• Kapitalpension eller aldersopsparing oprettet i barnets navn (sjældent, men muligt) – afkast beskattes internt via PAL-afgift, ikke som kapitalindkomst.
• Renteindtægter, der allerede er indberettet i forældrenes CPR-nummer (fx fordi kontoen i praksis tilhører forældrene). Flyt hellere kontoen til korrekt ejer end at indberette dobbelt.

Huskeråd

1. Gennemgå barnets kontoudtog og depotopgørelser; sammenlign med felterne i årsopgørelsen.
2. Fokuser på bruttorenter – evt. udenlandsk kildeskat angives separat, så Skattestyrelsen kan give crediten.
3. Har barnet kun danske konti i bank eller sparekasse, skal du ofte blot kontrollere, at tallene ser rigtige ud.
4. Opbevar bilag i minimum fem år – men du behøver ikke sende dem ind med det samme.

En korrekt inddeling mellem “automatisk” og “manuel” indberetning sparer både dig og Skattestyrelsen for ekstraarbejde – og sikrer barnet den rette beskatning uden ubehagelige overraskelser senere.

Hvem beskattes? Forældre vs. barn – ejerskab og rådighed

Når du skal afgøre, hvem der skal beskattes af renteindtægterne – dig som forælder eller barnet – er det først og fremmest ejerskab og rådighed (muligheden for at disponere over midlerne), der er afgørende.

1. Ejerskab – Hvem har formelt pengene?

• Konto i barnets navn: Udgangspunktet er, at barnets konto tilhører barnet. Renteindtægter tilskrives derfor barnets kapitalindkomst.
• Fælleskonto eller konto i forældres navn: Hvis midler, der reelt tilhører barnet, indsættes på en konto, som forældrene ejer, vil Skattestyrelsen antage, at forældrene er de reelle ejere. Renter beskattes derfor hos forældrene, medmindre du kan dokumentere det modsatte.

2. Rådighedsreglen – Hvem kan bruge pengene?

Selv om kontoen står i barnets navn, kan indtægten blive flyttet til forældrenes skattepligtige indkomst, hvis forældrene har haft eller bruger rådighed over midlerne.

1. Barnet råder: Barnet kan disponere (f.eks. fra 18 år eller ved samtykke). Renterne beskattes hos barnet.
2. Forældre råder (fx fuldmagt, bankkort til forældrene): Renterne kan flyttes til forældrenes indkomst, fordi Skattestyrelsen vurderer, at midlerne reelt er underlagt forældrenes kontrol.

Hurtigt overblik

3. Gaver til barnet – Og kravet om dokumentation

• Skriftligt gavebrev: Overfører du større beløb til barnet (fx børnebørnenes julegaveopsparing), bør du oprette et gavebrev. Det dokumenterer, at ejerskabet er overgået til barnet, og at midlerne ikke længere kan rådes over af giveren.
• Gavemaksimum: Husk de årlige afgiftsfrie gavegrænser (2024: 71.500 kr. fra forælder til barn). Overstiges beløbet, skal der betales gaveafgift, men det ændrer ikke på, at barnets renter normalt beskattes hos barnet, hvis rådighedsreglen er overholdt.
• Dokumentér dispositioner: Opbevar kontoudtog, overførselskvitteringer og eventuelle fuldmagter. Ved kontrol skal du kunne vise, at barnet – og ikke du – har haft økonomisk rådighed.

4. Typiske faldgruber

• Fælles crowdlending- eller værdipapirkonti: Er du medejer eller administrator af barnets portefølje, skal du sikre, at renter/afkast bliver fordelt korrekt i Skat.
• Beløb, du “låner” af barnets konto: Midler, som forældrene hæver og bruger privat, anses skattemæssigt for at tilhøre forældrene. Renterne – og afkastet – beskattes derfor hos forældrene.
• Automatisk indberetning = ikke altid korrekt: Hvis banken kun indberetter under barnets cpr-nummer, men du reelt har rådighed, skal du selv rette beløbene, så de beskattes hos dig.

Konklusionen er enkel: Renteindtægten beskattes hos den, der både ejer og råder over pengene. Sørg for klar ejerstruktur, tydelig dokumentation og undgå at disponere over barnets midler, hvis du vil sikre, at barnet (lovligt) beskattes af sin egen kapitalindkomst.

Trin-for-trin: Indberetning i TastSelv for dit barn

Nedenfor finder du en helt praktisk guide til, hvordan du indberetter eller retter renteindtægter for dit barn i TastSelv. Følg trinene i rækkefølge – så er du sikker på, at både beløb og dokumentation havner det rigtige sted.

1. Log ind på skat.dk
   Brug dit eget MitID (eller barnets, hvis barnet er fyldt 15 år). Når du er logget ind:
   • Klik på “Skift bruger” øverst til højre.
   • Vælg barnets CPR-nummer under “Mine børn”.
     (Kan du ikke se barnet, skal du først oprette forældremyndigheds-fuldmagt under “Profil”).
2. Åbn barnets årsopgørelse eller forskudsopgørelse
   På forsiden af barnets TastSelv vælger du:
   • “Se årsopgørelsen” (for tidligere år) eller
   • “Ret forskudsopgørelsen” (hvis du vil tilføje renter løbende i indeværende år).
3. Find feltet for renter
   Scroll ned til sektionen “Kapitalindkomst”. De mest brugte felter er:
   

   Felt	Beskrivelse
   Rubrik 44	Renteindtægter fra danske banker (unger-wise autoudfyldt)
   Rubrik 20	Renteudgifter (typisk ikke relevant for børn)
   Rubrik 434	Renter fra udlandet (bruttobeløb før evt. kildeskat)
   Rubrik 437	Udenlandsk kildeskat af renter

   Er der allerede beløb indberettet fra danske banker, skal du kun rette, hvis du har fundet en fejl i bankens indberetning.

4. Indtast eller ret beløb
   Klik på blyant-ikonet ud for det felt, du vil ændre.
   
   • Danske renter: Indtast nettopbeløbet, som ikke allerede er indberettet automatisk.
   • Udenlandske renter: Indtast bruttorenter i DKK i rubrik 434 og den trukne kildeskat i rubrik 437.

   Har barnet haft flere udenlandske konti, summerer du alle poster, før du taster beløbet.

5. Gem ændringen
   Tryk på “Beregn” og derefter “Send ændring”. TastSelv viser nu en foreløbig beregning af barnets skat. Tjek, at ændringen ser korrekt ud.
6. Download og gem kvittering
   Efter afsendelse kan du gemme eller printe kvitteringen som PDF. Opbevar den sammen med:
   • Renteoversigter fra banker/crowdlendingplatforme
   • Valutaomregningsnota (fx kurs fra Danmarks Nationalbank pr. betalingsdato)
   • Kontoudtog, der dokumenterer udbetalt kildeskat

   SKAT kan bede om bilag i op til 5 år efter indkomståret.

Når du har fulgt trinnene, er rentebeløbene korrekt registreret på barnets skattekonto. Husk at gentage processen hvert år, hvis barnet fortsat modtager renteindtægter, som ikke automatisk indberettes.

Dokumentation og beregning

Inden du åbner TastSelv, bør du samle al den dokumentation, som viser hvordan du er nået frem til de beløb, du skriver ind på barnets årsopgørelse. Det sparer tid, og du står stærkere, hvis SKAT beder om yderligere oplysninger senere.

1. Bilag du bør have liggende

1. Renteoversigter fra danske banker
   Disse bliver normalt indberettet automatisk, men gem dem alligevel. De dokumenterer både brutto­rentebeløbet og allerede indeholdt kildeskat (typisk 0 kr. for danske renter).
2. Kontoudtog pr. 31/12
   Kontoudtoget viser saldoen ultimo året og kan bruges som stikprøvekontrol, hvis der opstår tvivl om de automatiske tal.
3. Udenlandske renteopgørelser
   Har barnet fx en konto hos Revolut, Wise eller en udenlandsk børnekonto, skal renterne altid indberettes manuelt. Sørg for at hente:
   • Årsopgørelse eller kontoudtog, der angiver rente i lokal valuta.
   • Dokumentation for eventuel udenlandsk kildeskat (fx amerikansk “Form 1099-INT” eller tysk banknota).
4. Bilag for crowdlending eller familieudlån
   Platforme som Mintos eller en privat låneaftale til bedsteforældre giver renteindtægter, der ikke indberettes automatisk. Gem:
   • Årsopgørelse/fanerapport fra platformen.
   • Rente- og afdragsplan ved familieudlån (gerne underskrevet af begge parter).

2. Valutaomregning til dkk

Alle beløb skal stå i danske kroner på årsopgørelsen. Brug Nationalbankens årets middelkurs eller SKATs officielle valutaliste (typisk identiske) for året, hvor renten er optjent.

Tip: Hvis renter opgøres pr. kvartal, må du gerne omregne hver tranche med kvartalskurs, men de fleste vælger at bruge årsgennemsnittet for nemheds skyld.

3. Opgørelse af brutto renter og udenlandsk kildeskat

1. Summer brutto­rentebeløbet i DKK for alle konti (danske + udenlandske).
2. Fratræk ikke udenlandsk kildeskat i beløbet; den skal indtastes separat i rubrik 54 på barnets årsopgørelse, så SKAT automatisk beregner kreditlempelsen.
3. Kontroller, at du ikke medtager renter, som allerede er indberettet af en dansk bank – så undgår du dobbelt­indberetning.

4. Opbevaring af dokumentation

• Gem alle bilag i minimum 5 år efter udløbet af indkomståret. For 2023-rente­indtægter betyder det til og med 31. december 2028.
• Elektroniske kopier er tilstrækkelige, så længe oplysningerne kan udskrives og er læselige.
• Brug en mappe­struktur såsom /Skat/Barn/Navn/2023/Rente og navngiv filer med dato og kilde (2023-12-31_Mintos_interest.pdf) – det gør livet lettere, hvis SKAT spørger ind om to år.

Med ovenstående på plads kan du roligt indtaste tallene i TastSelv og vide, at du kan dokumentere hver eneste krone i barnets kapitalindkomst.

Frister, betaling og typiske fejl at undgå

Når du har fået styr på barnets renteindtægter, gælder det om at nå fristerne og undgå de klassiske fodfejl, der hvert år koster både tid og penge hos børnefamilierne.

Årets nøgle­datoer

Betaling af restskat

Hvis barnets årsopgørelse ender med restskat, har I tre muligheder:

1. Indbetal hele beløbet før 1. juli – ingen renter.
2. Indbetal efter 1. juli – der påløber dag-til-dag renter (ca. 4-5 % p.a.).
3. Lad SKAT opkræve via forskudsskat året efter – der tillægges et procenttillæg (3,8 % for indkomståret 2023).

Typiske fejl at undgå

• Dobbeltindberetning: Renter fra danske banker står allerede på barnets årsopgørelse (rubrik 17). Tilføjer du dem igen manuelt, bliver de beskattet to gange.
• Manglende udenlandske renter: Udenlandske banker/crowdlending-platforme indberetter ikke til SKAT. Husk selv at lægge hele bruttobeløbet i rubrik 432 (og fratrække evt. kildeskat i rubrik 63).
• Forkert profil: Ret kun i barnets TastSelv – ikke din egen. Brug MitID til at skifte nemt mellem profiler.
• Forældres rådighed: Har I brugt barnets midler til familiens forbrug, hører renterne måske til hos jer som forældre – se rådighedsreglen i afsnittet ovenfor.
• Valuta-fejl: Omregn udenlandske renter til DKK efter Danmarks Nationalbanks middelkurs på udbetalingsdagen.

Tip: Hold forskudsskatten ajour

Er barnet ved at opbygge en større opsparing – fx gennem gaveoverførsler eller crowdlending – bør I indtaste et realistisk rente­skøn i forskudsopgørelsens felt 422. Så bliver skatten fordelt over året, og både restskat og renter undgås.

Husk: Gem al dokumentation (kontoudtog, rente­opgørelser, valuta­omregninger) i mindst fem år, hvis SKAT efterfølgende spørger ind til barnets kapitalindkomst.

Sådan overfører du renteudgifter mellem ægtefæller i TastSelv

Betaler I for meget i skat af jeres lån? Hvert år går tusindvis af danske par glip af værdifulde fradrag, blot fordi bank- og realkreditrenter er placeret forkert mellem ægtefæller i SKATs TastSelv-system. Heldigvis kan fejlen ofte rettes på få minutter – og det kan mærkes direkte på jeres fælles økonomi.

I denne guide viser Kapitalindkomst.dk dig trin for trin, hvordan I nemt omfordeler renteudgifter, så fradraget lander hos den af jer, der får størst skattemæssig gevinst. Vi gennemgår:

• Reglerne – hvornår I må flytte renter, og hvilke lån der gælder.
• Den skattemæssige logik bag – og hvor meget det kan være værd.
• Den praktiske proces i TastSelv, fra første klik til godkendt årsopgørelse.
• Typiske faldgruber, deadlines og hvordan I retter tidligere år.

Sæt fem minutter af, log ind med MitID – og lær at tjene penge på jeres renteudgifter i stedet for at lade dem gå til spilde. Lad os komme i gang!

Reglerne kort: Hvornår kan renteudgifter fordeles mellem ægtefæller?

Hvis I er gift og begge står som meddebitorer på et lån, kan I frit beslutte, hvordan renteudgiften skal fordeles mellem jer på årsopgørelsen. Det kan give en kontant fordel, fordi værdien af rentefradraget afhænger af den enkelte ægtefælles marginalskat – højere marginalskat = større fradragsværdi.

Hvad er pointen med at flytte renteudgifter?

• Renteudgifter registreres som negativ kapitalindkomst.
• Negativ kapitalindkomst fratrækkes først topskattegrundlaget og dernæst bundskattegrundlaget.
• Har den ene ægtefælle fx topskat (42 %) og den anden kun bundskat (37 %), er hver 1.000 kr. i renter 50 kr. mere værd hos topskattebetalerens årsopgørelse.

Hvilke lån kan omfordeles – Og hvilke kan ikke?

Hvem kan fordele?

Kun ægtefæller (inkl. separerede) kan omfordele renter indbyrdes. Samlevende uden vielsesattest kan ikke bruge ordningen, selv om de ejer huset sammen.

Skattemæssig effekt – Et mini-eksempel

Antag 40.000 kr. i årlige renter og følgende marginalskatter:

• Ægtefælle A: 42,7 % (inkl. topskat).
• Ægtefælle B: 37,0 %.

Flyttes hele renten til A, opnås ekstra skattelettelse på 40.000 × (42,7 – 37,0 %) = 2.280 kr.

Frister du skal kende

1. Senest 1. maj: Rettelser i den ordinære årsopgørelse (lån, renter, fradrag).
2. Senest 1. juli: Hvis du udfylder udvidet oplysningsskema (tidl. selvangivelse).
3. Genoptagelse: Op til 3 år tilbage kan ofte åbnes via TastSelv, længere tilbage kræver en begrundet anmodning (ekstraordinær genoptagelse) fx fejl fra pengeinstituttet.

Overholder I fristerne og dokumenterer, at I begge hæfter for gælden, kan Skattestyrelsen ikke nægte den valgte fordeling – så længe den samlede renteudgift ikke ændres.

Forberedelse: Saml oplysninger og vælg fordeling

En smule forberedelse gør selve rettelsen i TastSelv til en hurtig øvelse og minimerer risikoen for fejl. Gå listen herunder igennem, før du logger ind:

1. Adgang og fuldmagter

• MitID: Du skal kunne logge ind på skat.dk. Sørg for, at dit MitID virker (opdater evt. app’en).
• Fuldmagt til ægtefælle: Ønsker du at lave rettelsen på din partners vegne, kræver det en digital fuldmagt i TastSelv. Den oprettes under Profil > Fuldmagter.

2. Vælg det indkomstår, der skal rettes

Årsopgørelsen for det seneste år er som regel åben fra marts. Har I brug for at rette tidligere år (fx pga. ændret indkomst eller fejl), skal I åbne det konkrete indkomstår øverst i menuen Årsopgørelse/Op­lysnings­skema. Husk fristerne:

• Ordinær rettelse: senest 1. maj året efter indkomståret (1. juli ved udvidet oplysningsskema).
• Genoptagelse af ældre år: muligt i særlige tilfælde – kræver anmodning til Skattestyrelsen.

3. Saml dokumentation

4. Tjek hvordan kreditor har indberettet renterne

• Langt de fleste banker og realkreditinstitutter indberetter 50 % til hver ægtefælle.
• Nogle lån kan stå 100 % på den, der er “første” debitor.
• Notér afvigelserne – de afgør, hvilke tal der skal rettes op eller ned.

5. Beslut jeres ønskede fordeling

1. Lav en simpel beregning af, hvem der har den højeste marginalskat (ofte den med højest løn eller største positiv kapitalindkomst).
   Tip: Se den aktuelle marginalskat nederst i årsopgørelsen efter at have kørt en prøveberegning.
2. Flyt herefter flest muligt renter til den ægtefælle med højeste marginalskat – det giver størst fradragsværdi.
3. Vælg fordelingsnøgle – fx 100/0, 70/30 eller 60/40.
   Råderummet afhænger af, om lånet er fælles eller står i én parts navn.
4. Sammenlagt renteudgift må ikke ændres. Summer altid jeres to felter til samme beløb som kreditors indberetning.

6. Lav en tjekliste over postenummer og kreditor

Åbn årsopgørelsen og skriv følgende ned for hvert lån, der skal rettes:

• Lånenummer/konto (står på årsudtoget)
• Kreditor (banknavn/realkreditinstitut)
• Beløb indberettet på dig og på din ægtefælle
• Skats feltkode (fx 07, 08, 09)

Listen er guld værd, når du senere klikker dig rundt i TastSelv og skal undgå at rette i de forkerte felter.

Når alt ovenstående er på plads, er I klar til selve ændringen – trin-for-trin-guiden i næste afsnit.

Trin-for-trin: Sådan ændrer du fordelingen i TastSelv

1. Log ind
   • Gå til skat.dk og klik på TastSelv Borger.
   • Vælg Log på med MitID (eller NemID, hvis du stadig bruger det).
2. Åben årsopgørelsen for det rigtige år
   • Klik på Årsopgørelse/Oplysningsskema.
   • Vælg det indkomstår, du vil rette, og tryk Ret årsopgørelsen.
3. Navigér til kapitalindkomst
   • I menuen til venstre (eller det oversigtsbillede, du får frem), vælg Kapitalindkomst.
   • Klik derefter på Renteudgifter.
4. Find og åbn den specifikke lånepost
   • Du får nu en liste over de fortrykte renter – typisk ét linje-element pr. bank eller realkreditinstitut.
   • Find det lån, du vil ændre, og klik Ret eller Åbn.
   • Tjek, at lånenummer og beløb stemmer med årsudtoget.
5. Angiv din andel af renten
   • I feltet Renteudgifter indtaster du den del, du ønsker at have stående hos dig (fx hele beløbet for 100/0-fordeling eller 70 % for 70/30).
   • Systemhåndtering:
     • Nogle poster giver en check-boks: “Fordel automatisk resten til ægtefælle”. Sæt flueben, hvis du vil bruge den løsning.
     • Mangler boksen, skal ægtefællen selv logge ind og rette sin tilsvarende post til den resterende del.
6. Gem og beregn
   • Klik Gem eller OK nederst i boksen.
   • Tryk derefter Beregn (eller Opdater skatteberegning) for at se den nye skatte­mæssige effekt med det samme.
   • Tjek, at skatten falder hos den, I har flyttet fradraget til, og at den samlede skat for jer to er korrekt.
7. Gentag for alle fælles lån
   • Har I flere bank- eller realkreditlån, gentager I trin 4-6 for hvert enkelt lån, så den samlede fordeling bliver præcis som ønsket.
8. Afslut og indsend
   • Når alle rettelser er foretaget, vælg Videre → Indsend.
   • Afslut ved at godkende den nye årsopgørelse.
   • Hvis I ikke brugte “automatisk fordeling”, skal begge ægtefæller logge ind og godkende deres egne rettelser.

Tip: Står hele rentebeløbet kun på den ene ægtefælle, kan I:

• Tilføje en ikke-fortrykt post hos den anden ægtefælle med den aftalte andel (felt 44 – øvrige renteudgifter), og reducere det originale beløb tilsvarende hos den første ægtefælle.
• Eller kontakte banken/realkreditinstituttet og bede dem indberette renterne på jer begge fremadrettet.

Husk til sidst at gemme en kopi af den nye årsopgørelse og jeres beregninger – SKAT kan bede om dokumentation for, at I begge står som meddebitorer på lånene.

Kontrol, fejlfinding og typiske faldgruber

Når I har gemt ændringerne i TastSelv, er arbejdet ikke helt færdigt. Brug et par minutter på at kontrollere, at alt stemmer – det kan spare jer for både restskat, kedelige breve fra Skattestyrelsen og spildt skatteværdi.

1. Afstem renterne – Stemmer totalen?

1. Åbn oplysningsskemaet/årsopgørelsen for jer begge.
2. Notér de samlede fradragsberettigede renteudgifter på hver ægtefælle.
3. Summer beløbene og sammenlign med årsudtoget fra banken/realkreditinstituttet. Beløbet skal være identisk – hverken 1 kr. mere eller mindre.

2. Tjek skatteberegningen – Får i den forventede effekt?

• Klik “Beregn” efter hver ændring og se, at skattebetalingen falder (eller i det mindste ikke stiger) hos den ægtefælle, der modtager renterne.
• Hvis I har flyttet renter til den med højest marginalskat, bør forskellen typisk kunne aflæses direkte som en lavere restskat / højere overskydende skat.

3. Typiske faldgruber (og hvordan du undgår dem)

4. Hvis skattestyrelsen beder om dokumentation

Det er normalt at få en anmodning om dokumentation ved større ændringer. Vedhæft:

• Årsudtog/låneoversigt hvor begge ægtefællers navne fremgår som meddebitorer.
• Låneaftale eller kontoudtog, hvis årsudtoget ikke viser medejerforholdet.

Upload filerne direkte i beskedfunktionen i TastSelv eller svar på brevet via “Svar på henvendelse”.

5. Fejlindberetning fra kreditor – Sådan får du den rettet

• Kontakt banken/realkreditinstituttet og bed dem indberette renterne med korrekte andele (typisk 50/50 på fælles lån).
• Når de har indberettet igen, vil beløbet typisk være opdateret i TastSelv inden for et par dage – herefter kan du fordele på ny.

6. Opdaget en bedre fordeling for tidligere år?

I kan som hovedregel anmode om ordinær genoptagelse op til tre år tilbage (dvs. indkomståret 2021 kan genoptages til og med 1. maj 2025). Har I væsentlige ændringer eller særlige omstændigheder, kan ekstraordinær genoptagelse helt op til 10 år være mulig.

1. Log ind i TastSelv og vælg det historiske indkomstår.
2. Ret renterne som beskrevet ovenfor.
3. Tilføj en kort begrundelse i feltet “Bemærkninger til Skattestyrelsen” – fx “Ændret fordeling af renteudgifter mellem ægtefæller (fælles lån)”.

Følger I ovenstående kontrolpunkter, er I godt sikret mod de mest almindelige fejl – og kan med ro i maven glæde jer over, at renterne nu arbejder optimalt for jeres samlede skat.

Er negative bankrenter fradragsberettigede?

Husker du første gang, du opdagede, at banken trak penge for at passe på dine opsparede kroner? For mange danskere var mødet med negative bankrenter både overraskende og frustrerende. Pludselig kostede det penge at have penge stående – og spørgsmålene hobede sig op: Kan man gøre noget ved det? Får man i det mindste et skattefradrag? Og hvordan sikrer man, at det hele bliver indberettet korrekt?

I denne guide går vi i dybden med negative bankrenter og deres skattemæssige betydning. Vi giver dig klare svar på, om og hvordan du kan trække renterne fra i skat, viser dig præcis hvor du finder tallene på årsopgørelsen, og peger på de klassiske faldgruber, som koster danskerne dyrt hvert år.

Så hvis du vil være sikker på, at dine surt tjente penge ikke glider unødigt ud af hænderne på dig – så læs med. Det kan hurtigt betale sig.

Negative bankrenter kort fortalt

Negative bankrenter opstår, når du som indskyder skal betale banken for at have penge stående i stedet for at få et afkast i form af positiv rente. Rentesatsen skrives som et minus (f.eks. -0,60 % p.a.), og beløbet trækkes løbende fra din konto – månedligt, kvartalsvis eller årligt alt efter bankens praksis.

Hvorfor kom vi helt ned under nul?

• Nationalbankens indskudsbevisrente blev sat i minus første gang i 2012 og faldt til -0,75 % i 2021. Når banker skulle betale for at parkere overskydende likviditet hos Nationalbanken, sendte de en del af regningen videre til kunderne.
• ECB’s ekstremt lempelige pengepolitik trykkede også markedsrenterne så langt ned, at alternative placeringer (obligationer, korte pengemarkedsrenter) lå omkring eller under nul.
• Overflod af opsparing i årene efter finanskrisen og under corona betød store indlån i bankerne, som forøgede deres negative renteomkostninger hos Nationalbanken.

Hvilke konti og beløbsgrænser blev ramt?

Negative renter ramte ikke alle konti på én gang – bankerne lavede typisk fribeløbsgrænser, så de første X kr. var fritaget:

* Enkelte banker undtog de formelt bundne konti, fx pensionskonti.
† Mange banker sænkede fribeløbet helt til 0 kr. for privatkunder, mens erhvervskunder ofte havde været på 0 kr. siden 2016.

Er negative renter stadig en faktor i dag?

1. I 2. halvår 2022 hævede Nationalbanken renten fem gange, så indskudsbevisrenten i dag er positiv.
2. Næsten alle større banker afskaffede derfor pr. 1. januar 2023 de negative renter for privatkunder; enkelte nichebanker fulgte med få måneder senere.
3. Virksomheds- og foreningeskunder har som udgangspunkt heller ikke negative renter længere, men kan stadig møde nulrente eller et lille gebyr på større beløb.

Konklusion: Lige nu er negative indlånsrenter stort set væk i Danmark, men de kan opstå igen, hvis Nationalbankens rente kommer under nul. Har du betalt negative renter i 2021-2022 (eller tidligere), gælder særlige skatte- og fradragsregler, som vi gennemgår i næste afsnit.

Fradragsret: Sådan beskattes negative bankrenter

Det korte svar er ja – negative bankrenter er fradragsberettigede. Skattemæssigt behandles de på præcis samme måde som andre renteudgifter, dvs. de placeres i rubrik 33 “Renteudgifter til pengeinstitutter m.v.” og indgår i din kapitalindkomst.

Hvordan påvirker det din skat?

1. Netto­opgørelse af kapitalindkomst
   Alle positive renteindtægter (fx fra obligationer eller et indlåns­bevis) lægges sammen, og alle renteudgifter, herunder negative bankrenter, fratrækkes. Resultatet kan være positivt eller negativt.
2. Indplacering i skattesystemet
   Netto­kapital­indkomsten lægges oven i (eller trækkes fra) din person­lige indkomst, før der beregnes kommuneskat, bundskat og evt. topskat. Kapitalindkomst påvirkes ikke af arbejds­markeds­bidrag.
3. Fradragsværdi i praksis
   Værdien af fradraget svarer derfor til den samlede marginal­skat på din indtjening – typisk 24-27 % for lavere indkomster og op til ca. 42 % for højere indkomster, afhængigt af kommune / kirke­skat og om du betaler topskat.

Eksempel

I dette scenarie skal der kun betales skat af 300 kr. Faldt de negative renter i stedet til -1.200 kr., ville kapitalindkomsten blive −200 kr. og reducere den skattepligtige indkomst svarende til din marginal­skat.

Fradrag ja – Gebyrer nej

Det er vigtigt at skelne mellem negative renter og kontogebyrer:

• Fradragsberettiget: Renteudgifter, som fremgår af kontoudtog som “renter” eller “negativ rente”.
• Ikke fradragsberettiget: Årsgebyrer, depotgebyrer, betaling for Visa/Dankort, hæve­gebyrer, kurtage m.m. Disse er serviceydelser, ikke renter, og må ikke indberettes som fradrag.

Hvad hvis kapitalindkomsten er negativ og stor?

Er din netto­kapital­indkomst negativ med mere end 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller), får du et ekstra lignings­mæssigt fradrag på 8 % af beløbet ud over grænsen. Det kan øge fradragsværdien yderligere for meget høje renteudgifter – en detalje, der især kan være relevant, hvis du både har store lån og betaler negative renter.

Konklusion

Har du betalt negative renter, kan du roligt lade banken indberette dem som renteudgifter. Sørg blot for at dobbelttjekke, at beløbet står i rubrik 33, og at eventuelle gebyrer ikke sniger sig med. Dermed får du den fradrags­værdi, du er berettiget til – hverken mere eller mindre.

Sådan tjekker og indberetter du fradraget

Banken indberetter som udgangspunkt dine negative renter automatisk til Skattestyrelsen. Det betyder, at de allerede bør fremgå af din årsopgørelse, når den ligger klar i marts. Alligevel er det vigtigt, at du selv kontrollerer tallene – og retter, hvis noget mangler eller er forkert.

1. Sådan finder du fradraget på årsopgørelsen

1. Log ind på skat.dk og vælg Årsopgørelse / Skattemappe.
2. Vælg det relevante indkomstår.
3. Scroll ned til afsnittet Kapitalindkomst.
4. På linjen Renteudgifter, pengeinstitutter m.v. (rubrik 39) ser du det samlede beløb, som banken har indberettet – her indgår de negative renter som en udgift.

Er feltet 0 kr. eller ser beløbet forkert ud, skal du rette det manuelt.

2. Sådan retter eller tilføjer du negative renter i tastselv

1. Klik på knappen Ret årsopgørelsen / Oplysningsskema.
2. Vælg fanen Kapitalindkomst og gå til sektionen Renter.
3. Find feltet Renter af indlån og tilgodehavender i pengeinstitutter.
4. Indtast dine negative renter:
   • Skriv beløbet som positivt tal – TastSelv forstår automatisk, at det er en udgift/fradrag.
   • Hvis du har flere banker, summerer du selv beløbene.
5. Gem ændringen og gennemgå den nye foreløbige skatteberegning, inden du sender.

3. Hvilken dokumentation skal du gemme?

Gem materialet i mindst fem år. Skattestyrelsen kan bede om dokumentation for fradraget, hvis de laver kontrol.

4. Frister for at rette tidligere år

• Selvbetjening (TastSelv): Du kan frit ændre de seneste tre indkomstår frem til 1. maj i det fjerde år. Eksempel: For indkomståret 2021 kan du rette frem til 1. maj 2025.
• Genoptagelse: Overskrider du fristen, skal du søge om genoptagelse. Det kan normalt gøres op til tre år og fire måneder efter udløbet af indkomståret, men kræver en begrundet anmodning til Skattestyrelsen.

Ved større beløb kan det betale sig at tage fat i banken først, så de indberetter korrekt. På den måde undgår du manuelle rettelser og risikoen for fejl i skatteberegningen.

Særlige forhold, faldgruber og gode råd

Når en konto ejes af to personer, indberetter mange banker automatisk de negative renter med 50 % til hver. Det er praktisk, men ikke altid korrekt:

1. Har I hver jeres ejerskabsandel? Har den ene f.eks. indsat 80 % af indeståendet, kan I i TastSelv ændre fordelingen til 80/20. Brug feltet Renteudgifter i pengeinstitutter.
2. Fælles konto med børn eller samlever (uden ægteskab): Banken indberetter kun til de navne, der står på kontoen. Fordelingen skal I selv aftale og rette til.
3. Ægtefæller i separat økonomi: Hvis I har oprettet hver jeres NemKonto, kan I ændre til 100 % / 0 % i TastSelv, så den reelle betaler får fuldt fradrag.

Tip: Gem kontoudtog eller en simpel fordelingsaftale mellem kontohaverne som dokumentation, hvis Skattestyrelsen spørger.

Private konti vs. Erhvervskonti

Udenlandske banker og valutakurs

• Automatisk indberetning? Nogle udenlandske banker indberetter ikke til Skattestyrelsen. Du skal derfor selv indtaste de negative renter i TastSelv.
• Omregn til DKK med Skattestyrelsens officielle gennemsnitskurs for det pågældende år – skat.dk udsender hvert forår en kursliste.
• Valutasving: Den valutakurs, du bruger til indkomst­perioden, kan være ander­ledes end hævnings­kursen. Det påvirker ikke fradragsretten, men gem dokumentation.
• Forskudsopgørelsen: Tilføj et skøn for indeværende år, så du undgår restskat.

Typiske fejl – Og sådan undgår du dem

• At kalde gebyrer for negative renter. Kontogebyrer, hævekortgebyrer og depotgebyrer er ikke fradragsberettigede; kun rentebeløb, banken har trukket pga. negativ rente.
• Forveksling med kursreguleringer. Tab på plads­eringer på kontoen (f.eks. investeringskonto) er ikke fradrags­berettigede som renteudgift.
• Glemme korrektion af tidligere år. Opdager du en fejl, kan du rette årsopgørelsen tre år tilbage (fx frist 1. maj 2026 for 2023-indkomsten).
• VSO-ejere fratrækker både privat og i virksomheden. Renter kan kun fratrækkes ét sted. Kontroller bogføringen.
• Ægtefæller som begge udbetaler fradraget. Husk kun at fordele den faktiske rente én gang – ikke to identiske indberetninger.

Ved at være opmærksom på ovenstående særregler og faldgruber sikrer du, at fradraget for negative bankrenter bliver korrekt – og at du får den skattemæssige fordel, du har krav på.

5 trin til at indtaste renteudgifter for billån

Betaler du stadig for meget i skat, fordi dine renteudgifter på billånet ikke er tastet ind – eller måske er tastet forkert? Hver eneste krone i fradragsberettigede renter kan betyde penge direkte tilbage på kontoen eller færre kroner, der ryger til SKAT hver måned. Alligevel glemmer tusindvis af danskere hvert år at få alle oplysningerne med, særligt hvis lånet er udenlandsk, privat eller delt imellem ægtefæller.

Det behøver hverken at være tidskrævende eller teknisk svært. I denne guide viser Kapitalindkomst.dk dig, trin for trin, hvordan du – på under et kvarter – får styr på billånets renteudgifter i TastSelv. Fra at spotte hvilke omkostninger der reelt kan trækkes fra, til at taste tallene rigtigt ind og undgå de klassiske fejlfælder, der kan koste dyrt.

Klar til at beholde flere af dine hårdtjente kroner? Så læn dig tilbage, log ind på MitID, og lad os tage dig gennem de 5 enkle trin nedenfor.

Trin 1: Afdæk hvad der kan fradrages som renteudgifter

Inden du logger på skat.dk er det afgørende, at du ved præcis hvilke beløb der giver fradrag, og hvilke der ikke gør. Fejl her betyder enten, at du snyder dig selv for fradrag – eller at du senere må betale penge tilbage med renter og evt. bøder.

Hvad kan fradrages – Og hvad kan ikke?

Bemærk, at kun den del af en ydelse, der udgør rente, er fradragsberettiget. Betaler du fx 2.500 kr. pr. måned, hvoraf 1.100 kr. er renter og 1.400 kr. afdrag, er det kun de 1.100 kr. pr. måned, der kan fratrækkes.

Automatisk indberettede renter

Langt de fleste danske finansielle institutioner indberetter automatisk dine renteudgifter til Skattestyrelsen. Det gælder fx:

1. Banker og leasing-selskaber under dansk tilsyn (Finanstilsynet)
2. Finansieringsselskaber som AcceptAuto, Ikano Bank, Resurs Bank m.fl.
3. Kreditforeninger/real­kreditinstitutter, hvis din bil er stillet som sikkerhed for et realkreditlignende lån

Er långiver omfattet af dansk indberetningspligt, vil beløbet automatisk dukke op i felt 36: Renteudgifter på din årsopgørelse. Her skal du normalt ikke foretage dig noget – ud over at tjekke, at tallene er korrekte.

Hvornår skal du selv taste beløbet?

• Udenlandsk långiver – fx en tysk bilbank eller et svensk fintech-lån. Udenlandske selskaber har ingen pligt til at indberette til Skattestyrelsen.
• Privat långiver – fx lån af forældre, anden familie eller vennen der købte bilen sammen med dig.
• Arbejds­giver­lån – hvis din arbejdsgiver har finansieret bilen som et personalegode.
• Crowdlending-platforme uden dansk indberetning (typisk EU-baserede P2P-tjenester).

I disse situationer skal du selv indtaste:

1. Samlet renteudgift for indkomståret
2. Restgæld pr. 31/12
3. Långivers navn samt CVR/SE-nr. eller CPR-nr. (hvis privat person)

Tip: Er I to låntagere (fx ægtefæller eller samlevende), skal beløbene fordeles efter den juridiske hæftelse – ofte 50/50, men tjek lånedokumentet.

Opsummering – Sådan undgår du de klassiske fejl

• Fradrag: kun renter, ikke gebyrer.
• Tjek om din bank allerede har indberettet – ellers tast selv.
• Gem dokumentation (årsopgørelse, renteopgørelse, låneaftale) i mindst fem år.

Trin 2: Saml alle nødvendige oplysninger før du går i gang

Før du åbner TastSelv, sparer du både tid og irritation ved at have alle data liggende klar på skrivebordet. Følg tjeklisten nedenfor, og udskriv eller gem filerne som pdf, så du kan dokumentere dine tal, hvis SKAT beder om det.

1. Renteopgørelsen/årsopgørelsen fra långiver
   
   • Dokumentet hedder typisk ”Årsbrev”, ”Renteoversigt” eller ”Årsopgørelse”.
   • Her fremgår årets samlede renteudgift (det beløb, du må fratrække) og restgælden pr. 31/12.
   • Har du refinansieret lånet i årets løb, skal du have opgørelser fra både det gamle og det nye lån.
2. Identifikationsoplysninger på kreditor (långiver)
   
   

   Felt	Eksempel
   Navn	”Dansk Bilfinans A/S”
   CVR/SE-nr.	12 34 56 78
   Evt. lånenummer	”BNF-123456789”

   Er kreditor en privat person (f.eks. forældre­lån) skriver du kreditorens CPR-nummer. Ved udenlandsk långiver anvender du det udenlandske registreringsnummer (f.eks. VAT eller Company No.).

3. Samlet rente betalt i indkomståret
   
   • Tag bruttobeløbet (ikke fratrukket evt. bonus eller hensættelser).
   • Medregn kun renter – stiftelsesgebyrer, tinglysning og andre omkostninger er ikke fradragsberettigede.
4. Restgæld pr. 31/12
   
   • Tal fra långivers opgørelse – ikke fra din egen budget­oversigt.
   • Beløbet er vigtigt, fordi SKAT beregner din formue­opgørelse ud fra det.
5. Klarlæg hvem der juridisk er debitor
   

   Når I er to om lånet (typisk ægtefæller eller samlevende), skal renteudgiften fordeles i samme forhold, som I hæfter for lånet. Sådan gør du:

   • Tjek lånedokumentet – står I som meddebitorer, deles renterne oftest 50/50.
   • Betaler den ene hele ydelsen, kan I internt aftale en anden fordeling, men SKAT kan kræve dokumentation.
   • Er kun den ene juridisk debitor, skal hele rentefradraget placeres hos denne person – også selv om den anden overfører penge til afdragene.

Når alle punkter er afkrydset, har du følgende i din mappe:

• Pdf eller papirkopi af årets renteopgørelse(r)
• Notat med kreditor­oplysninger (navn, CVR/SE/CPR, lånenr.)
• Tallene for samlede renter og restgæld pr. 31/12
• Evt. fordelingsskema mellem dig og din partner

Nu er du klar til Trin 3: at logge ind på skat.dk og taste tallene ind uden fejl og dobbelt­registreringer.

Trin 3: Log ind på skat.dk og navigér til det rigtige afsnit

Nu hvor du har alle dine tallene klar, er det tid til at logge ind på skat.dk og placere oplysningerne det rigtige sted. Følg guiden herunder, så undgår du at klikke dig rundt i blinde.

1. Gå til skat.dk og vælg Log på
   På forsiden klikker du på “Log på” → “TastSelv – Borger”. Vælg MitID (eller MitID Erhverv hvis det er et firmalån). Har du flere MitID-identiteter, så vælg den personlige.
2. Vælg om du skal rette Årsopgørelse eller Forskudsopgørelse
   
   • Årsopgørelse: Hvis du indberetter renter for sidste indkomstår, klik på boksen “Ret årsopgørelsen”. Du ser som regel den seneste opgørelse øverst.
   • Forskudsopgørelse: Vil du have fradraget løbende i år, vælg i stedet “Ret forskudsopgørelsen”.
3. Find menupunktet Kapitalindkomst → Renteudgifter og gæld
   
   1. I venstremenuen (på mobil vises den som tre streger) klik på “Kapitalindkomst”.
   2. Vælg derefter “Renteudgifter og gæld”. Systemet viser nu alle de poster, som banken m.fl. allerede har indberettet (Autoindberettet), og en separat sektion til Ikke-indberettede lån.
4. Kontrollér, om dit billån allerede er indberettet
   Hvis långiver er dansk og har indberettet renterne, står beløbet her. Findes lånet ikke på listen – typisk ved udenlandske, private eller erhvervslån – skal du selv tilføje det (se Trin 4).
5. Gem løbende
   TastSelv gemmer ikke automatisk. Klik “Gem og beregn” nederst på siden, hver gang du har lavet en rettelse, så du ser den opdaterede skatteberegning med det samme.

Du er nu landet det rigtige sted og klar til at indtaste selve renteudgiften og restgælden på dit billån – det tager vi i næste trin.

Trin 4: Indtast renteudgifterne for dit billån korrekt

Nu hvor du står i feltet “Renteudgifter og gæld”, gælder det om at få tastet dine data præcist ind første gang. Følg nedenstående trin, så både SKAT og din (eventuelle) ægtefælle bliver tilfredse:

1. Vælg lånetype
   Klik på “Tilføj renteudgift”. Systemet spørger først, om långiver er dansk eller udenlandsk.
   • Har långiver et dansk CVR-/SE-nummer (fx banker, leasingselskaber, finansieringsselskaber), vælg “Dansk”.
   • Er långiver udenlandsk (fx tysk bilbank) eller en privat person, vælg “Udenlandsk/EU/Privat”.
2. Indtast långivers oplysninger
   Udfyld felterne nøjagtigt som de fremgår af renteopgørelsen:
   

   Felt	Eksempel (dansk långiver)
   Navn på långiver	Nordic Car Finance A/S
   CVR/SE-nr.	12345678
   Lånenummer (valgfrit men anbefalet)	BL-2021-00045
   Felt	Eksempel (privat/udenlandsk långiver)
   Navn	Volkswagen Bank GmbH
   Udenlandsk skatte-ID / CPR	DE999999999

3. Angiv økonomiske tal
   
   • Årets renteudgift: Summen af de renter, du faktisk har betalt i indkomståret – ekskl. gebyrer og kurstab.
   • Restgæld pr. 31/12: Den saldo der står på lånet ved årets udgang. Brug den præcise værdi i øre.

   Tip: Er rentebeløbet oplyst i euro eller en anden valuta, omregnes beløbet til danske kroner efter Nationalbankens kurs 31/12.

4. Fordel mellem ægtefæller / samlevende
   

   Står lånet i begge jeres navne, har I som hovedregel ret til fradrag for hver jeres renter. Tast beløbet ind på den person, der juridisk hæfter:

   • Er fordelingen 50/50, taster I halvdelen hver.
   • Er ansvaret anderledes fordelt (fx 70/30), brug den reelle fordeling og gem dokumentationen.

   Systemet giver dig mulighed for at “flytte” renter til ægtefællen med et enkelt flueben, men kontrollér at beløbet dermed også forsvinder hos dig selv, så det ikke tæller dobbelt.

5. Undgå dobbeltregistrering
   

   Før du gemmer:

   • Tjek om der allerede står et fortrykt beløb fra långiver (typisk markeret med en grå baggrund). Slet din egen indtastning, hvis långiveren allerede har indberettet samme lån.
   • Har du omlagt billånet i årets løb, kan der ligge to poster fra samme bank – én på det gamle lån og én på det nye. Kontrollér at de samlede renter passer med din årsopgørelse.

Når alle felter er udfyldt, klik “Gem”. Systemet vender tilbage til oversigten, hvor du kan se dit nye beløb i kolonnen “Renteudgifter i alt”. Hvis alt stemmer, er du klar til Trin 5.

Trin 5: Kontroller, gem og følg op

Når alle felt­erne er udfyldt, er det tid til den afsluttende kvalitetssikring. En grundig kontrol nu kan spare dig for både bøder og efter­opkrævninger senere.

1. Tjek at fradraget faktisk er med i beregningen
   Klik på “Beregn” i højre side af Årsopgørelsen. Se under afsnittet “Kapitalindkomst” og verificér, at:
   • Årets renteudgift på billånet står med korrekt beløb (uden gebyrer).
   • Restgælden pr. 31/12 er registreret (vigtigt for automatisk overførsel til næste år).
   • Beløbet ikke indgår to gange, hvis långiver allerede har autoindberettet.
2. Gem og notér kvitteringen
   Når alt ser rigtigt ud, tryk “Godkend/Send”. Du får nu:
   • En digital kvittering med dato og klokkeslæt – skriv den ned eller tag et skærmbillede.
   • En ny foreløbig beregning af din restskat/overskydende skat.
3. Opbevar dokumentationen
   
   

   Dokument	Opbevaringsperiode
   Årsopgørelse/renteopgørelse fra långiver	Minimum 5 år
   Evt. låneaftale & betalings­oversigt	Så længe lånet løber + 5 år

   Gem det digitalt i en mappe mærket “Skat – Renteudgifter [årstal]”. Det gør det let at finde, hvis Skattestyrelsen beder om dokumentation.

4. Justér din forskudsopgørelse ved større lån
   

   Hvis du vil have fradraget fordelt løbende (og dermed højere udbetalt løn hver måned), så husk også at:

   1. Åbn Forskudsopgørelsen (punkt 481 i menuen).
   2. Indtast forventede renteudgifter for indeværende år.
   3. Indsend – så reguleres dit skattekort med det samme.
5. Hold øje med fristerne
   • 1. maj: Sidste frist for rettelser i årsopgørelsen uden at blive pålagt dag-til-dag-renter.
   • Efter­opkrævning på mere end 21.798 kr. (2024-tal) forfalder i tre rater – men kun hvis du retter inden 1. juli.
6. Undgå de klassiske fejl
   • At medtage stiftelsesgebyrer, ekspeditionsgebyrer eller tinglysnings­afgifter som renter – de er ikke fradrags­berettigede.
   • At taste renter for hele lånebeløbet, når du kun hæfter for halvdelen (fx ved fælles lån).
   • At glemme at opdatere beløbet, hvis du omlægger eller indfrier lånet i løbet af året.

Med disse skridt er du sikker på, at dine renteudgifter på billånet giver maksimalt skattemæssigt udbytte – uden unødvendige overraskelser fra Skattestyrelsen.

8 dokumenter du skal gemme i forbindelse med kapitalindkomst

Har du nogensinde fået din årsopgørelse fra Skattestyrelsen og tænkt: “Det har banken sikkert styr på”? Så er du langt fra alene. Men sandheden er, at det er dig, der står med ansvaret, hvis tallene for din kapitalindkomst ikke stemmer. Én forlagt PDF eller overset CSV-fil kan hurtigt koste både tid, penge – og nattesøvn.

I denne guide zoomer vi ind på de otte dokumenter, der kan gøre forskellen mellem en smertefri indberetning og en ubehagelig restskat (eller, værre endnu, en kontrolsag). Vi viser ikke kun hvilke papirspor du skal have styr på – men også hvordan du samler, navngiver og opbevarer dem, så du altid kan trykke “send” til Skattestyrelsen med ro i maven.

Uanset om din kapitalindkomst kommer fra renter, obligationer, crowdlending eller finansielle kontrakter, får du her en praktisk tjekliste og konkrete hacks, der sikrer, at du aldrig mere mister et vigtigt bilag. Lad os dykke ned i, hvorfor solid dokumentation er nøglen til at beskytte både din pengepung og din nattesøvn.

Hvorfor dokumentation er afgørende for din kapitalindkomst

Kapitalindkomst dækker over de afkasttyper, du får uden aktiv arbejdsindsats – typisk renter fra bankkonti og lån, udbytter og kursgevinster på obligationer, samt afkast på visse finansielle kontrakter (fx terminsforretninger, CFD’er eller valutahandler). Selvom mange banker automatisk indberetter hovedtal til Skattestyrelsen, hviler den endelige skattepligt altid på dig som skatteyder. Derfor er præcis og dækkende dokumentation fundamentet for, at tallene på din årsopgørelse faktisk matcher de reelle forhold.

Hvis du mangler bilag – eller hvis tallene er fejlbehæftede – risikerer du at betale for meget i skat, gå glip af fradrag eller ende med en uventet restskat. Dokumentation sikrer, at du kan:

• opgøre din positive kapitalindkomst korrekt (gevinster og renter)
• fratrække negativ kapitalindkomst (tab, renteudgifter, omkostninger)
• beregne fremførsel af eventuelle underskud til kommende år

Uden de rette bilag kan selv små beløb akkumulere til store differencebeløb over tid.

Derudover er grundig dokumentation dit bedste værn ved en eventuel kontrol fra Skattestyrelsen. Myndighederne kan kræve underliggende bilag op til flere år efter indkomståret for at verificere:

• kilde, beløb og dato for hver rente- eller kursbevægelse
• hvorvidt transaktioner er skattepligtige, skattefri eller fradragsberettigede
• at udenlandsk skat er korrekt modregnet eller refunderet

Kan du ikke fremvise dokumentation inden for en rimelig frist, kan SKAT foretage skønsmæssige ansættelser, som ofte lander på et højere beløb end det faktiske – plus potentielle bøder eller renter.

Kort sagt: god dokumenthygiejne er ikke blot en administrativ øvelse, men en direkte økonomisk fordel. Ved at gemme relevante filer løbende, samlet og struktureret, sikrer du både et retvisende skattegrundlag og en roligere nattesøvn. Resten af guiden viser dig, hvilke otte dokumenttyper du bør gemme, hvordan du organiserer dem smart, samt hvor længe de skal opbevares.

De 8 dokumenter du skal gemme (med eksempler)

En solid kapitalindkomst‐mappe starter med de klassiske bank- og lånedokumenter.
1) Renteopgørelser fra bank og realkredit (inkl. bidrag) – her fremgår årets debiterede renteudgifter og evt. fradragsberettiget bidrag; gem både PDF’en fra netbanken og den årlige meddelelse fra realkreditinstituttet. Eksempel: “Nordea_rente_boliglån_2023.pdf”.
2) Årsopgørelser/årsrapporter fra banker, mæglere og crowdlending-platforme – dokumenterer samlede renter, udbytter, tilbageholdt skat og saldoer; afgørende hvis tallene ikke indberettes automatisk. Eksempel: “Degiro_annual_report_2023.pdf”.
3) Kontoudtog og betalingskvitteringer – dag-til-dag bevis for renteindbetalinger, afdrag og gebyrer; brug CSV-udtræk til hurtig søgning og PDF til revisionssikker arkivering.

For værdipapirer og mere komplekse finansielle transaktioner bør du strukturere følgende:
4) Gevinst/tab-opgørelser for obligationer og investeringsbeviser beskattet som kapitalindkomst – platformens årsrapport eller egen beregning (kursværdier, kurtage, anskaffelsessummer). Eksempel: “Obligationer_realiserettab_2023.xlsx”.
5) Opgørelser for valutahandler og finansielle kontrakter (f.eks. terminsforretninger, CFD’er, optioner) – behold separate statements med dato, antal, kurs og FX-differencer; ofte hentes som .csv hos mægleren.
6) Låneaftaler og gældsbreve (private lån, P2P) inkl. rentespecifikationer – giver Skattestyrelsen grundlaget for at anerkende både renteindtægter hos långiver og fradrag hos låntager.

Til sidst er der de papirer, som mange glemmer, men som kan give store fradrag eller redde dig ved kontrol:
7) Dokumentation for fradragsberettigede omkostninger – kurtage, etablerings- og tinglysningsgebyrer, depotgebyrer; gem kvitteringer eller fakturaer, så du kan trække dem fra fortjenesten.
8) Dokumentation for udenlandsk afkast og evt. kildeskat – udenlandske udbytter, renter eller crowdlending-renter, hvor der er trukket kildeskat; behold både broker-statement og evt. formularer til refusion (f.eks. W-8BEN). Med alle otte dokumenttyper arkiveret overskueligt er du rustet til både selvangivelsen, dialogen med banken og en eventuel stikprøvekontrol fra Skattestyrelsen.

Sådan samler og opbevarer du dokumenterne sikkert og smart

Det første skridt er at hente dine data løbende – vent ikke til marts, hvor fristen for selvangivelsen nærmer sig. Log ind på dine banker, realkredit­institutter, investerings­platforme, crowdlending-sites osv. én gang pr. kvartal (evt. månedligt, hvis du handler ofte) og gem både PDF-opgørelser og CSV-filer. PDF’en er det juridiske facit, mens CSV’en gør det let at lave pivottabeller eller importere tallene til et regneark. Mange platforme tillader automatiseret eksport via API eller e-mail; aktiver disse muligheder, så filerne lander i en dedikeret indbakke eller mappe uden manuel indsats. Jo tættere du er på kilden i tid, desto mindre risiko for, at en rapport bliver slettet eller ændret, før du får den hentet.

• Banker: “Kontoudtog” og “Renteopgørelse” (ofte januar og juli)
• Børsmæglere: “Årsrapport” og “Trades.csv”
• Crowdlending: “Tax report” og “Cash flow statement”

Brug et ensartet navngivnings­system, så du kan finde dokumenterne igen på under 10 sekunder. En simpel standard er ÅR_MÅNED_KILDE_TYPE.pdf eller .csv. Eksempel: 2024_03_Saxo_Renteopgørelse.pdf. Suppler evt. med kontonummer, hvis du har flere konti i samme bank. Organisér filerne i en hierarkisk mappestruktur, fx Skat/2024/Kapitalindkomst/<Kilde>/. På den måde ligger alt for et skatteår samme sted, og du kan zippe mappen, hvis Skattestyrelsen beder om dokumentation.

Når filerne er navngivet korrekt, skal de sikres. Følg gerne 3-2-1-reglen: 3 kopier af data, 2 forskellige medier, 1 off-site. En typisk opsætning kan være:

• Primær kopi på din computer (f.eks. under ~/Dokumenter/Skat).
• Synkroniseret kopi i en sky­tjeneste med versionering (OneDrive, Google Drive, iCloud).
• Ekstra offline-backup på en krypteret ekstern harddisk, som du kun tilslutter ved backup.

Sørg for automatiske daglige eller ugentlige backups, så du ikke glemmer det på travle handelsdage. Tjek jævnligt, at backuppen faktisk kan gendannes – et backup-arkiv du ikke kan åbne, er ingen hjælp 2 år senere.

Følsomme filer – fx gældsbreve eller dokumentation for udenlandsk indkomst – bør krypteres. Brug enten BitLocker (Windows), FileVault (macOS) eller et krypteret container-program som VeraCrypt. Aktiver to-faktor-godkendelse på din sky­tjeneste, og del aldrig mapperne med andre end dig selv. Undgå datatab ved at:

• Gem ikke de originale e-mails som eneste dokumentation; download filerne.
• Undgå filnavne som scan.pdf – de overskrives let.
• Sæt en årlig påmindelse 1. februar til at krydstjekke, at du har alt for det foregående år.

Med en smule disciplin sparer du timer til marts, minimerer risikoen for restskat og står stærkt, hvis Skattestyrelsen banker på.

Hvor længe skal du gemme: frister, praksis og særlige situationer

Generel anbefaling: Som privat investor bør du som minimum gemme alle dokumenter vedrørende kapitalindkomst i fem hele kalenderår efter udløbet af det år, dokumentet vedrører. Dermed dækker du både Skattestyrelsens normale ændringsfrist på tre år (jf. skatteforvaltningslovens § 26) og den ekstra sikkerhedsmargin, som professionelle revisorer ofte anbefaler. Ved større investeringer eller komplekse porteføljer giver fem år desuden ro i maven, hvis du senere vil sammenligne historiske afkast, beregne gennemsnitlige renter eller dokumentere en korrektion du selv har foretaget.

Når fem år ikke er nok:
• Fremførsel af tab på fx obligationer eller finansielle kontrakter: Gem indtil tabet er fuldt modregnet (kan tage 10 + år).
• Udenlandske forhold eller dobbeltbeskatning: Behold al dokumentation i mindst syv år, da udenlandske skattemyndigheder ofte har længere frister.
• Igangværende klage- eller kontrolsager: Smid intet væk før sagen er endeligt afsluttet og alle ankefrister er udløbet.
• Store private lån (fx anfordringsgæld til familie): Opbevar låneaftale og renteopgørelser, så længe lånet løber + fem år efter sidste betaling.

Vigtige tidspunkter i skatteåret, hvor du skal bruge materialet: 15. februar (bankernes indberetning tjekkes), 1. marts (årsopgørelsen åbner i TastSelv), 1. maj (fristen for rettelser uden tillæg), 1. juli (eventuel restskat forfalder) og 15. november (opdateret forskudsopgørelse for næste år). Har du dokumenterne sorteret og let tilgængelige på disse datoer, undgår du panik, fejlindtastninger og dyre rentetillæg.

Hvordan påvirker negativ kapitalindkomst min skat?

Kender du følelsen af at åbne din årsopgørelse og undre dig over, hvorfor dine boliglån pludselig ser dyrere ud – eller hvorfor dine renteudgifter ikke giver den skattegevinst, du havde forventet? Negativ kapitalindkomst kan virke som et mystisk regnestykke, der gemmer sig i skattefeltet blandt bund- og topskat, fradrag og procenter.

Men ro på: Forståelsen af negativ kapitalindkomst behøver ikke kræve en ph.d. i skatteret. Med de rette oplysninger kan du nemlig forvandle tal på en linje i din årsopgørelse til konkrete besparelser i din hverdag – og samtidig undgå dyre misforståelser.

I denne guide dykker vi ned i, hvad negativ kapitalindkomst egentlig er, hvordan den påvirker din skat – og ikke mindst, hvordan du kan optimere dine renteudgifter, så fradraget lander det rette sted: på din egen bankkonto. Læs videre, og få styr på reglerne, procenterne og de praktiske tips, der kan gøre en mærkbar forskel på næste års skatteopgørelse.

Hvad er negativ kapitalindkomst?

Negativ kapitalindkomst opstår, når dine fradrags­berettigede renteudgifter og øvrige kapitalposter overstiger de positive indtægter fra samme indkomst­kategori. Typiske poster der trækker saldoen ned, er renteudgifter på banklån, realkreditlån, kreditforenings­obligationer, studielån samt kurstab og kursreguleringer på obligationer. Hvis du fx betaler 45.000 kr. i renter til banken og samtidig har 5.000 kr. i positiv rente fra din opsparingskonto, ender din kapitalindkomst på -40.000 kr.; det er dette negative nettobeløb, der betegnes som »negativ kapitalindkomst«.

Kapitalindkomst adskiller sig fra aktieindkomst, som dækker udbytter og avancer på børsnoterede samt unoterede aktier og beskattes efter helt andre satser. Skattemæssigt opgøres kapitalindkomsten netto: positive renter og kursgevinster modregnes automatisk i dine renteudgifter og kurstab, og kun det resterende negative beløb – hvis der er et – føres videre til din skatteberegning. Har du derfor både indlånsrenter, obligationsafkast eller andre kapitalafkast, bliver de først trukket fra før feltet for negativ kapitalindkomst fremgår af årsopgørelsen.

Sådan påvirker negativ kapitalindkomst din skat

Negativ kapitalindkomst virker som et ligningsmæssigt fradrag – det vil sige, at nettobeløbet af dine renteudgifter og andre kapitalposter først trækkes fra kommuneskattegrundlaget, kirkeskattegrundlaget og bundskattegrundlaget, men ikke fra topskattegrundlaget. Derfor får du som hovedregel en skatteværdi svarende til summen af kommuneskat (typisk 24-26 %), kirkeskat (ca. 0-1 %) og bundskat (12,09 %). Det giver i praksis en samlet fradragsprocent på cirka 25-33 % afhængigt af din bopælskommune og om du betaler kirkeskat. Har du indkomst over topskattegrænsen, påvirkes topskatten ikke af fradraget – til gengæld vil positiv kapitalindkomst kunne løfte dig op i eller dybere ind i topskat, mens negativ kapitalindkomst kun kan trække dig ned til bunden af bundskatten.

Der gælder en særlig tærskel på 50.000 kr. pr. person (100.000 kr. for ægtefæller) for netto negativ kapitalindkomst. For de første 50.000 kr. (100.000 kr.) får du den fulde fradragsværdi nævnt ovenfor. For beløb over tærsklen reduceres skatteværdien med ca. 8 procentpoint, så den typisk lander omkring 25-26 %. Har du store renteudgifter – f.eks. fra et afdragsfrit realkreditlån eller et flekslån i en periode med høje renter – er det derfor vigtigt at kende grænsen og eventuelt fordele renteudgifterne mellem ægtefæller, så begge udnytter de første 50.000 kr. optimalt.

Eksempler:
• Middel indkomst uden topskat: Kommuneskat 25 %, bundskat 12 %. Renteudgift 30.000 kr. → Skatteværdi 37 % → Skattebesparelse ca. 11.100 kr.
• Høj indkomst med topskat: Samme skat­te­pro­center som ovenfor, men topskat 15 %. Renteudgift 30.000 kr. → Topskatten berøres ikke → Skattebesparelse stadig 11.100 kr.
• Store renteudgifter (70.000 kr.): Første 50.000 kr. giver 37 % fradrag = 18.500 kr.; de sidste 20.000 kr. kun 26 % = 5.200 kr. Samlet besparelse ca. 23.700 kr. (gennemsnitlig fradragsværdi 33,9 %).
Disse eksempler illustrerer, at negativ kapitalindkomst sænker din samlede skat, men loften på 50.000/100.000 kr. og manglen på fradrag i topskatten betyder, at effekten flader ud, jo større renteudgifterne bliver – og at skattefordelen er ens, uanset om du betaler topskat eller ej.

Praktiske råd: Så udnytter du fradraget bedst

Udnyt 50.000/100.000-kr. grænsen ved at fordele renteudgifterne rigtigt: Har I fælles lån, kan I fordele årets renteudgifter mellem jer i Tast-selv, så den af jer med lavest negativ kapitalindkomst nærmer sig, men ikke overstiger, 50.000 kr. (100.000 kr. samlet for ægtefæller). På den måde får I så meget som muligt fradraget til den høje kommunale/bundskatte­sats og undgår, at en af jer ender med at have renteudgifter, der ryger over loftet, hvor fradragsværdien typisk falder med 6-8 pct.point. Fordelingen kan justeres hvert år – for eksempel ved at lade den højtlønnede tage en større del af renteudgiften det år, hvor der betales ekstraordinært mange renter (f.eks. ved omlægning), og omvendt, når renteniveauet er lavt.

Hold forskudsopgørelse og årsopgørelse ajour: Opdater renteudgifter og eventuelle aktie-/kapitalindtægter i forskudsopgørelsen så snart der sker større ændringer – det reducerer risikoen for restskat og giver dig den korrekte skatte­trækprocent med det samme. Når årsopgørelsen åbner i marts, kontrollerer du, at banker, kreditforeninger og eventuelle udenlandske platforme har indberettet alle renter korrekt; mangler eller fejlretter du her, bliver dit fradrag straks reguleret. Gem kontoudtog, låne­oversigter og eventuelle depot­oplysninger – de fungerer som dokumentation, hvis Skattestyrelsen beder om bilag fem år senere.

Planlæg lånetyper, refinansiering og betalingstidspunkt: Afdragsfrie perioder giver højere løbende renteudgifter og dermed større fradrag nu, mens traditionelle annuitetslån langsomt sænker renteudgiften – vurder, hvad der passer din økonomi og skatteprofil. Overvej timing af refinansiering: Konverterer du i december i stedet for januar, ryger gebyrer og tillægs­renter ind i samme indkomstår og kan øge fradraget, men sikrer samtidig, at du først får lavere rente året efter. Når markedsrenten stiger, vokser fradragsværdien igen – justér forskuds­opgørelsen, så du ikke betaler unødigt høj skat i løbet af året. Og husk, at selv små rente­besparelser kan spises op, hvis du glemmer at få dem indberettet korrekt.

Skal jeg selv indberette udenlandske bankrenter?

Drømmer du om lidt ekstra afkast ved at parkere opsparingen på en højrentekonto i udlandet – men er usikker på, om Skatteministeriet banker på døren, hvis renterne ikke dukker op af sig selv på årsopgørelsen?

Så er du landet det helt rigtige sted. I Danmark gælder nemlig den grundregel, at al indkomst er skattepligtig – uanset hvor i verden den er tjent. Det gælder også de renter, du høster på en konto hos en tysk neobank, en svensk sparekasse eller en digital platform, der frister med to-tre gange den danske rente.

Men skal du selv taste tallene ind, eller ordner banken det automatisk? Hvad med den udenlandske kildeskat, valutakurser og stramme frister? Svaret er ikke altid lige til, og fejl kan hurtigt koste dyrt i restskat, bøder eller søvnløse nætter.

I denne guide koger vi reglerne ned til det, du reelt har brug for at vide – hverken mere eller mindre. Vi gennemgår:

• Hvornår Skattestyrelsen allerede har tallene, og hvornår du skal taste dem selv
• Hvilke oplysninger, beløb og valutakurser der skal indberettes
• En trin-for-trin-vejledning til TastSelv, så du kan blive færdig på få minutter
• Typiske faldgruber, der fanger flest – og hvordan du undgår dem

Med andre ord: Læs videre, og gør din næste årsopgørelse til en formssag – uden overraskelser.

Overblik: Skal jeg selv indberette udenlandske bankrenter?

Har du opsparet penge på en udenlandsk bankkonto, bliver de renteindtægter, du modtager, som udgangspunkt beskattet i Danmark på samme måde som renter fra en dansk bank. Lovgrundlaget findes i ligningslovens § 5 og personskattelovens § 4, hvor alle kapitalindkomster – herunder udenlandske renter – skal medtages i din danske selvangivelse. Skatteprocenten afhænger af din samlede kapitalindkomst, men ligger typisk mellem 37 % og 42 %, når bundskat, sundhedsbidrag og eventuel topskat indregnes.

Selvom mange lande udveksler kontooplysninger med Skattestyrelsen via CRS-aftalen (Common Reporting Standard), betyder det ikke, at Skattestyrelsen nødvendigvis modtager de korrekte beløb – og langt fra altid i den rigtige valuta eller i det rette indkomstår. Hvis du undlader at indberette, risikerer du restskat, rentetillæg og i værste fald bøde. Korrekt indberetning sikrer desuden, at du kan få fradrag (lempelse) for eventuel udenlandsk kildeskat, så du undgår dobbeltbeskatning.

I denne guide får du et praktisk overblik over, hvornår du selv skal indberette, hvilke oplysninger der skal med, og hvordan du trin for trin indtaster tallene i TastSelv. Du lærer også at omregne til danske kroner, håndtere dokumentation og undgå de mest almindelige faldgruber, så du kan sove roligt med visheden om, at både skat og renteindtægter er helt på plads.

Hvornår indberetter banken – og hvornår skal du selv?

Danske banker og realkreditinstitutter indberetter som udgangspunkt automatisk dine renteindtægter til Skatteforvaltningen. Det sker via det såkaldte eIndkomst-system, og posterne dukker derfor automatisk op på din årsopgørelse (typisk i felt 44 eller 49) uden, at du skal gøre noget aktivt. Ser du ingen fejl i beløbene, behøver du blot at godkende årsopgørelsen; har banken indberettet forkert, kan du naturligvis selv rette tallet i TastSelv.

Udenlandske banker, fintech-konti og investeringsplatforme har derimod sjældent nogen pligt til – eller praktisk mulighed for – at indberette direkte til de danske skattemyndigheder. Det gælder uanset om du har opsparingskonto i et tysk pengeinstitut, rentebærende kontant­indestående hos en kryptobørs, eller en multivaluta-konto hos Revolut, Wise m.fl. Mangler der danske data, er det dig som kontohaver, der skal sørge for at indtaste både brutto­rente, eventuel udenlandsk kildeskat samt kontooplysninger i TastSelv under “Udenlandsk indkomst → Renteindtægter”. Gør du ikke det, risikerer du restskat, renter og i værste fald bøde.

Selv om Danmark deltager i OECD’s CRS-samarbejde (Common Reporting Standard), hvor lande udveksler visse kontooplysninger, fritager det dig ikke for indberetningspligten. CRS-data bliver først sendt året efter indkomståret, kan være ufuldstændige og bruges primært til kontrol. Skatteforvaltningen forventer stadig, at du på forhånd selv angiver de korrekte renteindtægter – og kan dokumentere dem med kontoudtog eller renteopgørelser, hvis de efterfølgende stiller spørgsmål.

Hvad skal du indberette om dine udenlandske bankrenter?

For hver udenlandsk konto skal du kunne fremvise og indtaste en række helt konkrete oplysninger: 1) bruttorente – dvs. den samlede rente før fradrag af eventuel udenlandsk kildeskat og eventuelle gebyrer, anført i den ; 2) udenlandsk kildeskat – hvis banken har trukket skat ved kilden, skal beløbet (og satsen) oplyses separat; 3) bankens navn, land og kontotype/IBAN – så Skattestyrelsen kan identificere placeringen af midlerne; samt 4) indtjeningsperioden – typisk hele kalenderåret, men noter hvis kontoen først er oprettet eller lukket i løbet af året. Disse oplysninger finder du som regel på bankens årsopgørelse eller i dine månedlige kontoudtog, og det er vigtigt at gemme dem i original form, f.eks. som PDF eller csv.

Når tallene senere skal tastes ind, omregner du både bruttorente og betalt kildeskat til danske kroner (DKK) efter Nationalbankens års-gennemsnit eller kursen på hævningstidspunktet. Selve renteindtægten beskattes i Danmark som kapitalindkomst, hvilket betyder, at den lægges til dine øvrige renter (fx fra danske banker) og påvirker bundskat, mellemskat og topskat på samme måde. Har udlandet allerede opkrævet kildeskat, kan du som hovedregel få credit for den betalte skat, men kun hvis du indberetter både rente og kildeskat korrekt og kan dokumentere tallene i op til fem år efter indkomståret.

Trin for trin: Sådan indberetter du i TastSelv

1. Log ind på TastSelv
Åbn skat.dk/tastselv og log på med NemID eller MitID. På forsiden vælger du menupunktet Årsopgørelse / Oplysningsskema for det indkomstår, du vil rette. Når skemaet er åbnet, klikker du i venstremenuen på “Ret årsopgørelsen / Tilføj oplysninger”. Har du ikke tidligere indberettet noget under dette punkt, vil feltet stå tomt – det er helt normalt.

2. Find feltet til udenlandske renter
I oversigten scroller du ned til afsnittet “Udenlandsk indkomst” og klikker på knappen “Tilføj”. På den efterfølgende side vælger du typen “Renteindtægter (kapitalindkomst)”. Systemet opretter nu en ny linje, hvor du skal angive detaljer om din udenlandske bankkonto. Hvis du har flere konti, opretter du én linje pr. konto.

3. Indtast de konkrete oplysninger
Udfyld felterne som følger:

1. Beløb i DKK (brutto) – omregnet fra den udenlandske valuta.
2. Landekode – vælg det land, hvor banken er hjemmehørende.
3. Betalt udenlandsk skat – den faktiske kildeskat (også omregnet til DKK).
4. Kontonummer / IBAN – skriv et kort notat; hele nummeret er ikke et krav, men det gør din dokumentation stærkere.
5. Periode – fx “01-01-2023 til 31-12-2023”.

Gem hver linje ved at klikke “OK”. Når alle konti er indtastet, trykker du “Gem og beregn” i bunden af siden for at se, hvordan det påvirker din skatteberegning.

4. Indsend og ret tidligere år ved behov
Er tallene korrekte, klik “Send” for endelig indlevering. Har du glemt at angive renter for tidligere år, går du tilbage til forsiden af TastSelv, vælger det relevante år under “Tidligere årsopgørelser” og gentager ovenstående trin. Skatteforvaltningen kan som udgangspunkt ændre dine skatteforhold op til tre år tilbage, så det betaler sig at få rettet hurtigst muligt. Husk at gemme alle renteopgørelser og omregningsskemaer i mindst fem år – de kan blive efterspurgt som dokumentation.

Valutaomregning og dokumentation

Valutaomregning: Når du indberetter udenlandske bankrenter i TastSelv, skal både bruttorenten og eventuel betalt kildeskat omregnes til danske kroner. SKAT accepterer, at du bruger Danmarks Nationalbanks officielle gennemsnitskurser for året (eller den daglige kurs på hævedatoen, hvis du foretrækker det – vær blot konsekvent). Fremgangsmåden er typisk: 1) Find den samlede renteindtægt i den oprindelige valuta på dine kontoudtog. 2) Multiplicér beløbet med den relevante gennemsnitskurs for året for at få DKK-modværdien. 3) Gør det samme for den udenlandske kildeskat, så både indtægt og skat står i danske kroner i TastSelv. Eksempel: 120 EUR i renter x 7,45 DKK/EUR = 894 DKK; kildeskat 10 EUR x 7,45 DKK/EUR = 75 DKK. Indberet derefter 894 DKK som bruttoindtægt og 75 DKK som betalt udenlandsk skat under feltet “Lempelse efter credit-metoden”.

Dokumentation: Gem altid renteopgørelser, kontoudtog, og evt. kvitteringer for fratrukket kildeskat som pdf eller skærmbilleder. SKAT kan bede om bilag op til 5 år efter indkomståret, så opbevar materialet mindst så længe – gerne længere, hvis du har verserende sager. Sørg for at dokumenterne viser: bankens navn og land, kontonummer/IBAN, periodelængde, rentebeløb i original valuta samt fratrukket kildeskat. Hvis du konverterer ved dagskurs, notér kursen og kilden (fx “ECB dagskurs 31/12”). En velordnet mappe – fysisk eller digital – gør det nemt at bevise dine tal og undgå ekstra skat, renter eller bøder ved en eventuel kontrol.

Frister, forskudsopgørelse og betaling

Vigtige frister for årsopgørelsen: Når Skattestyrelsen frigiver din årsopgørelse i marts, har du som lønmodtager frem til 1. maj til at tilføje eller rette udenlandske renteindtægter. Er du selvstændig, er fristen 1. juli. Glemmer du noget, kan du stadig indberette uden sanktioner frem til 30. juni i det tredje år efter indkomståret (fx 2027 for indkomståret 2024); herefter kræver rettelser en egentlig genoptagelsesanmodning, og Skattestyrelsen kan pålægge renter eller bøder.

Sådan undgår du restskat via forskudsopgørelsen: Log ind i TastSelv, vælg Forskudsopgørelsen, og indtast dine forventede udenlandske renter i felt 434 (kapitalindkomst). Læg altid brutto­renten ind i DKK – Skattestyrelsens system beregner selv skatteeffekten. Opdater gerne løbende i årets løb, fx når banken har kvartalsvise renteopgørelser, så din A-skat eller B-skat justeres med det samme. Det er især vigtigt, hvis du har større renteindtægter eller allerede ligger tæt på topskattegrænsen.

Restskat eller tilgodehavende: Har du betalt for lidt skat af udenlandske renter, opstår der restskat. Betaler du restskatten senest 1. juli året efter indkomståret, slipper du for dag-til-dag-renter og betaler kun et mindre tillæg (2,2 % for 2024). Betaling mellem 2. juli og 31. december pålægges dag-til-dag-rente (6,4 % for 2024) uden fradragsret, og betaler du først året efter, udløser restskatten en rente­bærende opkrævning fra Skattestyrelsen. Omvendt får du automatisk udbetalt et evt. overskydende beløb – normalt i april – hvis du har indberettet for høje renter eller foretaget rettelser til din fordel.

Praktiske tips: Gem altid dokumentation for dine beregninger, så du hurtigt kan dokumentere, hvordan du har estimeret renterne i forskudsopgørelsen. Overvej at sætte en kalenderpåmindelse i januar og igen i juni for at tjekke, om dine udenlandske renter har ændret sig, og justér forskuds­tallene derefter. På den måde undgår du både overraskende restskat og unødvendige dag-til-dag-renter – og du får eventuel overskydende skat udbetalt så tidligt som muligt.

Særlige forhold og typiske faldgruber

Fælleskonti: Har du en udenlandsk konto, som du deler med fx ægtefælle eller samlever, skal renteindtægten fordeles efter ejerforholdet – det er ikke nok kun at indberette den, der modtager kontoudtoget. Er ejerandelen 50/50, indtaster I hver især halvdelen af bruttorenten (og eventuel kildeskat) i jeres TastSelv-oplysninger. Har I en anden fordeling, skal tallet splittes tilsvarende. Husk at vedhæfte dokumentation for ejerfordelingen, hvis Skattestyrelsen beder om det.

Børns konti og platforme med kontantindestående: Renter på børns udenlandske konti skal som udgangspunkt indberettes i barnets eget cpr-nummer, men det er forældrene, der har pligten til at sørge for korrekt indtastning. Det gælder også “skyggekonti” hos investerings- eller crowdfunding-platforme, hvor et kontantindestående forrentes (fx Moneymarket, Bondora Go & Grow eller lign.). Selvom renten automatisk geninvesteres eller står som “saldo”, tæller den som skattepligtig kapitalindkomst i indtjeningsåret.

Lande med kildeskat, og hvad du kan fratrække: Mange lande (bl.a. Tyskland, Spanien og Italien) tilbageholder en procentdel af renten i kildeskat, før pengene sættes ind på din konto. Du kan normalt få lempelse (credit) i Danmark for den skat, du allerede har betalt i udlandet – dog højst op til den danske skat af samme indkomst. I TastSelv indberetter du derfor både bruttorenten (før fradrag af udenlandsk skat) og betalt kildeskat. Vær også opmærksom på at gebyrer for konto- eller overførsels­omkostninger ikke kan trækkes fra renten; de skal i stedet opføres som private omkostninger, der som hovedregel ikke er fradragsberettigede.

Kort eksempel – fra EUR til DKK:
Du har i 2023 modtaget 120 EUR i rente fra en konto i Spanien, hvor banken har tilbageholdt 19 EUR i spansk kildeskat.

I TastSelv vælges “Udenlandsk indkomst → Renteindtægter”, hvor du indtaster 894 DKK som bruttoindtægt, 142 DKK som betalt udenlandsk skat og “ES – Spanien” som landekode. Systemet beregner herefter den danske skat med fradrag (credit) for de 142 DKK, så du undgår dobbeltbeskatning.

Hvad er rubrik 44, og hvornår skal jeg bruge den?

Har du nogensinde siddet foran TastSelv og stirret på rubrik 44 med en snigende fornemmelse af usikkerhed? Du er langt fra den eneste. Hvert år kæmper tusindvis af danskere med spørgsmålet: “Hører den her rente, crowdlending-indtægt eller udenlandske konto egentlig til i rubrik 44 – eller risikerer jeg en efterregning, hvis jeg gør noget forkert?”

Rubrik 44 er Skattestyrelsens opfangsnet for en lang række ikke-forhåndsudfyldte kapitalindkomster, men reglerne ændrer sig fra år til år, og grænsen mellem kapital- og aktieindkomst kan være hårfin. Alligevel er det netop i den rubrik, forskellen mellem en smertefri årsopgørelse og en kedelig skattemeddelelse ofte afgøres.

I denne guide får du:

• En kort og konkret forklaring på, hvad rubrik 44 dækker – uden skattejargon.
• Eksempler på præcis hvornår du selv skal taste beløbet – og hvornår du ikke skal.
• En trin-for-trin opskrift på at udfylde rubrikken korrekt, så du undgår faldgruber og gebyrer.

Sæt dig godt til rette, find dine kontoudtog frem, og lad os gøre rubrik 44 til din hurtigste (og måske mest værdifulde) indtastning i år.

Hvad er rubrik 44?

Rubrik 44 i årsopgørelsen er Skattestyrelsens fælles opsamlingsfelt for positive kapitalindkomster, som endnu ikke er indberettet af tredjeparter. Ifølge vejledningen for indkomståret 2023 omfatter den typisk:
• renter fra udenlandske bankkonti eller crowdlending-platforme
• private renteindtægter (fx ved familielån)
• kursgevinster på fordringer, obligationer og pantebreve, som ikke allerede er indberettet
Felterne i TastSelv kan ændres fra år til år, men funktionen er den samme: at sikre, at hele din skattepligtige kapitalindkomst kommer med, selv når banken, platformen eller debitor ikke har sendt tallene til Skattestyrelsen for dig.

Kapitalindkomst beskattes som hovedregel efter din personlige indkomstskattesats (dog uden arbejdsmarkedsbidrag), mens aktieindkomst – udbytter og gevinst/tab på aktier og aktiebaserede fonde – beskattes efter de særskilte progressionssatser på 27 %/42 %. Det er derfor afgørende at skelne: renter, tilskrivninger og kursgevinster på fordringer hører til kapitalindkomsten (rubrik 44 eller relaterede felter), mens udbytter og aktiegevinster hører til aktieindkomsten (rubrik 66-68 m.fl.). Fejlagtig placering kan betyde både forkert skatteprocent og en unødvendig henvendelse fra Skattestyrelsen.

Du finder rubrik 44 ved at logge ind i TastSelv → “Årsopgørelse” → “Ret årsopgørelse” → fanen “Kapitalindkomst og fradrag”. Scroller du ned, dukker feltet “Renteindtægter m.v. (rubrik 44)” op – eller brug søgefeltet øverst og skriv “44”. Husk, at rubriknummeret kan skifte i fremtidige år (fx blev visse rente-felter omnummereret i 2021), så dobbelttjek altid årets officielle vejledning, inden du indtaster beløb. Når tallet er gemt, beregner TastSelv automatisk skatten, men du bør bevare dokumentation og valutoomregninger, da Skattestyrelsen kan bede om bilag op til 5 år efter indkomståret.

Hvornår skal jeg bruge rubrik 44?

Du skal selv i gang med rubrik 44, når Skattestyrelsen ikke allerede har fået tallene indberettet for dig. Det gælder typisk:
– Udenlandske renteindtægter fra fx Revolut, Interactive Brokers eller en udenlandsk bankkonto.
– Privat udlån til familie, venner eller et anpartsselskab, hvor der betales rente.
– Crowdlending-, P2P- og platformrenter (Mintos, Kameo, Lendino m.fl.), hvis platformen ikke har indberettet beløbet på dine vegne.
– Udbetalt forrentning af tilgodehavender fra bo- eller konkurssager.
– Renter af obligationer, som handles via udenlandsk depotbank, eller kuponrenter, du selv har opgjort.
Som tommelfingerregel: Hvis du har modtaget en rentebetaling, der ikke allerede fremgår af din årsopgørelse, hører den højst sandsynligt hjemme i rubrik 44.

Undlad at bruge rubrik 44, når beløbet allerede er forhåndsudfyldt eller hører hjemme et andet sted. Danske banker, realkreditinstitutter og SKAT-registreret crowdlending rapporterer automatisk dine renter til rubrik 44, så du skal kun korrigere, hvis tallet er forkert. Negativ indlånsrente og låneomkostninger fratrækkes i stedet i rubrik 62 (fradrag), mens aktieudbytter, kursgevinster og tab på aktier placeres i rubrikkerne 38/66/87 for aktieindkomst. Kørselsfradrag, pensionsafkast, kryptovalutagevinster m.v. har deres egne felter og må ikke blandes ind her. Kort sagt: Find først ud af, om indtægten allerede står i TastSelv, og om den i stedet falder under en specialrubrik – ellers risikerer du dobbeltangivelse eller at blive beskattet forkert.

Er du i tvivl om, hvorvidt noget er kapital- eller aktieindkomst? Kapitalindkomst vedrører typisk forrentning af penge (renter, obligationer, indeståender), mens aktieindkomst relaterer sig til afkast af selskabskapital (udbytte, avance på aktier og aktiebaserede fonde). Et praktisk tjek er at spørge: er det en rente eller et udbytte? Renter → rubrik 44 (kapitalindkomst). Udbytter/aktieavancer → aktierubrikkerne (aktieindkomst). Husk, at hybride produkter som ETF’er med udbyttefaktor eller obligationer konverteret til aktier kan kræve særskilt vurdering; slå derfor altid op i den nyeste Skattestyrelsesvejledning, da rubriknumre og regler kan ændre sig fra år til år.

Sådan udfylder du rubrik 44 korrekt

Trin-for-trin: Sådan indtaster du kapitalindkomst i rubrik 44

1. Find dine kilder: Hent årsopgørelser, kontoudtog eller platform-rapporter for renter, udbytter m.m. der ikke allerede er indberettet til Skattestyrelsen.
2. Afgræns indkomståret: Sortér beløbene, så de kun dækker 1/1-31/12. Betalinger modtaget i januar for det foregående år skal stadig medregnes i det år, hvor de er optjent.
3. Valutaomregning: Brug Danmarks Nationalbanks middelkurser for transaktionsdatoen eller års­gennemsnittet, hvis du har mange små poster. Gem regnearket med kurser som bilag.
4. Opgør nettobeløbet: Læg alle indtægter sammen, fratræk eventuelle fradragsberettigede omkostninger (fx udgifter til udenlandsk kildeskat, kurtage eller gebyrer, der direkte knytter sig til renteindtægten).
5. Kontroller TastSelv: Tjek, om banken allerede har forhåndsudfyldt rubrik 39 (indenlandske renter). Hvis det er tilfældet, må du ikke gentage beløbet i rubrik 44.
6. Indtast i rubrik 44: Log på TastSelv → “Ret årsopgørelsen” → “Kapitalindkomst” → rubrik 44. Skriv det samlede, afrundede beløb i danske kroner og klik “Gem” og “Beregn”.

Typiske faldgruber & vigtige deadlines

• Dobbeltangivelse: Kontrollér altid rubrikkerne 39-43, før du skriver i 44. Hvis beløbet allerede findes andetsteds, skal du lade feltet stå tomt.
• Forkert indkomsttype: Renteindtægter fra crowdlending er kapitalindkomst, mens udbytter fra udenlandske aktier hører til aktieindkomst (rubrik 80). Bland ikke de to.
• Mangelfuld dokumentation: Gem pdf-filer og skærmbilleder af platform-rapporter i mindst 5 år. Ved kontrollen vil SKAT ofte bede om originale filer med transaktions-ID.
• Periodiseringsfejl: Vurder, om renten er “tilskrevet” (og dermed skattepligtig) eller blot “optjent” pr. 31/12. Tilskrevne renter skal med nu; optjente, men ikke tilskrevne beløb kommer i næste årsopgørelse.
• Frist: Selvangivelsesfristen er normalt 1. maj, men har du erhvervs­mæssig aktivitet, er det 1. juli. Retter du efter årsomberegningen i marts, undgår du rentetillæg.
• Tip: Lav et fast “bilags-arkiv” (f.eks. OneDrive eller Dropbox) med undermapper pr. indkomstår; navngiv filerne 2023_Crowdlend_RenteDKK.pdf osv. Det sparer tid, hvis Skattestyrelsen senere banker på.

Sådan indberetter du renter fra crowdlending i TastSelv

Har du også fået smag for crowdlending – men får kuldegysninger, når du ser feltet “Kapitalindkomst, renter fra udlandet” i TastSelv? Så er du ikke alene. Mens udlånsplatformene lover “passiv indkomst”, følger der desværre ikke en passiv indberetning med. SKAT kender nemlig kun til dine renter, hvis du fortæller dem det.

I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du går fra eksport af årsrapporter på din foretrukne crowdlending-platform til en færdig og korrekt indberetning i TastSelv. Undervejs får du svar på:

• Hvad der skal beskattes, og hvad der ikke skal – renter, gebyrer, bonusser og tabsfradrag.
• Hvordan du omregner euro, dollars eller lari (!) til danske kroner uden hovedbrud.
• Hvor du skriver tallene i TastSelv, og hvilke felter du for alt i verden ikke må overse.
• De klassiske faldgruber, der koster danske crowdlendere søvnløse nætter – og hvordan du elegant undgår dem.

Resultatet? En korrekt årsopgørelse, ro i maven og mere tid til at vælge det næste spændende lån frem for at rode i skattefelter. Lad os komme i gang!

Hvad skal beskattes: sådan beskattes crowdlending i Danmark

Renter, der udbetales (eller geninvesteres) via crowdlending-platforme, behandles skattemæssigt som almindelig kapitalindkomst. Det betyder, at de lægges oven i andre renteindtægter – f.eks. bankrenter – og beskattes med din personlige kapitalindkomst-skattesats (op til ca. 42 %). Danske platforme indberetter som hovedregel automatisk til Skattestyrelsen, men de fleste udenlandske gør ikke; derfor skal du selv sørge for at få beløbene ind i TastSelv. Manglende (eller for sen) indberetning kan udløse både renter og bøder, så det betaler sig at få tallene med første gang.

Når du opgør årets indtægter, skal du skille de rene renter fra andre poster: (1) Geby­rer til platformen er en udgift og kan ikke trækkes fra i kapitalindkomsten, men reducerer i praksis dit afkast. (2) Cashback, velkomstbonus og refer-a-friend-tilskud anses normalt også som skattepligtig kapitalindkomst, da de har direkte forbindelse til låneaktiviteten. (3) Moratorie- og forsinkelsesgebyrer – det, som låntager betaler, hvis de kommer bagud – behandles ligeledes som renteindtægter. Indberet derfor brutto (før gebyrer) og tilføj eventuelle bonusser, så Skattestyrelsen får det fulde beløb.

Har platformen tilbageholdt udenlandsk kildeskat (typisk 5-20 %), kan du som privat investor søge lempelse efter ligningslovens § 33. Du indberetter den betalte kildeskat i samme TastSelv-felt som renteindtægten; systemet beregner automatisk kreditlempelsen inden for maksimumgrænsen (normalt op til 15 %). Vær opmærksom på, at nogle platforme opererer via finansielle institutioner i andre lande end låntagerlandet – dobbelttjek derfor årsopgørelsen fra platformen, så du får registreret det korrekte land og beløb.

Hvis et lån ender i tab, kan den ubetalte hovedstol som udgangspunkt fratrækkes i kapitalindkomsten det år, tabet konstateres endeligt (privat depotregel). Tabsfradraget kan dog kun modregnes i positive kapitalindkomster samme år eller fremføres. Husk også valutakursreglerne: al indberetning skal ske i DKK efter Nationalbankens middelkurs på betalingsdatoen (for hver enkelt rente/misligholdelse) eller som minimum ved årets slutning. Kurssving kan derfor give mindre forskelle mellem platformens euro- eller dollartal og den skattepligtige danske værdi – gem dokumentation for dine omregninger.

Gør klar: indsamling af data og opgørelse af beløb i DKK

De fleste platforme gør det let at hente et “statement” eller en årsrapport – men menu-punktet kan hedde alt fra Account Statement til Tax Report. Gå ind på hver platform, vælg det relevante kalenderår, og træk både en PDF (oversigt) og et CSV/Excel-udtræk (detaljer). Hvis rapporten kun dækker den periode, hvor din konto eksisterede, skal du sikre dig, at “from 1/1 til 31/12” er markeret. Har du brugt secondary market, så hent også en separat handelshistorik, da renter ofte ligger skjult i salgs-/købspriserne. Gem filerne i en mappe pr. platform, fx 2023\Mintos\, og ­inkludér et skærmbillede af din kontobalance pr. 31/12 som stikprøvedokumentation.

Nu skal tallene afstemmes. Start med kolonnen Interest Received; summer alle poster med valørdato 1/1-31/12. Er renterne geninvesteret automatisk, tæller de stadig som indtægt – læg dem derfor oven i, selv om de aldrig har ramt din bankkonto. Fratræk ikke platformens service fee eller “loan servicing fee”; Skattestyrelsen kræver, at renter indberettes brutto. Hvis du har betalt et egentlig investeringsgebyr (fx 0,9 % af udlånsbeløb), kan det først modregnes under kapital­indkomst, fradrag og ikke i selve renteindtægten. Bemærk også “cashback/bonus”: Bonus ved tilmelding behandles som rente, mens kampagnetilgodehavender (fx løbende cashbacks) som hovedregel er skattepligtige, når de udbetales. Markér derfor disse poster, så du kan lægge dem til eller fra efter behov.

Er renterne i EUR, USD eller PLN, skal de omregnes til DKK efter Nationalbankens officiel­kurs pr. betalingsdato. Den praktiske genvej er dog at bruge års­gennemsnittet, som Skattestyrelsen accepterer for renteberegninger. Lav en lille tabel i regnearket:

Har du få transaktioner, kan du i stedet slå kursen op på nationalbanken.dk for hver enkelt valørdato. Vælg én metode og hold dig til den for hele året – det giver ro ved en eventuel kontrol.

Afslut med at gemme et kontrol-regneark pr. platform:

• fanen Renter med rådata
• fanen Omregning med valutaberegninger
• fanen Opsummering med brutto renter, gebyrer og eventuel kildeskat

Eksporter både som Excel og PDF, og gem sammen med årsrapporten. Opbevar materialet i mindst fem år; det er dit bevis, hvis Skattestyrelsen spørger til detaljerne. Med dette fundament tager selve indberetningen i TastSelv sjældent mere end ti minutter.

Trin-for-trin: indberet renter fra crowdlending i TastSelv

Først skal du logge ind på TastSelv med MitID på skat.dk/tastselv. Vælg menupunktet Årsopgørelsen/Forhåndsopgørelsen og klik derefter på Ret årsopgørelsen for det relevante indkomstår. I den venstre kolonne finder du fanen Kapitalindkomst; vælg den, og klik på linket “Renter m.v. – uden for Danmark” (felt 44) eller “Renter m.v. – fra Danmark” (felt 39), alt efter om dine crowdlending-renter stammer fra en dansk eller udenlandsk platform. Har du både danske og udenlandske platforme, skal du fordele renterne i de to felter.

På indberetningssiden udfylder du feltet “Renter” med det bruttobeløb (før eventuelle platformgebyrer), du har opgjort i DKK. Hvis der på dine udenlandske platforme er trukket kildeskat, indtaster du beløbet i feltet “Heraf udenlandsk skat”. TastSelv giver herefter automatisk en foreløbig lempelse efter de almindelige creditregler. Sørg for at anvende den samme valutakurs som til renteindtægten, så skat og indtægt matcher. Eventuelle bonus/cashback, der skattemæssigt anses som rente, lægges til her; gebyrer fratrækkes derimod ikke i dette felt, men behandles separat under “fradragsberettigede omkostninger” hvis de kan fratrækkes.

Har du renter fra flere platforme, summerer du dem selv og indtaster kun én linje pr. felt (DK/udland). Mange investorer vælger følgende arbejdsgang:

• Lav en lille oversigt i Excel/Sheets med kolonnerne Platform, Renter (DKK), Betalt skat (DKK).
• Sammenlæg kolonnerne, og kontroller at totalen stemmer med dine årsrapporter.
• Gem arket som dokumentation sammen med pdf-udtrækkene fra platformene.

Når du klikker “Beregn” nederst på siden, viser TastSelv straks den nye skatteberegning og den forventede rest- eller overskydende skat. Tjek at lempelsen for udenlandsk skat er med (vises i rubrik 435).

Afslut ved at klikke “Godkend” og gem kvitteringen som pdf. Hvis SKAT allerede har forudfyldt en post (fx fra en dansk crowdlending-formidler), retter du beløbet i samme felt – undlad at oprette en ekstra linje, da det ellers bliver dobbelt. Har du ægtefælle, kan I frit fordele renterne; det gøres ved at ændre beløbsfordelingen i felterne på hver jeres TastSelv-profil. Skulle du opdage fejl senere, kan du blot logge ind igen, vælge “Ret årsopgørelsen” og opdatere tallene inden den ordinære frist 1. maj (selvstændige 1. juli). Gem altid al dokumentation i minimum fem år – det gør næste års indberetning meget lettere.

Tjekliste, faldgruber og gode tips

Tjekliste: de 6 klassiske fejl
• Periodisering – medtag kun renter, som er optjent fra 1. januar til 31. december, uanset hvornår de blev udbetalt.
• Brutto vs. netto – indberet bruttorenter før platform­ens service­gebyrer, men fratræk konkrete inkassogebyrer eller udgifter, der direkte vedrører lånet.
• Cashback/bonus – kampagnebonus og ”welcome-cash” beskattes som rente, medmindre platformen dokumenterer andet.
• Misligholdte lån – fortsæt med at medregne renteindtægter indtil lånet formelt afskrives; herefter kan tab først fratrækkes det år, det konstateres.
• Valutakurser – omregn hver rente­post til DKK med Nationalbankens middelkurs på betalings­datoen, eller benyt års­gennemsnittet, hvis du har mange små poster.
• Ægtefællefordeling – hvis I investerer fra fælles konto, skal renter fordeles efter ejer­andel; TastSelv har særskilt felt til ægtefælles kapitalindkomst.

Sådan undgår du periodiserings-slip: Hent platformenes måneds- eller kvartals­rapporter og afstem med bank­udtog. Kontrollér især december/januar-betalinger, hvor renten ofte udbetales i det følgende år. For auto-invest og geninvestering skal du bogføre renterne, så snart de bliver lagt til saldoen, ikke når de hæves til din bank.

Gem dine spor: Downloader du PDF-årsrapporter, så læg også et komplet CSV-udtræk, hvor hver enkelt rente­post fremgår. Supplér med egne regneark, der viser:
– dato, beløb i original valuta, kurs og omregnet DKK
– opgørelse af eventuel udenlandsk kildeskat pr. platform
– beregning af fratrukne gebyrer og nettorente.
Opbevar materialet i fem år efter indkomståret – enten som krypteret cloud-mappe eller på ekstern harddisk – så du er klar, hvis Skattestyrelsen beder om dokumentation.

Fremtidssikring: Sæt kalenderpåmindelse kort efter nytår, så du når TastSelv-fristen 1. maj (1. juli med revisor). Brug samme skabelon hvert år, navngiv filer ”2024-renter-Mintos” osv., og læg en liste over færdige felter i TastSelv (rubrik 44/49). Så skal du næste år blot kopiere tal fra dine opdaterede ark i stedet for at starte forfra – og risikoen for dobbelt- eller fejl­indberetning falder markant.