Category Archive Guides og Tips

Sådan indberetter du renteindtægter via TastSelv

Har du også fået en ny højrentekonto i år – eller måske kastet dig ud i crowdlending og udenlandske sparekonti? Så er du langt fra den eneste. Rentejagten er for alvor tilbage, og det betyder, at der kan ligge ekstra kroner og lure i din årsopgørelse.

Men “mere i rente” kan hurtigt blive til “mere bøvl”, hvis Skattestyrelsen ikke allerede kender til dine indtægter. Heldigvis behøver indberetningen ikke være en jungle af feltnumre og skattelovsparagraffer. Med den rette forberedelse – og en håndfast guide – kan du på få minutter sikre, at alle beløb står, hvor de skal, og at du hverken betaler for meget eller risikerer restskat og bøder.

I denne guide viser vi dig trin for trin:

• hvornår du selv skal gribe ind, selvom banken normalt indberetter for dig,
• hvilke dokumenter du skal have klar,
• præcis hvor du finder rente-felterne i TastSelv,
• hvordan du retter danske renter – og indtaster dem fra udenlandske platforme, crowdlending og private lån.

Klar til at få styr på renteindtægterne én gang for alle? Lad os dykke ned i detaljerne – og sikre, at dine afkast ikke bliver til en skattemæssig akilleshæl.

Overblik: Hvad er renteindtægter, og hvornår skal du indberette?

Renteindtægter er det afkast, du modtager, når du stiller dine penge til rådighed for andre – typisk i form af indestående på bankkonti, obligationer, indskud på crowdlending-platforme eller private udlån. Skattemæssigt hører renter som udgangspunkt under kapitalindkomst, hvilket betyder, at de beskattes sammen med fx obligationsafkast og kursgevinster. Danske banker, realkreditinstitutter og mange online-banker indberetter automatisk årets renter til Skattestyrelsen, så beløbene som regel ligger forudfyldt på din årsopgørelse. Selvom indberetningen sker automatisk, er det stadig dit ansvar at sikre, at tallene er korrekte – fx hvis banken har bogført rente efter årsskiftet, eller der mangler renter fra en ny konto.

Du skal selv indberette renter, når de ikke fremgår (eller er forkerte) i TastSelv. Det gælder især: renteindtægter fra udenlandske banker eller broker-konti, hvor der ofte også skal oplyses eventuel udenlandsk kildeskat; afkast fra crowdlending-platforme som Mintos eller PeerBerry; private lån til familie, venner eller selskaber; samt renter fra nye danske konti eller niche-finansieringsapps, der ikke har nået at indberette. Oplever du negative renter eller rentegodtgørelse på skattekontoen, skal de ligeledes kontrolleres. Kort sagt: Hvis en rente ikke allerede er forudfyldt – eller beløbet virker forkert – må du ind og rette eller tilføje den manuelt, så din kapitalindkomst bliver korrekt og du undgår restskat eller bøder.

Forberedelse: Dokumentation og oplysninger du skal have klar

Inden du åbner TastSelv, sparer du både tid og frustrationer ved at samle al relevant dokumentation ét sted. Start med at downloade eller finde frem til de årsopgørelser (ofte kaldet “årsresume” eller “årlige renteopgørelser”) fra dine danske banker. I disse fremgår årets samlede renteindtægter og -udgifter samt dit indestående pr. 31/12, hvilket er de tal, banker normalt allerede har indberettet til Skattestyrelsen. Har du flere konti i samme bank – fx opsparingskonto, budgetkonto og børneopsparing – bør du gemme udtræk for hver enkelt, så du kan krydstjekke de forudfyldte beløb i TastSelv med dine egne noter.

Dernæst bør du hente kontoudtog for hele året fra alle konti, hvor der kan være blevet bogført renter, også selv om beløbene er små. Det gælder eksempelvis nye konti oprettet sent på året, fordi de kan mangle i bankens første indberetning. Kontoudtoget er dit dokumentationsgrundlag, hvis du senere skal vise, at banken har indberettet forkert, eller hvis du selv tilføjer en manglende post. Ved private lån (fx hvis du har lånt penge til familie eller venner) er det tilsvarende vigtigt, at du har skriftlig aftale eller lånedokument, hvor rentevilkårene og betalinger fremgår.

Har du renteindtægter fra udlandet – fx en udenlandsk netbank, crowdlending-platform eller en international handels-/brokeraftale – skal du ud over årsopgørelsen også hente en detaljeret interest statement for perioden. Sørg for at få følgende med:

• Bruttorenten (beløb før fradrag af kildeskat).
• Trukket udenlandsk skat (typisk markeret som “withholding tax”).
• Eventuelle gebyrer, der direkte relaterer sig til renten.

Disse oplysninger skal du både bruge til at opgøre den skattepligtige renteindtægt i Danmark og til at kunne søge lempelse (kredit) for den udenlandske skat, når du udfylder felterne i TastSelv.

Sidst, men ikke mindst, skal du have styr på valutakurser, hvis renten eller skatten er opgjort i andet end DKK. Skattestyrelsen accepterer, at du anvender Danmarks Nationalbanks gennemsnitskurser for året – disse finder du på nationalbanken.dk – men du kan også vælge transaktionsdagens kurs, hvis det giver et mere retvisende billede (vær blot konsekvent). Notér dig den kurs, du anvender, og gem en kopi eller skærmbillede som dokumentation. Med alle disse bilag på plads er du klar til at logge ind i TastSelv og sikre, at dine renteindtægter bliver indberettet korrekt.

Trin-for-trin: Sådan finder du rente-felterne i TastSelv

For at komme i gang går du til skat.dk og vælger TastSelv Borger øverst til højre. Log på med MitID eller MitID Erhverv, hvorefter du lander på dit personlige TastSelv-forside. Her ses en boks med overskriften Årsopgørelse (årsopgørelsen for det seneste indkomstår åbner automatisk i marts; resten af året skal du selv vælge året i drop-down-menuen). Klik på knappen Gå til årsopgørelsen for at fortsætte.

Når du står på selve årsopgørelsen, klikker du på Ret årsopgørelsen / forskudsopgørelsen i højre side – så åbner redigeringsvisningen. I navigationen til venstre finder du nu en liste med indkomsttyper; vælg menupunktet Kapitalindkomst. TastSelv folder underpunkter ud, og et centralt skærmbillede vises med flere linjer, der alle starter med feltnumre (fx 33, 34, 35). Det er her dine renteindtægter og -udgifter ligger – både de automatisk indberettede og dem, du selv skal tilføje.

For danske banker er dine indkomster typisk forudfyldt i felt 33 – Renteindtægter af indlån m.v.; tjek beløb og kontonavn i kolonnen Indberettet af. Udenlandske renter eller platforme, som ikke indberetter til Skat, indtastes manuelt i felt 39 – Renteindtægter fra udlandet. Klik på Rediger ud for det relevante felt, og et pop-up-vindue åbner, hvor du kan Tilføje post, indtaste beløb i DKK og gemme. Har du flere konti, gentager du processen for hver konto, så hver post står som sin egen linje i oversigten – det gør både din egen kontrol og Skattestyrelsens behandling nemmere.

Danske renter: Kontrollér forudfyldte beløb og ret ved behov

Når du har klikket på “Ret årsopgørelsen” i TastSelv, scroller du ned til afsnittet “Kapitalindkomst” og finder linjerne “Renter af indestående i danske pengeinstitutter”. Her vil der som regel stå ét samlet, forudfyldt beløb pr. bank, som Skattestyrelsen har modtaget direkte fra dit pengeinstitut. Brug din årsopgørelse eller de månedlige kontoudtog fra banken til at sikre, at beløbene stemmer – beløbet på årsopgørelsen skal matche summen af indbetalte (krediterede) renter, ikke saldo eller gebyrer.

Finder du mindre afvigelser (fx afrundinger), klikker du på blyant-ikonet til højre for posten, retter beløbet og trykker “Gem”. Er beløbet markant forkert, anbefales det at ikke overskrive bankens linje, men i stedet:

• Opret en korrektionslinje ved at vælge “Tilføj renteindtægt” og indtaste differencen (positiv eller negativ).
• Skrive en kort forklaring i feltet “Bemærkninger til Skattestyrelsen” (nederst på siden), så sagsbehandleren kan se, hvorfor summen ændres.

På den måde bevarer du dokumentationen for både bankens indberetning og din egen korrektion.

Har du åbnet en ny dansk konto, som ikke er forudfyldt, klik på “Tilføj renteindtægt”, vælg “Dansk indlånskonto” i rullemenuen, indtast beløbet og kontonummerets firecifrede registreringskode. At tilføje en ny post registrerer helt nye renter, mens at justere et beløb kun ændrer summen på en eksisterende banklinje. Skattestyrelsen bruger denne struktur til at matche fremtidige indberetninger, så hold kontonavne og reg.nr. præcise.

Opdager du, at banken selv har indberettet forkert (fx fordi en rente er bogført i januar i stedet for december), bør du først kontakte banken og bede dem sende en rettet kontroloplysning til Skattestyrelsen. Indtil det sker, kan du indberette korrekt beløb som beskrevet ovenfor og markere “Rettelse pga. fejl i bankens kontroloplysning” i bemærkningsfeltet. Gem altid din korrespondance med banken, da Skattestyrelsen kan kræve dokumentation, hvis der opstår tvivl om dine ændringer.

Udenlandske renter, crowdlending og private lån: Særlige indtastninger

Når du modtager renteindtægter fra udenlandske banker, crowdlending-platforme eller private udlån, bliver de som udgangspunkt ikke forudfyldt i din årsopgørelse. Du skal derfor selv ind i TastSelv → Årsopgørelse → Ret årsopgørelsen og finde punktet Kapitalindkomst – Renteindtægter, udenlandsk (felt 432 for privatpersoner). Klik “Tilføj” og udfyld dialogboksen med én linje pr. konto/platform/lån, så Skattestyrelsen kan se kilden til beløbet. Vælg det relevante land i drop-down-menuen, og skriv bankens eller platformens navn i fritekstfeltet “Andet”.

Opgørelse i DKK: Alle beløb skal indtastes i danske kroner før evt. udenlandsk kildeskat. Brug enten Danmarks Nationalbanks officielle valutakurser for afregningsdatoen eller SKATs års-gennemsnitskurs, hvis du har mange små udbetalinger. Et praktisk workflow kan se sådan ud:

• Samlet rente i fremmed valuta (fx 500 EUR)
• Gennemsnitskurs 7,45 → 500 × 7,45 = 3.725 DKK
• Indtast 3.725 DKK i felt 432

Gem eventuelle udregningsark som dokumentation – de efterspørges ofte ved kontrol.

Har kildelandet trukket skat ved udbetalingen (typisk 10-35 %), kan du få lempelse efter credit-metoden. Beløbet tastes brutto i felt 432, og den tilbageholdte skat registreres separat under “Udenlandsk skat af renteindtægter” (felt 435). TastSelv åbner et ekstra vindue, hvor du:

• Angiver kildeland
• Skriver fradragsberettiget skat i DKK
• Uploader dokumentation (årsopgørelse eller kontoudtog med skattefradrag)

Systemet beregner automatisk, hvor stor en del af den udenlandske skat du kan modregne i din danske skattebetaling.

Særlige forhold:

• Crowdlending: Renter fra fx Mintos, Bondora m.fl. indberettes som “andre udenlandske renter”. Administrationsgebyrer trækkes ikke fra her, men kan fradrages som investeringsomkostninger i felt 425.
• Private udlån: Har du lånt penge ud til venner/familie, skal renterne med i felt 436 “Renter fra private lån”. Sørg for skriftlig låneaftale og kontoudtog som bevis for betalingerne.
• Negativ rente (fx du betaler “penge for at have penge” i en udenlandsk bank) skal modregnes i dine samlede renteindtægter; i TastSelv kan du indtaste et minusbeløb i samme felt.

Ved at følge ovenstående trin sikrer du, at alle udenlandske og ikke-indberettede renter bliver korrekt behandlet – og at du samtidig får den skattelempelse, du har krav på.

Hvornår beskattes renter fra crowdlending i Danmark?

Drømmer du om at få passiv indkomst fra crowdlending-platforme som Mintos, PeerBerry eller Kameo – men er du i tvivl om, hvornår skattefar banker på? Du er ikke alene! Renteindtægter fra crowdlending kan hurtigt vokse sig større end det, bankbogen giver, men de rigtige regler for beskatning er altafgørende, hvis afkastet ikke skal blive spist op af bøder og efterregninger.

I denne guide dykker vi ned i ét af de spørgsmål, der volder flest investorer hovedbrud: Hvornår bliver renterne egentlig skattepligtige i Danmark? Vi gennemgår:

• Hvordan SKAT klassificerer crowdlending-renter – og hvorfor de ikke er aktieindkomst
• Præcis hvornår du beskattes: fra den dag renterne tikker ind på din platformkonto – også hvis du reinvesterer dem automatisk
• Hvad der sker ved forsinkede betalinger, tab på lån eller udenlandske kildeskatter
• En trin-for-trin opskrift på, hvordan du indberetter korrekt i årsopgørelsen

Spar dig selv for svedige håndflader, når E-Boksen melder om ny årsopgørelse – læn dig tilbage, og få styr på reglerne én gang for alle.

Hvad er crowdlending-renter, og hvilken skat gælder?

Crowdlending – eller peer-to-peer-udlån – går i al sin enkelthed ud på, at private investorer låner penge direkte til privatpersoner eller virksomheder via digitale platforme. Til gengæld modtager investoren en fast eller variabel rente, præcis som hvis pengene stod i et traditionelt obligationslån. Disse renteindtægter kaldes ofte “loan interest”, “paid interest” eller blot “renter” på platformenes kontoudtog.

For danske privatpersoner klassificeres renter fra crowdlending som kapitalindkomst efter personskatteloven – på samme linje som bankrenter, obligationsrenter og kurtager på pantebreve. De beskattes derfor ikke som aktieindkomst, og du får heller ikke det særlige aktieindkomst-fradrag eller de progressive aktieindkomstsatser. Kapitalindkomst påvirker i stedet din personlige indkomstskat via bund- og topskattesystemet samt eventuelle modregningsregler i fx pensionstillæg.

Som udgangspunkt følger privatpersoner det såkaldte kontantprincip: Renter beskattes i det indkomstår, hvor beløbet tilskrives din konto på platformen, eller hvor du på anden måde får ubetinget rådighed over pengene. Det er altså datoen for krediteringen – ikke udbetaling til din bank – der er afgørende. Får du eksempelvis renter bogført 31. december 2024, indgår de i 2024-opgørelsen, selv om du først hæver dem året efter.

Driver du derimod crowdlending igennem et selskab (fx ApS eller A/S), anvendes som hovedregel retserhvervelsesprincippet. Her beskattes renter, når selskabet civilretligt har erhvervet endelig ret til beløbet, hvilket ofte betyder en periodisering hen over lånets løbetid, uanset hvornår renterne faktisk udbetales. Denne forskel gør det vigtigt at holde personlige investeringer og selskabsinvesteringer klart adskilt – både regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

Hvornår beskattes renterne konkret?

Skattereglen, du skal holde øje med, er kontantprincippet: renter fra crowdlending bliver skattepligtige i det øjeblik, beløbet står til din rådighed på platformen – uanset om du hæver pengene til din bankkonto eller lader dem stå. Rent teknisk betragter Skattestyrelsen den dag, hvor platformen krediterer din investor-konto, som “modtagelsesdagen”. Har du altså fået rentetilskrivningen den 31. december kl. 23.59, hører den til i det gamle indkomstår; kommer den derimod den 1. januar kl. 00.01, beskattes den i det nye år.

Nedenfor kan du se de typiske situationer – alle beskattes på tilskrivningsdatoen:

• Månedlige eller kvartalsvise betalinger: Renterne fra f.eks. peer-to-peer-boliglån beskattes løbende, hver gang de bogføres på din konto.
• Renter tilskrevet 1. januar: Flere platforme kører årets første rentekørsel den 1. januar; de hører skattemæssigt til i det nye kalenderår.
• Auto-invest / re-investering: At renterne straks geninvesteres ændrer ikke tidspunktet – de er stadig skattepligtige, så snart de blev tilskrevet.
• Bonusrenter, “late fees” og buy-back-kompensation: Ekstra renter eller kompensation ved forsinkede betalinger beskattes på samme måde som almindelige renter: ved modtagelsen.

Investerer du på udenlandske platforme, kan der blive trukket kildeskat i det land, hvor låntageren eller platformen er hjemmehørende. Trækkes der f.eks. 10 % i Letland eller 20 % i Spanien, indberetter du stadig bruttorenten til Skattestyrelsen og søger efterfølgende lempelse (credit) under den relevante dobbeltbeskatningsaftale via felt 435 på årsopgørelsen. Gem altid kontoudtog og dokumentation for den udenlandske skat; de er din billet til at undgå dobbeltbeskatning.

Særlige situationer: misligholdelse, tab, valuta og gebyrer

Forsinkede betalinger og misligholdte lån: Efter Skattestyrelsens praksis skal du først medregne renteindtægten, når den faktisk tilskrives din konto på platformen – ikke blot når renterne burde have været betalt ifølge låneaftalen. Bliver en ydelse forsinket, udskydes beskatningen derfor, indtil beløbet reelt krediteres (f.eks. ved en late payment eller via buy-back-garanti). Kommer der slet ingen betaling, opstår der heller ingen skattepligtig rente, før der eventuelt sker en senere inddrivelse. Får du kompensationsrenter eller gebyrer for forsinkelsen, behandles de på samme måde: de beskattes som kapitalindkomst i det år, hvor de bogføres på din investorkonto.

Tab på hovedstol ændrer ikke tidspunktet for rentebeskatning. Hvis låntager går i betalingsstandsning eller lånet bliver erklæret i default, er allerede tilskrevne renter stadig skattepligtige – selv om du senere måtte miste hele eller dele af investeringen. Et tab på hovedstolen kan først fratrækkes, når det er endeligt konstateret (typisk når platformen lukker lånet og opgiver inddrivelsen, eller en konkursbo-udlodning er afsluttet). Fradraget sker som kapitaltab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kursgevinstloven § 14, afhængigt af lånetype, men det påvirker altså ikke den tidligere rentebeskatning.

Investeringer i udenlandsk valuta skal omregnes til DKK på tilskrivningstidspunktet. Du kan vælge enten Nationalbankens dagskurs for den konkrete dato eller et officialt års-gennemsnit – det vigtige er, at du anvender samme metode konsekvent år efter år. Modtager du et samlet beløb for flere måneder, bruger du kursen på den dato, hvor summen står på kontoen. Eventuel gevinst eller tab ved senere valutaveksling påvirker ikke din renteindkomst, men indgår særskilt efter kursgevinstloven.

Platformgebyrer og nettorente: Betaler du løbende service- eller administrationsgebyrer, der er knyttet direkte til indtjeningen af renterne (typisk et procentuelt fradrag før udbetaling), kan de trækkes fra som en løbende udgift til indtægtens erhvervelse. Du kan derfor opgøre og indberette en netto-renteindtægt, hvor dokumenterede gebyrer er fratrukket. Sørg for at gemme platformens kvitteringer eller kontoudskrifter, så du kan dokumentere både gebyrbeløb og tilskrivningsdatoer over for Skattestyrelsen.

Sådan gør du i praksis ved årsopgørelsen

Start med at hente årsoversigter fra samtlige crowdlending-platforme. De fleste udbydere tilbyder et samlet PDF- eller CSV-udtræk, hvor hver rente­tilskrivning er bogført med dato, beløb og valuta. Sørg for, at oversigterne dækker hele kalenderåret 1/1 – 31/12, da Skattestyrelsen følger kontantprincippet. Har du flere profiler (fx både privat og virksomhed) eller investerer du på tværs af marketplaces under samme koncern, skal der indsamles separate rapporter, så du undgår sammenblanding af data.

Summer herefter alle modtagne renter efter tilskrivningsdato og omregn til DKK. Brug enten Nationalbankens officielt publicerede dagskurs for den konkrete dato eller den gennemsnitlige års­kurs – vælg én metode og vær konsekvent år efter år. Har du betalt udenlandsk kildeskat, trækker du denne fra i opgørelsen; gem samtidig dokumentation, så du kan søge credit lempelse under rubrik 66. Husk også at fratrække platform­gebyrer, der er direkte knyttet til renteindtægten (fx “investor fee” på 1 % af modtaget rente); gebyrer på ind- eller udbetalinger er derimod ikke fradrags­berettigede.

Indberet nu netto­rente­beløbet i TastSelv. Beløbet placeres under “Renter, der ikke er forudfyldt” (typisk rubrik 20). Systemet lægger automatisk beløbet til dine øvrige kapital­indkomster og beregner person­fradrag og eventuelle besparelser i bundskat. Gem CSV/PDF-filerne, dine omregnings­ark og eventuelle bank­kvitteringer i minimum fem år – det er din dokumentation, hvis Skattestyrelsen beder om at se, hvornår renten faktisk blev tilskrevet, og hvilken valutakurs du benyttede.

Undgå restskat ved løbende at opdatere forskudsopgørelsen. Tilføj et realistisk skøn over årets samlede renteindtægter, så forskuds­skatten tilpasses din faktiske kapital­indkomst. Investerer du i lån med månedlig udbetaling, kan du med fordel justere forskuds­tallene hvert kvartal. På den måde undgår du negative overraskelser i marts og slipper samtidig for at skulle betale procent­tillæg, hvis rest­skatten overstiger 21.798 kr. (2024-niveau).

Sådan retter du fejl i bankrenter på årsopgørelsen

Tror du, at bankerne altid indberetter dine renter korrekt til SKAT? De fleste af os tager det for givet – lige indtil årsopgørelsen viser en uventet restskat, eller fradraget pludselig er lavere end forventet. En lille tastefejl, en manglende konto eller et forkert CPR-nummer kan nemt koste dig tusindvis af kroner, hvis du ikke får rettet fejlen i tide.

Heldigvis behøver det hverken være svært eller tidskrævende at sikre, at dine renteindtægter og -udgifter står helt rigtigt. I denne guide viser vi dig:

• hvorfor fejl i kapitalindkomst opstår, selvom alt burde være “automatisk”
• hvilke syv klassiske fejl du skal kigge efter i din årsopgørelse
• hvordan du samler den nødvendige dokumentation, inden du logger ind i TastSelv
• hvornår det er dig – og hvornår det er banken – der skal rette indberetningen
• trin for trin, hvordan du retter beløbene på under fem minutter
• de særregler, der gælder for udenlandske renter, fælleskonti, børneopsparinger og negative indlånsrenter

Kort sagt: På få minutter kan du spare dig selv for både bøvl og unødige skattekroner. Lad os komme i gang med at gennemgå din årsopgørelse – punkt for punkt.

Overblik: Bankrenter på årsopgørelsen – sådan hænger det sammen

Langt de fleste danskere behøver egentlig ikke at taste noget selv, når det gælder renter. Banker, realkreditinstitutter og andre finansielle virksomheder indberetter nemlig automatisk årets renteindtægter og renteudgifter til Skattestyrelsen via det fælles indberetningssystem (eKapital). Tallene lander direkte på din årsopgørelse under rubrikkerne for positiv og negativ kapitalindkomst – et skatteområde der, ud over renter, også omfatter kursgevinster på obligationer, gevinst/tab på pantebreve samt visse finansielle kontrakter. Kapitalindkomst beskattes efter din personlige skattesats (op til topskat), og fradrag for renteudgifter nedsætter først bund- og evt. topskat, før de – hvis fradraget er stort nok – kan udløse skatteværdi som ligningsmæssigt fradrag.

På trods af det automatiske system sniger der sig jævnligt fejl ind. Hvorfor? Nye konti kan være oprettet tæt på årsskiftet og først blive indberettet året efter, konti kan være registreret med forkert CPR-nummer, og fælleskonti kan blive fordelt forkert mellem ægtefæller. Banker kan også indrapportere negative indlånsrenter som gebyrer i stedet for renteudgifter, og udenlandske banker indberetter slet ikke automatisk – her har du selv ansvaret. Endelig kan tekniske fejl eller datakollisionsproblemer, når banker fusionerer eller skifter system, give dobbelt- eller manglende indberetning. Resultatet er en årsopgørelse med forkerte renter og dermed for meget eller for lidt i skat, hvilket heldigvis kan rettes forholdsvis enkelt, når du kender proceduren.

Tjekliste: De mest almindelige fejl i indberettede renter

1. Manglende eller ufuldstændige oplysninger
Det hyppigste problem er ganske enkelt, at en konto eller et lån slet ikke er indberettet. Det sker typisk, når du har oprettet en ny opsparingskonto sidst på året, omlagt et realkreditlån eller flyttet et værdipapirdepot til en ny bank. Tjek derfor altid årsoversigten mod felt 37 (renteindtægter) og felt 41 (renteudgifter) i årsopgørelsen. Et andet gennemgående fejlspot er forkerte beløb – f.eks. fordi banken har indberettet saldo-renter frem for kalenderårs-renter eller har medtaget renter fra både 2022 og 2023 i samme beløb. Endelig ser vi ofte forkert CPR-nummer på fælles konti, så renterne står på den forkerte ægtefælle eller helt på en forælders årsopgørelse, hvis barnet er myndigt.

2. Dobbeltindberetning og skæv fordeling
En klassisk fodfejl er dobbeltindberettede renter, som kan opstå, hvis lånet er flyttet mellem to banker 1. januar, og begge når at indberette samme års rente. Vær også opmærksom på forkert fordeling af renter på fælleskonti; som udgangspunkt fordeles indlånsrenter 50/50 mellem ægtefæller, men mange banker indberetter 100 % på den førstnævnte kontoholder, medmindre I har aftalt andet. Kig desuden efter negative indlånsrenter (minusrenter) og gebyrer, som nogle banker stadig indberetter som omkostninger i felt 39 i stedet for i felt 48; det kan koste fradrag, hvis de placeres forkert.

3. Oversete udenlandske renter og særlige forhold
Har du udenlandske bankkonti, crowdlending-platforme eller værdipapirdepoter, indberettes renterne ikke automatisk. Du skal derfor selv tilføje både renteindtægt og eventuel udenlandsk kildeskat. Husk også at kontrollere, om der mangler renter fra udenlandske onlinebanker (Revolut, Wise m.fl.), som ofte placerer renteindtægten som “bonus”. Summér dem i danske kroner pr. 31/12, før du indtaster i TastSelv. Til sidst: gennemgå din checkliste – manglende konti, forkerte beløb, forkert CPR, dobbeltindberetning, skæv fordeling, negative renter og udenlandske renter – så er du godt rustet til at fange de mest almindelige fejl, inden de koster dig skattekroner.

Saml dokumentation: Hvad du skal have klar før du retter

Inden du begynder at taste rettelser ind i TastSelv, sparer du både tid og frustrationer ved at samle alle relevante bilag ét sted. Du skal kunne dokumentere hver eneste rente­indtægt og -udgift, som du ændrer, så Skattestyrelsen hurtigt kan se, hvor tallene stammer fra. Har du bilagene klar – helst som pdf eller klare fotos – kan du også nemt uploade dem, hvis Skat senere beder om ekstra oplysninger.

Følgende dokumenter dækker de fleste situationer og er typisk tilstrækkelige som bevis:

• Årsoversigt/renteopgørelse fra banken – viser de samlede ind- og udlånsrenter samt oplysninger om eventuel indeholdt kildeskat.
• Kontoudtog for december og januar – giver det præcise rentebeløb omkring årsskiftet, hvis banken har afrundet forkert eller mangler en konto.
• Lånedokumenter og realkredit­oversigt – specielt til fradrags­berettigede renter på boliglån; tjek også om bidrag og gebyrer er placeret korrekt.
• Oversigter fra investerings- og crowdlending-platforme – herunder P2P-lån, kapital- og realkreditfonde, som ikke altid indberetter automatisk.
• Dokumentation for udenlandske renter – fx kontoudtog, brokers statements og bekræftelse på indeholdt udenlandsk kildeskat (tax voucher).

Når du har materialet, så markér allerede på bilaget det tal, du forventer skal stå i rubrikken for positiv eller negativ kapitalindkomst – og gem en kopi lokalt/sky-baseret i mindst fem år. Sørg også for, at fælles­konti er delt korrekt mellem dig og din ægtefælle/samlever, og at børns renter ikke blandes ind i dine egne. Med en stringent mappe­struktur (fx “Skat 20XX → Renter”) bliver senere kontrol eller genoptagelse langt lettere.

Hvem skal rette? Dig, banken eller begge

Når fejlen blot handler om størrelsen på et beløb eller om at tilføje en post, der mangler helt, kan du som udgangspunkt selv rette den direkte i TastSelv. Det gælder typisk:

• Indlåns- og udlånsrenter, hvor banken har indberettet et forkert beløb, men kontoen og CPR-nummeret er korrekt.
• Manglende renter fra mindre konti eller crowdlending-platforme, som slet ikke er indberettet.
• Negative indlånsrenter eller gebyrer, som du vil fratrække som kapitaludgift.

Sørg for at have din årsoversigt liggende ved siden af, så du kan indtaste præcis samme tal og periodisering, som fremgår af bankens dokumentation.

Du skal derimod bede banken om at reindberette fejlen, når selve de indberettede meta-oplysninger er forkerte. Det gælder f.eks.:

• Konti tilknyttet et forkert CPR-nummer (fx din ægtefælles eller dit barns).
• Renter, der er indberettet på en konto, du har lukket, eller som slet ikke tilhører dig.
• Dobbeltindberettede beløb, hvor samme rente fremgår to gange.
• Udenlandske renter, hvor banken har angivet forkert valutakode eller ikke har angivet indeholdt kildeskat.

I disse tilfælde vil din egen manuel rettelse kun give midlertidig mening; Skattestyrelsen vil nemlig stadig modtage bankens (forkerte) tal, næste gang de henter data. Kontakt derfor banken skriftligt, henvis til kontoen og fejlen, og bed dem indsende en korrigeret indberetning til Skattestyrelsen.

Uanset om du selv retter eller får banken til det, er det en god idé at tilføje en kort forklaring i det åbne bemærkningsfelt i TastSelv: Angiv hvilken konto, hvilket beløb og hvilken dokumentation der ligger til grund for rettelsen (fx “Beløb rettet til 1.752 kr. jf. årsoversigt fra Bank X af 5/1-20XX”). Gem en kopi af både din besked til banken og kvitteringen fra TastSelv – de fungerer som bevis, hvis Skattestyrelsen senere stiller spørgsmål, eller hvis banken ikke får opdateret indberetningen rettidigt.

Guide: Ret renter i TastSelv trin for trin

1. Log ind og find kapitalindkomsten
Gå til skat.dk, vælg TastSelv og log ind med MitID/NemID. Klik på Årsopgørelse for det relevante år (eller Oplysningsskema, hvis året endnu ikke er lukket) og vælg Ret årsopgørelsen. Scroll herefter ned til sektionen Kapitalindkomst; her fremgår alle de renter, som bankerne har indberettet på dine vegne.

2. Ret eller tilføj poster
Følg nedenstående trin hver gang du vil justere en linje:

1. Klik på blyanten ved den post, der er forkert, eller vælg Tilføj ny hvis kontoen mangler helt.
2. Indtast bankens navn, kontonummer og det korrekte beløb. Positive indlånsrenter placeres i felt 34 (rubrik 437) Renteindtægter, mens lånerenter og negative indlånsrenter normalt hører til i felt 44-49 Renteudgifter.
3. Har du flere konti, gentager du processen for hver enkelt, så totalen matcher bankens årsoversigt på ørebeløbet.
4. Tryk Gem; beløbet vises nu med mærket “Manuel”, hvilket viser, at du selv har rettet det.

3. Brug bemærkningsfeltet og gem dokumentation
Klik derefter på Bemærkninger nederst. Skriv kort hvorfor du har ændret tallene, f.eks. “Renter korrigeret jf. årsoversigt fra Bank A, konto 1234”. Bemærkningen hjælper Skattestyrelsen ved eventuelle spørgsmål. Gem samtidig pdf-kopier af årsoversigt, kontoudtog og anden dokumentation i mindst fem år, så du kan fremvise dem ved behov.

4. Indsend og tjek ny beregning
Vælg Beregn for at se, hvordan rettelsen påvirker din skat. Er alt korrekt, klik Godkend og derefter Send. Download/udskriv den kvittering TastSelv genererer – den er dit bevis på ændringen. Gennemgå den nye årsopgørelse: Har du nu overskydende skat eller restskat? Afslut med at opdatere din forskudsopgørelse, hvis ændringen også har betydning for det kommende skatteår.

Særlige forhold: Udenlandske renter, fælleskonti, børn og negative renter

Udenlandske renter & kildeskat: Har du haft renter fra udenlandske banker eller crowdlending-platforme, dukker de ikke automatisk op i årsopgørelsen. Du skal derfor selv indtaste dem – både brutto­beløbet og den evt. udenlandske kildeskat. Indtast renterne i feltet “Udenlandske kapital­indtægter” og den faktisk tilbageholdte skat i feltet “Udenlandsk skat af kapital­indkomst”. Skattestyrelsen giver herefter automatisk creditlempelse (modregning) efter DBO-reglerne, dog maks. til dansk skattesats. Vekselkursen skal være Nationalbankens middelkurs på betalings­datoen eller års­gennemsnittet, hvis du har mange posteringer. Fælles­konti mellem ægtefæller/samlevere: Renter indberettes som udgangspunkt til den, der står som første kontohaver, men I kan frit fordele dem i TastSelv. Typisk vælges 50/50, men I kan også bruge ejerskabs­procenten fra lånedokumentet. Husk at begge parter retter – laver kun den ene ændringen, opstår der dobbelt­beskatning eller fradrags­tab.

Børn & negative renter: Renter på børneopsparinger/almindelige konti i barnets navn tilhører skattemæssigt barnet og skal derfor ikke flyttes til forældrenes årsopgørelse; overskrider indtægten 38.400 kr. (2023-niveau) udløses børne­indkomstskat, ellers lempelig progressions­grænse. Negative indlånsrenter og gebyrer kan fratrækkes som rente­udgifter, hvis de er knyttet til indlån; er de maskeret som “kontogebyr”, hører de under personlige tillige­fradrag og kan mistes. Marker dem som “renteudgifter” i rubrik 44 og gem kontoudtoget som dokumentation. Afgrænsning mod aktieindkomst: Udbytter, kurs­gevinster og TAB på aktier, ETF’er og investerings­foreninger er ikke kapital­indkomst, men aktie­indkomst (rubrik 52-67); bland ikke felterne, for så risikerer du både bøde og forkert skat.

Frister, skatteeffekt og næste skridt

Husk fristerne: Rettelser til den seneste årsopgørelse kan du normalt lave direkte i TastSelv frem til 1. maj året efter indkomståret. Overskrider du fristen, kan du stadig søge om genoptagelse – som hovedregel helt frem til 1. maj i det fjerde år efter indkomståret – men her skal du indsende en begrundet anmodning og dokumentation. Har banken lavet en åbenlys fejl, bør du få den til at genindberette hurtigst muligt og gøre SKAT opmærksom på det i bemærkningsfeltet, så du undgår dag-til-dag renter på en evt. restskat. Gem altid kvitteringen fra TastSelv og din korrespondance med banken.

Skatteeffekten: Positive renter lægges til din øvrige kapitalindkomst; har du samlet overskud, øger det grundlaget for topskat, så din marginalskat kan komme helt op omkring 42-44 %. Negative renter (fx på realkreditlån) giver fradrag – typisk med 25-33 %, afhængigt af din kommune og om du rammer loftet for bundskatten. En rettelse kan derfor både udløse restskat og overskydende skat. Opdater derfor din forskudsopgørelse, så forskudsbeløbene passer resten af året, og behold alle bilag i mindst fem år; de kan blive efterspurgt ved kontrol, især hvis du har udenlandske renter eller store fælles konti.

5 tips til at vælge den helt rigtige kontorstol til kontoret

Har du et arbejde, der kræver meget stilstand og kontorarbejde, er det vigtigt, at du har en god kontorstol. En god kontorstol kan se ud på mange forskellige måder. Nogle er til klassiske kontorstole, mens andre ønsker mere avancerede kontorstole. Markedet for kontorstole er enormt, og det kan derfor være rigtigt svært og uoverskueligt at vælge. Står du lige nu og skal vælge en kontorstol? Så læs med herunder, hvor du får 5 tips til at vælge den helt rigtige kontorstol til kontoret. 

Jo flere justeringsindstillinger, jo bedre

Når du skal vælge den helt rigtige kontorstol, er det først og fremmest vigtigt, at du tænker praktisk. En kontorstol kan sagtens være smuk, men samtidig være rigtigt dårlig at sidde i. Fordi du skal sidde i kontorstolen mange timer om dagen, er det vigtigt, at kontorstolen kan justeres på flere forskellige måder. Forestil dig, at du skal sidde i en ganske almindelig spisebordstol 8 timer om dagen. Du vil med garanti blive øm i ryg, lænd og nakke! Din kontorstol skal være så behagelig, at du kan sidde behageligt i den flere timer om dagen.

Når det kommer til kontorstole, gælder det, at jo flere justeringsindstillinger, jo bedre. Med forskellige justeringsindstillinger kan du nemlig tilrette stolen, når den bliver ubehagelig at sidde på. Vælger du en kontorstol uden justeringsindstillinger, kan du risikere at få langvarige helbredsproblemer. Du vil blandt andet opleve at få længerevarende holdningsproblemer. Det er altså vigtigt, at du vælger en kontorstol med flere forskellige justeringsmuligheder! Du kan finde et stort udvalg af kontorstole med mange justeringsmuligheder hos iStol. 

Kvalitet fremfor kvantitet

Nu har du nok fundet ud af, at en god kontorstol er alfa omega, hvis man vil have en god arbejdsdag på kontoret. Derfor er det også vigtigt, at du ikke sparer, når du skal købe kontorstol. Når du skal ud og finde din kontorstol, skal du ikke kigge på prisen, men på kvaliteten af kontorstolen. En kontorstol til 200 kroner er ikke nødvendigvis det bedste valg.

Som tidligere nævnt kan en dårlig kontorstol, uden forskellige justeringsindstillinger, give dig diverse langvarige helbredsproblemer. Du kan derfor lige så godt investere i en god kontorstol, af god kvalitet, fremfor en billig kontorstol, af dårlig kvalitet, som du alligevel skal udskifte indenfor kort tid. Er dit budget for en ny kontorstol ikke særligt stort, kan du sagtens finde finde kontorstole, i god kvalitet, på tilbud.

Med eller uden armlæn?

Der skal tages mange beslutninger, når man køber kontorstol. Noget af det første, du skal spørge dig selv om, når du vælger kontorstol, er: med eller uden armlæn? Du tror måske, at armlæn ikke har noget betydning – her tager du fejl! For nogle er armlænet i vejen, mens det for andre er rart.

Det kan være rigtigt rart at hvile armen på et armlæn, hvis man eksempelvis har et møde eller har meget computerarbejde. Armlænet kan dog også være i vejen, hvis man har travlt og er meget aktiv på kontorstol. Find ud af, om du er til en kontorstol med armlæn, eller om du er til en kontorstol uden armlæn. 

Høj eller lav ryg?

Det næste du skal tage stilling til, når du skal finde den rigtige kontorstol til kontoret, er: høj eller lav ryg? Her er der igen tale om en smagssag. For at du kan finde ud af, om du ønsker dig en kontorstol med enten høj eller lav ryg, kan det være en god ide at afprøve en almindelig spisebordsstol.

Sæt dig på en spisebordsstol med henholdsvis lav eller høj ryg og overvej, om højden passer til dig. Er du meget bekymret for din holdning, er det som oftest en tommelfingerregel, at man skal have en kontorstol med høj ryg. Det er dog en meget individuel vurdering, og det er derfor en god ide, at du prøver dig godt frem!

Prøv inden du køber

Det absolut vigtigste, du skal huske, når du skal vælge den helt rigtige kontorstol til dit kontor, er, at prøve stolen, inden du køber. Rigtigt mange vælger at købe deres kontorstol online, uden de har prøvet den. Fordi du som tidligere nævnt formentlig skal bruge mange timer i kontorstolen om dagen, er det enormt vigtigt, at du har prøvet at sidde ordentligt i den – gerne længere tid ad gangen. Kontorstolen kan se helt fantastisk ud, uden at den egentlig passer til dig og din krop.

Vil du gerne købe din kontorstol online, kan det sagtens lade sig gøre! Det  er dog vigtigt, at du finder den i en fysisk butik, inden du bestiller den. Prøver du den ikke fysisk, kan du risikere at stå med en dyr kontorstol, du ikke kan lide, som nu skal sendes retur. Herefter står du fattigere uden en kontorstol, og du skal nu igen på jagt. Reglen er altså: prøv altid kontorstolen, inden du køber!

Nu er du klar til at vælge den rigtige kontorstol til kontoret – held og lykke.

5 tips til at indrette kontorets mødelokale så det er lækkert og indbydende

Indretning af et rum har en stor betydning for hvad folk tænker om at befinde sig derinde. I forbindelse med en arbejdssituation skal et rum være indbydende og føles rart at befinde sig i. Skal der holdes møde en hel dag, er det rart at omgivelserne er rare. Det er forskelligt hvor meget den enkelte virksomhed gør ud af et mødelokale. Nogen får helt nye og flotte møbler, imens andre nøjes med noget de har stående i virksomheden. Gør dine mødelokaler indbydende, så kunder har lyst til at holde møde i dine lokaler.

Planter giver et godt indeklima

I et stort og flot mødelokale skal der være nogle farver, så rummet får et friskt pust. Grønne planter gør automatisk folk glade, da det er liv du bringer ind i et rum. Ifølge studier viser det sig, at planter renser luften og er med til at omdanne Co2 til ilt. Det gør, at der kommer et bedre indeklima således, at folk bedre kan koncentrere sig og dermed få mere ud af deres møde. Planter skaber liv og er et fokuspunkt hvis du lige skal bruge nogle minutter på at samle tankerne. 

Lækre og komfortable møbler

Det er lækkert at komme ind i et mødelokale, hvor der står komfortable møbler. Hvis man skal sidde i den samme stilling i lang tid er det rart at sidde i noget, der er ergonomisk godt for kroppen. At sidde i møbler man kan rette position i er med til, at du kan holde ud at sidde i et møde lidt længere.

Det behøves ikke at være dyre designer møbler du investerer i. Så længe møblerne ser pæne ud og er rare at sidde i, så kan dine kunder ikke forlange mere. Du kan f.eks. løbe lænestol i valnøddetræ og dermed imponere dine kunder med flotte og smarte møbler.

Kunst er med til at gøre rummet hyggeligt

Et mødelokale skal ikke virke sterilt. Det skal være et hyggeligt sted, som man har lyst til at være i en hel dag. Billeder på væggene er med til at du har noget at fokusere på og betragte hvis du f.eks. sidder og lytter til en anden der snakker.

Rolige billeder er med til at du automatisk vil slappe af og have noget at kigge på hvis du trænger til at tænke på noget andet et øjeblik. Det er helt op til dig hvilke billeder det skal være. Mange vælger abstrakt kunst eller kunst med landskaber. Billeder med farver er med til at give rummet mere liv, så det virker mere hyggeligt. 

Reklamér med din virksomhed

Det kan være fint at have noget stående på en reol der fremhæver din virksomhed. Det kan være et billede eller et tilbud som er kørende lige nu. Det kan være ting som der bliver solgt i virksomheden eller som afspejler hvad virksomheden står for. Det gælder om at gøre kunden nysgerrig på din virksomhed. Derfor gælder det om at fremhæve så meget som muligt. 

Et godt lys er vigtigt

Det er vigtigt at der er et godt lys i mødelokalet som kan tilpasses alt efter hvad tid på døgnet mødet bliver afholdt. Et skarpt lys kan være med til at du ikke kan koncentrere dig og dermed får hovedpine hvis du skal sidde i det i længere tid. Et dæmpbart lys foretrækker de fleste, så du har mulighed for at justere for lysstyrken. Store og flotte lamper er populære at have i et stort mødelokale, så der også kommer noget fylde i et stort rum. 

Kom godt i gang med at købe ind til dit mødelokale, så kunderne får lyst til at komme igen. Et godt førstehåndsindtryk har også en betydning for om de har lyst til at komme igen.

Sådan kommer du godt i gang med søgemaskineoptimering – 5 gode tips

Vil du komme godt i gang med søgemaskineoptimering? Så er du kommet til det helt rette sted. Herunder får du nemlig hele 5 gode tips til, hvordan du kommer godt i gang. Du får blandt andet information om, hvad søgemaskineoptimering er. Læs med herunder, eller hos Seo Mentor Hanne, og få meget mere at vide.

Hvad er søgemaskineoptimering?

For at du kan komme godt i gang med søgemaskineoptimering, er det selvfølgelig vigtigt, at du ved, hvad det er. Søgemaskineoptimering kaldes også SEO, der på engelsk er en forkortelse for sætningen Search Engine Optimization. Når du søger på Google, kommer der en masse forskellige resultater frem. Som søgende er man mest tilbøjelig til at klikke på de øverste links. For at få sin hjemmeside øverst på Google, kan man bruge søgemaskineoptimering! Søgemaskineoptimering består i at finde de bedste keywords, eller på dansk søgeord, som Google sætter øverst i søgesystemet.

Start med søgeordsanalysen

Som førnævnt er søgeordene en stor del af Googles søgesystem. Søgeordene er de specifikke ord, folk søger efter, når de leder efter dit produkt eller hjemmeside. Søger du eksempelvis efter tøj på Google, kommer der en lang række forskellige resultater og hjemmeside frem, som alle har brugt søgeordet tøj i deres søgemaskineoptimering. For at du kan finde ud af, hvad dine søgeord skal være, er det vigtigt, at du kender din kundebase. Du skal vide, præcist hvad de søger efter, for at finde din hjemmeside og produkter.

Jo flere detaljer, du kender, jo bedre bliver bliver din søgeordsanalyse! For at finde ud af, hvad dine kunder søger på, for at finde dig, har du selvfølgelig brug for data. Du kan finde denne data på flere forskellige måder. Du kan blandt andet undersøge dine konkurrenter, og finde ud af, hvad folk søger på, for at finde dem. Du kan også forsøge at søge på dig selv, og finde ud af, hvor og hvornår, du popper op.

Metabeskrivelser er essentielle

Når du har fundet ud af, hvilke søgeord du skal bruge for at få din hjemmeside længere op i Googles søgefunktion, skal du til at lave dine metabeskrivelser. Metabeskrivelserne er, ligesom søgeordene, rigtigt vigtige.  Det er vigtigt, at dine metabeskrivelser er korte og præcise, så kunden kan få så meget information som muligt på så kortest tid som muligt. Det er en fordel at inkorporere dine søgeord i metabeskrivelsen. Det vigtigste er, at du igennem dine metabeskrivelser sælger din hjemmeside og produkter bedst muligt.

Sidetitler er det vigtigste

Sidetitler er uden tvivl noget af det vigtigste, man skal huske, når man taler om søgemaskineoptimering. Det er nemlig sidetitlerne, der sammen med metabeskrivelser og søgeord, søger for, at din hjemmeside kommer længere op i Googles søgesystem og får flere kliks. Sidetitlerne skal, ligesom metabeskrivelserne, være korte og gode. Kunderne skal lynhurtigt kunne regne ud, hvad din hjemmeside går ud på, ellers klikker de videre med det samme.

Linkbuilding er en god investering

En stor del af søgemaskineoptimering er linkbuilding. Uanset hvor gode dine søgeord og metabeskrivelser er, kan du ikke nå til helt toppen af Googles søgemaskine, uden du bruger linkbuilding. Linkbuilding er en betegnelse for, når andre hjemmesider linker til din hjemmeside eller dine produkter.

Har du en succesfuld virksomhed, kan dette ske helt naturligt, når nogle eksempelvis nævner din hjemmeside på Facebook. Har du en mindre virksomhed, kan du dog betale dig fra det ved at samarbejde med andre virksomheder og hjemmesider. Rigtigt mange hjemmesider benytter sig af linkbuilding, og skal man konkurrere med de store hjemmesider, er det vigtigt, at man også bruger det!