Sådan vurderer du tracking difference for indeksfonde

Sådan vurderer du tracking difference for indeksfonde

Er du en af de mange danske investorer, der blindt stirrer på fondens årlige omkostningsprocent (TER), når du vælger indeksfonde? Så er der en risiko for, at du fokuserer på det forkerte tal – og i sidste ende lader tusindvis af kroner glide gennem fingrene.

Tracking difference – forskellen mellem fondens faktiske afkast og det indeks, den lover at følge – er den usynlige hånd, der langsomt, men sikkert æder af dit langsigtede afkast. Den kan være positiv eller negativ, konstant eller svingende, men én ting er sikker: den påvirker din formue langt mere, end et par basispunkter i TER nogensinde vil gøre.

I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor tracking difference ofte er den oversete nøgle til succesfuld passiv investering, hvordan du selv måler den nøjagtigt, og hvilke røde flag du skal kende, før du trykker “køb”. Kapitalindkomst.dk giver dig konkrete metoder, praktiske eksempler og en tjekliste, så du kan sikre, at dine penge arbejder lige så hårdt, som du gør for dem.

Læn dig tilbage, gør lommeregneren klar, og lad os afdække den sande omkostning ved passiv investering – det kan blive den mest rentable læsning, du foretager i år.

Hvad er tracking difference – og hvorfor betyder det?

Når du vurderer en indeksfond eller ETF, er det let at falde for lave Total Expense Ratio (TER) – men det er tracking difference (TD), der afslører den reelle pris, du betaler for indeksinvesteringen.

Hvad er tracking difference?

Tracking difference = Fondens afkast − Indeksets afkast over en given periode, typisk målt cumulativt eller årligt. Den viser med andre ord, hvor tæt (eller hvor dårligt) fonden følger sit benchmark, efter alle omkostninger og praktiske friktioner.

Bemærk, at TD ofte er negativ (fonden underperformer), men kan være positiv, f.eks. hvis værdipapirlån eller skatteoptimering overstiger omkostningerne.

… og hvad er tracking error?

Tracking error er volatiliteten i forskellen mellem fond og indeks – altså standardafvigelsen af de periodiske afvigelser (typisk månedlige). En fond kan have:

• Lav TD (tæt på 0) men høj tracking error, hvis afvigelserne svinger meget op og ned.
• Høj TD men lav tracking error, hvis den konsekvent ligger fx −0,6 % under indeks.

For langtidsinvestorer er den systematiske underperformance (TD) normalt vigtigere end svingningerne (tracking error).

Hvorfor er td vigtigere end ter?

1. TER er kun én komponent. Den dækker administrations- og depotgebyrer, men ikke handelsomkostninger, kildeskat på udbytter, cash-drag osv.
2. TD opsummerer alt. Uanset hvor udgiften eller friktionen opstår, vil den før eller siden dukke op i TD.
3. Ubehagelige overraskelser som høj kildeskat i visse domiciler (Luxembourg vs. Irland) eller dyr valutasikring fanges af TD – ikke af TER.

Korrekt benchmark: Price, net tr eller gross tr?

Indeksselskaber publicerer typisk tre varianter:

• Price (PR): Ingen udbytter.
• Net Total Return (Net TR): Udbytter geninvesteres efter standardkildeskat (typisk 15 %).
• Gross Total Return (Gross TR): Udbytter geninvesteres brutto, altså før skat.

En udbyttebetalende ETF med irsk domicile, der kun betaler 15 % kildeskat i USA, bør benchmarkes mod Net TR. En syntetisk swap-ETF, der via modparten modtager brutto udbytter, bør derimod måles mod Gross TR. Bruger du det forkerte benchmark, kan TD se kunstigt god eller dårlig ud.

Dansk kontekst

Som dansk investor har du særlige hensyn:

• Skat af afkast: Danske UCITS-fonde beskattes som kapitalindkomst, mens udenlandske ETF’er typisk er lagerbeskattet under aktieindkomst. TD bør vurderes før personlig skat, så du sammenligner fonde på lige fod.
• Valuta: De fleste globale indeks er i USD, mens mange danske fonde handles i DKK eller EUR. Omregn afkast til samme valuta, når du beregner TD, ellers farver valutakursen resultatet.
• Tidszone og cut-off: Et dansk-noteret indeksafdelings værdi kl. 17.00 CET sammenlignes bedst med et indeks, der lukker samme tid (fx MSCI’s “closing price index”).

Bottom line: Brug tracking difference som dit primære decision-tool, når du vælger indeksfond. En lav TER er rart, men en lav og stabil TD er det, der ender på din bundlinje.

Sådan måler du tracking difference i praksis

At beregne en fonds tracking difference (TD) behøver ikke kræve dyrt analyse­software – men det kræver, at du er metodisk. Følg nedenstående trin, og du kan hurtigt afsløre, om en indeksfond faktisk leverer det, den lover.

1. Vælg det korrekte benchmark
   Sørg for, at den benchmark-variant du bruger, ligger så tæt på fondens investerings­univers som muligt:
   • Price Return (PR) – ingen udbytter
   • Gross Total Return (GTR) – udbytter før kildeskat
   • Net Total Return (NTR) – udbytter efter kildeskat (mest brugt af europæiske ETF’er)

   Tjek fondens factsheet / prospekt, hvor benchmark-navnet oftest indeholder “…NTR” eller “…GTR”.

2. Hent afkastserier
   
   

   Kilde	Data	Typisk frekvens
   Factsheets / årsrapporter	Månedligt fond & benchmark­afkast	Månedlig
   PRIIPs KID	Historiske scenarie­afkast	Årlig
   Morningstar / justETF	NAV-historik, total-return indeks	Daglig
   Udbyttekalendere (fx Nasdaq, London Stock Exchange)	Ex-date, beløb, valuta	N/A

   Download helst månedlige total-return tal – de fanger geninvesteringen af udbytter uden at blive støjende.

3. Harmonisér tidsperioder, kalenderdage og valuta
   • Sørg for samme start- og slutdato for fond og benchmark.
   • Konverter begge afkastserier til samme valuta (typisk DKK eller USD) med en pålidelig FX-kilde.
   • Hvis du bruger daglige data, justér for tidszone­forskydelser (ETF’er noteret i USA lukker efter Europa).
4. Beregn tracking difference
   1. Kumulativ TD = (1 + ÅOP_fond)ⁿ − (1 + ÅOP_bench)ⁿ
   2. Årlig TD = (1 + kumulativ TD)^1/n − 1

   Hvor ÅOP er periodens afkast og n er antal år. I Excel: =GEOMEAN(1+FONDSAFKAST) - GEOMEAN(1+BENCHAFKAST)

5. Mål også tracking error (TE)
   TE er standard­afvigelsen af de månedlige afkast­differencer:
   =STDEV(FONDSAFKAST - BENCHAFKAST) * √12
6. Brug rullende vinduer for at teste stabilitet
   • 1-, 3- og 5-årige rul (12/36/60 måneder) afslører om TD & TE er stabile eller forværres.
   • Plot TD-kurven; en konstant skrånende linje er godt, spring og “hak” antyder udbytte-timing eller cash drag.
7. Kvalitetstjek dine resultater
   • Sammenlign med TD i fondens årsrapport eller på justETF – bør være ±5 bp.
   • Afvigelser? Tjek om fonden er valuta-sikret (Hedged) mens benchmark ikke er – eller omvendt.

Typiske faldgruber

• Forkert benchmark-variant – PR versus NTR forklarer ofte hele “mystiske” forskelle.
• Tidszoneforskydning – sammenlign NAV fra samme lukkedag; ellers snupper du en halv handelsdag ekstra.
• Udbytte-timing – geninvester udbytter på ex-date (ikke betalingsdato) for total-return beregning.
• Valutasikring – en DKK-hedged klasse bør benchmarkes mod en valuta-sikret indeksvariant.
• Dataserier med huller – mangler der måneder, vil din TD blive skæv; interpolér ikke – find en komplet kilde.

Når du har styr på ovenstående, kan du nemt teste flere fonde mod samme indeks og hurtigt spotte, hvem der leverer lav, stabil tracking difference – og dermed er mest effektiv til at “tjene penge på dine penge”.

Hvad driver tracking difference? Nøgledrivere og red flags

Når to ETF’er ligner hinanden på overfladen – samme indeks, samme TER – kan deres tracking difference (TD) alligevel afvige dramatisk. Forstå de underliggende drivere, så du ikke betaler usynligt “gebyr” i form af lavere afkast.

1. Omkostninger, der ikke stopper ved ter

• TER (Total Expense Ratio): Den årlige forvaltningsomkostning, men kun toppen af isbjerget.
• Handels- og rebalanceringsomkostninger: Kurtage, bid-ask-spread og market-impact ved indeksændringer. Høje omsætningshastigheder (fx i small-cap- eller ESG-indeks) presser TD nedad.
• Transaktionsskatter: Stempelafgift i Storbritannien, Tobinskat i Frankrig/Italien m.fl. rammer fysiske fonde direkte.

2. Kildeskat på udbytter

Benches bencher gross total return, men fonden modtager kun netto-udbytte efter udenlandsk kildeskat (typisk 15 %-30 %). Irland-registrerede fonde kan ofte nedbringe effektiv sats til 15 %, mens Luxembourg- og danske fonde tit lander på 30 % for amerikanske aktier. Jo mindre refusion, jo større negativ TD.

3. Replikationsmetode

4. Værdipapirlån (securities lending)

• Indtægter fra udlån kan delvist forbedre TD.
• Se efter fee-split: Hvor stor andel (typisk 60-95 %) går til fonden, og hvor meget beholder forvalteren?
• Rød flag: Lav tilbageførsel (< 70 %) og manglende gennemsigtighed om sikkerheder.

5. Cash drag

Nye indbetalinger, udbytter i transit eller likvid beholdning til indløsninger giver uinvesteret kontantbeholdning. Især et problem i stigende markeder eller for fonde med kvartalsvis udbytteudlodning.

6. Fondsstørrelse, likviditet & bid-ask-spread

• Størrelse: Små AUM < 100 mio. € har ofte højere faste omkostninger pr. investor.
• Likviditet: Store spreads ved creation/redemption af nye andele øger handelsomkostninger.
• Intradag-timing: Fondens cut-off (fx kl. 16) vs. benchmarkets lukkepris (kl. 17) kan give systematiske afvigelser.

7. Valutasikringens pris

Hedgede andelsklasser benytter månedlige/kvartalsvise forwards. Prisen (carry + spreads) ligger typisk 0,20-0,60 % p.a. og trækkes direkte fra afkastet – men fremgår sjældent eksplicit af TER.

8. Benchmark-afvigelser (esg, low-carbon m.m.)

Mange “ESG-tilpassede” ETF’er har eget specialindeks. Sammenlignes de fejlagtigt med et standardindeks, tolkes differencen som høj TD – eller skjuler omvendt, at de underpræsterer deres rigtige benchmark.

9. Domicil & dobbeltbeskatningsaftaler

• Irland har gunstige aftaler med USA (15 % kildeskat) og ingen hjemlandsskat på udbytter.
• Luxembourg har 30 % på US-udbytter, men kan være bedre på asiatiske markeder.
• Danske UCITS betaler 15 % i USA men opkræves 15 % i hjemlig udbytteskat, som dog kan fratrækkes i kapitalindkomsten – TD påvirkes først, når (eller hvis) skattefradraget realiseres.

Beslutningstjekliste – Sådan vælger du fond med lav og stabil td

1. Tjek historisk TD (1, 3, 5 år) i årsrapporten – ikke kun sidste måned i factsheet.
2. Sammenlign TD på netto total return-benchmark, så kildeskat er medregnet korrekt.
3. Vælg domicil med gunstig kildeskat for den primære markedseksponering (ofte Irland).
4. Foretræk fonde med størrelse > 500 mio. € og lav spread (< 0,10 %).
5. Undersøg værdipapirlån: fee-split ≥ 80 % til investorer og fuld collateral-gennemsigtighed.
6. Kontrollér replikationsmetoden: syntetisk kan være fordel ved høje udbytter; fysisk foretrækkes af mange for gennemsigtighed.
7. Hold øje med valutasikring – betaler du for en hedged klasse, du egentlig ikke behøver?
8. Læs prospekt/KID for forventede ekstraomkostninger ved rebalancering og swap.
9. Sammenlign fondens ESG- eller faktorafvigelser med dit ønskede eksponeringsunivers.
10. Sidst men ikke mindst: Stabile, lave TD-tal over tid slår en lav TER på papiret.