Du kender følelsen: Dankortet glider gennem terminalen i supermarkedet, og beløbet er igen højere, end du havde regnet med. “Er det virkelig blevet så dyrt at købe ind?” spørger du dig selv på vej hjem med poserne. 2025 er lige om hjørnet, priserne har taget elevatoren - og det rejser det evige spørgsmål: Hvad er et realistisk madbudget pr. person i det nye år?
På kapitalindkomst.dk har vi sat os for at give dig et konkret svar. Vi kombinerer de nyeste tal fra Danmarks Statistik, EU’s HICP og dagligvarebranchens egne prisbarometre med håndgribelige eksempler fra helt almindelige husholdninger. Resultatet er en artikel, der ikke bare serverer tørre tal, men giver dig praktiske trin, casebudgetter og sparetips, så du kan lande på et madbudget, der passer til netop din livsstil - uanset om du er studerende på SU, travl børneforælder eller vegetar på jagt efter økologiske råvarer.
Glæd dig til at få:
- Et overblik over prisniveauet i 2025 - og hvordan inflationen rammer indkøbskurven.
- Indsigt i de faktorer, der driver forskellene mellem et stramt og et luksuriøst madbudget.
- En trin-for-trin guide, der hjælper dig med at finjustere dit eget forbrug - uden at gå på kompromis med sundhed eller smag.
- Konkrete eksempelbudgetter og en tjekliste, du kan bruge allerede fra næste indkøbstur.
Har du lyst til at tage styringen over dine madudgifter - og måske finde penge til opsparing eller oplevelser i stedet? Så læs videre. Dit 2025-budget begynder her.
Overblik: Hvad koster mad i 2025? Realistiske intervaller og kilder
Hvad indgår i tallet “madbudget”? I denne artikel dækker madbudgettet alle dagligvarer, basisvarer, frugt & grønt, brød, mejeri, kød/fisk/planteproteiner samt ikke-alkoholiske drikke, som du køber i supermarkedet eller hos gårdbutikken til eget forbrug derhjemme. Følgende poster er bevidst udeladt: rengørings- og husholdningsartikler, personlig pleje, kosttilskud, alkohol, takeaway/restaurantbesøg, kantineordninger og måltidskasser. Afgrænsningen gør tallene sammenlignelige - men husk at justere, hvis din egen husholdning placerer f.eks. vin eller færdiglavede måltider under “mad”.
Prisniveauet i 2025 - kilder og antagelser
Ifølge Danmarks Statistik lå fødevareprisindekset (DFI) i december 2024 9,6 % højere end to år tidligere, mens EU’s harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) peger på en forventet å/å inflation for fødevarer på ca. 3,1 % i 2025. Vi anvender:
- Seneste DFI-tal (okt. 2024) som basispris.
- En konservativ inflationsforventning på 2,5 - 3,5 % for 2025.
- Listepriser fra de fem største kæder (Coop, Salling, Lidl, Rema, Aldi) indsamlet jan. 2025.
Realistiske spænd pr. person pr. måned i 2025
Livsstil / Kostmønster | Lavt niveau* | Gennemsnit | Højt niveau |
---|---|---|---|
Studerende / discountfokus | 1 500 kr. | 1 800 kr. | 2 100 kr. |
Balanceret “hverdagskost” | 1 900 kr. | 2 400 kr. | 2 900 kr. |
Økologisk & kødreduceret | 1 800 kr. | 2 600 kr. | 3 200 kr. |
Protein-/fitnessfokus | 2 200 kr. | 2 900 kr. | 3 600 kr. |
Tallene inkluderer en 5 % buffer til prisudsving og er per capita efter eventuelle stordriftsfordele (fx deles en børnefamilies samlede kurv på antal personer). Skal du lægge takeaway, vin eller måltidskasser oveni, må du typisk tilføje 400-1 000 kr. pr. person. Tabellen kan bruges som pejlemærke, før du dykker ned i dine egne kontoudtog.
Hvad driver forskelle i madbudgettet? Fra husstandsstørrelse til kostvalg
1) Husstandsstørrelse og stordriftsfordele: Jo flere munde, desto lavere gennemsnitspris pr. person, fordi basisvarer som olie, ris og toiletpapir kan købes i større pakker uden at mængden af spild nødvendigvis vokser tilsvarende. En enlig betaler typisk 15-25 % mere pr. kilo for den samme varekurv end en familie på fire, mens to voksne ofte ligger midt imellem.
2) Geografi: Bor du i indre København, Aarhus C eller Aalborg Midtby, er prisskiltet i supermarkederne 5-10 % højere sammenlignet med discountkæder i provinsen, og adgangen til prispres fra lavpriskæder samt gårdbutikker påvirker også udgiften. 3) Portionsstørrelser og aktivitetsniveau: En kontoransat med stillesiddende arbejde har naturligt lavere kaloriebehov end en håndværker eller elitesportsudøver; forskellen kan let udgøre 500-1 000 kcal pr. dag og dermed 400-600 kr. pr. måned.
4) Sæsonudsving: Æbler, rodfrugter og kål er billige om efteråret, mens tomater og bær topper i pris midt på vinteren. Ifølge Danmarks Statistik varierer prisen på friske grøntsager i 2024-25 op til 40 % fra lav- til højsæson, hvilket slår direkte igennem på et månedligt budget.
5) Kostvalg: Kødholdige menuer koster typisk 25-35 kr. mere pr. dag end plantebaserede, mens konsekvent økologisk indkøb kan lægge yderligere 15-20 % oveni. Tilføjes glutenfri, laktosefri eller FODMAP-produkter, stiger prisen yderligere, da specialvarer har mindre volumen og højere avance. 6) Convenience-grad: Færdigretter, skårede salater og portionspakkede snacks kan fordoble kiloprisen-og når blot 20 % af indkøbskurven består af convenience, anslås et merforbrug på 350-500 kr. pr. person pr. måned. 7) Udespisning, kantine og måltidskasser: Hver caféfrokost eller take-away svarer groft til 2-3 hjemmelavede måltider; benytter du måltidskasse én gang om ugen, ligger prisen typisk 15-25 % over egen indkøbsløsning, men kan være konkurrencedygtig i storbyer med høje detailpriser. 8) Madspild og indkøbsvaner: Danskernes gennemsnitlige madspild er 15-20 % af de indkøbte fødevarer; reduceres spildet til 5 %, frigives 250-400 kr. pr. måned for en husstand på to. Planlægning, indkøbsliste, fryserplads og bevidst lagerrotation er derfor centrale nøgler til at holde budgettet i 2025.
Sådan fastsætter du dit personlige madbudget: trin for trin
Trin 1: Kortlæg dit nuværende forbrug. Gem alle dagligvare- og madrelaterede transaktioner i min. 4 uger via netbank-export eller en kvitterings-app som Spiir, MitOverblik eller Dina. Sørg for at skelne mellem mad og øvrige husholdningskøb (rengøring, toiletartikler osv.). Trin 2: Kategorisér hver udgift direkte i arket eller appen - brug fem simple labels: Basisvarer (ris, pasta, mel), Friskvarer (frugt, grønt, mejeri), Proteiner (kød, fisk, bælgfrugter), Snacks/kaffe/øvrigt og Udespisning/kantine. Denne struktur gør det senere nemt at se, hvor der er mest at hente.
Trin 3: Regn et gennemsnit og læg en buffer. Del de samlede fire ugers udgifter med 28 for at få et dagligt niveau, eller divider med fire for et ugebeløb. Gang herefter med 4,33 for at få et estimat pr. måned (gennemsnitlig antal uger). Læg 5-10 % oveni som prisbuffer - det absorberer typiske udsving i råvarepriser og kampagner, så budgettet holder, selv hvis inflationen tager fart. Eksempel: 1 850 kr./måned × 1,05 ≈ 1 940 kr. som realistisk loft.
Trin 4: Sæt mål og justér efter dine værdier. Vil du spise mere økologisk, have flere kødfrie dage eller bare nedbringe madspild? Sæt konkrete, målbare delmål (fx “max. 25 % af budgettet på kød” eller “kun én takeaway pr. uge”). Trin 5: Planlæg og følg op. Lav en ugemenu, skriv en indkøbsliste i Google Keep eller Minetilbud, og tjek dit køleskab før du handler. Brug lagerstyring (fx en magnetisk whiteboard-liste på køleskabet) til at holde styr på hvad der allerede er hjemme, og scan kvitteringer direkte ind i din app for løbende status.
Trin 6: Opdater kvartalsvist. Følg Danmarks Statistiks seneste fødevareprisindeks eller tjek supermarkedernes prisfakta hvert kvartal. Justér budgettet, hvis dine faktiske udgifter afviger mere end ±5 %, eller hvis målsætningerne ændrer sig (fx ny kostplan eller ændret husstandsstørrelse). På den måde forbliver dit madbudget levende og modstandsdygtigt over for både inflation og livsstilsændringer - præcis hvad der skal til for at holde økonomien sund i 2025.
Eksempelbudgetter og konkrete sparetips for 2025
Hvordan ser et realistisk månedsbudget ud i 2025? Tabellen nedenfor viser fem illustrative cases ‑ alt omregnet til kr. pr. person. Tallene bygger på Danmarks Statistiks fødevareprisindeks (fremskrevet med 4 % inflation for 2024-25) samt stordrifts-antagelser for flermandshusstande.
Case | Måned | Uge | Dag | Nøgleantagelser |
---|---|---|---|---|
Studerende, storby (kollegieværelse) | 1.700 kr. | 390 kr. | 56 kr. | Billige supermarkeder, 2 færdigretter/uge, intet økologi |
Enlig, provinsen | 2.000 kr. | 460 kr. | 66 kr. | Flere hjemmelavede måltider, 25 % øko, små stordriftstab |
Par uden børn (pr. person) | 1.800 kr. | 415 kr. | 59 kr. | Stordrift + madplan, 3 × ud at spise pr. måned |
Børnefamilie 2+2 (gennemsnit pr. person) | 1.700 kr. | 390 kr. | 56 kr. | Børneportioner, storindkøb, 1 måltidskasse/uge |
Vegetar/vegansk single | 1.600 kr. | 370 kr. | 53 kr. | Kødfri, fokus på tørvarer & sæson-grønt, 40 % øko |
Kategori | Standardkost | Vegetarisk | Børnefamilie |
---|---|---|---|
Basis (ris, pasta, mel, konserves) | 25 % | 30 % | 23 % |
Frisk frugt & grønt | 20 % | 25 % | 22 % |
Protein (kød/fisk/æg/linser) | 30 % | 18 % | 28 % |
Mejeri/plantedrik | 10 % | 12 % | 11 % |
Snacks, kaffe & sødt | 5 % | 6 % | 8 % |
Øvrigt (krydderier, olie, is etc.) | 10 % | 9 % | 8 % |
- Måltidsplanlægning + indkøbsliste: spar 8-12 % ved at undgå dobbeltkøb og spontan take-away.
- Færre impulskøb: handl én gang om ugen efter frokost - gennemsnitligt minus 150 kr./md. (3-5 %).
- Sæson & frost: byt tomat, agurk & bær uden for sæson ud med frost/grønt ➔ 80-120 kr./md.
- Kødfri dage (2×/uge): reducer protein-posten med 150-200 kr./md. (op til 10 %).
- Storindkøb + restemad: lav dobbeltportioner og frys ➔ 5-8 % mindre madspild.
- Mindre convenience: skift 4 færdigretter/uge til hjemmelavede ➔ ca. 250 kr./md.
- Prisbevidst butiksvalg: kombiner discount + månedlig tur til grænse/netbutik ➔ 5-7 %.
Typiske snubletråde er “småbeløb” som to-go-kaffe, kioskkøb og overskud af økogrønt, der når at blive slattent. Brug skemaet her, hver gang du justerer budgettet:
- Opdater sidste 3 måneders faktiske forbrug.
- Tjek om priserne er steget: læg 5 % buffer.
- Marker top-5 poster (kr./md.) og vælg én konkret handling pr. post (f.eks. ét ekstra kødfri måltid).
- Sæt ny loftsgrænse i mobilbanken & aktiver notifikationer.
- Evaluér om en måned - justér og gentag.