Opsparing til barsel: plan for 9 måneders indkomstnedgang

Opsparing til barsel: plan for 9 måneders indkomstnedgang

Du har to blå streger på testen, en spirende mave – og pludselig et helt nyt spørgsmål i hovedet: Hvordan får vi økonomien til at hænge sammen, når indkomsten dykker under barsel?

Barselsorlov er den måske længste – og mest vidunderlige – pause i dit arbejdsliv, men den betyder også, at lønsedlen krymper. Uanset om du får fuld løn, barselsdagpenge eller noget midt imellem, skal der lægges en plan, hvis familien vil undgå økonomisk mavepine.

På Kapitalindkomst.dk hjælper vi dig med at tjene penge på dine penge. I denne guide dykker vi ned i alt fra overenskomst­satser og barselsdagpenge til brugt babytøj og højrente­konti. Målet? At give dig en håndgribelig strategi, så du kan bygge en solid barselsbuffer – helt uden at knække hverken budget eller nattesøvn.

Læs med, og få:

• Konkrete beregnings­modeller til at afdække præcis hvor stort hullet i indkomsten bliver
• Praktiske hacks til at spare op før termin og skære udgifter under barsel
• Forslag til sikre placeringer af din opsparing, så pengene arbejder – men risikoen er minimal
• En komplet tjekliste, der følger dig fra første spark i maven til første dag tilbage på jobbet

Sæt dig godt til rette med en kop kaffe – og lad os sammen lægge den bedste økonomiske fødselsplan for de næste ni måneder.

Forstå din indkomst under barsel: løn, barselsdagpenge og overenskomst

Inden du lægger et eneste budgetark, er det afgørende at få styr på, hvilke penge der egentlig lander på kontoen under barslen. Som lønmodtager i Danmark vil din indkomst typisk bestå af en kombination af nedenstående fire kilder – og som selvstændig er reglerne lidt anderledes.

1. Fuldt eller delvist lønnet barsel

• Ingen lovbestemt ret til løn: Efter funktionærloven §7 har du ret til fravær, men ikke løn. Løn afhænger af din arbejdsgivers politik eller overenskomst.
• Typiske scenarier
  • Offentligt ansatte: 6-8 uger før fødsel + 14 uger efter fødsel med fuld løn, derefter op til 6 uger med delvis løn.
  • Privat overenskomst (fx Industriens Overenskomst): Fuldløn i 4 uger før + 14 uger efter, herefter supplerende løn i 13 uger.
  • Ingen overenskomst: Måske 0 uger med løn – vær opmærksom!
• Tjekliste: HR-portal, ansættelseskontrakt og eventuelle personalehåndbøger.

2. Barselsdagpenge fra udbetaling danmark

Barselsdagpengene er din lovsikrede minimumsindtægt, hvis du ikke får fuld løn.

Hurtige fakta (2024-satser)	Detaljer
Maks. sats	4.695 kr./uge (37 t.) ≈ 20.300 kr./md. før skat
Optjeningskrav	160 t. inden for 4 mdr. før orlov, heraf min. 40 t. i den sidste måned
Varighed (ny lov pr. 2/8-2022)	24 uger til hver forælder (alene- eller sammenlagt). 2 uger er øremærket til hver forælder lige efter fødslen.
Ansøgning	Digitalt på Borger.dk – arbejdsgiver indberetter først, derefter udfylder du selv.

3. Overenskomsttillæg og ”barselspuljer”

• Supplerende betaling: Mange overenskomster dækker forskellen mellem dagpenge og din normale løn i fx 8-13 uger (”løntillæg”).
• Barsel.dk-refusion: Arbejdsgiveren kan få refusion og derfor ofte tilbyde dig fuld løn i længere perioder.
• Sådan finder du info: Fagforeningens hjemmeside → Barselsaftaler → Søg efter ”forældreorlov” eller ”fader-/medmororlov”.

4. Pension og andre personalegoder

• Arbejdsmarkedspension:
  • Hvis du har løn under orlov, fortsætter arbejdsgiveren normalt med at indbetale.
  • Ved dagpenge bortfalder indbetalingerne oftest, medmindre overenskomsten siger andet.
• ATP: Betales automatisk – både under løn og dagpenge (arbejdsgiver + staten deler).
• Frynsegoder: Fri telefon, bil, avis m.m. kan fortsætte eller stoppes → spørg HR og justér budgettet.

Særlige forhold for selvstændige og freelancere

1. Beregning af dagpengesats: Baseret på forventet årsindtægt, dog maks. samme sats som lønmodtagere.
2. Optjeningskrav: Aktiv virksomhed i min. 6 mdr. inden for de seneste 12, heraf 1 mdr. umiddelbart før fødsel.
3. Frivillig forsikring: Du kan tegne Barselsdagpengeforsikring for selvstændige og freelancere for at hæve satsen.
4. Dokumentation: Seneste årsopgørelser, B-skat-indbetalinger og CVR-nummer skal kunne fremvises digitalt.

Sådan kortlægger du dine rettigheder – Trin for trin

1. Find ansættelseskontrakten og slå op under ”orlov”/”barsel”.
2. Download din overenskomst (fagforening → pdf) og søg på ”§ barsel”.
3. Log ind på Borger.dk → ”Barselsdagpenge” for personaliserede satser og uger.
4. Kontakt HR/lønkontoret for klar besked om pension, frynsegoder og eventuelle top-ups.
5. Selvstændig? Ring til Erhvervsstyrelsens barselsvejledning på 72 20 00 00.

Når du har udfyldt punkterne ovenfor, kender du din forventede nettoindkomst måned for måned og har dermed fundamentet for resten af din barselsopsparing og ‑budgetlægning.

Kortlæg din nuværende økonomi: netto, udgifter og fleksibilitet

Inden du kan lægge en realistisk plan for barselsopsparingen, skal du kende udgangspunktet – din nuværende økonomi. Følg trinene herunder og notér tallene i et regneark eller den budgetskabelon, der følger med artiklen.

1. Kortlæg din nettoindkomst

1. Hent de seneste 3 lønsedler (eller B-indkomst-opgørelser, hvis du er selvstændig).
   • Notér udbetalt (netto) løn pr. måned.
   • Split variable poster ud: bonus, tillæg, kørselsgodtgørelse osv.
   • Medregn andre indtægter: børne- og ungeydelse, lejeindtægter, side-hustle, partnerens løn.
2. Beregn gennemsnitlig nettohusstandsindkomst pr. måned.
   Tip: Brug Skats beregner til at kontrollere, at trækprocent og fradrag er korrekte, inden barslen starter.

2. Opgør dine udgifter

Kategori	Fast kr./md.	Variabel kr./md.	Elastik?
Bolig (husleje/lån + fællesudgifter)	—	0	Lav; men tjek om afdragsfrihed er mulig
Forsikringer (indbo, bil, ulykke)	—	0	Mellem; forhandl pris eller saml hos ét selskab
Forbrugslån / kreditkort	—	0	Mellem; kan omlægges/refinansieres
Opsparing & investering	—	—	Høj; kan reduceres midlertidigt
Transport (bil, offentlig, brændstof)	—	—	Høj; arbejdskørsel falder under barsel
Dagligvarer & take-away	0	—	Høj; meal-plan, discountkæder
Abonnementer & streaming	—	0	Meget høj; opsig/pausér med et klik
Fritid, tøj, gaver	0	—	Meget høj; sæt faste beløb pr. måned

Start med bankens PDF-kontoudtog for de sidste 6 måneder. Marker hver post som fast (samme beløb hver måned) eller variabel (svinger). Det giver et gennemsnit pr. kategori, som du kan bruge i barselsbudgettet senere.

3. Eksisterende opsparing og gæld

• Likvid opsparing: kontanter, højrentekonti, investeringskonto med lav risiko.
• Langsigtet opsparing: aktiedepoter, pension (typisk ikke relevant til barsel).
• Gæld: boliglån, billån, forbrugslån, studielån. Notér restgæld, rente og ydelse.

Formålet er at vide, hvor stor en nødfond du allerede har, og om noget dyr gæld bør nedbringes, inden indkomsten falder.

4. Find “elastikken” i budgettet

1. Klassificér hver udgift som:
   • Must-have: bolig, mad, el, varme, minimumsforsikring.
   • Nice-to-have: gaver, streaming, café, udskydelige køb.
   • Luksus: rejser, designer-tøj, gadgets.
2. Sæt mål for elastikken: Hvor meget kan du skære uden at gå på kompromis med trivsel?
   Eksempel: 2.500 kr. pr. måned i abonnementer, takeaway og tøj kan enten omdirigeres til barselsopsparingen eller pause helt.
3. Forhandl eller omlæg:
   • Bolig: undersøg rentetilpasning eller midlertidig afdragsfrihed.
   • Forsikringer: tilbudsindhentning – 15 min. kan spare flere hundrede kr. om året.
   • Lån: saml forbrugsgæld i et billigere banklån.
   • Opsparing: sænk midlertidigt ratepension eller aktieindkøb – men fasthold minimum til nødfond.

5. Lav dit før-barsel budget

Når ovenstående tal er på plads, kan du opstille et simpelt regnestykke:

Nuværende nettoindkomst
– Faste udgifter (must-have)
– Justeret variable udgifter (efter elastik)
= Fri margin pr. måned

Denne margin er dit råderum til barselsopsparing, afdrag eller buffer – og udgangspunktet for næste afsnit, hvor vi beregner selve finansieringsbehovet for 9 måneders barsel.

Det vigtigste: Jo bedre du kender dine tal nu, jo mindre overrasker barslen – og jo nemmere bliver det at holde styr på økonomien, mens I nyder tiden med det nye familiemedlem.

Opsparingsmål: beregn dit 9-måneders finansieringsbehov

Det er nu, det konkrete tal skal på bordet: Hvor mange kroner skal du faktisk have parkeret på opsparingskontoen, før termin, for at komme helskindet igennem de ni måneder med lavere indkomst? Brug nedenstående tre-trins-model som regneark eller på et stykke papir – bare du kommer hele vejen rundt.

1. Estimér din forventede netto under barsel (pr. måned)
   • Start med bruttoløn de måneder, hvor arbejdsgiver udbetaler løn.
   • Læg periode(r) med barselsdagpenge ind. Brug den aktuelle dagpengesats (2024: max 4.695 kr. pr. uge).
   • Tilføj evt. overenskomsttillæg, pension, feriepenge m.m.
   • Kør beløbene gennem en nettolønsberegner for hver måned – husk forskudsopgørelse, AM-bidrag og evt. pensionstræk.

   Eksempel – Estimeret månedsnetto under barsel

   Måned	Bruttoløn/dagpenge	Netto (efter skat)
   1	Fuld løn	26.500 kr.
   2-4	Dagpenge + tillæg	18.000 kr.
   5-9	Dagpenge	15.500 kr.

2. Fastlæg et realistisk barselsbudget
   • Tag udgangspunkt i dit nuværende budget og justér for færre transport-/mad-udgifter, men også flere baby-udgifter.
   • Kategorier, du skal have med:
     1. Bolig & forsyning
     2. Mad & dagligvarer
     3. Abonnementer & forsikringer
     4. Transport
     5. Babyforbrug (bleer, tøj osv.)
     6. Opsparing & afdrag
     7. Fritid/uventet
   • Resultat: Dit månedlige forbrugsbehov under barsel.
3. Beregn månedligt hul – og gang med 9

   Barselshul pr. måned = Barselsbudget - Forventet netto

   Eksempel: Barselsbudget 24.000 kr. – Netto 18.000 kr. = 6.000 kr.

   Opsparingsmål = Barselshul × 9 måneder → 6.000 × 9 = 54.000 kr.

Husk det, der ikke ligger i månedsbudgettet

• Engangsudgifter til babyudstyr: barnevogn, autostol, puslebord, seng – typisk 10-20.000 kr. (kan reduceres med genbrug).
• Uforudsete udgifter: tandlæge, depositum efterflytning, hvidevarer der står af – sæt min. 5-10 % af det samlede mål af hertil.
• Sikkerhedsmargin: Læg yderligere 5-10 % oveni, så uventede skattereguleringer eller dagpengeforsinkelser ikke vælter læsset.

Regner vi videre på eksemplet: 54.000 kr. (hul) + 15.000 kr. (babyudstyr) + 6.000 kr. (10 % buffer) = 75.000 kr. i samlet opsparingsmål.

Når tallet er på plads, kan du gå videre til næste sektion og lave en tidsplan, der bryder de 75.000 kr. ned i overskuelige, månedlige delmål – uden at efterlade huller i det nuværende budget.

Tidsplan før barsel: sådan når du målet uden at knække budgettet

En klar tidsplan gør det muligt at nå dit opsparingsmål uden at spænde budget-elastikken for hårdt. Brug nedenstående skabelon som inspiration, og tilpas den til din egen økonomi og terminsdato.

1. Bryd målet ned i spiselige bidder

1. Beregn totalen
   Har du fx et barselshul på 45.000 kr., skal der lægges 5.000 kr. til side hver måned i ni måneder.
2. Baglæns planlægning
   Regn baglæns fra terminsdatoen og definer hvor meget der skal være opsparet på hvert milepæls-tidspunkt (se tabellen nedenfor).
3. Skab realistiske delmål
   Du skal kunne se og mærke fremskridt: Fejr fx hver gang du passerer 25 % og 50 % af den samlede opsparing.

2. Tidslinje: 12→3 måneder før termin

Måneder før termin	Milepæl & opsparingsstatus	Nøgle-handlinger
12-10 mdr.	10-20 % af mål Startfase	Opsæt automatisk overførsel dagen efter lønudbetaling. Optimer skattefradrag så nettolønnen matcher din nye opsparingsrate. Gennemgå abonnementer og find de første “quick wins”.
9-7 mdr.	30-45 % af mål	Alloker feriepenge eller bonus direkte til barselskontoen. Indfør “no-spend week” én gang om måneden for at presse ekstra 500-1.000 kr. ud af budgettet.
6-4 mdr.	60-75 % af mål Midtvejs-checkpoint	Justér delmål hvis faktiske tal afviger fra plan. Få eventuel skattepenge retur overført ved kilden (NemKonto → barselskonto). Forhandle lavere rente på boliglån eller omlæg af afdrag midlertidigt.
3-1 mdr.	90-100 % af mål Slutspurten	Gå barselsbudgettet igennem én sidste gang og opdater med faktiske tal. Nedtrap ekstraopsparing og flyt beløbet til en højrentekonto med dag-til-dag-likviditet. Anvend “stopklods”: Intet større køb uden 24-timers betænkning.

3. Automatisér opsparingen – Så mærker du den ikke

• Split beløbet op: Dag-1 efterslønszoner (101 %), resten midt i måneden. Mindre portioner føles mindre smertefulde.
• Opsparingskonto som “regning”: Opret den i din netbank og navngiv den Barsel 2025. Betal den som en fast regning.
• Rund-op metoden: Brug apps/bankfunktioner der automatisk overfører småbeløb (fx 10 kr.) hver gang du betaler med kort.

4. Brug ekstra indtægter som turbo

1. Feriepenge: Søg nemt via borger.dk; overfør straks til opsparing.
2. Skatteopgør: Justér forskudsopgørelsen for at undgå restskat og få evt. overskydende skat tidligere.
3. Gave- og arvebeløb: Tag 80-100 % direkte til barselskontoen – aftal med dig selv på forhånd.
4. Side-hustle: Hver ekstra faktura → 100 % til barselsopsparing (sæt automatisk regel i din erhvervskonto).

5. Milepæle og stopklodser

For at holde motivationen – og undgå overspending – skal du kombinere gulerod og pisk:

• Milepæl-belønning: Når du rammer 50 % → hyggeaften for maks. 200 kr. (budgetteret!).
• Stopklods: Overvej en “frys” på større køb (cool-down-regel). Alt over 1.000 kr. kræver 24-timers omtanke.
• Månedlig status-mail til dig selv (eller partner): Tal + følelser + næste skridt.

6. Gør planen robust

Liv hænder – især når der er en baby på vej. Læg buffere ind:

• Sikkerhedsmargin på minimum én måneds ekstra barselsbudget.
• En separat nødfond til uforudsete regninger, så barselskontoen ikke tømmes ved første bilreparation.
• Luk huller løbende: Opdater din tidsplan hvis løn, udgifter eller termin ændrer sig.

Når du når terminen, vil du stå med en fuldt finansieret barselsopsparing og – vigtigst – en strategi, du kan genbruge, næste gang livet kræver en større økonomisk buffer.

Placering af barselsopsparingen: lav risiko, høj likviditet

Du har gjort det hårde forarbejde: beregnet dit barselshul og lagt en tidsplan for opsparingen. Næste skridt er at sørge for, at pengene står sikkert og er lige til at hæve, når babyen melder sin ankomst – uden at de mister købekraft undervejs.

1. Kriterierne: Lav risiko + høj likviditet

1. Sikkerhed: Ingen udsving, ingen chance for tab på kort sigt.
2. Indskydergaranti: Op til 100.000 € (~750.000 kr.) pr. person pr. bank.
3. Likviditet: Penge kan hæves samme dag eller med få dages varsel.
4. Rente: Højere end lønkontoen, men du accepterer et lille likviditetsrentetab for trygheden.

2. Produkterne – Hurtigt overblik

Produkt	Fordele	Ulemper	Typisk rente*
Højrentekonto (fri opsigelse)	Indskydergaranti, dag-til-dag likviditet, variabel rente.	Renten kan falde; ofte loft over indestående.	1,25 – 2,50 % p.a.
6-12 mdr. indskuds­bevis / termins­konto	Fast rente, højere end højrentekonto, indskydergaranti.	Binding i perioden; hævning koster gebyr/rentetab.	2,75 – 3,50 % p.a.
Kort danske stats- eller realkredit­obligation via depotskonto	Meget lav risiko, kan sælges hurtigt.	Handelsomkostninger; kursudsving kan give mindre tab.	≈ 2 % effektiv rente
Aktier / aktiebaserede fonde	Højere forventet afkast.	Volatile – kan falde 20‒30 % på få måneder.	Ikke relevant ved <18 mdr.

* Faktiske renter ændrer sig løbende – tjek bankernes prislister.

3. Praktisk opsplitning: Nødfond + udbetalingskonto

For at balancere afkast og tilgængelighed anbefaler vi en todelt løsning:

1. Nødfond (3‒4 måneders barselsbudget)
   Placering: højrentekonto med dag-til-dag adgang.
   Formål: uforudsete udgifter, eller hvis barselsdagpengene bliver forsinket.
2. Udbetalingskonto (resten af opsparingen)
   Placering: 6-12 mdr. terminskonto eller endnu en højrentekonto.
   Strategi: lav evt. flere trancher – f.eks. 1/3 på 6 mdr. binding og 2/3 på fri opsigelse – så du har løbende adgang uden at miste hele rentetillægget.

4. Sådan gør du i praksis

1. Find 2-3 banker og sammenlign renter, bindingsperioder og gebyrer online (mybanker.dk, pengepriser.dk).
2. Tjek at den samlede saldo pr. bank holder sig under indskydergarantien, hvis du binder pengene.
3. Opsæt automatisk overførsel fra lønkonto til højrentekonto hver måned.
4. Book en påmindelse 1 måned før termin om at flytte midler fra terminskonto (hvis den udløber) til udbetalingskonto.
5. Efter barsel: vurder om overskydende beløb kan flyttes til langsigtet investering (fx brede indeksfonde), når tidshorisonten igen overstiger 3‒5 år.

5. Hyppige spørgsmål

Hvad hvis banken sænker renten midt i opsparingsperioden?

På højrentekonti med variabel rente kan banken ændre rentesatsen med kort varsel. Hold øje hver 2.-3. måned og flyt pengene, hvis afstanden til andre udbydere bliver for stor – det koster som regel kun et gebyr på 0-20 kr. at skifte.

Er en investeringsforening med lav risiko (fx obligationer) et alternativ?

Måske, men husk: selv korte obligationsfonde kan svinge ±1-2 % på få dage, og du betaler både kurtage og løbende omkostninger. Til en tidshorisont på under 18 måneder er rentesikre indlån som regel enklere og billigere.

Bundlinjen: For barselsopsparing handler det ikke om at maksimere afkastet, men om at undgå tab og sikre kontant adgang. Vælg derfor produkter med indskydergaranti, kort eller ingen binding og en rente, der i det mindste dæmper inflationen – så kan du bruge energien på det vigtigste: at glæde dig til familielivet.

Budget under barsel: prioritering, forhandling og løbende tilpasning

Det vigtigste redskab til at holde økonomien på sporet under barsel er et agilt budget, hvor du løbende skruer på de poster, der fylder mest. Nedenfor finder du både konkrete sparetaktikker og en model til månedlig opfølgning.

1. De store poster først: Bolig, forsikring og gæld

1. Boliglån/rente
   Fastforrentet lån: Undersøg om en konvertering eller strækning af løbetiden kan give lavere ydelse midlertidigt.
   Variabelt lån: Overvej at låse renten, hvis din budgetreserve er lille, eller lav en afdragsfri periode (kræver bankens godkendelse).
   Lejer: Tal med udlejer om aconto-regulering (vand/varme) eller mulighed for at fremleje et værelse midlertidigt.
2. Forsikringer
   Sammenlign tilbud én gang årligt – især bil, hus/indbo og ulykkesforsikring. Mange oplever 10-25 % besparelse ved at samle eller skifte selskab.
   Tjek også om du kan hæve selvrisikoen for at sænke præmien i barselsperioden.
3. Abonnementer & streaming
   Sammenskriv i et ark og marker “må-have” vs. “nice-to-have”. Pause alt unødigt min. 3 måneder ad gangen: fitness, magasiner, apps, software, gaming, musik/film. Brug familie- eller vennepakker, hvor det er tilladt.

2. Transport og dagligdag

• Bil – parker den mere! Sæt km-budget, samkør, eller udlej via GoMore. Overvej at sætte forsikringen til “begrænset km” eller midlertidig stilstandsdækning.
• Offentlig transport – Skift periodekort til klippekort, hvis du forventer færre ture.
• Mad & dagligvarer
  • Planlæg ugens måltider; køl/frys rester.
  • Køb bleer/grød på tilbud eller via abonnementsordninger med mængderabat.
  • Sænk take-away; lav hurtige “barsels-batch-retter” søndag og frys ned.

3. Babyudstyr uden at sprænge budgettet

Udstyr	Nyt (kr.)	Brugt/Gave (kr.)	Sparet
Barnevogn + lift	6.000	2.500	3.500
Tøj 0-6 mdr.	2.000	0*	2.000
Autostol	2.500	1.200	1.300

* Tal med venner/familie om arvetøj; de fleste babyer vokser hurtigere end tøjet slides.

• Opret en ønskeliste inden babyshower/navngivning, så gaver dækker de dyre ting.
• Skaf et “bytte-netværk” i lokale Facebook-grupper: bleborde, højstole og tøj i rotation.
• Undgå impulskøb ved at følge reglen: “Vent 24 timer – og tjek brugtmarkedet først.”

4. Løbende kontrol: Månedlige “check-ins”

Brug den første hverdag i måneden til et 30-minutters budgetmøde (evt. mens baby sover):

1. Hent data fra netbank og eventuelt et forbrugs-app.
2. Sammenlign forbrug vs. budget for sidste måned – marker grøn (OK), gul (tæt på) og rød (overskredet).
3. Tilpas kommende måned:
   • Nedjustér poster med gentagne overskridelser.
   • Flyt overskud til barselsopsparingen eller “nødfonden”.
   • Sæt konkrete tiltag (fx opsige abonnement X inden den 15.)
4. Tjek milepæle: holder I planen for de samlede 9 måneder? Hvis ja – beløn jer med en lille oplevelse.

Nøgleregel: Et budget er et levende dokument – især under barsel, hvor alt kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Det vigtigste er, at du opdager afvigelser hurtigt og justerer kursen i tide.

Plan B og støttemuligheder: når virkeligheden ændrer sig

Nogle gange rammer virkeligheden hårdere end regnearket – uforudsete udgifter, en lavere dagpengesats end antaget eller en enkelt SU-efgift på bilen kan øge ”barselshullet”. Her er dine mest effektive Plan B-greb og støttemuligheder, så du kan lukke hullet uden at tømme opsparingen helt.

1. Fleksibel barselsfordeling mellem forældre

1. Rokér orlovsuger
   Hvis den ene forælder har fuld løn i flere uger end den anden, kan I flytte lovbestemte eller overenskomstbestemte orlovsuger for at optimere den samlede husstandsindkomst. Husk at varsle arbejdsgiver senest 4 uger før ændringen.
2. Bland delvis genoptagelse og delvis barsel
   Begge forældre kan arbejde på nedsat tid og holde resterende orlov på samme eller forskudte tidspunkter. Udbetaling Danmark beregner barselsdagpenge pro rata, så I bevarer en del af ydelsen og en del af lønnen.

2. Ekstra indtjening – Uden at miste dagpenge

• Ekstra vagter/timelønnet arbejde
  Lønarbejde ud over 29,6 timer om ugen afskærer dig helt fra dagpenge den pågældende uge, men alt under grænsen modregnes time for time. Brug det til målrettet at lukke konkrete huller, fx månedlige terminsbetalinger.
• Feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse
  Feriepenge tæller ikke som løn i forhold til barselsdagpenge. Planlæg udbetalingen i måneder med størst underskud.
• Skattefri engangsindtægter
  Brugt-salg (Reshopper, Marketplace) og B-indkomst under 11.900 kr. (2024) giver kontant tilskud uden påvirkning af dagpengeberegningen, men husk fortsat at indberette B-indkomst.

3. Statlige ydelser – Udnyt dine rettigheder

Ydelse	Hvem kan få?	Beløb / beregning	Sådan søger du
Børne- og ungeydelse	Alle forældre i DK	1.716 kr./kvartal (0-2 år)	Udbetales automatisk efter CPR-registrering
Ekstra børnetilskud	Enlige eller lav-indkomst	~1.579 kr./kvartal	Ansøg på borger.dk > ’Familie og børn’
Boligstøtte	Lejeboliger	Afhænger af husleje, indkomst og m²	Digital ansøgning – forvent 4-6 ugers sagsbehandling
Økonomisk friplads	Dagtilbud (ældre søskende)	Op til 100 % friplads ved lav husstandsindkomst	Via pladsanvisningen/kommunen

4. Skat: Få flere penge ud af samme brutto

1. Opdater forskudsopgørelsen
   Nedjustér årsindkomst, når barselsperioden starter – det frigiver netto med det samme i stedet for først ved årsopgørelsen.
2. Fradragsoptimering
   Kørselsfradrag, fagforening/A-kasse og håndværkerfradrag kan justeres løbende. Mindre fradrag = mindre månedlig skattefordel, men større efterregulering; vælg den model, der giver bedst cash-flow.
3. Indbetal til pension med omhu
   Overvej at pausere ekstra pensionsindbetalinger med høj egenbetaling i barselsperioden, hvis de presser likviditeten. Manglende pensionsindbetalinger i nogle få måneder flytter sjældent nålen på lang sigt.

5. Hvis budgettet stadig knirker

• Kontakt banken tidligt: Forlænget løbetid eller midlertidig afdragsfrihed på boliglån kan give 2-3 000 kr./md. i likviditet.
• Lån af barsels­opsparing af dig selv: Har I en nødfond på 3-6 måneder, kan det være forsvarligt at nedbringe den til 2-3 måneder midlertidigt. Definér en klar plan for genopbygning.
• Salg/leasing af bil nr. 2: En gennemsnitlig dansk husstand sparer 3-4 000 kr./md. ved at gå fra to til én bil.

6. Quick-tjek: Sådan beslutter du næste skridt

1. Regn barselshullet igennem med opdaterede tal (nyt budget + realiseret indkomst).
2. Vælg maks. to Plan B-værktøjer ad gangen – så kan du måle effekt og undgå stress.
3. Sæt en review-dato (fx hver 2. måned) hvor du genbesøger tal og støttemuligheder. Forhold ændrer sig hurtigt under barsel.

Med et klart overblik og konkrete alternativer i baghånden bliver barslen mere rolig – også hvis pengene ikke helt følger planen.

Tjekliste og skabeloner: fra første beregning til tilbagevenden

1. 6-12 måneder før termin
   • Lav første beregning af barselshullet (se skabelon nedenfor).
   • Åbn særskilt barselskonto og opsæt automatisk overførsel ved lønudbetaling.
   • Gennemgå overenskomst eller kontrakt for barselsrettigheder; print/scan relevante paragraffer.
   • Tjek pensionsaftale – fortsætter indbetalinger under barsel?
   • Sammenlign banker/højrentekonti; beslut hvor opsparingen skal stå.
   • Start ”ryd-op” i faste udgifter (abonnementer, forsikringer, lån).
2. 3 måneder før termin
   • Opdater beregningen med de nyeste satser for barselsdagpenge og nettoløn.
   • Indsend Barselsdagpenge-ansøgning på lifeindenmark.dk (arbejdsgiver skal bekræfte senest 8 uger før termin).
   • Ansøg evt. om forældreorlovs-pulje i feriefonden, hvis den findes på arbejdspladsen.
   • Køb/udlån de store babyting (barnevogn, seng) – fordel udgifterne i budgettet.
   • Tilpas skattekort på TastSelv, hvis indkomsten falder markant.
   • Planlæg kontingent-pause i fagforening, fitness m.m. hvor muligt.
3. Under barsel
   • Foretag månedlig barsels-check-in: Sammenlign realiseret forbrug med budget, overfør rest til buffer.
   • Hold styr på udbetalinger fra Udbetaling Danmark; gem pdf-kvitteringer.
   • Indsend eventuelle skemaer for ændret orlovsplan (deadline: 4 uger før ændring).
   • Udnyt tilbud om gratis/brugte babyartikler (byttebørser, Facebook).
   • Juster forsikringer og abonnementer, hvis behovet ændrer sig.
4. 0-3 måneder efter tilbagevenden
   • Opdater forskudsopgørelse med normal løn + evt. pension.
   • Gennemgå barselskontoen – flyt resterende midler til nødfond eller investering afhængigt af risikoprofil.
   • Tak arbejdsgiver for evt. ekstra tillæg; få afklaret ferie & fleks-saldo.
   • Evaluer budgettet: Hvilke barsels-besparelser kan videreføres?
   • Gem alle lønsedler og dagpengebeviser i én mappe til skat og evt. boligstøtte-regulering.

Bereg ningsskabelon – Find dit barselshul

Post	Beløb pr. måned (kr.)	Antal måneder	Total (kr.)
1. Forventet nettoindtægt under barsel		9	=1×9
2. Forventet udgiftsbudget		9	=2×9
Barselshul pr. måned (2-1)	= 2 – 1
Barselshul i alt (3 × 9)	= (2 – 1) × 9
+ Engangsudgifter (babyudstyr, flybillet osv.)
+ Sikkerhedsmargin (10 %)
Endeligt opsparingsmål	= Barselshul i alt + engangs + margin

Tip: Kopiér tabellen til et regneark, så beregnes felterne automatisk.

Kontoplan til barselsopsparingen

Konto	Formål	Rente/afkast	Likviditet
01 Nødfond	3-6 måneders basisudgifter, står altid klar.	Højrentekonto (1,5-3 %)	Dag til dag
02 Barselsopsparing	Beløb til at dække barselshul + engangsudgifter.	Fast 12 måneders indlån / højrentekonto	Kan hæves månedligt/kvartalsvist
03 Udbetalingskonto	Månedlig ”løn” under barsel – stående ordre til budgetkonto.	Almindelig lønkonto	Dag til dag

Dokumenter, ansøgninger & deadlines

• Arbejdsplads‐aftale om orlovsplan – senest 3 måneder før termin (skriv alt ned i mail).
• Barselsdagpenge (Udbetaling Danmark) – arbejdsgiver indberetter første dag; du bekræfter senest 8 uger efter start.
• Forskudsopgørelse (TastSelv) – justér når indkomst falder/stiger.
• Pensionsindbetaling aftale – før første barselsdag hvis du selv vil fortsætte betalingerne.
• Børne‐ og ungeydelse – udbetales automatisk, men tjek CPR‐oplysninger hos kommunen.
• Boligstøtte/friplads – ansøg på borger.dk hurtigst muligt, opdater når indkomst ændres.
• Særaftaler om lån/forsikringer – kontakt långiver/forsikringsselskab minimum 30 dage før ændring træder i kraft.
• Orlovsændring – skriftlig varsling til arbejdsgiver & Udbetaling Danmark 4 uger før.
• CV & karriereplan – opdater inden du vender tilbage, gerne 1 måned før første arbejdsdag.

Print denne side eller gem som PDF, og sæt kryds efterhånden som punkterne fuldføres. God barsel – og god økonomi!