Telefonnummer 42 91 91 91 – Er det spam?

Nummeret 42 91 91 91 følger det danske mobilnummer-format (8 cifre uden landekode). 42-serien blev oprindeligt tildelt danske mobiludbydere, men på grund af nummerportabilitet kan det i dag være registreret hos enhver dansk tele­operatør - eller i teorien blive efterlignet af udenlandske aktører gennem “spoofing”.

Når du ser eller modtager opkald/SMS fra dette nummer, er der derfor flere plausible forklaringer:

1. Legitim virksomhed
   En dansk bank, webshop, lægeklinik eller anden servicepartner kan have 42-numre i deres udgående telefoni. De vil som regel kunne genkendes ved, at:
   • de præsenterer sig tydeligt med firmanavn og formål,
   • de allerede har et kundeforhold til dig,
   • de ikke presser på for følsomme oplysninger over telefonen.
2. Telemarketing/kundeservice
   Mange callcentre bruger “vanity numbers” (gentagne cifre) for at virke nemme at huske. Samtalen drejer sig ofte om:
   • mobil- eller internetabonnementer, forsikringer, aviser m.m.,
   • invitation til spørgeskemaer eller tilfredshedsmålinger.
   Opkaldet kan være lovligt, men uønsket, hvis du f.eks. står på Robinsonlisten.
3. Forkert nummer eller privatperson
   Simple tastefejl sker: Den forrige ejer af dit nummer kan være registreret i en kundedatabase. Tjek om opkaldet stopper efter én eller få kontakter.
4. Spoofing (forfalsket nummer)
   Teknisk kan afsendere få deres opkald til at se ud som om de kommer fra 42 91 91 91, mens de i realiteten ringer fra udlandet eller VoIP. Det bruges ofte til:
   • phishing mod netbank/MitID,
   • “Microsoft-support” eller “skattemyndighed”-svindel,
   • hurtige investerings­tilbud i kryptovaluta eller aktier.
5. Decideret svindel
   Her kombineres spoofing og aggressiv salgsretorik med anmodninger om personlige data eller pengeoverførsler. Typiske tegn er:
   • pres for “at handle nu”,
   • trusler om gebyrer eller retssag,
   • direkte forespørgsel på CPR, MitID-koder eller kreditkort.

Undgå skråsikre konklusioner: Én enkelt indikator beviser ikke noget. Vurdér helheden - tid på døgnet, opkaldets længde, krav om oplysninger - og brug følgende metoder til at efterforske:

• Brug Google eller omvendt nummeropslag (fx 118.dk, Nummeroplysning) for at se andres erfaringer.
• Søg i Facebook-grupper eller fora som VOIP-Wiki og Trustpilot.
• Tjek CVR.dk, hvis opkalderen udgiver sig for en dansk virksomhed.
• Kontakt kundeservice på officielle kanaler (ikke det nummer, der ringede).

Før du afviser eller accepterer et opkald fra 42 91 91 91, er det altså smart at undersøge kilden nøgternt. Resten af artiklen guider dig til at genkende tegn på spam, beskytte din kapital og anmelde eventuelle forsøg på snyd.

Når telefonen ringer fra 42 91 91 91, kan det være fristende blot at tage røret. Inden du gør det, er det en god idé at kende de mest almindelige advarselssignaler, der kendetegner telefonspam og potentielle svindelforsøg. Nedenfor finder du en praktisk tjekliste, du kan sammenholde med din egen oplevelse:

1. Korte “ping-opkald”
   Opkaldet varer kun få sekunder, før afsenderen lægger på. Formålet er ofte at få dig til at ringe tilbage (ofte til en tariferet eller udenlandsk linje) eller blot at bekræfte, at dit nummer er aktivt til fremtidig markedsføring.
2. Stilhed eller tydelig “robotpause”
   Du siger “hallo” flere gange, før en automatisk stemme eller forsinket operatør svarer. Det skyldes typisk, at et dialersystem har koblet dig op, og signalerer masseopkald rather end personlig kontakt.
3. Pres for hurtige beslutninger
   Sætningen “tilbuddet gælder kun i dag” eller “vi har kun én plads tilbage” er klassiske manipulationsteknikker. Seriøse virksomheder lader dig altid tænke dig om og indhente dokumentation.
4. Aggressivt salg af “investeringer” eller kryptovaluta
   Kapitalindkomst lyder tillokkende, men lyset bør blinke rødt, hvis:
• afkastet lyder garanteret eller urealistisk højt
• sælgeren lover “ingen risiko”
• du bliver bedt om straks at overføre en “startkapital” til en udenlandsk konto
5. Anmodning om personfølsomme oplysninger
   Bliver du bedt om CPR-nummer, MitID-koder, netbank-login eller kortoplysninger i telefonen, er det et oplagt rødt flag. Din bank, Skat eller en reguleret investeringsrådgiver vil aldrig bede dig udlevere den slags i et uopfordret opkald.
6. Links i SMS efter opkaldet
   Nogen ringer, lægger røret på og sender kort efter en SMS med et link - ofte pakket ind i “mere information” eller en track & trace-kode. Klik aldrig. Mange phishing-sider ligner officielle hjemmesider til forveksling, men deres eneste formål er at indsamle dine loginoplysninger eller installere malware.

Kombinationen gør forskellen: Ét enkelt tegn kan være tilfældigt, men flere samtidige indikatorer øger risikoen markant. Et ping-opkald efterfulgt af en SMS med link og pres for hurtig investering er næsten med garanti spam eller svindel. Brug listen som en samlet risikovurdering, og hav altid sikker tvivl til fordel for din privatøkonomi.

Et telefonopkald kan virke harmløst, men når det handler om din opsparing og dine investeringer, er der mere på spil end blot irritation. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste økonomiske risici, som et mistænkeligt opkald fra fx 42 91 91 91 kan udløse.

Hvorfor det rammer din kapitalindkomst direkte

1. Likviditet: Selv midlertidige træk eller bindingsperioder kan tvinge dig til at sælge investeringer uhensigtsmæssigt.
2. Afkast: Mistede midler betyder tabt potentielt afkast - rentes rente arbejder nu imod dig.
3. Kreditværdighed: Inkasso eller misligholdte lån i dit navn kan påvirke din evne til at belåne porteføljen eller få realkreditlån.
4. Skatteforhold: Ulovlige handler eller ukendte indtægter kan udløse fremtidige skattekrav og bøder.

Telefonsvindel er altså ikke et perifert irritationsmoment. Det er en trussel mod din samlede økonomi - både den daglige likviditet og den langsigtede formueopbygning. Vær derfor på forkant og vurder hvert uopfordret opkald ud fra “hvad kan jeg reelt risikere at miste?”

Et mistænkeligt opkald kræver en rolig og systematisk tilgang. Følg trinene nedenfor, så minimerer du risikoen for både økonomisk og personlig skade:

1. Bevar roen — tag ingen beslutninger med det samme
   Uanset om der loves “garanteret afkast” eller trues med “lukning af din konto”, er tid din bedste ven. Stil høflige spørgsmål, men forpligt dig ikke til noget. Lad dig ikke presse af kunstigt tidspres eller “engangstilbud”.
2. Del aldrig følsomme oplysninger over telefonen
   
   • CPR-nummer
   • MitID-bruger- eller adgangskoder
   • Engangskoder eller nøgleapp-godkendelser
   • Kortnumre, CVV-koder eller NemKonto-oplysninger

   Legitime aktører beder aldrig om disse data uopfordret.

3. Læg høfligt på, hvis du føler pres
   Brug fx formuleringen: “Jeg har brug for at undersøge sagen nærmere. Tak for henvendelsen.” Derefter afslutter du samtalen uden yderligere diskussion.
4. Notér tid, dato og hvad der blev sagt
   En simpel log (telefon, notesblok eller sikker notes-app) gør det nemmere at spore mønstre, hvis du senere skal anmelde hændelsen eller sammenligne med andres erfaringer.
5. Lav et omvendt nummeropslag
   Tjek nummeret på tjenester som Nummeroplysningen.dk, Telemarkedsporet.dk eller sociale medier/grupper dedikeret til spamvarsel. Mange svindlere genbruger de samme numre.
6. Kontakt virksomheden via officielle kanaler
   Finder du et muligt firmanavn, så ring selv op på det nummer, der står på virksomhedens egen hjemmeside, i CVR-registret eller på brevpapir. Brug ikke et nummer, som opkalderen dikterer.
7. Åbn aldrig links i uopfordrede SMS’er eller beskeder
   Links kan føre til phishing-sider, der ligner MitID- eller netbank-login. Indtast i stedet selv webadressen, hvis du vil tjekke et tilbud eller en besked.

Ved konsekvent at følge disse enkle trin reducerer du markant risikoen for, at et potentielt spam- eller svindelopkald udvikler sig til et dyrt bekendtskab.

Den hurtigste måde at slippe for gentagne opkald er at blokere nummeret lokalt.

2. Aktivér din udbyders spamfilter

Nogle teleselskaber tilbyder gratis filtrering af kendte spamnumre:

• TDC/YouSee: “Sikkerhedspakken” kan aktiveres i Selvbetjening.
• Telia: “Spamfilter” slås til i Mit Telia.
• 3: “3LikeHome Sikkerhed” inkluderer blokeringsliste i 3-app’en.
• Telenor: “MobilSikkerhed” filtrerer både SMS og opkald.

Log ind på din selvbetjening, og sørg for at funktionen er slået til ‑ den opdateres løbende med nye svindelnumre.

3. Indrapportér sms’er og opkald som spam

1. På iPhone: Åbn beskeden → tryk Rapporter som spam (vises kun på ukendte numre).
2. På Android: Tryk længe på beskeden → Bloker & rapportér spam.
3. Videresend mistænkelige SMS’er til 1220 (gratis tjeneste fra teleselskaberne i DK).

4. Anmeld svindel til politiet

Er du blevet presset til at overføre penge eller har udleveret personlige oplysninger, bør du:

• Gå til politi.dk/anmeld og vælg It-relateret økonomisk kriminalitet.
• Vedhæft screenshots, dato/tidspunkt for opkaldet samt eventuelle lydoptagelser.
• Sørg for også at underrette din bank, hvis finansielle oplysninger er kompromitteret.

5. Brug sikkerdigital.dk og mit digitale selvforsvar

De to offentligt støttede initiativer indsamler og advarer om aktuelle svindelforsøg:

• SikkerDigital.dk - guider til sikrere digital adfærd og indeholder tjeklister.
• Download appen Mit Digitale Selvforsvar (iOS & Android) for løbende notifikationer om nye telefonbedragere.

6. Forebyg markedsføringskald med robinsonlisten

Ønsker du ikke uopfordrede salgsopkald fra lovlige virksomheder, kan du tilmelde dig:

Robinsonlisten - det er gratis og tager få minutter. Bemærk dog, at listen ikke stopper kriminelle aktører, men den reducerer legitim telemarketing.

7. Overvej en kreditadvarsel på borger.dk

Hvis du frygter identitetstyveri efter et mistænkeligt opkald, kan du lægge en kreditadvarsel i CPR-registeret:

1. Log ind på borger.dk med MitID.
2. Anfør, at du ønsker en kreditadvarsel.
3. Kreditoplysningsbureauer skal herefter kontakte dig personligt, før de opretter lån eller kreditter i dit navn.

Tip: Kombinér altid flere af ovenstående værktøjer - en blokering stopper ét nummer, men en politianmeldelse eller fællesskabets spamdatabase hjælper også andre investorer og privatpersoner.

Når du vil beskytte både din kapital og dine personlige data, handler det ikke kun om at reagere korrekt på ét mistænkeligt opkald. Det handler om at opbygge robuste vaner, der gør dig sværere at narre - hver eneste dag. Brug nedenstående tjekliste som et praktisk værktøj, du kan vende tilbage til, hver gang du overvejer en investering eller møder en ny aktør på markedet.

1. Ring selv op via officielle numre
   Søg virksomhedens hovednummer på deres officielle hjemmeside eller i CVR-registret, og ring tilbage i stedet for at fortsætte dialogen på et nummer, du bliver ringet op fra. Det fjerner risikoen for spoofede numre og falske medarbejdere.
2. Verificér licenser og lovlig drift
   Brug Finanstilsynets register til at bekræfte, at • investeringsselskaber, • crowdfunding-platforme, • børs- og valutamæglere
   har den nødvendige tilladelse. Findes de ikke i registret, er det som regel et klart rødt flag.
3. Aktivér 2-faktor-godkendelse (2FA)
   Sørg for, at netbank, e-mail og digitale broker-konti bruger en ekstra godkendelsesfaktor (fx MitID, SMS-kode eller authenticator-app). Selv hvis adgangskoden kompromitteres, standser 2FA de fleste angribere.
4. Anvend stærke og unikke adgangskoder
   • Brug mindst 12 tegn, blandet små/store bogstaver, tal og symboler.
   • Genbrug aldrig koder på tværs af tjenester.
   • Overvej en password-manager til at generere og gemme nøgler sikkert.
5. Opbevar følsomme dokumenter forsvarligt
   Lås fysiske papirer inde (fx i brandsikkert skab), og krypter digitale filer med stærk kryptering. Upload kun til udbydere, der tilbyder end-to-end-kryptering og EU-datacentre.
6. Monitorér konti og kreditaktivitet løbende
   • Aktiver push-notifikationer ved større transaktioner.
   • Gennemgå kontoudtog månedligt.
   • Brug tjenester som Mit digitale selvforsvar til advarsler om datalæk.
7. Sæt beløbsgrænser og ekstra godkendelse på overførsler
   De fleste banker tillader daglige eller ugentlige loftsgrænser. Sæt dem lavt nok til, at et svindelforsøg ikke kan tømme kontoen, men højt nok til din normale likviditet.
8. Hold software og firmware opdateret
   Ældre systemer har sårbarheder, som hackere kender. Aktiver automatiske opdateringer på:
   • Telefon og tablet
   • Computer og browser
   • Router/modem
   • Eventuelle hardware wallets til kryptovaluta
9. Del erfaringer med fællesskabet
   Fortæl venner, familie og kolleger om svindelnumre, du støder på, og deltag i online fora eller Facebook-grupper om privatøkonomi. Jo hurtigere historier cirkulerer, desto sværere bliver det for svindlere at gentage tricks.

Ved konsekvent at følge denne tjekliste reducerer du risikoen for alt fra små irriterende spamopkald til store økonomiske tab. Sikker digital adfærd og sund investordisciplin går hånd i hånd - og dine penge arbejder bedst for dig, når de er beskyttet mod både markedets og svindlernes udsving.