10 satser og fradrag for renteudgifter i 2025

Renter er sjældent noget, der får pulsen til at stige - lige indtil du opdager, hvor meget (eller hvor lidt) de faktisk betyder for din skattebetaling. Med nye satser og fradrag på plads for 2025 er det nu, du skal sikre dig, at hver eneste renteudgift arbejder for dig og ikke imod dig.

I denne guide dykker vi ned i 10 nøglesatser og fradrag, der kan gøre en mærkbar forskel på din bundlinje. Uanset om du har et klassisk realkreditlån, et fleksibelt investeringslån eller blot vil vide, hvorfor gebyret på din rykkerskrivelse ikke er fradragsberettiget, får du her den komplette oversigt - forklaret på jævnt dansk og krydret med konkrete eksempler.

Vi viser dig også skridt for skridt, hvordan du omsætter tal og paragraffer til ren skatteværdi, samt hvilke faldgruber du skal hoppe elegant over, før årsopgørelsen lander i din e-Boks. Med andre ord: Hvis du vil betale det, du skal - men ikke en krone for meget - så læs videre.

De 10 satser og fradrag du skal kende i 2025

1) Standard skatteværdi af negativ kapitalindkomst: Renteudgifter fradrages med din personlige bund- og kommuneskat (plus evt. kirkeskat). I 2025 giver det typisk en skattelettelse på ca. 25-27 % af selve renteudgiften, afhængigt af kommunen.
2) Forhøjet skatteværdi over bundgrænsen: Når netto renteudgifter overstiger den årlige bundgrænse, stiger fradragsværdien til ca. 33-37 %. Den højere sats svarer til, at renterne nu også reducerer din bundskat på 12,16 %.
3) Bundgrænse for forhøjet skatteværdi: For 2025 er den pris- og lønregulerede grænse forventet til ca. 52.300 kr. for enlige og 104.600 kr. samlet for ægtefæller (beløbene fastlægges endeligt af Skattestyrelsen primo januar).
4) Renter på realkredit- og boliglån: Alle nominelle renter, bidragssatser og etableringsgebyrer indregnes som fradragsberettigede - men ikke kurstab ved optagelse eller indfrielse.
5) Renter på bank-, bil- og forbrugslån: Almindelige kontokorrent- og lånerenter er fuldt fradragsberettigede. Pas på gebyrer og overtræksrenter (se pkt. 7), da de ikke giver fradrag.

6) Renter på SU- og studielån: Statens Uddannelsesstøttelån og bankbaserede studielån sidestilles med andre private lån og kan derfor fratrækkes efter samme satser.
7) Ikke-fradragsberettigede poster: Restskat-procenttillæg, morarenter på regninger, rykker- og overtræksgebyrer samt rentetillæg på P-bøder mv. udløser ingen skatteværdi - kontrollér posteringerne i din årsopgørelse.
8) Fordeling mellem ægtefæller (sambeskatning): Systemet fordeler automatisk fælles renteudgifter, så fradraget udnyttes bedst. Samlevende uden ægteskab kan ikke overføre negative renter til hinanden.
9) Renter ved investering/marginlån og værdipapirbelåning: Renter på aktie-/værdipapirkredit eller CFD-/marginkonti er fradragsberettigede på samme måde, men bemærk at visse platforme indberetter brutto, så du selv skal splitte renter og gebyrer.
10) Renter ved udlejning/erhverv: Bruger du virksomheds- eller kapitalafkastordningen, placeres renterne i virksomhedsskatteordningen (VSO) og kan dermed reducere virksomhedens skat (22 %) før de evt. påvirker personlig kapitalindkomst. Ved privat udlejning fradrages renterne som almindelig negativ kapitalindkomst på samme vilkår som ovenfor.

Beregning i praksis: Fra renteudgift til skatteværdi

1) Opgør din netto kapitalindkomst først. Læg alle positive poster (fx renteindtægter, obligations­afkast, udbytter m.v.) sammen og træk derefter alle fradrags­berettigede renteudgifter fra. Er resultatet negativt, har du negativ kapitalindkomst, som giver fradrag. Eksempel: Du har 7.000 kr. i rente­indtægter og 42.000 kr. i rente­udgifter på realkreditlån, banklån og SU-lån. Netto bliver -35.000 kr. (7.000 - 42.000). Det er dette beløb, de efterfølgende satser skal anvendes på.

2) Anvend bundgrænsen og vurder, om du rammer det forhøjede fradrag. I 2025 er bundgrænsen for forhøjet skatteværdi af negativ kapital­indkomst foreløbigt 51.500 kr. for enlige og 103.000 kr. for ægtefæller (tal baseret på pris­fremskrivning; de endelige beløb offentliggøres af Skattestyrelsen i december 2024). Negativ kapital­indkomst under bundgrænsen reducerer din personlige indkomstskat med ca. kommuneskat + sundhedsbidrag (typisk 24-26 %). Beløb over bundgrænsen udløser den forhøjede skatteværdi på ca. 33-35 % (kommuneskat + sundhedsbidrag + topskat). For vores eksempel på -35.000 kr. når den enlige skatte­yder ikke bundgrænsen, så hele fradraget får standard­satsen.

3) Indregn kommuneskat, eventuel kirkeskat og topskat. Den præcise skatteværdi afhænger af din bopælskommune (kommuneskatten varierer fra ca. 22,0 % til 27,0 %) og af, om du betaler kirkeskat (ca. 0,7 %). Hvis du har positiv personlig indkomst over topskattegrænsen (618.400 kr. før AM-bidrag i 2025), vil den del af de negative rente­udgifter, der løfter dig ned under topskatte­niveauet, kun give fradrag med standard­satsen - først når du er under grænsen, “frigøres” den forhøjede værdi. Har du både positiv og negativ kapitalindkomst, modregnes posterne indbyrdes, før der tages hul på personfradraget.

4) Regneeksempel (ægtefæller, 2025-tal):
• Netto negativ kapitalindkomst: -120.000 kr. (mand -70.000 kr., hustru -50.000 kr.)
• Bundgrænse samlet: 103.000 kr. → Standard skatteværdi (25,5 %) beregnes af de første 103.000 kr.
• Resterende 17.000 kr. udløser forhøjet skatteværdi (34,5 %).
Skattebesparelse = 103.000 × 25,5 % = 26.265 kr. plus 17.000 × 34,5 % = 5.865 kr. I alt 32.130 kr. Derefter fordeles fradraget automatisk mellem ægtefæller, så den med højest indkomst først udnytter det forhøjede fradrag. Sørg for, at alle rente­poster er korrekt indberettet (rubrik 41-43 på årsopgørelsen) - og vær opmærksom på, at gebyrer, morarenter m.v. ikke må medregnes.

Praktiske tips og faldgruber: Sådan optimerer du lovligt

Fordel renteudgifter strategisk mellem ægtefæller: I kan frit flytte fradraget for fælles lån til den ægtefælle, der har den højeste marginalskat - dog kun op til værdien af den pågældendes renteudgift, hvis lånet står i begge navne. Flytter I renteudgifter over bundgrænsen (kr. 50.200 / 100.400 for hhv. single/ægtefællesum i 2025), øger I skatteværdien med ca. 3 %-point. Husk at ændre fordelingen i forskudsopgørelsen, så I får kontant fordel med det samme. Overvej også timing af refinansiering eller omlægning: Indfrier I et kontantlån før 31. december, kommer kursgevinst/tab og kurtage med i samme indkomstår som renteudgiften - det kan give højere samlet fradrag, hvis jeres øvrige kapitalindkomst er negativ. Venter I til januar, udskydes effekten et år.

Dokumentér alt og kontrollér Skattestyrelsens forudfyldte felter: Banker, realkredit og investeringsplatforme indberetter automatisk, men dobbelttjek altid beløb og perioder - særligt ved låneskift midt på året, afdragsfrihed eller delvis indfrielse. Gem årsopgørelser, lånedokumenter og rentetilskrivninger digitalt; Skattestyrelsen kan bede om dem op til 5 år efter. Undgå dyre fejl: procenttillæg på restskat, rykker- og overtræksgebyrer samt morarenter på husholdningsregninger er ikke fradragsberettigede - sørg for, at de ikke står på felt 44 i årsopgørelsen. Betaler du gebyrer for at omlægge eller indfri lån, er kun den rentebærende del fradragsberettiget; opkrævningsgebyrer skal trækkes fra manuelt, før du angiver beløbet.

Investering og udlejning kræver ekstra opmærksomhed: Renter på marginlån, værdipapirbelåning og crowdlending er fradragsberettigede som negativ kapitalindkomst, men udgift og indtægt kan udligne hinanden, så effekten bliver nul - planlæg derfor ind- og udbetalinger omkring årsskiftet. Har du udlejning gennem virksomheds- eller kapitalafkastordningen, bliver renter bogført i virksomheden; udnyttes bundfradraget allerede af privatboligens renter, kan det være fordelagtigt at flytte et privat lån ind i ordningen (husk pant i erhvervsaktiver). Samlevende uden ægteskab kan ikke overføre renter til hinanden - opret derfor fælles lån, hvis I ønsker ligelig fordeling. Slutteligt: overvej at konsolidere små forbrugslån til ét billigere realkredit- eller banklån; udover lavere rente mindsker det risikoen for at betale ikke-fradragsberettigede gebyrer og giver færre linjer at holde styr på i skattemappen.

Tjekliste, deadlines og kilder

Tjekliste - sådan gennemgår du både årsopgørelsen (for 2024) og forskudsopgørelsen (for 2025):

• Kontroller at alle renteudgifter er indberettet (realkredit, bank, studielån, margin-/investeringskreditter, private gældsbreve).
• Sammenlign posteringerne i årsopgørelsen med dine egne kontoudtog - især omkring årsskiftet hvor to terminer kan falde i samme kalenderår.
• Tjek at ægtefællefordeling er korrekt: Har I valgt manuel fordeling, skal begge årsopgørelser afspejle det samme.
• I forskudsopgørelsen: Opdater forventede renteudgifter for 2025 (stigende/faldende rente, omlægning eller ekstraordinær afdrag).
• Vurder om du rammer bundgrænsen for forhøjet skatteværdi - og justér forskud, hvis du forventer at krydse den.

Typiske fejl der koster fradrag (eller udløser bod):

• Rykker-, overtræks- og morarenter er ikke fradragsberettigede - men banker indberetter dem ofte samlet; frasortér dem selv.
• Glemte renter på små forbrugslån & BNPL-ordninger; mange udbydere indberetter endnu ikke automatisk.
• Fejl i samlevendes fordeling: Samlevende kan ikke fordele negativ kapitalindkomst - men nogle forsøger nok så godt i selvangivelsen.
• Marginlån hvor både rente og gebyr blandes i samme post; kun den rene rente er fradragsberettiget.
• Renter i virksomhedsordningen placeret i privat rubrik 33 i stedet for rubrik 134/152 - resultat: dobbeltbeskatning.

Vigtige deadlines i 2025:

Kilder og satser - hold dig ajour:

• Skattestyrelsens beløbsgrænser 2025 - officiel tabel med bundgrænser, satser for skatteværdier m.m.
• Kapitalindkomst - vejledning 2025 - detaljer om hvilke renter der er fradragsberettigede.
• Bekendtgørelse om oplysnings- og fristbestemmelser - paragraf 8 & 11 dækker ændringsfrister.
• Indhent dagligt opdaterede satser via API’et på api.stat.gl/skat (gratis og åbent).
• Gem PDF’er eller skærmbilleder af kildesiderne - de opdateres løbende, og du skal kunne dokumentere de tal, du har brugt.