Hvordan fordeler du børne- og ungeydelsen i budgettet?

Hvordan fordeler du børne- og ungeydelsen i budgettet?

Hvad sker der egentlig med børne- og ungeydelsen, når den tikker ind på kontoen? Forsvinder den stille og roligt i de daglige udgifter – eller bliver den forvandlet til fremtidige muligheder for dit barn? På Kapitalindkomst.dk viser vi dig, hvordan du kan få hver eneste krone til at arbejde strategisk i familiens budget.

Når ydelsen udbetales, står du med et valg: Skal pengene dække institution, tøj og fritidsaktiviteter her og nu – eller skal de investeres i kørekort, efterskole og studiebolig om ti år? Den rigtige fordeling kræver mere end mavefornemmelser; den kræver en plan.

I denne artikel guider vi dig trin for trin: Fra at forstå satser og regler til at sætte procenter på hver udgiftspost, oprette smarte underkonti og sikre den langsigtede opsparing uden skattemæssige overraskelser. Undervejs peger vi på faldgruberne og giver konkrete værktøjer, så du kan lære at tjene penge på dine penge – også når pengene er øremærket de yngste familiemedlemmer.

Er du klar til at gøre børne- og ungeydelsen til en nøglespiller i familiens økonomi? Lad os komme i gang.

Kend børne- og ungeydelsen: satser, udbetaling og regler

Børne- og ungeydelsen – ofte forkortet BUG – er et skattefrit tilskud fra det offentlige, som skal sikre, at alle børn i Danmark får del i familiens økonomi. Ydelsen følger barnet fra fødslen og frem til dagen før det fylder 18 år, hvorefter udbetalingen stopper automatisk.

Sådan er ydelsen opbygget

Satserne bliver reguleret årligt pr. 1. januar. Tjek altid de nyeste tal på borger.dk eller skat.dk.

Grundregler – Det skal du vide

1. Skattefrihed: Ydelsen er ikke skattepligtig for hverken barn eller forældre. Den indgår derfor ikke i din personlige indkomst på årsopgørelsen.
2. Betingelse om barnets bedste: Midlerne skal komme barnet til gode – fx tøj, pasning, fritid, opsparing eller andre formål, der relaterer sig direkte til barnets behov.
3. Automatisk udbetaling: Pengene indsættes på den forælders NemKonto, som har fået tildelt ydelsen (som udgangspunkt moren, medmindre I aktivt har valgt andet).
4. Indkomstregulering: Har I samlet indkomst over et vis loft (1. år før udbetalingsåret), kan ydelsen nedsættes gradvist. Grænsen er 842.100 kr. i 2024 og reguleres årligt.
5. 18-årsgrænsen: Udbetalingen stopper måneden før barnets 18-års fødselsdag, uanset om barnet stadig går i gymnasiet eller bor hjemme.
6. Bopæl og ophold: Barnet skal have folkeregisteradresse i Danmark og opholde sig her for at være berettiget.

Hvorfor er det vigtigt i dit budget?

Bug-ydelsen er en af de få faste poster, der er øremærket barnet og ikke behøver modregnes i skat. Når du kender satserne og betalingsdatoerne, kan du:

• Planlægge kontante børneudgifter (institution, fritidsaktiviteter, abonnementer) uden at belaste resten af husstandens likviditet.
• Opbygge en systematisk børneopsparing eller investeringsportefølje, mens barnet er lille.
• Skabe gennemsigtighed mellem forældre, især ved delt bopæl, så ingen føler, at midlerne “forsvinder” i husstandens daglige forbrug.

Når du først har styr på rammerne, er næste skridt at bestemme hvordan pengene skal fordeles – det tager vi fat på i næste afsnit.

Vælg en fordelingsnøgle: fra principper til procenter

Før du sætter automatiske overførsler op, er det en god idé at vælge en fordelingsnøgle, så hele familien ved, hvor pengene lander. Her er en enkel 5-sporet model, du kan tilpasse efter økonomi, værdier og barnets alder:

Sådan bruger du modellen i praksis

1. Vælg en procentsats inden for spændet for hver post.
2. Gør procenterne konkrete: regn dem om til kroner for næste udbetaling.
3. Opret fem underkonti eller kuverter – én til hver post.
4. Læg planen ind i netbanken som automatiske overførsler.

Justering til forskellige økonomier

Hvis budgettet er stramt

• Skru opsparingen midlertidigt ned til fx 20 %, men undgå at røre den helt – tid er den vigtigste faktor for afkast.
• Saml “Tøj & løbende forbrug” og “Lommepenge & oplevelser” til én 20 %-pulje, så færre konti skal fyldes.
• Prioritér en buffer på minimum 5 %. Den forhindrer, at uforudsete regninger vælter hele børnebudgettet.

Hvis der er økonomisk overskud

• Løft opsparingen til toppen af intervallet (40 %) og brug evt. 10 % ekstra fra jeres egen løn til samme konto.
• Udvid oplevelseskontoen til 10 % og brug den aktivt til fælles familie­oplevelser – ikke kun “ting”.
• Overvej at etablere to opsparingsspor: et sikkert (børneopsparing) og et mere offensivt (ETF’er i depot til barnets myndigheds­dag).

Regelmæssig finpudsning

Satser, behov og barnets alder ændrer sig. Afsæt derfor hvert år i januar (når de nye satser træder i kraft) 30 minutter til at:

• Opdatere procenter og beløb.
• Tjekke om faste udgifter er steget (fx institutionstakster).
• Rebalancere opsparingskontoen, så fordelingen stadig matcher jeres mål.

På den måde bliver børne- og ungeydelsen et gennemskueligt og stabilt værktøj i hele familiens budget.

Gør det operationelt: konti, kuverter og automatisering

Det første skridt er at give hver kategori sin egen “parkeringsplads”, så pengene aldrig ender i den almindelige husholdningsøkonomi.

• Underkonti i netbanken: De fleste banker giver mulighed for 3-5 gratis underkonti.
  Navngiv dem fx “Børne – Faste udgifter”, “Børne – Tøj & Udstyr”, “Børne – Opsparing”, “Børne – Buffer”, “Børne – Lommepenge”.
• Kuvert- eller “potte”-funktionen i mobilbank: Jyske Bank, Lunar, Nykredit m.fl. tilbyder digitale kuverter inde i én konto – praktisk, hvis du vil undgå mange kontonumre.
• Fysiske kuverter: Har du kontanter til lommepenge eller småindkøb, kan du stadig lave klassiske papirkuverter og lægge dem i en mærket boks.

2. Automatisér fordelingen på udbetalingsdagen

Børne- og ungeydelsen lander automatisk fra Udbetaling Danmark på din NemKonto. Sådan sikrer du, at pengene fordeles med det samme:

1. Find udbetalingsdatoen i din borger.dk-postkasse eller i netbanken.
2. Opret stående ordrer i netbanken dagen efter udbetalingen.
   Eksempel: Modtager du 4.500 kr. i kvartalet for et barn på 0-2 år, og din fordelingsnøgle er 35 % / 20 % / 35 % / 5 % / 5 %, så opsæt fem overførsler:
   – 1.575 kr. til “Faste udgifter”
   – 900 kr. til “Tøj & Udstyr”
   – 1.575 kr. til “Opsparing”
   – 225 kr. til “Buffer”
   – 225 kr. til “Lommepenge & Oplevelser”
3. Tjek efter 24 timer, at alle beløb er landet rigtigt. Derefter kører systemet automatisk hver måned/kvartal.

3. Planlæg sæsonudgifter i god tid

Nogle udgifter er store men forudsigelige. Brug enten et regneark eller en kalender-notifikation til at estimere dem, og træk dem fra de relevante “potter”.

4. Hold styr på forbruget – Tjeklister og apps

Uanset om du er Excel-entusiast eller helst vil styre alt på mobilen, findes der værktøjer som gør opfølgningen nem:

• Tjekliste (print eller digital)
  Månedlig rutine:
  1. Log på netbanken og bekræft saldo på hver kuvert.
  2. Før “brugte beløb” fra tøj, abonnementer osv. i din liste.
  3. Juster fordelingsprocenter, hvis én kuvert slår bund.
• Gratis apps
  • Spiir – Danske bankfeeds, kategoriserer poster automatisk.
  • MyMonii – Lommepenge- og opgavesystem, hvor barnet selv kan følge beløb.
  • Pengeklog – Simpel kuvertbudget på dansk (iOS/Android).
  • Lunar & Revolut – “Spaces”/“Pockets” som digitale kuverter.
  • YNAB – Betalt, men kraftig “zero-based” kuvertmetode (engelsk).
• Regneark – Google Sheets-skabeloner giver dig fuld kontrol og historik.
  Download en gratis skabelon på kapitalindkomst.dk/ressourcer.

Nøgleordet er automatisering: Når først konti, overførsler og påmindelser er sat op, kan du nøjes med få minutters månedligt tjek – og sikre, at børne- og ungeydelsen rent faktisk går til barnet og til fremtiden.

Tænk langsigtet: børneopsparing, investering og skat

Den del af børne- og ungeydelsen, du vælger at parkere til det langsigtede perspektiv, er selve fundamentet for barnets økonomiske start på voksenlivet. Nedenfor finder du en praktisk gennemgang af muligheder, skat og typiske faldgruber – så du kan træffe velinformerede beslutninger.

Klassisk børneopsparing – Den skattefri grundpille

• Hvad er det? En kontotype med statsgaranteret skattefrihed på afkastet, som tilbydes af alle banker.
• Indbetalingsloft: Max. 6.000 kr. pr. år og 72.000 kr. i alt.
• Binding: Kontoen skal løbe minimum 7 år og kan tidligst udbetales, når barnet fylder 14 år (senest 21 år).
• Investering: Mange banker lader dig vælge mellem rente, puljeordning eller værdipapirdepot. Overvej lavpris­fonde (ETF’er eller indeksfonde), da de lave omkostninger øger det skattefri afkast.
• Fordele: Skattefrit afkast, enkel administration, pengene er juridisk barnets.
• Ulemper: Loftet på 72.000 kr., binding og ofte højere gebyrer i traditionelle puljer.

Frie midler & investeringskonto i barnets navn – Fleksibel, men skattepligtig

Bemærk gave- og rådighedsreglerne: Forældre kan årligt give barnet op til ca. 71.500 kr. (2024) skattefrit. Så længe gaven er uden rådighedsforbehold (barnet ejer pengene, og kontoen står i barnets navn), beskattes afkastet hos barnet. Hvis du derimod fortsat disponerer over midlerne, risikerer du, at afkastet beskattes hos dig som forælder.

Vælg risikoprofil – Alder som pejlemærke

Reglen er enkel: Jo længere tid der er til pengene skal bruges, desto større andel kan placeres i aktier.

1. 10+ år til formålet: 80 % globale aktier / 20 % obligationer.
2. 5-10 år: 60 % aktier / 40 % obligationer.
3. <5 år: Højst 20-30 % aktier, resten korte obligationer eller bank.

Undervejs kan du automatisk nedtrappe risikoen – mange platforme tilbyder livscyklusfonde, som gør det for dig.

Hold øje med omkostningerne

• ÅOP på fonde: Sigt mod <0,5 %. Høje omkostninger æder en stor del af renters rente-effekten.
• Kurtage og depotgebyrer: Netbanker som Nordnet, Saxo og Lunar Invest tilbyder børnedepoter uden løbende depotgebyr.
• Valutaveksling: Ved køb af udenlandske ETF’er er vekselgebyrer en skjult dræner. Brug muligheden for DKK-baserede fonde, hvis prisen er rimelig.

Øremærk pengene – Motivation og struktur

Visualisér formålet, så både du og barnet senere kan se meningen:

• Kørekort & første bil – typisk 20-40.000 kr.
• Efterskole – 30-80.000 kr. afhængigt af tilskud.
• Udlandsstudier eller flytte-hjemmefra-fond – 50-100.000 kr.

Et konkret mål gør det lettere at holde fingrene fra kontoen, når forbruget strammer i hverdagen.

Skattemæssige faldgruber at undgå

• Forældrebeskatning: Hvis barnet ikke reelt ejer midlerne, eller du hæver fra kontoen til egne formål, kan SKAT kræve afkastet beskattet hos dig.
• Fritidsjob + afkast = topskat? Kombineres børneopsparingens afkast med barnets løn, kan barnets personfradrag opbruges hurtigere. Ved store investeringer kan en klassisk børneopsparing (skattefri) være en god ventil.
• Lagerbeskatning uden kontanter: Investerer du i ETF’er på en almindelig investeringskonto, beskattes kun realiserede gevinster. På Aktiesparekontoen sker lagerbeskatning årligt, så sørg for likviditet til at betale skatten.

Miniplan: Sådan kommer du i gang på 30 minutter

1. Log ind i din netbank og opret en børneopsparing; sæt automatisk overførsel (fx 1.500 kr. pr. kvartal).
2. Opret et børnedepot med frie midler; køb en global indeksfond hver gang ydelsen tikker ind, fx via månedsopsparing.
3. Læg en risikostyrings­påmindelse i kalenderen hvert år på barnets fødselsdag: tjek fordeling og omkostninger.
4. Gem et simpelt regneark/google-sheet med kolonnerne: Indbetaling, Dato, Markedsværdi, Mål (kørekort, efterskole…), Skatteforhold.

Når du kombinerer børneydelsen med en gennemtænkt, skatteeffektiv opsparing, giver du dit barn både middel og mental kapital til det første store økonomiske spring.

Særlige situationer, justering og faldgruber

Når budgettet møder virkeligheden, dukker der hurtigt særlige omstændigheder op, som kan udfordre den ellers veltilrettelagte fordelingsnøgle. Her er de vigtigste områder at være opmærksom på – og konkrete råd til at holde styr på både kroner, kommunikation og kontinuitet.

1. Deleforældre: Gør aftalerne krystalklare

1. Lav en samlet oversigt
   Opret et delt regneark (fx i Google Sheets), hvor indbetalinger og udgifter registreres løbende. Begge forældre kan følge med i realtid, og der er ingen tvivl om, hvor pengene går hen.
2. Fordel udgifternes ejer
   Beslut fra start, hvilke poster – fx institution, sport eller medicin – I hver især hæfter for. Brug gerne børne- og ungeydelsen som fælles “pulje” til børnebestemte udgifter, mens husholdning forbliver individuelt.
3. Sæt faste overførsler op
   Når ydelsen lander, automatisér en overførsel til en separat børnekonto, som I begge har adgang til. Det minimerer friktion og risiko for, at midlerne forsvinder i hverdagens øvrige udgifter.
4. Tag kvartalsvise check-ins
   Brug fx videosamtale til at gennemgå saldo, kommende sæsonudgifter og eventuelle ændringer (skift af institution, nyt fritidsbehov). Et fast format mindsker misforståelser.

2. Når barnet selv tjener penge

Får barnet et fritidsjob, ændrer økonomien sig. Overvej denne tretrinsmodel:

1. Fast procent til egen opsparing – fx 20-30 % af lønnen kanaliseres til samme investeringskonto som den ydelse-finansierede opsparing. Barnet lærer, at egen indsats også vokser pengene.
2. Match lommepengene – I kan vælge at reducere eller helt afskaffe ydelses-finansierede lommepenge, hvis barnet nu har “egen indtjening”. Alternativt kan I matche beløb (for hver tjent 100 kr. giver I 50 kr.).
3. Skatte-klarhed – Sørg for at barnet får udfyldt forskudsopgørelse og udnyttet sit personfradrag, så unødige restskatter undgås.

3. Løbende justering: Når satser eller behov ændrer sig

4. Klassiske faldgruber – Og hvordan du undgår dem

• Ingen øremærkning
  Ydelsen ryger på hovedkortet sammen med lønnen og forsvinder i dagligdagens forbrug. Løsning: Dedikeret underkonto + automatisk split.
• Husholdningssumpen
  Børneposten bruges til el-regning eller streamingtjenester. Løsning: Skarp kontoopdeling – gerne “kun kort til børn” til tøj, aktiviteter m.m.
• Manglende buffer
  Hele ydelsen bruges måned-til-måned; når brillen knækker eller sportsturen opstår, er der intet at gribe til. Løsning: 5-10 % buffer som minimum.
• Ingen revision
  Fordelingsnøglen passer til en 4-årig, men anvendes stadig når barnet er 12. Løsning: Lav en kalenderpåmindelse til årligt servicetjek.

5. Sæt en årlig serviceaftale i kalenderen

Afhold en “økonomi-MOT” i familien hvert år – gerne i forbindelse med nyt budget for hjemmet. Gennemgå:

1. Seneste års forbrug pr. kategori
2. Opsparingsgrad og afkast
3. Fremtidige milepæle (efterskole, konfirmation, kørekort)
4. Eventuelle justeringer i procenter eller praksis

Afslut mødet med at opdatere automatiske overførsler, så næste kvartals udbetaling allerede følger den nye plan. På den måde bliver børne- og ungeydelsen ved med at arbejde for jer – og for barnet.