Hvordan laver du et SU-budget i København?

Kan man virkelig få SU’en til at række i Danmarks dyreste by? Hvis du netop har fundet studieplads, kollegieværelse - eller bare en madras på Nørrebro - kender du allerede svaret: Det kræver et knivskarpt budget. Med huslejer der kan spise hele din SU, latte-fristelser på hvert gadehjørne og en taximeter-dyre månedsbillet, er København en økonomisk jungle for studerende.

Men bare rolig: Et godt SU-budget handler ikke om at leve af pasta uden sovs eller sige farvel til fredagsbaren. Det handler om at kende spillereglerne - SU, fribeløb, skat og skjulte tilskud - og derefter styre dine penge derhen, hvor de giver dig mest værdi.

I denne guide viser vi dig:

• Hvilke tal der definerer din reelle disponible indkomst i København
• Trin for trin-opskriften på et SU-budget, inkl. tre realistiske boligscenarier
• De bedste lokale hacks til at spare på bolig, transport, mad og studiebøger - uden at gå på kompromis med studieglæden
• Hvordan du holder dit budget levende med smarte værktøjer og månedligt check-in

Klar til at skifte fra «håber pengene rækker» til «jeg har styr på min økonomi»? Så læs med - dit fremtidige jeg (og din bankkonto) vil takke dig!

Forstå rammerne: SU, fribeløb, skat og leveomkostninger i København

Statens Uddannelsesstøtte (SU) er dit økonomiske fundament som studerende: som udeboende får du i 2024 ca. 6.589 kr. før skat (se de præcise takster på SU.dk). Dertil kan du vælge et SU-lån på 3.408 kr. pr. måned, som er skattefrit men skal betales tilbage efter studiet. Har du et studiejob, må din bruttoindkomst ikke overstige det årlige fribeløb (nu 15.764 kr. pr. SU-klip, svarende til ca. 189.000 kr. hvis du tager SU alle 12 måneder). Tjener du mere, tilbagebetaler du overskydende SU med 50 %. Husk, at skat fratrækkes studiejobbet først, mens SU udbetales brutto; nettoforskellen kan let være 35-40 % afhængigt af dit hoved-/bikort. Supplér med boligstøtte/boligsikring, som for en etværelses studiebolig typisk ligger mellem 300-1.100 kr. netto pr. måned - ansøg via Borger.dk, og husk at ændre oplysninger, hvis du får roomie eller lønforhøjelse. Endelig påvirker fagforening, a-kasse (ca. 90-500 kr./md.) og evt. sundhedsforsikring også din disponible indkomst, så indtast korrekte beløb på Skat.dk’s forskudsopgørelse for at undgå restskat.

Hvad koster det så at leve i København? En plads på kollegium starter omkring 2.700-4.200 kr. inkl. forbrug, ungdoms-/studiebolig 4.000-6.200 kr., mens et værelse i en delelejlighed typisk ligger på 5.000-7.500 kr. Cyklen er gratis i drift, men et Ungdomskort (zone 1-99) koster 647 kr./md.; kombinerer du Rejsekort og pendlerkort, lander de fleste under 400 kr. Madbudgettet svinger fra 1.600 kr. (discounthandling + food-waste-apps) til 2.800 kr. (kantine og takeaway et par gange om ugen). Læg hertil ca. 120 kr. for mobil, 85 kr. for streaming (ved delt abonnement), 80 kr. for indbo- og ulykkesforsikring, 250 kr. for fitness/kultur og 350-600 kr. pr. semester til studiebøger (billigere brugt). Summér posterne for at se, om du kan holde dig inden for de 8.500-10.500 kr. de fleste studerende i hovedstaden reelt har til rådighed pr. måned. Tjek altid SU.dk for satser, Borger.dk for boligstøtte, og din a-kasse/fagforening for kontingenter, så dit budget tager højde for de seneste tal.

Sådan bygger du dit SU-budget trin for trin

Det første skridt er at samle alle tal og sortere dem i fire hovedkategorier. Opret et ark i Google Sheets eller Excel, og indsæt fire overskrifter: Indtægter, Faste udgifter, Variable udgifter og Opsparing & buffer. Under Indtægter skriver du din SU (brutto og forventet nettobeløb), evt. SU-lån, det realistiske netto af dit studiejob (husk frikort og skattekort) samt estimeret boligstøtte. Under Faste udgifter noterer du alt, der er nogenlunde ufravigeligt måned for måned: husleje inkl. aconto-forbrug, internet/telefoni, indbo- og ulykkesforsikring, streaming- og musikabonnementer samt transportkort. Variable udgifter dækker mad, studiebøger, tøj, personligt forbrug, café/fritid og gaver - her er det en god idé at scrolle tre måneder bagud på kontoen for at finde dit reelle gennemsnit. Endelig sætter du en linje til Opsparing & buffer: 5-10 % af indkomsten til en nødkonto, plus målrettede puljer til fx rejser eller en ny computer.

Når kategorierne er på plads, omregner du alt til en månedlig størrelse, så dit budget bliver sammenligneligt med den månedlige SU-udbetaling. Årlige udgifter (fx licensfrie forsikringer eller kontingent til fagforening) divideres med 12, kvartalsvise regninger (el/gas, forsyning) divideres med 3 - læg derefter beløbene ind som «skyggeposter», så du ikke bliver overrasket, når regningen falder. Brug realistiske antagelser: læg 5-10 % til huslejen hvis din aconto-varme har vist sig at stige, og rund hellere dine variable udgifter op. Til sidst udregner du forskellen «Tilbage/Overtræk»; er tallet rødt, må du enten hæve indtægterne (flere timer på jobbet, SU-lån) eller skære i de variable poster. Et simpelt farvesystem (grøn/gul/rød) i arket giver hurtigt overblik over, hvor justeringerne skal ske.

For at vise hvor forskelligt et SU-budget i København kan se ud, får du her tre typiske scenarier (tal er ca.-niveauer i 2024-kroner, alle beløb er pr. måned):

Spar-klogt i København: konkrete greb der virker på SU

Bolig: Jo tidligere du skriver dig op på Ventilisterne.dk, kollegierneskontor.dk eller de enkelte kollegiers egne sider, jo hurtigere står du forrest, og prisen rammer typisk 2.500-4.000 kr. inkl. forbrug. Har du misset køen, så kig efter ungdoms- og studieboliger hos KAB, FSB og Boligforeningen 3B - her er huslejen ofte 4.000-5.500 kr. for etværelses med eget bad. Roomies i en delelejlighed kan presse huslejen ned til omkring 3.500-4.500 kr. per person, men sørg for skriftlig aftale om forbrug og depositum. Skal du rejse i praktik eller udveksling, så udnyt muligheden for lovlig fremleje (op til to år) og del depositum/udgifter med fremlejetageren. Husk endelig at søge boligstøtte via borger.dk - selv 300-1.000 kr. om måneden kan redde budgettet, især hvis du bor alene og har eget køkken.

Transport: København er flad - en brugt cykel til 1.000-1.500 kr. er det billigste “abonnement” du kan få. Kombinér den med Rejsekort med Ung til sporadiske ture (offpeak-rabatter giver 25-40 %), eller et Ungdomskort hvis du pendler mere end tre zoner dagligt (ca. 650-770 kr./md. betalt med SU-rabatten). Studerer du i byen men bor udenfor, så tjek pendlerkort over 8 zoner - særligt kombi-kortet (DSB + Metro + Movia) reducerer prisen markant når du rejser mere end 26 dage pr. måned. Husk at sætte “max-pris” på dit rejsekort, så du ikke betaler mere end et dagskort hvis du glemmer at tjekke ud.

Mad: Læg en ugeplan og køb stort ind én gang om ugen - Føtex Budget, Lidl og Netto har laveste kilopriser, mens kantineordninger på uni ofte giver et varmt måltid til 30-40 kr. Slå notifikationer til i Too Good To Go og Too Fresh for at hente overskudsmad til 20-35 kr., og del poserne med din roomie. Meld dig i et fælleskøb: fx bulk-indkøb af havregryn, ris og pasta sammen med studiegruppen sparer 15-25 %. Brug evt. et “kontant-budget” på MobilePay Box eller en ekstra konto: Overfør 1.200-1.500 kr. i starten af måneden og hold dig til det - når kassebeholdningen er nul, står menuen på havregrød.

Studierabatter & hverdagsøkonomi: Køb brugte bøger via pensum.dk eller Facebook-grupper og sælg dem videre efter eksamen - typisk 50 % besparelse. Tjek dit .edu/.ku.dk-login for gratis Microsoft Office, Adobe Creative Cloud til 160 kr./md. og Spotify/YouSee musik til halv pris. Kultur- og fitnessrabatter: Museer (statens kunstmuseum = gratis), biografklippekort hos Nordisk Film, og Fitify/Easyfit til ca. 189 kr./md. Del mobil- og el-aftaler i husstanden (familieabonnementer eller OK-el med samlerabat). Brug FB Marketplace og genbrugsapps til møbler og køkkenudstyr - ofte gratis ved afhentning. Undgå bank- og hævegebyrer: vælg en SU-konto med gratis Visa/Dankort og betal alt i kroner på MobilePay, så mister du ikke penge til valutagebyrer når du handler online.

Hold budgettet levende: værktøjer, skabelon og månedlig opfølgning

Vælg dit værktøj og sæt reglerne fra dag 1: Åbn et gratis regneark i Excel eller Google Sheets (kapitalindkomst.dk har en færdig SU-budget-skabelon du kan kopiere) eller brug en app som Spiir, Lunar Budget, Money Manager. Opret 4 hovedkategorier - Indtægter, Faste udgifter, Variable udgifter, Opsparing/Buffer - og giv hver konto et kort tagsnavn (fx “HUS”, “MAD”, “BOG”). Brug farver til at skelne mellem penge der allerede er “bundet” og penge der er “frie”. Sæt herefter automatiske overførsler op i netbanken: 1) den dag SU’en lander flyttes 10-15 % til en separat opsparingskonto, 2) dagen efter trækkes alle faste regninger via Betalingsservice, 3) det resterende beløb er din månedlige “lommepenge-konto”. På den måde lever budgettet uden at du skal holde øje hver dag.

Månedsreviewet (max 15 min.) holder dig på sporet: Download forbrugsposteringer fra din bank eller synkronisér appen og sammenlign Plan vs. Faktisk. Justér poster hvis du har fået flere vagter, flyttet bolig eller oplevet prisstigninger. Krydstjek skattekort & frikort (undgå restskat), søg befordringsfradrag hvis du pendler og noter frister for boligstøtte, SU-lån eller kollegie-lejekontrakt. Se til sidst på to nøgletal: Opsparingsrate = Opsparing / Indtægt (sigte efter 10 %+) og Burn rate = Forbrug / Antal dage (giver dagligt “forbrugs­loft”). Næste måneds mini-tjekliste: • opdatér regnemodellen ved ændret SU-sats • book cykelservice eller forny transportkort • planlæg madplan ud fra kommende eksamensperioder • gennemgå streaming- og mobilabonnementer • sæt mål for hvor meget du vil have stående på bufferkontoen ved semesterets slutning. På den måde er dit SU-budget ikke et dokument - det er et levende værktøj, der hjælper dig med at træffe bedre valg hver eneste måned.