Sådan sænker du elforbruget med et timeprisbaseret budget

Elregningen er blevet en ny fast gæst på danskeres bekymringsliste. Siden elpriserne begyndte at slingre voldsomt fra time til time, er der kommet mere drama i stikkontakten end i aftenshowet på TV. Nogle timer koster strømmen knap en kop kaffe, andre timer nærmer prisen sig en cafébrunch - og det kan mærkes på kontoen.

Men hvad nu hvis du kunne vende priskaos til din egen fordel? Ved at forstå, hvornår strømmen er billig, kortlægge dit forbrug ned på hver enkelt time og bygge et budget, der følger timepriserne, kan du skære hundredvis - måske tusindvis - af kroner af årsregningen uden at skrue ned for livskvaliteten.

I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du:

• knækker koden til spotpriser, afgifter og nettariffer
• kortlægger husstandens strømvaner med gratis data fra Energinet
• laver et timeprisbaseret elbudget, der tåler både billige og dyre måneder
• flytter og automatiserer de store strømslugere til de billige timer
• tracker resultaterne og undgår de dyreste faldgruber

Klar til at tage kontrollen tilbage over kontakten? Lad os dykke ned i, hvordan du får mere lys for færre kroner - time for time.

Forstå timepris: Hvad betaler du egentlig for strømmen?

Når du vælger spotpris får du el til den pris, den handles til på den nordiske elbørs Nord Pool - time for time. Din regning følger derfor markedets udsving; strømmen kan koste under 10 øre/kWh en blæsende nat, men springe over 300 øre/kWh en vindstille hverdagsaften. Med fastpris betaler du derimod én gennemsnitspris i hele kontraktperioden. Du slipper for prisstødet i dyre timer, men risikerer at betale en præmie, når markedet falder. I et timeprisbaseret budget er spotproduktet nødvendigt; ellers kan du ikke høste gevinsten ved at flytte forbruget fra dyre til billige timer.

Selv med spotpris udgør selve elhandlen ofte under halvdelen af den samlede kWh-pris. Resten er offentlige afgifter, moms og nettariffer, som net-selskabet opkræver for at drive ledningsnettet. Tidsdifferentierede tariffer betyder, at du nu også betaler mere for transporten i spidsbelastningen. En typisk prisopbygning pr. kWh kan se sådan ud:

Spidsbelastningen ligger oftest mellem kl. 17 og 21, når familier laver mad, ser TV og lader el­bilerne, mens solcellerne ikke længere producerer. Her er både spotpris og nettarif dyre. Til gengæld falder forbruget - og prisen - typisk i nattetimerne 00-06, hvor spotprisen kan være halveret og nettariffen sænket.

• Hverdage 06-17: Mellempris, afhænger af vejr og import/eksport.
• Hverdage 17-21: Spidspris, risiko for de højeste kWh-satser.
• Nætter 00-06: Lavpris, ideel til vask, opvask og opladning.
• Weekender og helligdage: Ofte lavere nettarif hele døgnet.

Du finder de aktuelle timepriser flere steder:

• Nord Pool offentliggør spotpriser for DK1 (Vest) og DK2 (Øst) allerede kl. 13 dagen før.
• Energinets Elpris.dk og flere app-udbydere (Watts, Barry, Andel Energi m.fl.) viser både rå spotpris og din totale pris inkl. tariffer og afgifter.
• De fleste elselskabs-apps kan sende push-notifikationer, når prisen falder under en selvvalgt tærskel - perfekt til at aktivere vaskemaskinen eller elbil-opladeren automatisk.
• Til mere avanceret styring kan Home Assistant eller Tibber-integrationen hente Nord Pool-data direkte og trigge smart-stik på “pris < 50 øre/kWh”.

Kortlæg dit elforbrug time for time

Sådan henter du dine data: Log ind på Energinet Eloverblik med MitID, vælg din adresse og klik på “Download måledata”. Vælg perioden (fx sidste 12 mdr.) og formatet “Time” - du får nu et CSV-ark med ét felt pr. time. Åbn filen i regneark eller lad Home Assistant/Google Sheets hente den via API-nøglen, så du hver nat får nye rækker automatisk. Supplér evt. med den lokale web-portal i din elmåler (fx Kamstrup eller Kaifa) for at zoome ind på seneste døgn i real-tid. Sortér herefter dine timer i to kolonner: Baseload (det forbrug der kører 24/7) og Fleksibelt forbrug (det du kan flytte). En hurtig tommelfingerregel er, at hvis tallet aldrig går under fx 200 W om natten, er de 200 W din baseload; resten af nattens variationer - og de højere dagtoppe - er fleksibelt.

Find strømslugerne og valider dem: Kig på døgnprofilerne og marker de timer hvor der optræder “tænder-slukker”-mønstre - typisk elbil (3-11 kW i et sammenhængende bånd), varmepumpe (cyklisk 1-3 kW), elvandvarmer (1,5-2 kW i 1-2 t), samt vask/tør/opvask (1-2 kW i korte bursts). Notér tidsstemplerne og gå huset igennem: Hvad kørte kl. 03? Hvad startede kl. 18:30? Anskaf smarte stik eller energiovervågning (Shelly Plug S, TP-Link Tapo P110, Sense, Tibber Pulse m.fl.) på de mistænkte apparater; lad dem logge effekt hver minut og sammenlign med hovedmåleren, så du kan kvantificere præcis kWh pr. enhed. Når baseload og de fem største slugere er kendt, kan du modellere scenarier - fx hvor meget en flyttet elbilladning fra kl. 18 til kl. 02 sparer pr. måned - og bruge tallene som fundament for dit timeprisbaserede budget.

Byg et timeprisbaseret elbudget

Du starter med at opdele dit forventede elforbrug i to budgetkuverter: fast baseload og fleksibelt forbrug. Baseload dækker alt det strøm, der kører døgnet rundt eller på faste tidspunkter (fx køleskab, router, cirkulationspumpe), mens det fleksible forbrug er alt, du kan flytte efter prisen (elbil, varmepumpe­boost, vask/tør/opvask). Gå ind på Energinet Eloverblik, hent dine timeserier og fordel kWh-talene på de to kategorier - evt. med en simpel regnearkskolonne, hvor du tagger timer efter apparat eller automationslogik.

Næste skridt er at definere prisintervaller og tilhørende tidsvinduer. Vælg tre niveauer, så budgettet bliver overskueligt og kan knyttes til automatiseringer:

Herefter omsætter du kWh til kroner. Formlen er: (Spotpris + nettarif + elafgift) × 1,25 (moms). Læg desuden evt. abonnementsafgift ud som en fast månedslinje. Eksempel: 400 kWh baseload i “normal” vindue à 80 øre/kWh + 28 øre nettarif + 76 øre afgift = 184 øre/kWh × 1,25 = 2,30 kr. Det giver 920 kr. Læg 5-10 % i buffer til uforudsete pristoppe, og fordel derefter beløbet i månedlige kuverter i din budget‐app (f.eks. YNAB eller et simpelt simpelt “konto‐i‐kontoen”-system).

Til sidst laver du tre scenarier - billig, normal og dyr måned - baseret på historiske spotprispercentiler. Sæt et dagligt forbrugsloft (fx 40 kr) og et ugentligt loft (fx 250 kr). Brug leverandørens app eller Home Assistant til at sende push‐alarmer, når loftet er ved at blive nået, eller hvis næste dags spotpris overstiger dit “højpris”‐niveau. På den måde får du både et realistisk driftsbudget og en tidlig advarsel, når elregningen er på vej ud af kurs.

Flyt og automatisér forbruget til de billige timer

Den nemmeste gevinst ligger i at time energitunge apparater til lavprisvinduer. Brug spotpris­prognoser eller næste dags timepriser til at lægge en plan: vaskemaskine og tørretumbler kører fx kl. 22-06, opvaskemaskinen startes efter kl. 23, elvandvarmeren varmer kun mellem kl. 02-05, og elbilen lader nattens billigste 2-4 timer. I weekenden kan du udnytte de ofte lave dagtimer til støjende apparater, mens hverdags­spidsen kl. 17-21 så vidt muligt undgås. Lav en simpel tabel med husstandens typiske kWh-behov per opgave, multiplicér med et lavt og højt prisinterval, og prioriter de poster hvor forskellen er størst - her vil elbil (15-25 kWh pr. nat) og varmtvandsbeholder (3-6 kWh) næsten altid slå tøjvask (1-2 kWh).

Til selve eksekveringen findes der et væld af apps og automations, som kan gøre arbejdet for dig:

• Home Assistant med Nord Pool-integration: Opret en automation “hvis spotpris < 75 øre/kWh OG tid mellem 00-06 → tænd relæ”.
• Smart plugs (Shelly, TP-Link, Ikea) der understøtter power on schedule eller API-styring; giv dem navne som “Vaskemaskine” og “VV-varmer”.
• Leverandør-apps (True Energy, Barry, Ewii) har indbyggede “lad-når-billigt” funktioner til elbil og hvidevarer.
• Dedikerede EV-ladere (Zaptec, Easee) kan sættes til “Eco-mode” så de selv vælger billigste timer inden for afgangstid.

Husk dog altid komfort, støj og sikkerhed: vask ikke midt om natten i en etageejendom med tynde vægge, og sørg for brandvagt (fx Aqara røgalarmer koblet til Home Assistant), når apparater kører uden opsyn. Undersøg også hvornår flytning ikke kan betale sig; sparer du kun 15 øre/kWh på en vask, er gevinsten ~2 kr., mens øget slid på tøjet kan koste mere. Varmepumpens COP falder, hvis du tvinger den til at producere varme om natten ved -10 °C, og elbilens batteri holder bedst, når opladning timetilpasses afgangs-/temperatur­behov. Evaluér derfor månedligt: hvis din andel i spids­timer er under 20 % og el-budgettet holder, er du allerede i mål - jagt ikke de sidste ører, hvis de går ud over nattesøvn eller sikkerhed.

Følg op, optimér og undgå faldgruber

Et godt elbudget dør, hvis du ikke måler og følger op. Hent dine time- og månedsdata fra Energinet, el-leverandørens app eller Home Assistant, og regn nøgletal som kr./kWh, kWh pr. døgn og andel af forbruget i spidsbelastning (typisk 17-21). Læg tallene ind i et simpelt regneark eller et dashboard, så du hver måned kan se, om forbrug og udgifter flugter med dit budget og de kuverter, du satte op. Et hurtigt overblik kunne fx være:
— Gennemsnitlig spotpris (inkl. alt) ÷ din faktiske pris = præstationsindikator
— kWh flyttet til billig zone mål 60 % → resultat 55 %
— Maks. dagsforbrug (kWh) vs. loft, så du holder styr på effekttariffen.

Når tallene viser afvigelser, så justér reglerne i dine automations og din hverdag. Vinteren kalder ofte på højere komfort, så sæt fx et lavere prisloft for elbil - men giv vaskemaskinen et højere fleks-vindue, når nattetimerne trods alt er billigere. Om sommeren kan du hæve komforttemperaturen på varmepumpen om natten og lade opvaskemaskinen køre tidligere, fordi solcellerne producerer før middag. Involver familien: et “billigste time”-signal på køleskabsdøren eller en notifikation i mobilen gør det lettere at huske nye vaner, og det er dem - ikke kun teknikken - der flytter mest forbrug.

Hold også øje med de klassiske faldgruber: glemte abonnementer på fx ladebokse eller gamle streamingtjenester kan udhule besparelsen; kapacitets- og effekttariffer straffer høje samtidige belastninger, så tidsplanen bør sikre, at elbilen ikke lader samtidig med vask og opvarmning; komfortslip - hvor huset pludselig er én grad varmere, eller tørretumbleren kører ekstra gange - æder hurtigt gevinsten. Tilføj derfor alarmsatser for både pris og effekt, og lav en månedlig “sanitetskontrol”, hvor du spørger: “Får vi stadig nok for den strøm, vi bruger?” Kun ved løbende justeringer undgår du, at et ellers smart, timeprisbaseret budget glider tilbage til gamle, dyre vaner.