Category Archive Guides og Tips

6 gratis værktøjer til beregning af renter

Hvor meget koster det egentlig at låne – eller hvor hurtigt kan din opsparing vokse? Hvis du nogensinde har siddet med en online lommeregner og følt dig i tvivl om, hvad der gemmer sig bag tallene, er du langt fra den eneste. Renteformler kan virke som tør teori, men de har meget konkrete konsekvenser for din økonomi: Én procent fejl i beregningen kan betyde tusindvis af kroner spildt eller tjent over lånets løbetid.

I denne guide dykker vi ned i seks gratis værktøjer, der gør det nemt at regne på alt fra simpel rente til renters rente, og fra bolt-on-afdrag til ÅOP-beregninger. Vi viser dig, hvordan du vælger det rigtige værktøj, undgår de klassiske faldgruber – og ikke mindst får dokumenteret dine beregninger, så du kan træffe skudsikre beslutninger om lån, investering og opsparing.

Uanset om du er første­gangskøber, ivrig småinvestor eller blot nysgerrig på at optimere din privat­økonomi, så er der store gevinster ved at bruge de rigtige digitale værktøjer. Læs med, og bliv klædt på til at lade tallene arbejde for dig – i stedet for omvendt.

Vælg det rigtige værktøj: behov, funktioner og begreber

Når du vil regne på renter – hvad enten det gælder et boliglån, en studiegæld eller opsparing – er første skridt at vælge det rigtige værktøj. Et godt værktøj giver ikke bare tal, men skaber overblik og gør det nemt at sammenligne scenarier. Derfor er det afgørende, at du forstår de grundlæggende rente-begreber og ved, hvilke funktioner der er “need-to-have” og hvilke der blot er “nice-to-have”.

Centrale begreber, du bør kunne slå op i værktøjet:

• Simpel rente – rente beregnet kun på hovedstolen.
• Renters rente (compound interest) – rente af både hovedstol og tidligere tilskrevne renter.
• Effektiv rente / ÅOP – den samlede årlige omkostning inkl. gebyrer og kapitaliseringsfrekvens.
• Løbetid – hvor længe lånet/opsparingen løber; styrer effekten af renters rente.
• Betalingshyppighed – månedlig, kvartalsvis eller årlig betaling/tilskrivning.
• Afdrag (amortisering) – hvor meget af ydelsen der går til at reducere saldoen.

Et værktøj, der eksplicit lader dig ændre disse parametre, giver langt større præcision – især når du sammenligner produkter fra forskellige banker eller investeringsplatforme.

Valgkriterier, der adskiller gode og middelmådige renteberegnere:

• Fleksibilitet: Kan du tilføje variabel rente eller rentehop undervejs?
• Ekstra indbetalinger: Understøttes lump-sum eller faste ekstra afdrag?
• Eksport/print: CSV-, PDF- eller regnearks-eksport til dokumentation og revisor.
• Sprog & DK-kontekst: Danske kroner, dansk ÅOP-definition og evt. skattemoduler.
• Reklamer & tracking: Gratis værktøjer kan være tunge på annoncer – tjek om de forringer brugbarheden.
• Privatliv: Indtaster du følsomme data? Så skal værktøjet være HTTPS-krypteret og uden tredjeparts-sniffer.

Kombinationen af ovenstående afgør, om værktøjet kan bruges til hurtige “back-of-the-envelope” beregninger eller til seriøse låne-/investeringsbeslutninger.

Et godt tommelfinger­råd er at matche dit behov med et værktøjs styrker: Er du gør-det-selv-typen, der vil eksperimentere med flere scenarier, er et regneark uundgåeligt; har du blot brug for en hurtig kontrol af ÅOP, kan en simpel web-beregner være nok. Brug altid mindst to uafhængige værktøjer for at validere dine resultater, og gem beregningen (skærmbillede, PDF eller fil) – så har du dokumentationen, hvis banken eller revisor stiller spørgsmål senere.

6 gratis værktøjer til beregning af renter (vores anbefalinger)

1) Google Sheets / Excel Online – Gratis regneark i browseren med de klassiske finans-funktioner FV, PMT, NPER, RATE m.fl. Fordele: fuld fleksibilitet, kan gemme scenarier, kurver og diagrammer, understøtter både danske og internationale talformater. Ulemper: kræver lidt formel-kendskab og manuel opsætning af tidsakse og afdragsskema. Bedst til: dig, der vil lave avancerede “hvad-hvis”-modeller eller integrere flere lån/opsparinger i samme fil. ‑- 2) Calculator.net – Interest / Compound Interest – Lynhurtige web-formularer til simpel og sammensat rente. Fordele: super enkel brugerflade, viser både grafer og tabeller, kan udskrives som PDF. Ulemper: reklamefinansieret, ingen mulighed for at gemme. Bedst til: et hurtigt overblik over vækst i en opsparing eller omkostning på et kort lån. ‑- 3) Bankrate – Loan / Amortization Calculator – Populær amerikansk lånberegner med detaljeret amortiseringsplan. Fordele: viser total rente, tidslinje og mulighed for ekstra afdrag. Ulemper: bruger US-terminologi (APR i stedet for ÅOP), scroll-tung side med affiliate-links. Bedst til: forstå, hvordan månedlige afdrag og ekstra indbetalinger påvirker restgælden.

4) NerdWallet eller Investopedia – Savings / Investment Calculator – Begge portaler tilbyder grafiske beregnere målrettet opsparing til f.eks. pension eller børneopsparing. Fordele: pæne visualiseringer, forklarende tooltip-tekster og artikler, der sætter tallene i kontekst. Ulemper: faste felter (f.eks. årlig i stedet for månedlig indbetaling) og ingen eksportfunktion. Bedst til: nybegynderen, der vil se effekten af renters rente på længere sigt. ‑- 5) Moneychimp – Compound Interest Calculator – Minimalistisk side fra matematik-entusiaster. Fordele: ultra-hurtig, ingen cookies eller reklamer, giver tabel for hvert år. Ulemper: ingen DKK-symbol, begrænset til én indbetalingstype ad gangen. Bedst til: når du bare skal tjekke, hvor meget 50.000 kr. vokser til om 15 år ved x %. ‑- 6) WolframAlpha – “Beregnings-Google” hvor du kan skrive naturlige forespørgsler som “compound 3.4% monthly for 7 years on 25 000”. Fordele: enorm formel-motor, understøtter variable renter og viser alle delresultater. Ulemper: gratisversionen begrænser antallet af forespørgsler per dag, ingen gem-knap. Bedst til: spontane “hvad nu hvis renten stiger til 5 % fra år 3?”-scenarier, når hastighed er vigtigere end layout.

Sådan får du mest ud af værktøjerne: trin, tjekliste og faldgruber

Trin-for-trin-workflow: Start med at definere hvad du vil beregne (f.eks. fremtidig opsparing eller restgæld på et lån), og saml alle tal i ét ark eller dokument. Oversæt derefter den nominelle årlige rente til den periode, dit værktøj arbejder med – f.eks. 0,5 % pr. måned i stedet for 6 % p.a. ved månedlig beregning. Vælg den rigtige compounding-frekvens (månedlig, kvartalsvis, årlig), og fastsæt løbetid og betalingshyppighed. Hvis du planlægger ekstra indbetalinger, så indtast dem som særskilte rækker eller kolonner, så du kan slå dem til og fra efter behov. Afslut med et hurtigt sanity-check: stemmer saldoen i starten og enden af perioden med det forventede? Hvis ikke, er det oftest en periode- eller rentefejl.

• Tjekliste før du trykker “Beregn”:
• Tilpas rentesats til periode (APR/12 ved månedlige rater, APR/4 ved kvartalsrater).
• Vælg korrekt compounding; renters rente virker kun, hvis frekvensen er sat rigtigt.
• Indregn alle gebyrer og omkostninger i ÅOP-feltet eller som ekstra kolonne.
• Model­ler ekstra afdrag (manuel linje i regneark eller “Extra payment”-felt i lånekalkulator).
• Tjek afrundinger: låneværktøjer runder ofte til nærmeste øre; små afvigelser kan vokse.
• Skift mellem variabel og fast rente for at se følsomhed – især relevant ved boliglån.

Undgå faldgruberne – og dokumentér: Brug altid mindst to uafhængige værktøjer til at bekræfte nøgletal; Google Sheets + en online-kalkulator fanger 9 ud af 10 tastefejl. Gem en PDF eller skærmbillede af input-skærmen sammen med resultatet; det gør det nemt at forklare tallet til banken (og dig selv om et år). Hvis værktøjet ikke understøtter danske formater eller ÅOP, så noter konverteringsformlen i margen. Endelig: låne- eller opsparingsvilkår ændrer sig – læg en påmindelse i kalenderen om at genberegne hvert halve år, så du hele tiden træffer beslutninger på friske tal.

7 typiske fejl i rubrik 44 på årsopgørelsen

Hvor mange penge smutter egentlig ud af dit budget, fordi rubrik 44 ikke får den kærlighed, den fortjener? Hvert forår klikker tusindvis af danskere sig igennem årsopgørelsen i TastSelv – og mange gør det med svedige håndflader og et håb om, at Skattestyrelsen har fuldstændigt styr på det hele. Men lige præcis rubrik 44, feltet for anden kapitalindkomst, er et af de steder, hvor automatiske indberetninger slår fejl, og hvor du som privat investor let kan lægge penge tilbage til staten, som egentlig burde blive i din egen lomme.

Kender du følelsen af at have renter fra crowdlending, udbytter fra udenlandske banker eller private udlån til venner, men være i tvivl om, hvor de hører hjemme? Eller har du stået med en kryptisk årsrapport fra en udenlandsk platform og tænkt: “Det må Skat kunne se?” – så er denne guide skrevet til dig.

I de næste minutter dykker vi ned i de 7 hyppigste fejl, som danskere begår i rubrik 44. Vi viser, hvordan fejlene opstår, hvad de koster dig – og vigtigst af alt, hvordan du undgår dem med enkle kneb og den rette dokumentation. Læser du med, kan du sikre dig mod både bøvl og unødvendige skattebetalinger.

Lad os komme i gang og gøre rubrik 44 til din ven – ikke din fjende.

Hvad er rubrik 44 – og hvem skal bruge den?

Rubrik 44 er feltet på årsopgørelsen, hvor du selv skal angive anden kapitalindkomst – altså renter, gevinster og tab, som ikke allerede er blevet indberettet til Skat af en bank, broker eller anden tredjepart. Feltet dækker først og fremmest private fordringer, udenlandske konti og alternative investeringsplatforme, der ligger uden for det danske indberetningssystem.

Typiske kilder, der ofte lander i rubrik 44, er fx: 1) renter fra udenlandske banker, 2) afkast fra crowdlending-platforme som Mintos eller EstateGuru, 3) renter på private udlån (familie, venner eller P2P-aftaler), samt 4) fordringer og tilgodehavender, der udløser delvise afdrag eller tab. Har du én af disse indtægtskilder – eller et realiseret tab på samme – er det som udgangspunkt dig selv, der skal beregne og indberette beløbet.

Når en indtægt ikke indberettes automatisk, optræder den ikke i den forhåndsudfyldte årsopgørelse. Udelades den, risikerer du både efteropkrævning og dag-til-dag-renter; indberetter du derimod for meget, betaler du unødigt høje skatter. Det samme gælder tab: glemmer du at få dem med, mister du værdi­fulde fradrag, som kan modregnes i anden positiv kapitalindkomst.

Korrekt udfyldelse af rubrik 44 påvirker derfor din personlige skatteprocent: positiv kapitalindkomst indgår over bund- og topskattegrænsen, mens fradrags­berettigede tab kan reducere den skatte­pligtige indkomst og sænke både bund- og eventuel topskat. En nøjagtig opgørelse er med andre ord afgørende for, at du hverken betaler for meget eller for lidt – og for at dine fradrag bliver udnyttet fuldt ud.

7 typiske fejl i rubrik 44

Rubrik 44 er et lille felt med stor betydning, fordi din samlede anden kapitalindkomst påvirker både topskattegrænsen, personfradraget og det såkaldte progressions­begrænsnings­fradrag. Fejl her kan derfor koste dyrt – eller give dig uretmæssige fordele, som skattemyndighederne senere korrigerer med renter. Nedenfor gennemgår vi de syv hyppigste faldgruber, vi ser hos læserne, når de indtaster tal fra udenlandske banker, crowdlending-platforme, private pantebreve og andre fordringer.

1) Dobbeltindberetning af renter/afkast: Mange platforme indberetter nu selv til Skattestyrelsen, mens brugeren samtidig taster de samme beløb manuelt. Resultat: dit afkast tæller dobbelt og skatteprocenten stiger.
2) Sammenblanding af aktieindkomst og kapitalindkomst: Udbytter og gevinster på crowdlendede “equity-projekter” eller visse ETF’er hører hjemme i rubrik 38/46 (aktieindkomst), ikke i rubrik 44. Omvendt skal almindelige rentebærende lån aldrig ind i aktierubrikerne.
3) Forkert periodisering: Renter, der er indgået på kontoen 2. januar 2024, men vedrører 2023, skal stadig med i 2023-årsopgørelsen. Glemmer du at splitte op efter værdidato, skubber du indtægter – og fradrag – ind i det forkerte indkomstår.

4) Forkert eller manglende valutaomregning: TastSelv forventer danske kroner. Bruger du USD-tal direkte fra Revolut eller crowdlending-rapporten, får du et skævt resultat. Husk officiel Nationalbank-kurs på betalings-/realisationsdagen eller årets gennemsnitskurs for løbende renter.
5) Angivelse af netto i stedet for brutto: Rubrik 44 skal udfyldes med bruttorenter. Trækker du platformens service-fee eller bankens depotgebyr fra med det samme, mister du fradragsretten (gebyrer hører under rubrik 58 eller som kapitalomkostning i det udvidede oplysningsskema).

6) Ignorering af udenlandsk kildeskat og lempelse: Betaler du f.eks. 15 % spansk skat af dine renter, skal bruttorenten stadig ind i rubrik 44, mens den betalte kildeskat angives separat i rubrik 66-68 for at opnå lempelse efter credit- eller exemptionsystemet.
7) Manglende indberetning af realiserede tab på fordringer/udlån: Et misligholdt privatlån kan først fratrækkes, når tabet er endeligt og dokumenteret (inkasso, konkurs el.lign.). Mange anfører enten slet ingen tab eller bruger urealiserede dagsværdier; begge dele skævvrider skatten. Sørg for skriftlig dokumentation og indsæt kun det realiserede tab – ikke forventede fremtidige nedskrivninger.

Sådan kvalitetssikrer du tallene

1. Indsaml alle primære kilder
Første skridt er at få overblik over årets kapitalbevægelser. Download kontoudtog fra danske og udenlandske banker, årsrapporter fra crowdlending-platforme, rentemeddelelser fra private udlån samt eventuelle saldo- og rykkerbreve fra debitorer. Læg filerne i en mappe pr. indkomstår og giv dem logiske navne (f.eks. 2023_Crowdlending_EUR.pdf). Det sparer tid, når du senere skal fremvise dokumentation til Skattestyrelsen.

2. Afstem mod det, Skat allerede har modtaget
Log ind i TastSelv og vælg “Detaljer” under årsopgørelsen. Her kan du downloade en oversigt over alle automatiske indberetninger (primært fra danske banker). Sammenlign post for post:

• Er der beløb i TastSelv, som også fremgår af dine bilag? ✔️ → undlad at indberette dem igen.
• Mangler der renter/afkast fra udenlandske konti eller peer-to-peer-platforme? → gør dem klar til rubrik 44.
• Er der beløb placeret i den forkerte rubrik (f.eks. i rubrik 38 for aktieindkomst)? → noter fejlen og planlæg korrektion.

Husk at lægge en kort note ved hver afvigelse – det gør det nemt at forklare, hvis Skat stiller spørgsmål senere.

3. Kategorisér korrekt og dokumentér nøgledata
Sørg for at adskille kapitalindkomst fra aktieindkomst: renter, gevinster/tab på fordringer og valutakursreguleringer hører i rubrik 44, mens udbytter og aktiegevinster skal i rubrik 66-69. Notér realisationsdato for hvert tab/gevinst og gem udspecificerede transaktionslister. Har du haft indtægter i fremmed valuta, skal du omregne til DKK efter Nationalbankens middelkurs på afregnings- eller realisationsdagen (alternativt års­gennemsnit for rene renteindtægter). Gem kurskilden som skærmprint eller PDF.

4. Lav et simpelt afstemningsark
Åbn et regneark med kolonnerne Dato, Kilde, Bruttobeløb (valuta), Valutakurs, Bruttobeløb (DKK), Gebyrer, Nettobeløb og en sumlinje pr. indkomsttype. Brug formler til at beregne totalen, så du hurtigt kan se, om tallene stemmer med TastSelv. Indsæt en farvekode: grøn for poster, Skat allerede har; gul for dem, du selv skal angive; rød for mulige fejl. Når arket balancerer, har du en klar revisionssti – og du kan med ro i maven udfylde rubrik 44.

Ret og indberet korrekt i TastSelv

Sådan finder og retter du rubrik 44: Log ind på skat.dk → vælg TastSelv / Årsopgørelsen (eller Oplysningsskema for selvstændige) → vælg det relevante indkomstår → klik på fanen Kapitalindkomst mv. og rul ned til feltet rubrik 44 – Renteindtægter m.v., der ikke er indberettet. Klik på blyant-ikonet, indtast dine brutto beløb (indtægter som positive, tab/omkostninger med minus-fortegn), og husk korrekt periodisering og evt. valutakurs fra Nationalbanken på realisationsdatoen. Gem ændringen, kontroller at beløbet påvirker din skat til udbetaling/betaling som forventet, og afslut med at trykke ”Godkend” eller ”Indsend” for at låse årsopgørelsen.

Dokumentation og fejl fra tredjeparter: Gem kontoudtog, renteopgørelser, låneaftaler, valutaberegninger (PDF eller print-screen) samt eventuel kommunikation med banker/platforme i minimum fem år – de fungerer som bilag, hvis Skattestyrelsen beder om bevis. Hvis en bank eller crowdlending-udbyder har indberettet for højt/lavt beløb, skal du først kontakte dem og få rettet indberetningen; sker det ikke inden fristen, kan du selv korrigere i rubrik 44 og tilføje en kort note under ”Kommentar til årsopgørelsen” med reference til dialogen. På den måde undgår du både dobbeltbeskatning og fremtidige kontrolspørgsmål.

Tjekliste og gode vaner til næste år

Praktisk tjekliste før du trykker “Send”:

• Afstemning: Sammenlign dine egne tal med de beløb, der allerede er indberettet til Skattestyrelsen – forskelle skal forklares.
• Periodisering: Kontrollér, at renter/afkast og tab er placeret i det korrekte kalenderår – se efter slut- og startdatoer på kontoudtog.
• Valuta: Omsæt altid med Nationalbankens middelkurs eller Skattestyrelsens officielle års­gennemsnit; gem udskrift som dokumentation.
• Brutto/netto: Indberet det brutto beløb (før gebyrer og servicefee) i rubrik 44 – fradragsberettigede omkostninger skal specificeres særskilt.
• Udenlandsk kildeskat: Notér betalt kildeskat og søg lempelse via rubrik 505/506 for at undgå dobbeltbeskatning.
• Realiserede tab: Kun tab, der er realisations­beskattet i året (f.eks. misligholdt privatlån eller solgt crowdlending-note), må medtages – urealiserede kursudsving hører ikke hjemme i rubrik 44.

Gode vaner til det nye indkomstår:

• Gem alle bilag – kontoudtog, kontrakter, skærmprint fra platforme – i minimum 5 år; opbevar dem digitalt med filnavne som “2024-01-31_Mintos_renter.pdf”.
• Brug kun officielle valutakurser og gem kilde: PDF-udskrift eller CSV fra Nationalbanken.
• Før en løbende log (regneark eller fintech-app) med kolonner for dato, modpart, beløb i original valuta, DKK-kurs, gebyr, kategori (kapital/aktie) og note.
• Afstem kvartalsvis mod indberettede tal (hvis tilgængelige) for at fange fejl, mens de stadig er nemme at rette.
• Sæt en kalenderpåmindelse 1. marts: gennemgå foreløbig årsopgørelse samme dag den frigives.

Ved at gøre tjeklisten til en rutine og de gode vaner til en del af din finansielle hverdag, minimerer du risikoen for dyre efter­regninger, sparer tid ved årsafslutningen og står stærkere, hvis Skattestyrelsen beder om dokumentation. Kort sagt: orden i bilagene er penge værd – både nu og når næste årsopgørelse skal på plads.

Hvilken rubrik skal jeg bruge til renteindtægter?

Har du også siddet foran TastSelv og stirret på skærmen, mens spørgsmålene hober sig op? “Hvor havner renterne fra min opsparingskonto egentlig? Og hvad gør jeg med de få euro i renter, jeg fik fra min udenlandske bankkonto?” Du er langt fra den eneste. Hvert forår kæmper tusindvis af danskere med at finde den rigtige rubrik til deres renteindtægter – og risikerer både unødige skattekorrektur eller oversete fradrag.

I denne guide tager vi dig i hånden og viser, præcis hvor renterne skal placeres i din årsopgørelse, og hvornår du faktisk skal taste noget selv. Vi skærer igennem jungle af feltnumre, kildeskat og valutaomregning, så du kan blive færdig på en brøkdel af tiden – med ro i maven.

Uanset om dine renter kommer fra en helt almindelig dansk bankkonto, en P2P-platform i Estland eller et privat lån til svigerfar, får du her det komplette overblik. Lad os komme i gang og få styr på dine renteindtægter én gang for alle!

Overblik: Hvad er renteindtægter, og hvordan beskattes de?

Renteindtægter er det afkast, du får for at stille penge til rådighed for andre – typisk i form af indlån i banken, obligationer, P2P-udlån eller private låneaftaler. Skatteretligt hører disse gevinster til kategorien kapitalindkomst, som modsat løn ikke pålægges arbejdsmarkedsbidrag, men til gengæld indgår i beregningen af både kommuneskat, bundskat og eventuel topskat. Kort sagt lægges dine samlede positive (eller negative) renter oven i den øvrige kapitalindkomst og beskattes med din personlige marginalskat – ofte mellem 33 % og 42 %, men satsen afhænger af din samlede indkomst og hvorvidt du rammer topskattegrænsen.

Det danske skattesystem opererer i 2024 med to særlige grænser for kapitalindkomst: Bundfradraget for positiv nettokapitalindkomst på 46.700 kr. (før topskatten begynder at gøre ondt) samt loftet for negativ nettokapitalindkomst på -50.000 kr., der kan fremføres til de kommende år. Har du fx 10.000 kr. i renter og ingen renteudgifter, beskattes de fuldt ud med din kommunale skattesats + bundskat; ligger du til gengæld 60.000 kr. over grænsen, vil overskydende 13.300 kr. blive beskattet med topskat (ca. 15 %). Dermed kan den øverste effektive sats på kapitalindkomst komme op på ca. 42 %.

Det er vigtigt at skelne mellem kapitalindkomst og andre former for investeringsafkast:

• Aktieindkomst (udbytter og aktiegevinster) beskattes særskilt med 27 % af de første 61.000 kr. (2024) og 42 % af resten – helt adskilt fra din øvrige indkomst.
• Kursgevinster på obligationer og visse finansielle kontrakter kan være enten kapitalindkomst eller personlig indkomst afhængigt af beholdningen og karakteren, men selve løbende renter på obligationer er altid kapitalindkomst.
• Valutagevinster ved private køb/salg af udenlandsk valuta er som udgangspunkt skattefrie, medmindre der er tale om spekulativ handel – i så fald beskattes de som kapitalindkomst.

At kende forskellen er afgørende, fordi det styrer, hvilken rubrik du skal vælge i TastSelv og hvilke satser, der gælder.

Opsummeret: Har du positive renteindtægter, bliver de beskattet som kapitalindkomst efter dit personlige skatteniveau, og de medregnes automatisk i Skattestyrelsens beregning af bund- og topskat. Du skal derfor først og fremmest sikre dig, at dine renter er placeret i den korrekte rubrik – ellers risikerer du dobbeltindberetning (hvis banken allerede har gjort arbejdet) eller at glemme renter helt (hvis de kommer fra udlandet, P2P eller private lån). Resten af guiden viser dig trin for trin, hvor felterne findes, og hvordan du undgår de typiske fejl.

Hvornår skal du selv indtaste renteindtægter?

I langt de fleste tilfælde vil renteindtægter fra danske banker og realkreditinstitutter allerede være fortrykt på din årsopgørelse den 15. marts. Det sker, fordi finansielle institutioner i Danmark er forpligtet til at indberette både renter og kildeskat direkte til Skattestyrelsen via det såkaldte eIndkomst-system. Når tallene er fortrykt, behøver du som udgangspunkt ikke foretage dig noget, medmindre du opdager fejl eller mangler i beløbene.

Eksempler på indtægter, der typisk indberettes automatisk:

• Renter af almindelige lønkonto-, budget-, opsparings- og børneopsparingskonti i danske banker
• Obligationsrenter udbetalt via et dansk depot (fx realkreditobligationer eller statsobligationer)
• Renter af indeståender i investeringsforeninger og pengemarkedsforeninger med dansk VP-registrering
• Renter af bankcertifikater og korte gældsbreve udstedt af danske pengeinstitutter

Derimod skal du selv indtaste renter, hvis de ikke indberettes af en dansk, indberetningspligtig modpart. Det gælder især:

• Renteindtægter fra udenlandske bank- og investeringskonti, hvor der ikke sendes oplysninger til Skattestyrelsen
• P2P- eller crowdlending-platforme (Mintos, Bondora, EstateGuru m.fl.), som ofte er udenlandske og dermed uden automatisk indberetning
• Private låneaftaler, fx familielån eller udlån til venner/bekendte, hvor du modtager rente
• Kryptolån og DeFi-renter (f.eks. renter optjent gennem lending-protokoller), som hverken banker eller platforme rapporterer

Husk at gemme dokumentation som årsopgørelser, kontoudtog og låneaftaler, så du kan underbygge beløbene, hvis Skattestyrelsen beder om det. Notér også eventuel udenlandsk kildeskat, kursdato og valuta, så du senere nemt kan omregne til danske kroner og søge lempelse. Jo tidligere du samler oplysningerne, desto lettere er det at undgå dobbeltbeskatning og tastefejl, når du skal ind i TastSelv og udfylde de relevante rubrikker.

Hvilken rubrik for danske renteindtægter?

Når det drejer sig om danske renteindtægter, skal beløbet som udgangspunkt placeres i rubrikken “Renteindtægter” under afsnittet Kapitalindkomst i TastSelv. Feltet får oftest nummeret rubrik 33 i selve årsopgørelsen, men i brugerfladen i TastSelv er det vist som en underlinje i boksen “Renter mv.”. Har du allerede modtaget en årsopgørelse, vil beløbet som regel være fortrykt her, fordi danske pengeinstitutter og realkreditudbydere automatisk indberetter renterne til Skattestyrelsen inden 15. januar.

Du finder feltet ved at logge ind på TastSelv, klikke på “Årsopgørelse” > “Ret årsopgørelse/selvangivelse” og derefter vælge fanen “Kapitalindkomst”. Rul ned til underoverskriften “Renter mv.” og klik på blyantsikonet. I dialogboksen, der åbner, ser du “Renteindtægter (danske)” – det er her, du indtaster eller kontrollerer beløbet. Har du fælleslån med ægtefælle eller samlever, fremgår begge personers renter separat, så husk at fordele det korrekte beløb på hver CPR.

Typiske indtægter, der hører hjemme i denne rubrik, er bl.a.:

• Renter af almindelige lønkonto- og opsparingskonti i danske banker
• Renter af obligationer noteret i Danmark (stats- og realkreditobligationer)
• Renter af indlånskonti hos danske kreditinstitutter (fx højrentekonti)
• Renter af etablissementskonti, foreningskonti og andre kontotyper, så længe banken er dansk

Bemærk, at udlodninger fra investeringsforeninger, udbytter fra aktier og kursgevinster ikke skal i denne rubrik – de beskattes som hhv. aktie- eller kapitalindkomst under andre felter.

Selvom beløbene normalt er forududfyldt, bør du altid tjekke kontoudtog, årsopgørelse fra banken og eventuelle renteopgørelser for at sikre, at der ikke mangler renteindtægter, at beløbet ikke er dobbeltindberettet, og at negative renter er fratrukket korrekt som renteudgifter. Er tallene forkerte, retter du blot feltet og gemmer – TastSelv opdaterer din skatteberegning med det samme, så du kan se forskellen i topskat, bundskat og eventuel rest- eller overskydende skat.

Hvilken rubrik for udenlandske renteindtægter og kildeskat?

Sådan finder du feltet: Log ind i TastSelv, vælg “Ret årsopgørelsen / oplysningsskema” og klik dig ned til afsnittet “Udenlandsk indkomst”. Her dukker et felt op, der som regel hedder “Renteindtægter m.v. fra udlandet” (navnet kan variere en smule fra år til år, men ligger altid under samme sektion). Det er her, du registrerer renter fra fx en udenlandsk bankkonto, en obligations­depotaftale hos en udenlandsk broker eller en P2P-platform med udenlandsk licens. Bemærk at feltet ligger adskilt fra de danske renter, så du undgår at blande de to typer indkomst.

Indtastning af beløb og kildeskat: Indtast først den brutto renteindtægt – altså rentebeløbet før der er trukket udenlandsk skat. Nedenunder finder du linjen “Heraf udenlandsk skat”; her skriver du den kildeskat, der allerede er tilbageholdt i udlandet. TastSelv beregner automatisk, om du kan få lempelse efter credit-metoden (kredit for betalt skat) eller lempelse efter eksemptions­metoden (typisk for nordiske lande), alt efter hvilket land du vælger i rullemenuen. Resultatet kan ses i beregningen af din slutskat nederst på siden.

Valutaomregning: Beløbene skal altid indberettes i danske kroner. Anvend Danmarks Nationalbanks officielle middelkurs for den dato, hvor renten blev krediteret din konto. Hvis du har mange små renteposteringer i løbet af året, accepterer Skattestyrelsen normalt en årlig gennemsnitskurs. Regner du i Excel, kan du med fordel lave en kolonne med den daglige/årlige kurs og lade arket regne både brutto rente og kildeskat om til DKK. Gem udskrifter eller skærmbilleder, så du kan dokumentere den kurs, du har brugt.

Dokumentationskrav og typiske faldgruber: Gem kontoudtog, årsopgørelse eller særskilt “Tax voucher” fra banken, hvor både bruttorente og withholding tax fremgår. Skattestyrelsen kan bede om bilag op til fire år efter indkomståret. Kontrollér også at du ikke dobbeltrapporterer: Har din udenlandske bank allerede indberettet via CRS, ligger tallene ofte under “Forudfyldte oplysninger”; ret dem, så de passer, i stedet for at taste dem én gang til. Har landet trukket mere kildeskat end de 15 %, Danmark giver credit for, kan du søge refusion direkte i det pågældende land – men det foregår uden om TastSelv.

P2P/crowdlending og private lån: sådan placerer du renterne

Renter, som du modtager via P2P- eller crowdlending-platforme – uanset om lånene er til privatpersoner eller virksomheder – samt renter fra private låneaftaler (f.eks. et familielån med fast rente), anses skattemæssigt for almindelig kapitalindkomst. De beskattes derfor med din personlige kapitalindkomstsats (op til ca. 42 %), og de kan som udgangspunkt nettes mod eventuelle negative renter og andre renteudgifter. I modsætning til renter fra danske banker bliver indtægterne dog sjældent indberettet automatisk, så du skal typisk selv taste dem ind i TastSelv.

Sådan gør du i TastSelv:

• Åbn Ret årsopgørelsen → fanen Kapitalindkomst.
• Find feltet/rubrikken “Renteindtægter m.v.” (nr. kan variere – ofte 44 eller 24). Her indtaster du samlet brutto renteindtægt fra danske P2P-platforme og private lån.
• Er platformen registreret i udlandet (f.eks. Mintos eller Bondora), vælg i stedet sektionen “Udenlandsk indkomst” → “Renter” og angiv både bruttorente og eventuel udenlandsk kildeskat, så du kan få lempelse efter credit- eller exempt-metoden.
• Har du betalt platform- eller servicegebyrer, kan de fratrækkes som negativ kapitalindkomst; disse skrives i feltet “Renteudgifter”/“Andre udgifter til indkomstopgørelsen”.

Når du beregner det beløb, der skal indberettes, tager du:

• Bruttorenter fra samtlige lån i kalenderåret (f.eks. fra “Tax Report” eller årsopgørelse på platformen).
• − Tillæg/efterbetaling af forsinkede renter (hvis noteret særskilt).
• − Gebyrer/servicefees, som er trukket direkte i afkastet.

Resultatet er det tal, du indtaster som “Renteindtægt”. Ved private lån anvender du typisk den rentesats, der står i låneaftalen, multipliceret med den faktiske hovedstol gennem året (lineær beregning).

Gem altid dokumentation for mindst 5 år:

• Årsoversigter fra P2P-platforme (CSV/PDF), der viser afkast og kildeskat.
• Månedlige kontoudtog, hvis platformen ikke udsteder én samlet årsrapport.
• Privat låneaftale (dato, lånebeløb, rente, afdragsplan) samt bankkontoudtog, der viser renteindbetalinger.
• Evt. valutakursopgørelser, hvis rente er modtaget i EUR eller andre valutaer (brug Nationalbankens middelkurs pr. betalingsdato eller års­gennemsnit).

Skattestyrelsen kan anmode om bilagene for at verificere beløbet, især hvis der er udenlandsk kildeskat eller store renteindtægter, så sørg for at dine tal kan spores fra platform/kontrakt til TastSelv-rubrikken.

Særlige cases og undtagelser

Børneopsparing, pensionskonti og aktiesparekonto
• Børneopsparing: Renter på en § 51-børneopsparing er skattefri, så de skal ikke i nogen rubrik – heller ikke selv om de kan ses i bankens samlede renteoversigt.
• Pensionskonti (rate- og kapitalpension, aldersopsparing m.fl.): Her opkræves en årlig pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 %. Banken/forvalteren afregner den automatisk, og renterne skal derfor ikke fremgå af din selvangivelse som kapitalindkomst.
• Aktiesparekonto: Selvom kontoen kan indeholde kontantindestående, beskattes både renter og kursgevinster via den faste lagerbeskatning på 17 % af årets værdistigning. Også her håndterer banken indberetningen, så du skal ikke indtaste renteindtægten separat.

Virksomhed, negative renter og netting
• Virksomhedsordning/enkeltmandsvirksomhed: Renter af erhvervsmæssige bankkonti indgår i virksomhedens resultat og beskattes som personlig indkomst via ordningen. Har du samme bankkonto til både privat og erhverv, skal du fordele renterne forholdsmæssigt.
• Privat Renteudgift vs. -indtægt (negative renter): Siden negative indlånsrenter skattemæssigt anses som renteudgifter, kan de modregnes i positive renteindtægter inden for kapitalindkomst. Systemet nettoopgør automatisk, hvis både indtægter og udgifter er korrekt indberettet. Sørg derfor for, at feltet “Renteudgifter” også er udfyldt – ellers risikerer du at blive beskattet af et højere nettobeløb end det reelle.

Trin-for-trin: Find rubrikken i TastSelv, ret og kontroller

Sådan finder du rubrikkerne: 1) Gå til skat.dk og vælg Log på med MitID; klik herefter på TastSelv → Årsopgørelse/ Selvangivelse → Ret årsopgørelsen. 2) I menuen til venstre vælger du Kapitalindkomst. Her ligger feltet Renteindtægter (rubrik 39) til danske renter. 3) Har du udenlandske renter, scroller du ned til afsnittet Udenlandsk indkomst og klikker på Tilføj → Renteindtægter; indtast den samlede bruttorente, oplys evt. tilbageholdt kildeskat og vælg valuta. 4) Afslut med Beregn for at se effekten på skatten og gem ved at trykke Godkend.

Deadlines & hyppige fejl: Du kan rette årsopgørelsen frem til 1. maj i indberetningsåret uden sanktioner; efter fristen kan SKAT stadig åbne op til tre år tilbage, men renter på restskat løber fra 1. juli. Typiske fejl er dobbeltindberetning (hvis både banken og du selv har indtastet samme beløb), glemt kildeskat (fører til unødvendig dobbeltbeskatning) og forkert felt (fx placering af P2P-renter under “Anden udenlandsk indkomst” i stedet for “Renter”). Brug oversigten “Kontroller poster” i TastSelv for at sammenligne med dine egne tal, og gem altid ændringer inden du logger ud.

Tjekliste før du trykker “Godkend”:
‒ Årsoversigter fra alle banker (DK og udland) med bruttorenter og evt. udenlandsk skat.
‒ Kontoudtog eller CSV-fil fra P2P-platforme (frem til 31/12).
‒ Låneaftaler for private udlån samt opgørelse af faktisk modtagne renter.
‒ Valutakurs på afregningsdagen (Nationalbanken) ved omregning af udenlandske beløb.
‒ Dokumentation for udenlandsk kildeskat (så du kan få creditlempelse).
‒ Skærmbilleder eller PDF, der viser det indtastede i TastSelv, hvis SKAT senere efterspørger bilag.

Sådan beregner du skat af obligationsrenter

Drømmer du om et trygt, jævnt afkast – men får sved på panden, når ord som “stykrente” og “nettokapitalindkomst” dukker op på årsopgørelsen? Du er ikke alene. Obligationer er et af de mest populære investeringsvalg blandt danske private, men hvordan man egentlig beskattes af de renter, de kaster af sig, er forbløffende uklart for de fleste.

I denne guide tager vi dig i hånden fra første kuponklip til færdigindberettet årsopgørelse. Vi skærer terminologien ud i pap, viser dig præcis hvor du finder de nødvendige tal, og gennemgår skridt for skridt, hvordan du selv beregner og optimerer skatten på dine obligationsrenter. Undervejs peger vi på de klassiske faldgruber, der koster danskerne tusindvis af kroner hvert år – og giver dig konkrete tips til lovlig skatteoptimering.

Klar til at forvandle reglernes jungle til overskuelig viden og spare både tid og penge? Så læn dig tilbage og læs videre – dit fremtidige jeg vil takke dig.

Overblik: Hvad er obligationsrenter, og hvordan beskattes de?

Obligationsrenter dækker over to hovedtyper: kuponrente – den løbende, faste eller variable betaling der typisk udbetales halv- eller helårligt – og påløbne renter (stykrente), som er den rente der akkumuleres mellem to kupondatoer og afregnes, når du køber eller sælger obligationen. Renter er noget andet end kursgevinster og ‑tab: mens renter afspejler selve låneforholdet (afkast på den nominelle hovedstol), opstår kursgevinster, når obligationskursen bevæger sig over eller under 100 (par). Kursreguleringer følger kursgevinstloven og kan være skattepligtige eller fradragsberettigede afhængigt af om du ejer via frie midler, virksomhed eller pension, men de er ikke renteindtægter og skal derfor bogføres separat fra kapitalindkomsten.

For privatpersoner beskattes både kuponrente og modtaget stykrente som kapitalindkomst. Alle årets renteindtægter lægges sammen med øvrige kapitalposter (fx bankrenter, udbytter fra kapitalforeninger m.v.) og fratrækkes eventuelle fradragsberettigede renteudgifter. Giver summen positiv netkapitalindkomst, betaler du kommuneskat, sundhedsbidrag og – hvis din personlige indkomst overstiger bundgrænsen – statslig topskat af beløbet; den maksimale marginalskat på kapitalindkomst ligger derfor typisk omkring 42-44 %. Er summen negativ, kan renteudgifterne modregnes i anden kapitalindkomst eller – med visse loftsbegrænsninger – give et ligningsmæssigt fradrag mod din personlige indkomst, hvilket reducerer skatten med ca. 25-33 %. Det er altså nettoresultatet, der afgør, om obligationerne øger din samlede skattebetaling eller giver dig et fradrag.

Data og dokumentation: Sådan finder du dine renteoplysninger

Start i din netbank eller investeringsplatform: De fleste banker stiller en depotoversigt til rådighed, hvor du kan downloade en detaljeret CSV- eller PDF-rapport for det enkelte år. Her finder du både udbetalte kuponrenter og påløbne renter (stykrente) ved køb og salg. Har du flere depoter – f.eks. i en investeringsapp eller hos et udenlandsk broker – bør du hente tilsvarende depotspecifikationer. Sammenhold tallene med de fortrykte oplysninger i din årsopgørelse (rubrik 44/49 m.fl.); her står normalt kun de renter, som danske pengeinstitutter allerede har indberettet til Skattestyrelsen. Investorer i udenlandske obligationer skal desuden gemme kontoudtog, kupon-kvitteringer og evt. Clearstream/Euroclear-opgørelser som dokumentation for både modtagne renter og tilbageholdt udenlandsk kildeskat, så du senere kan søge lempelse.

Notér følgende nøgledata for hver enkelt obligation: ISIN-kode • Kuponprocent og eventuel variabel reference • Dato og beløb for udbetalte renter • Påløben stykrente ved køb/salg (positiv hvis du modtager, negativ hvis du betaler) • Valuta og omregningskurs på udbetalings-/afregningsdatoen • For udenlandske papirer: størrelse på indeholdt kildeskat og i hvilket land den er trukket. Har du disse datapunkter, kan du både kontrollere bankens indberetning, beregne korrekte fradrag for betalt stykrente og dokumentere evt. krav om kreditering af udenlandsk skat – alt sammen nødvendigt for at få den rigtige beskatning af dine obligationsrenter.

Trin-for-trin: Beregn skat af dine obligationsrenter

Trin 1 – Opgør alle modtagne renter: Start med at samle samtlige renteindtægter fra dine obligationer for året. Det omfatter både udbetalte kuponrenter og den såkaldte stykrente (påløben rente), som du modtager, når du sælger en obligation mellem to kupondatoer. Tjek din netbank eller depotspecifikation; her står kuponbeløbet som “rente” og stykrenten som “påløben rente ved salg”. Læg disse beløb sammen – de udgør din brutto renteindtægt.

Trin 2 – Fratræk betalt stykrente & gør op med øvrig kapitalindkomst: Har du købt obligationer midt i en renteperiode, har du betalt stykrente til sælgeren; den udgift fratrækkes din brutto renteindtægt. Resultatet kaldes netto renteindtægt fra obligationer. Dernæst lægger du beløbet sammen med dine andre poster i kapitalindkomsten – typisk bankrenter, udbytter fra obligationsbaserede investeringsforeninger og evt. kursgevinster/tab, der også beskattes som kapitalindkomst. Summen giver din netto kapitalindkomst, som kan være positiv eller negativ.

Trin 3 – Beregn selve skatten: Er den samlede kapitalindkomst positiv, indgår den i din personlige indkomstberegning, hvor du betaler kommune-, sundheds- og evt. topskat (max. ca. 42 % i 2024). Ved negativ kapitalindkomst får du derimod et fradrag til ca. kommune- og sundhedsskatteniveau (typisk 25-27 %). Har du obligationer fra udlandet, kan der være indeholdt kildeskat. Den søger du krediteret i årsopgørelsen (rubrik 66) og fratrækker altså i den skat, der ellers skulle betales af samme indkomst.

Trin 4 – Eksempel på metoden: Forestil dig, at du i 2024 modtager 5.000 kr. i kuponrente og 600 kr. i stykrente ved salg, mens du har betalt 400 kr. i stykrente ved køb. Derudover har du 800 kr. i bankrenter. Din kommune- og sundhedsskattesats er 37 %. Tabellen viser opgørelsen:

Har du fx betalt 300 kr. i udenlandsk kildeskat, kan dette beløb modregnes, så du i praksis kun betaler 1.920 kr. Udregningen illustrerer, at nøglen er korrekt opgørelse af renter og stykrente – resten er ren procentregning.

Særlige obligationstyper og typiske faldgruber

Følgende obligationstyper adskiller sig fra den “klassiske” fastforrentede kupon­obligation og kræver derfor ekstra opmærksomhed, når du opgør renteindtægter:
Nulkupon/underkurs – renterne udbetales ikke løbende, men indgår i kursgevinsten ved indfrielse; du skal derfor splitte værdistigningen op i påløbne renter (kapitalindkomst) og egentlig kursgevinst.
Variabel kupon – rentebeløbet ændrer sig hver kuponperiode; kontroller, at banken har indberettet de korrekte beløb for hver rente­kupon.
Indeksobligationer (fx realkredit med CPI- eller EURIBOR-koblede renter) – her reguleres både kupon og hovedstol; vær opmærksom på, at indeksregulering af hovedstolen ofte beskattes som kursgevinst og ikke som rente.
Realkredit med afdrag – de løbende betalinger består af både rente og afdrag; kun rentekomponenten er kapitalindkomst. Brug betalingsspecifikationen til at skille de to dele ad.
Valuta- og high-yield-obligationer – renterne modtages i fremmed valuta og/eller med høj kupon; husk at omregne både rente og evt. kildeskat til DKK på betalingsdatoen.
Strukturerede produkter – her “gemmer” renterne sig ofte i en afkastprofil med kuponloft eller kapitalgaranti; læs prospektet nøje for at finde den del, der skattemæssigt klassificeres som rente.

Uanset obligations­type gælder, at kursgevinster og -tab beskattes efter kursgevinstloven. Det betyder, at den del af afkastet, som ikke er rente, men skyldes ændringer i kurs eller hovedstol, indgår som særskilt kapitalindkomst (privatpersoner) eller som finansiel indkomst i virksomhedsordningen. For nulkupon- og indeks­obligationer kan det være nødvendigt at allokere gevinsten mellem renter (løbende beskatning) og kursgevinst (beskatning ved realisation). For valuta­obligationer påvirker både kursen på selve obligationen og valutakursen din skattepligtige gevinst eller dit tab, mens kuponrenterne stadig beskattes løbende som kapitalindkomst. Vær også opmærksom på, at fradragsreglerne for kurstab kan afvige fra reglerne for renteudgifter; særligt tab på strukturerede produkter kan blive begrænset af “negativt afkast-reglen”.

Typiske faldgruber er bl.a.

• Forveksling af afdrag og rente: Ved afdragspligtige realkredit­obligationer kan det fortrykte beløb i årsopgørelsen indeholde både rente og afdrag, men kun renten er fradragsberettiget/skat­tepligtig.
• Manglende stykrente: Køber du en obligation mellem to kupondatoer, betaler du stykrente (påløben rente) til sælger. Beløbet er renteudgift og kan trækkes fra, men indberettes sjældent automatisk.
• Overset valutakonvertering: For udenlandske obligationer skal både rente, stykrente og evt. indeholdt kildeskat omregnes til DKK efter Nationalbankens middelkurs på betalings­datoen – ikke på årsafslutningen.
• Urigtige fortrykte tal: Banker og VP-registre kan fejlplacere kuponindtægter (fx indberette alt som kursgevinst). Kontrollér derfor altid ISIN-niveauet i årsopgørelsen og ret ved at anvende de korrekte felter (rubrik 38/39 for renteindkomst og rubrik 66/67 for kursgevinst).

En systematisk gennemgang af disse punkter fører til korrekt opgjort kapitalindkomst – og sparer både penge og bøvl, hvis Skattestyrelsen spørger ind senere.

Indberetning, frister og lovlig skatteoptimering

Start med at åbne din årsopgørelse i Skattemappen (typisk tilgængelig fra medio marts). De fleste danske banker indberetter automatisk renteindtægter fra obligationer til rubrik 36 (renteindtægter), mens evt. udenlandsk kildeskat indberettes til rubrik 50. Er tallene for høje eller lave, klik på blyanten ved rubrikken og indtast de korrekte beløb – husk at medregne både kuponer og stykrenter, fratrukket stykrente betalt ved køb. Kursgevinster/-tab placeres i rubrik 38/39 (realkredit/andre obligationer) efter KGL-reglerne. Tjek samtidig, at valutabeløb er omregnet til DKK med Nationalbankens officielle årsgennemsnit. Sidste frist for at rette årsopgørelsen er normalt 1. maj (1. juli for udvidet selvangivelse). Har du betalt udenlandsk kildeskat, kan du søge lempelse ved at udfylde rubrik 66; vedhæft bank- eller depotudskrift som dokumentation.

Gode rutiner giver færre fejl og sikrer lovlig skatteoptimering:

• Gem dokumentation – behold kuponopgørelser, handelsnotaer og årsudskrifter i min. fem år.
• Afstem depotet – stem slutbeholdningen mod bankens specifikation pr. 31/12, så alle renter og stykrenter er med.
• Tim kun køb/salg omkring kupondato – sælger du lige før kupon, undgår du at modtage (og beskatte) en hel kupon; omvendt kan køb efter kupon reducere stykrenteudgiften.
• Overvej pensionsdepot – obligationsrenter i pension beskattes med 15,3 % PAL-skat i stedet for op til ca. 42 % personlig kapitalindkomstskat.
• Udnyt renteudgifter – negativ netkapitalindkomst giver fradrag i personlig indkomst (op til 33,6 %), så det kan være fordelagtigt at time fradragsberettigede renteudgifter samme år som store renteindtægter.
• Søg credit for kildeskat – op til 15 % kan modregnes direkte; for højere satser kræves ofte refusion fra udenlandsk myndighed.

Med disse enkle greb minimerer du risikoen for fejl og betaler kun den skat, du lovligt skal – hverken mere eller mindre.

10 satser og fradrag for renteudgifter i 2025

Renter er sjældent noget, der får pulsen til at stige – lige indtil du opdager, hvor meget (eller hvor lidt) de faktisk betyder for din skattebetaling. Med nye satser og fradrag på plads for 2025 er det nu, du skal sikre dig, at hver eneste renteudgift arbejder for dig og ikke imod dig.

I denne guide dykker vi ned i 10 nøglesatser og fradrag, der kan gøre en mærkbar forskel på din bundlinje. Uanset om du har et klassisk realkreditlån, et fleksibelt investeringslån eller blot vil vide, hvorfor gebyret på din rykkerskrivelse ikke er fradragsberettiget, får du her den komplette oversigt – forklaret på jævnt dansk og krydret med konkrete eksempler.

Vi viser dig også skridt for skridt, hvordan du omsætter tal og paragraffer til ren skatteværdi, samt hvilke faldgruber du skal hoppe elegant over, før årsopgørelsen lander i din e-Boks. Med andre ord: Hvis du vil betale det, du skal – men ikke en krone for meget – så læs videre.

De 10 satser og fradrag du skal kende i 2025

1) Standard skatteværdi af negativ kapitalindkomst: Renteudgifter fradrages med din personlige bund- og kommuneskat (plus evt. kirkeskat). I 2025 giver det typisk en skattelettelse på ca. 25-27 % af selve renteudgiften, afhængigt af kommunen.
2) Forhøjet skatteværdi over bundgrænsen: Når netto renteudgifter overstiger den årlige bundgrænse, stiger fradragsværdien til ca. 33-37 %. Den højere sats svarer til, at renterne nu også reducerer din bundskat på 12,16 %.
3) Bundgrænse for forhøjet skatteværdi: For 2025 er den pris- og lønregulerede grænse forventet til ca. 52.300 kr. for enlige og 104.600 kr. samlet for ægtefæller (beløbene fastlægges endeligt af Skattestyrelsen primo januar).
4) Renter på realkredit- og boliglån: Alle nominelle renter, bidragssatser og etableringsgebyrer indregnes som fradragsberettigede – men ikke kurstab ved optagelse eller indfrielse.
5) Renter på bank-, bil- og forbrugslån: Almindelige kontokorrent- og lånerenter er fuldt fradragsberettigede. Pas på gebyrer og overtræksrenter (se pkt. 7), da de ikke giver fradrag.

6) Renter på SU- og studielån: Statens Uddannelsesstøttelån og bankbaserede studielån sidestilles med andre private lån og kan derfor fratrækkes efter samme satser.
7) Ikke-fradragsberettigede poster: Restskat-procenttillæg, morarenter på regninger, rykker- og overtræksgebyrer samt rentetillæg på P-bøder mv. udløser ingen skatteværdi – kontrollér posteringerne i din årsopgørelse.
8) Fordeling mellem ægtefæller (sambeskatning): Systemet fordeler automatisk fælles renteudgifter, så fradraget udnyttes bedst. Samlevende uden ægteskab kan ikke overføre negative renter til hinanden.
9) Renter ved investering/marginlån og værdipapirbelåning: Renter på aktie-/værdipapirkredit eller CFD-/marginkonti er fradragsberettigede på samme måde, men bemærk at visse platforme indberetter brutto, så du selv skal splitte renter og gebyrer.
10) Renter ved udlejning/erhverv: Bruger du virksomheds- eller kapitalafkastordningen, placeres renterne i virksomhedsskatteordningen (VSO) og kan dermed reducere virksomhedens skat (22 %) før de evt. påvirker personlig kapitalindkomst. Ved privat udlejning fradrages renterne som almindelig negativ kapitalindkomst på samme vilkår som ovenfor.

Beregning i praksis: Fra renteudgift til skatteværdi

1) Opgør din netto kapitalindkomst først. Læg alle positive poster (fx renteindtægter, obligations­afkast, udbytter m.v.) sammen og træk derefter alle fradrags­berettigede renteudgifter fra. Er resultatet negativt, har du negativ kapitalindkomst, som giver fradrag. Eksempel: Du har 7.000 kr. i rente­indtægter og 42.000 kr. i rente­udgifter på realkreditlån, banklån og SU-lån. Netto bliver -35.000 kr. (7.000 – 42.000). Det er dette beløb, de efterfølgende satser skal anvendes på.

2) Anvend bundgrænsen og vurder, om du rammer det forhøjede fradrag. I 2025 er bundgrænsen for forhøjet skatteværdi af negativ kapital­indkomst foreløbigt 51.500 kr. for enlige og 103.000 kr. for ægtefæller (tal baseret på pris­fremskrivning; de endelige beløb offentliggøres af Skattestyrelsen i december 2024). Negativ kapital­indkomst under bundgrænsen reducerer din personlige indkomstskat med ca. kommuneskat + sundhedsbidrag (typisk 24-26 %). Beløb over bundgrænsen udløser den forhøjede skatteværdi på ca. 33-35 % (kommuneskat + sundhedsbidrag + topskat). For vores eksempel på -35.000 kr. når den enlige skatte­yder ikke bundgrænsen, så hele fradraget får standard­satsen.

3) Indregn kommuneskat, eventuel kirkeskat og topskat. Den præcise skatteværdi afhænger af din bopælskommune (kommuneskatten varierer fra ca. 22,0 % til 27,0 %) og af, om du betaler kirkeskat (ca. 0,7 %). Hvis du har positiv personlig indkomst over topskattegrænsen (618.400 kr. før AM-bidrag i 2025), vil den del af de negative rente­udgifter, der løfter dig ned under topskatte­niveauet, kun give fradrag med standard­satsen – først når du er under grænsen, “frigøres” den forhøjede værdi. Har du både positiv og negativ kapitalindkomst, modregnes posterne indbyrdes, før der tages hul på personfradraget.

4) Regneeksempel (ægtefæller, 2025-tal):
• Netto negativ kapitalindkomst: -120.000 kr. (mand -70.000 kr., hustru -50.000 kr.)
• Bundgrænse samlet: 103.000 kr. → Standard skatteværdi (25,5 %) beregnes af de første 103.000 kr.
• Resterende 17.000 kr. udløser forhøjet skatteværdi (34,5 %).
Skattebesparelse = 103.000 × 25,5 % = 26.265 kr. plus 17.000 × 34,5 % = 5.865 kr. I alt 32.130 kr. Derefter fordeles fradraget automatisk mellem ægtefæller, så den med højest indkomst først udnytter det forhøjede fradrag. Sørg for, at alle rente­poster er korrekt indberettet (rubrik 41-43 på årsopgørelsen) – og vær opmærksom på, at gebyrer, morarenter m.v. ikke må medregnes.

Praktiske tips og faldgruber: Sådan optimerer du lovligt

Fordel renteudgifter strategisk mellem ægtefæller: I kan frit flytte fradraget for fælles lån til den ægtefælle, der har den højeste marginalskat – dog kun op til værdien af den pågældendes renteudgift, hvis lånet står i begge navne. Flytter I renteudgifter over bundgrænsen (kr. 50.200 / 100.400 for hhv. single/ægtefællesum i 2025), øger I skatteværdien med ca. 3 %-point. Husk at ændre fordelingen i forskudsopgørelsen, så I får kontant fordel med det samme. Overvej også timing af refinansiering eller omlægning: Indfrier I et kontantlån før 31. december, kommer kursgevinst/tab og kurtage med i samme indkomstår som renteudgiften – det kan give højere samlet fradrag, hvis jeres øvrige kapitalindkomst er negativ. Venter I til januar, udskydes effekten et år.

Dokumentér alt og kontrollér Skattestyrelsens forudfyldte felter: Banker, realkredit og investeringsplatforme indberetter automatisk, men dobbelttjek altid beløb og perioder – særligt ved låneskift midt på året, afdragsfrihed eller delvis indfrielse. Gem årsopgørelser, lånedokumenter og rentetilskrivninger digitalt; Skattestyrelsen kan bede om dem op til 5 år efter. Undgå dyre fejl: procenttillæg på restskat, rykker- og overtræksgebyrer samt morarenter på husholdningsregninger er ikke fradragsberettigede – sørg for, at de ikke står på felt 44 i årsopgørelsen. Betaler du gebyrer for at omlægge eller indfri lån, er kun den rentebærende del fradragsberettiget; opkrævningsgebyrer skal trækkes fra manuelt, før du angiver beløbet.

Investering og udlejning kræver ekstra opmærksomhed: Renter på marginlån, værdipapirbelåning og crowdlending er fradragsberettigede som negativ kapitalindkomst, men udgift og indtægt kan udligne hinanden, så effekten bliver nul – planlæg derfor ind- og udbetalinger omkring årsskiftet. Har du udlejning gennem virksomheds- eller kapitalafkastordningen, bliver renter bogført i virksomheden; udnyttes bundfradraget allerede af privatboligens renter, kan det være fordelagtigt at flytte et privat lån ind i ordningen (husk pant i erhvervsaktiver). Samlevende uden ægteskab kan ikke overføre renter til hinanden – opret derfor fælles lån, hvis I ønsker ligelig fordeling. Slutteligt: overvej at konsolidere små forbrugslån til ét billigere realkredit- eller banklån; udover lavere rente mindsker det risikoen for at betale ikke-fradragsberettigede gebyrer og giver færre linjer at holde styr på i skattemappen.

Tjekliste, deadlines og kilder

Tjekliste – sådan gennemgår du både årsopgørelsen (for 2024) og forskudsopgørelsen (for 2025):

• Kontroller at alle renteudgifter er indberettet (realkredit, bank, studielån, margin-/investeringskreditter, private gældsbreve).
• Sammenlign posteringerne i årsopgørelsen med dine egne kontoudtog – især omkring årsskiftet hvor to terminer kan falde i samme kalenderår.
• Tjek at ægtefællefordeling er korrekt: Har I valgt manuel fordeling, skal begge årsopgørelser afspejle det samme.
• I forskudsopgørelsen: Opdater forventede renteudgifter for 2025 (stigende/faldende rente, omlægning eller ekstraordinær afdrag).
• Vurder om du rammer bundgrænsen for forhøjet skatteværdi – og justér forskud, hvis du forventer at krydse den.

Typiske fejl der koster fradrag (eller udløser bod):

• Rykker-, overtræks- og morarenter er ikke fradragsberettigede – men banker indberetter dem ofte samlet; frasortér dem selv.
• Glemte renter på små forbrugslån & BNPL-ordninger; mange udbydere indberetter endnu ikke automatisk.
• Fejl i samlevendes fordeling: Samlevende kan ikke fordele negativ kapitalindkomst – men nogle forsøger nok så godt i selvangivelsen.
• Marginlån hvor både rente og gebyr blandes i samme post; kun den rene rente er fradragsberettiget.
• Renter i virksomhedsordningen placeret i privat rubrik 33 i stedet for rubrik 134/152 – resultat: dobbeltbeskatning.

Vigtige deadlines i 2025:

Kilder og satser – hold dig ajour:

• Skattestyrelsens beløbsgrænser 2025 – officiel tabel med bundgrænser, satser for skatteværdier m.m.
• Kapitalindkomst – vejledning 2025 – detaljer om hvilke renter der er fradragsberettigede.
• Bekendtgørelse om oplysnings- og fristbestemmelser – paragraf 8 & 11 dækker ændringsfrister.
• Indhent dagligt opdaterede satser via API’et på api.stat.gl/skat (gratis og åbent).
• Gem PDF’er eller skærmbilleder af kildesiderne – de opdateres løbende, og du skal kunne dokumentere de tal, du har brugt.

Trin for trin: Sådan udfylder du rubrik 44 korrekt

Kender du følelsen af at nå til rubrik 44 i oplysningsskemaet – og så stopper alt? Tallene fra årsopgørelsen stemmer ikke helt, TastSelv har efterladt feltet tomt, og skatteordbogen virker som et fremmedsprog. Du er langt fra den eneste. Rubrik 44 er kapitalindkomstens svar på en blind vinkel – overset, men afgørende for om din skat ender rigtigt.

Den gode nyhed er, at du kan få styr på rubrikken uden at være revisor. I denne guide viser vi dig skridt for skridt, hvordan du:

• forstår, hvilke indtægter rubrik 44 faktisk dækker – og hvilke den ikke gør,
• samler den rigtige dokumentation, så du undgår tidskrævende efterregninger,
• indtaster tallene korrekt i TastSelv på første forsøg,
• tjekker dine tal med vores fejl-tjekliste, før du trykker “Send”.

Når du er færdig, står du ikke blot med en korrekt udfyldt rubrik 44; du står også med ro i maven – og potentielt flere kroner på bankkontoen. Lad os komme i gang.

Forstå rubrik 44: Hvad dækker den, og hvornår skal du bruge den?

Rubrik 44 er skattemyndighedernes “opsamlingsboks” for kapitalindkomst, som ikke allerede er indberettet af banker, investeringsselskaber eller andre tredjeparter. Hvor rubrik 34 automatisk udfyldes med renteindtægter fra danske pengeinstitutter, og rubrik 38-40 dækker fradragsberettigede renter, skal du selv bruge rubrik 44 til fx renter fra udenlandske konti, private udlån eller gevinster på fordringer, der ikke er omfattet af den almindelige indberetningspligt. Kort sagt: Hvis beløbet er kapitalindkomst, men mangler i det fortrykte skema – og det ikke hører under særlige rubrikker for aktie- eller obligationsavancer – lander det i rubrik 44.

Nogle af de hyppigste poster, der ikke er forudfyldt, er: • Renter fra udenlandske bankkonti • Afkast og renter fra peer-to-peer-platforme • Renter på private familielån eller sælgerpantebreve • Renter af tilgodehavender i udlandet (fx lønkonto, PayPal-saldo) • Kursgevinster på udenlandske obligationer, der ikke er lagerbeskattede • Refusioner af udenlandsk kildeskat på obligationer. Derimod hører aktieudbytter, ETF-afkast og kryptogevinster til andre rubrikker, så bland dem ikke sammen med rubrik 44 – det er en klassisk fejl, der udløser kontrolspørgsmål fra Skattestyrelsen.

Før du begynder indtastningen, så saml al relevant dokumentation: årsudtog fra udenlandske banker, renteberegninger fra P2P-platforme, låneaftaler og kontoudtog for private renter, depotoversigter med ISIN-numre, samt officielle valutakurser pr. transaktionsdato eller Danmarks Nationalbanks middelkurs pr. 31/12. Sørg for at kunne dokumentere både bruttobeløb, periodisering og valutaomregning; gem pdf-udtog, CSV-filer eller screenshots i minimum fem år. Et solidt bilagsarkiv gør det let at forklare din opgørelse, hvis Skattestyrelsen senere beder om uddybning.

Trin for trin: Sådan udfylder du rubrik 44 i TastSelv

1. Forbered din dokumentation
Begynd med at samle alle relevante bilag, før du åbner TastSelv. Det kan være årsopgørelser fra banker eller investeringsplatforme, kontoudtog over private renteaftaler, pdf-udtog fra udenlandske depoter samt evt. valutakontoudtog. Læg bilagene i kronologisk rækkefølge, og afstem hver post mod dine egne beregninger. Et hurtigt check-ark kan hjælpe:

• Stem årets samlede renter af modtagne og betalte renter af
• Bekræft valutakurser via Nationalbankens gennemsnitskurser pr. afregningsdato
• Tjek at beløbene ikke allerede er forudfyldt i andre rubrikker

Har du alt samlet ét sted, sparer du tid – og risikoen for tastefejl falder markant.

2. Opgør beløbene korrekt
Inden du taster, skal tallene klargøres, så de matcher Skattestyrelsens krav:

• Periodisering: Medtag kun renter m.v. der vedrører skatteåret – ikke hvad der er udbetalt i det efterfølgende år.
• Valutaomregning: Omregn udenlandske beløb til danske kroner på transaktionsdagen (eller brug gennemsnitskurs, hvis det er tilladt), og dokumentér kursen.
• Bruttobeløb: Indtast altid renter før udenlandsk kildeskat eller gebyrer. Fradrag håndteres separat.
• Korrekt fortegn: Modtagne renter skrives som plus, betalte renter som minus.

Lav en lille kontrolsum, så summen af alle linjer svarer til det tal, du ender med at indtaste.

3. Log ind og indtast i TastSelv
Gå til tastselv.skat.dk, log ind med MitID og vælg “Ret årsopgørelse/Oplysningsskema”. Navigér til sektionen Kapitalindkomst og klik på “Rubrik 44 – Renter mv. der ikke er indberettet”. Her skal du:

1. Angive det samlede bruttobeløb med korrekt fortegn.
2. Klikke “Tilføj flere felter” hvis du ønsker at splitte beløbet på flere linjer (fx pr. konto eller valuta).
3. Anvende decimalpunktum og hele kroner (afrund til nærmeste hele kr.).

Når tallene er tastet, vises en dynamisk beregning i højre side, så du med det samme kan se, hvordan din skattepligtige kapitalindkomst ændrer sig.

4. Noter, kontrol og indsend
Inden du trykker “Beregn”, udfyld feltet “Bemærkninger til rubrik 44”, hvis der er særlige forhold:

• Kort forklaring af valutakurser eller periodisering
• Henvisning til kontonumre eller ligningsoplysninger, hvis Skattestyrelsen beder om bilag

Tryk derefter “Gem og beregn”, gennemgå den nye årsopgørelse, og kontroller at skatteændringen stemmer med dine forventninger. Vælg “Send”, og download din kvittering som pdf – den er dit bevis, hvis der senere opstår tvivl. Opbevar både kvittering og bilag i mindst fem år, så du er dækket ved en eventuel kontrol.

Kontrol og typiske fejl: Tjekliste før du sender

Tjek tallene én gang til, før du trykker “Send”:
• Fortegn: Renteudgifter angives med minus, renteindtægter med plus – det er den hyppigste fejl.
• Kapital- vs. aktieindkomst: Sæt kun renter, kursgevinster på obligationer og andre kapitalposter i rubrik 44; udbytter, ETF-salg m.v. hører hjemme under aktieindkomst (rubrik 66-87).
• Bruttobeløb: Indberet beløb før udenlandsk kildeskat, bankgebyrer og kurtage; TastSelv fratrækker automatisk.
• Valutaomregning: Brug Danmarks Nationalbanks dagskurs eller månedsgennemsnit for transaktionsdatoen – dokumentér beregningen i dine noter.
• Dokumentation: Årsudtog, rente-/låneaftaler, valutakvitteringer og egne beregninger skal kunne fremlægges ved kontrol.

Inden du logger af: Gem en PDF-kvittering for indsendelsen; læg den sammen med bilagene og gem det hele i mindst 5 år. Opdager du fejl efter indsendelse, kan du vælge “Ret årsopgørelsen” i TastSelv, rette tallet og sende igen – systemet genudsteder kvitteringen automatisk. Husk, at almindelig oplysningsfrist er 1. maj (1. juli for erhvervsdrivende), og at eventuel restskat skal betales senest 1. juli for at undgå procenttillæg; overskydende skat udbetales typisk primo april. Med denne sidste kontrol undgår du renter, bøder og unødige Skat-henvendelser.

Hvornår beskattes renter fra crowdlending i Danmark?

Drømmer du om at få passiv indkomst fra crowdlending-platforme som Mintos, PeerBerry eller Kameo – men er du i tvivl om, hvornår skattefar banker på? Du er ikke alene! Renteindtægter fra crowdlending kan hurtigt vokse sig større end det, bankbogen giver, men de rigtige regler for beskatning er altafgørende, hvis afkastet ikke skal blive spist op af bøder og efterregninger.

I denne guide dykker vi ned i ét af de spørgsmål, der volder flest investorer hovedbrud: Hvornår bliver renterne egentlig skattepligtige i Danmark? Vi gennemgår:

• Hvordan SKAT klassificerer crowdlending-renter – og hvorfor de ikke er aktieindkomst
• Præcis hvornår du beskattes: fra den dag renterne tikker ind på din platformkonto – også hvis du reinvesterer dem automatisk
• Hvad der sker ved forsinkede betalinger, tab på lån eller udenlandske kildeskatter
• En trin-for-trin opskrift på, hvordan du indberetter korrekt i årsopgørelsen

Spar dig selv for svedige håndflader, når E-Boksen melder om ny årsopgørelse – læn dig tilbage, og få styr på reglerne én gang for alle.

Hvad er crowdlending-renter, og hvilken skat gælder?

Crowdlending – eller peer-to-peer-udlån – går i al sin enkelthed ud på, at private investorer låner penge direkte til privatpersoner eller virksomheder via digitale platforme. Til gengæld modtager investoren en fast eller variabel rente, præcis som hvis pengene stod i et traditionelt obligationslån. Disse renteindtægter kaldes ofte “loan interest”, “paid interest” eller blot “renter” på platformenes kontoudtog.

For danske privatpersoner klassificeres renter fra crowdlending som kapitalindkomst efter personskatteloven – på samme linje som bankrenter, obligationsrenter og kurtager på pantebreve. De beskattes derfor ikke som aktieindkomst, og du får heller ikke det særlige aktieindkomst-fradrag eller de progressive aktieindkomstsatser. Kapitalindkomst påvirker i stedet din personlige indkomstskat via bund- og topskattesystemet samt eventuelle modregningsregler i fx pensionstillæg.

Som udgangspunkt følger privatpersoner det såkaldte kontantprincip: Renter beskattes i det indkomstår, hvor beløbet tilskrives din konto på platformen, eller hvor du på anden måde får ubetinget rådighed over pengene. Det er altså datoen for krediteringen – ikke udbetaling til din bank – der er afgørende. Får du eksempelvis renter bogført 31. december 2024, indgår de i 2024-opgørelsen, selv om du først hæver dem året efter.

Driver du derimod crowdlending igennem et selskab (fx ApS eller A/S), anvendes som hovedregel retserhvervelsesprincippet. Her beskattes renter, når selskabet civilretligt har erhvervet endelig ret til beløbet, hvilket ofte betyder en periodisering hen over lånets løbetid, uanset hvornår renterne faktisk udbetales. Denne forskel gør det vigtigt at holde personlige investeringer og selskabsinvesteringer klart adskilt – både regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

Hvornår beskattes renterne konkret?

Skattereglen, du skal holde øje med, er kontantprincippet: renter fra crowdlending bliver skattepligtige i det øjeblik, beløbet står til din rådighed på platformen – uanset om du hæver pengene til din bankkonto eller lader dem stå. Rent teknisk betragter Skattestyrelsen den dag, hvor platformen krediterer din investor-konto, som “modtagelsesdagen”. Har du altså fået rentetilskrivningen den 31. december kl. 23.59, hører den til i det gamle indkomstår; kommer den derimod den 1. januar kl. 00.01, beskattes den i det nye år.

Nedenfor kan du se de typiske situationer – alle beskattes på tilskrivningsdatoen:

• Månedlige eller kvartalsvise betalinger: Renterne fra f.eks. peer-to-peer-boliglån beskattes løbende, hver gang de bogføres på din konto.
• Renter tilskrevet 1. januar: Flere platforme kører årets første rentekørsel den 1. januar; de hører skattemæssigt til i det nye kalenderår.
• Auto-invest / re-investering: At renterne straks geninvesteres ændrer ikke tidspunktet – de er stadig skattepligtige, så snart de blev tilskrevet.
• Bonusrenter, “late fees” og buy-back-kompensation: Ekstra renter eller kompensation ved forsinkede betalinger beskattes på samme måde som almindelige renter: ved modtagelsen.

Investerer du på udenlandske platforme, kan der blive trukket kildeskat i det land, hvor låntageren eller platformen er hjemmehørende. Trækkes der f.eks. 10 % i Letland eller 20 % i Spanien, indberetter du stadig bruttorenten til Skattestyrelsen og søger efterfølgende lempelse (credit) under den relevante dobbeltbeskatningsaftale via felt 435 på årsopgørelsen. Gem altid kontoudtog og dokumentation for den udenlandske skat; de er din billet til at undgå dobbeltbeskatning.

Særlige situationer: misligholdelse, tab, valuta og gebyrer

Forsinkede betalinger og misligholdte lån: Efter Skattestyrelsens praksis skal du først medregne renteindtægten, når den faktisk tilskrives din konto på platformen – ikke blot når renterne burde have været betalt ifølge låneaftalen. Bliver en ydelse forsinket, udskydes beskatningen derfor, indtil beløbet reelt krediteres (f.eks. ved en late payment eller via buy-back-garanti). Kommer der slet ingen betaling, opstår der heller ingen skattepligtig rente, før der eventuelt sker en senere inddrivelse. Får du kompensationsrenter eller gebyrer for forsinkelsen, behandles de på samme måde: de beskattes som kapitalindkomst i det år, hvor de bogføres på din investorkonto.

Tab på hovedstol ændrer ikke tidspunktet for rentebeskatning. Hvis låntager går i betalingsstandsning eller lånet bliver erklæret i default, er allerede tilskrevne renter stadig skattepligtige – selv om du senere måtte miste hele eller dele af investeringen. Et tab på hovedstolen kan først fratrækkes, når det er endeligt konstateret (typisk når platformen lukker lånet og opgiver inddrivelsen, eller en konkursbo-udlodning er afsluttet). Fradraget sker som kapitaltab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kursgevinstloven § 14, afhængigt af lånetype, men det påvirker altså ikke den tidligere rentebeskatning.

Investeringer i udenlandsk valuta skal omregnes til DKK på tilskrivningstidspunktet. Du kan vælge enten Nationalbankens dagskurs for den konkrete dato eller et officialt års-gennemsnit – det vigtige er, at du anvender samme metode konsekvent år efter år. Modtager du et samlet beløb for flere måneder, bruger du kursen på den dato, hvor summen står på kontoen. Eventuel gevinst eller tab ved senere valutaveksling påvirker ikke din renteindkomst, men indgår særskilt efter kursgevinstloven.

Platformgebyrer og nettorente: Betaler du løbende service- eller administrationsgebyrer, der er knyttet direkte til indtjeningen af renterne (typisk et procentuelt fradrag før udbetaling), kan de trækkes fra som en løbende udgift til indtægtens erhvervelse. Du kan derfor opgøre og indberette en netto-renteindtægt, hvor dokumenterede gebyrer er fratrukket. Sørg for at gemme platformens kvitteringer eller kontoudskrifter, så du kan dokumentere både gebyrbeløb og tilskrivningsdatoer over for Skattestyrelsen.

Sådan gør du i praksis ved årsopgørelsen

Start med at hente årsoversigter fra samtlige crowdlending-platforme. De fleste udbydere tilbyder et samlet PDF- eller CSV-udtræk, hvor hver rente­tilskrivning er bogført med dato, beløb og valuta. Sørg for, at oversigterne dækker hele kalenderåret 1/1 – 31/12, da Skattestyrelsen følger kontantprincippet. Har du flere profiler (fx både privat og virksomhed) eller investerer du på tværs af marketplaces under samme koncern, skal der indsamles separate rapporter, så du undgår sammenblanding af data.

Summer herefter alle modtagne renter efter tilskrivningsdato og omregn til DKK. Brug enten Nationalbankens officielt publicerede dagskurs for den konkrete dato eller den gennemsnitlige års­kurs – vælg én metode og vær konsekvent år efter år. Har du betalt udenlandsk kildeskat, trækker du denne fra i opgørelsen; gem samtidig dokumentation, så du kan søge credit lempelse under rubrik 66. Husk også at fratrække platform­gebyrer, der er direkte knyttet til renteindtægten (fx “investor fee” på 1 % af modtaget rente); gebyrer på ind- eller udbetalinger er derimod ikke fradrags­berettigede.

Indberet nu netto­rente­beløbet i TastSelv. Beløbet placeres under “Renter, der ikke er forudfyldt” (typisk rubrik 20). Systemet lægger automatisk beløbet til dine øvrige kapital­indkomster og beregner person­fradrag og eventuelle besparelser i bundskat. Gem CSV/PDF-filerne, dine omregnings­ark og eventuelle bank­kvitteringer i minimum fem år – det er din dokumentation, hvis Skattestyrelsen beder om at se, hvornår renten faktisk blev tilskrevet, og hvilken valutakurs du benyttede.

Undgå restskat ved løbende at opdatere forskudsopgørelsen. Tilføj et realistisk skøn over årets samlede renteindtægter, så forskuds­skatten tilpasses din faktiske kapital­indkomst. Investerer du i lån med månedlig udbetaling, kan du med fordel justere forskuds­tallene hvert kvartal. På den måde undgår du negative overraskelser i marts og slipper samtidig for at skulle betale procent­tillæg, hvis rest­skatten overstiger 21.798 kr. (2024-niveau).

Sådan retter du fejl i bankrenter på årsopgørelsen

Tror du, at bankerne altid indberetter dine renter korrekt til SKAT? De fleste af os tager det for givet – lige indtil årsopgørelsen viser en uventet restskat, eller fradraget pludselig er lavere end forventet. En lille tastefejl, en manglende konto eller et forkert CPR-nummer kan nemt koste dig tusindvis af kroner, hvis du ikke får rettet fejlen i tide.

Heldigvis behøver det hverken være svært eller tidskrævende at sikre, at dine renteindtægter og -udgifter står helt rigtigt. I denne guide viser vi dig:

• hvorfor fejl i kapitalindkomst opstår, selvom alt burde være “automatisk”
• hvilke syv klassiske fejl du skal kigge efter i din årsopgørelse
• hvordan du samler den nødvendige dokumentation, inden du logger ind i TastSelv
• hvornår det er dig – og hvornår det er banken – der skal rette indberetningen
• trin for trin, hvordan du retter beløbene på under fem minutter
• de særregler, der gælder for udenlandske renter, fælleskonti, børneopsparinger og negative indlånsrenter

Kort sagt: På få minutter kan du spare dig selv for både bøvl og unødige skattekroner. Lad os komme i gang med at gennemgå din årsopgørelse – punkt for punkt.

Overblik: Bankrenter på årsopgørelsen – sådan hænger det sammen

Langt de fleste danskere behøver egentlig ikke at taste noget selv, når det gælder renter. Banker, realkreditinstitutter og andre finansielle virksomheder indberetter nemlig automatisk årets renteindtægter og renteudgifter til Skattestyrelsen via det fælles indberetningssystem (eKapital). Tallene lander direkte på din årsopgørelse under rubrikkerne for positiv og negativ kapitalindkomst – et skatteområde der, ud over renter, også omfatter kursgevinster på obligationer, gevinst/tab på pantebreve samt visse finansielle kontrakter. Kapitalindkomst beskattes efter din personlige skattesats (op til topskat), og fradrag for renteudgifter nedsætter først bund- og evt. topskat, før de – hvis fradraget er stort nok – kan udløse skatteværdi som ligningsmæssigt fradrag.

På trods af det automatiske system sniger der sig jævnligt fejl ind. Hvorfor? Nye konti kan være oprettet tæt på årsskiftet og først blive indberettet året efter, konti kan være registreret med forkert CPR-nummer, og fælleskonti kan blive fordelt forkert mellem ægtefæller. Banker kan også indrapportere negative indlånsrenter som gebyrer i stedet for renteudgifter, og udenlandske banker indberetter slet ikke automatisk – her har du selv ansvaret. Endelig kan tekniske fejl eller datakollisionsproblemer, når banker fusionerer eller skifter system, give dobbelt- eller manglende indberetning. Resultatet er en årsopgørelse med forkerte renter og dermed for meget eller for lidt i skat, hvilket heldigvis kan rettes forholdsvis enkelt, når du kender proceduren.

Tjekliste: De mest almindelige fejl i indberettede renter

1. Manglende eller ufuldstændige oplysninger
Det hyppigste problem er ganske enkelt, at en konto eller et lån slet ikke er indberettet. Det sker typisk, når du har oprettet en ny opsparingskonto sidst på året, omlagt et realkreditlån eller flyttet et værdipapirdepot til en ny bank. Tjek derfor altid årsoversigten mod felt 37 (renteindtægter) og felt 41 (renteudgifter) i årsopgørelsen. Et andet gennemgående fejlspot er forkerte beløb – f.eks. fordi banken har indberettet saldo-renter frem for kalenderårs-renter eller har medtaget renter fra både 2022 og 2023 i samme beløb. Endelig ser vi ofte forkert CPR-nummer på fælles konti, så renterne står på den forkerte ægtefælle eller helt på en forælders årsopgørelse, hvis barnet er myndigt.

2. Dobbeltindberetning og skæv fordeling
En klassisk fodfejl er dobbeltindberettede renter, som kan opstå, hvis lånet er flyttet mellem to banker 1. januar, og begge når at indberette samme års rente. Vær også opmærksom på forkert fordeling af renter på fælleskonti; som udgangspunkt fordeles indlånsrenter 50/50 mellem ægtefæller, men mange banker indberetter 100 % på den førstnævnte kontoholder, medmindre I har aftalt andet. Kig desuden efter negative indlånsrenter (minusrenter) og gebyrer, som nogle banker stadig indberetter som omkostninger i felt 39 i stedet for i felt 48; det kan koste fradrag, hvis de placeres forkert.

3. Oversete udenlandske renter og særlige forhold
Har du udenlandske bankkonti, crowdlending-platforme eller værdipapirdepoter, indberettes renterne ikke automatisk. Du skal derfor selv tilføje både renteindtægt og eventuel udenlandsk kildeskat. Husk også at kontrollere, om der mangler renter fra udenlandske onlinebanker (Revolut, Wise m.fl.), som ofte placerer renteindtægten som “bonus”. Summér dem i danske kroner pr. 31/12, før du indtaster i TastSelv. Til sidst: gennemgå din checkliste – manglende konti, forkerte beløb, forkert CPR, dobbeltindberetning, skæv fordeling, negative renter og udenlandske renter – så er du godt rustet til at fange de mest almindelige fejl, inden de koster dig skattekroner.

Saml dokumentation: Hvad du skal have klar før du retter

Inden du begynder at taste rettelser ind i TastSelv, sparer du både tid og frustrationer ved at samle alle relevante bilag ét sted. Du skal kunne dokumentere hver eneste rente­indtægt og -udgift, som du ændrer, så Skattestyrelsen hurtigt kan se, hvor tallene stammer fra. Har du bilagene klar – helst som pdf eller klare fotos – kan du også nemt uploade dem, hvis Skat senere beder om ekstra oplysninger.

Følgende dokumenter dækker de fleste situationer og er typisk tilstrækkelige som bevis:

• Årsoversigt/renteopgørelse fra banken – viser de samlede ind- og udlånsrenter samt oplysninger om eventuel indeholdt kildeskat.
• Kontoudtog for december og januar – giver det præcise rentebeløb omkring årsskiftet, hvis banken har afrundet forkert eller mangler en konto.
• Lånedokumenter og realkredit­oversigt – specielt til fradrags­berettigede renter på boliglån; tjek også om bidrag og gebyrer er placeret korrekt.
• Oversigter fra investerings- og crowdlending-platforme – herunder P2P-lån, kapital- og realkreditfonde, som ikke altid indberetter automatisk.
• Dokumentation for udenlandske renter – fx kontoudtog, brokers statements og bekræftelse på indeholdt udenlandsk kildeskat (tax voucher).

Når du har materialet, så markér allerede på bilaget det tal, du forventer skal stå i rubrikken for positiv eller negativ kapitalindkomst – og gem en kopi lokalt/sky-baseret i mindst fem år. Sørg også for, at fælles­konti er delt korrekt mellem dig og din ægtefælle/samlever, og at børns renter ikke blandes ind i dine egne. Med en stringent mappe­struktur (fx “Skat 20XX → Renter”) bliver senere kontrol eller genoptagelse langt lettere.

Hvem skal rette? Dig, banken eller begge

Når fejlen blot handler om størrelsen på et beløb eller om at tilføje en post, der mangler helt, kan du som udgangspunkt selv rette den direkte i TastSelv. Det gælder typisk:

• Indlåns- og udlånsrenter, hvor banken har indberettet et forkert beløb, men kontoen og CPR-nummeret er korrekt.
• Manglende renter fra mindre konti eller crowdlending-platforme, som slet ikke er indberettet.
• Negative indlånsrenter eller gebyrer, som du vil fratrække som kapitaludgift.

Sørg for at have din årsoversigt liggende ved siden af, så du kan indtaste præcis samme tal og periodisering, som fremgår af bankens dokumentation.

Du skal derimod bede banken om at reindberette fejlen, når selve de indberettede meta-oplysninger er forkerte. Det gælder f.eks.:

• Konti tilknyttet et forkert CPR-nummer (fx din ægtefælles eller dit barns).
• Renter, der er indberettet på en konto, du har lukket, eller som slet ikke tilhører dig.
• Dobbeltindberettede beløb, hvor samme rente fremgår to gange.
• Udenlandske renter, hvor banken har angivet forkert valutakode eller ikke har angivet indeholdt kildeskat.

I disse tilfælde vil din egen manuel rettelse kun give midlertidig mening; Skattestyrelsen vil nemlig stadig modtage bankens (forkerte) tal, næste gang de henter data. Kontakt derfor banken skriftligt, henvis til kontoen og fejlen, og bed dem indsende en korrigeret indberetning til Skattestyrelsen.

Uanset om du selv retter eller får banken til det, er det en god idé at tilføje en kort forklaring i det åbne bemærkningsfelt i TastSelv: Angiv hvilken konto, hvilket beløb og hvilken dokumentation der ligger til grund for rettelsen (fx “Beløb rettet til 1.752 kr. jf. årsoversigt fra Bank X af 5/1-20XX”). Gem en kopi af både din besked til banken og kvitteringen fra TastSelv – de fungerer som bevis, hvis Skattestyrelsen senere stiller spørgsmål, eller hvis banken ikke får opdateret indberetningen rettidigt.

Guide: Ret renter i TastSelv trin for trin

1. Log ind og find kapitalindkomsten
Gå til skat.dk, vælg TastSelv og log ind med MitID/NemID. Klik på Årsopgørelse for det relevante år (eller Oplysningsskema, hvis året endnu ikke er lukket) og vælg Ret årsopgørelsen. Scroll herefter ned til sektionen Kapitalindkomst; her fremgår alle de renter, som bankerne har indberettet på dine vegne.

2. Ret eller tilføj poster
Følg nedenstående trin hver gang du vil justere en linje:

1. Klik på blyanten ved den post, der er forkert, eller vælg Tilføj ny hvis kontoen mangler helt.
2. Indtast bankens navn, kontonummer og det korrekte beløb. Positive indlånsrenter placeres i felt 34 (rubrik 437) Renteindtægter, mens lånerenter og negative indlånsrenter normalt hører til i felt 44-49 Renteudgifter.
3. Har du flere konti, gentager du processen for hver enkelt, så totalen matcher bankens årsoversigt på ørebeløbet.
4. Tryk Gem; beløbet vises nu med mærket “Manuel”, hvilket viser, at du selv har rettet det.

3. Brug bemærkningsfeltet og gem dokumentation
Klik derefter på Bemærkninger nederst. Skriv kort hvorfor du har ændret tallene, f.eks. “Renter korrigeret jf. årsoversigt fra Bank A, konto 1234”. Bemærkningen hjælper Skattestyrelsen ved eventuelle spørgsmål. Gem samtidig pdf-kopier af årsoversigt, kontoudtog og anden dokumentation i mindst fem år, så du kan fremvise dem ved behov.

4. Indsend og tjek ny beregning
Vælg Beregn for at se, hvordan rettelsen påvirker din skat. Er alt korrekt, klik Godkend og derefter Send. Download/udskriv den kvittering TastSelv genererer – den er dit bevis på ændringen. Gennemgå den nye årsopgørelse: Har du nu overskydende skat eller restskat? Afslut med at opdatere din forskudsopgørelse, hvis ændringen også har betydning for det kommende skatteår.

Særlige forhold: Udenlandske renter, fælleskonti, børn og negative renter

Udenlandske renter & kildeskat: Har du haft renter fra udenlandske banker eller crowdlending-platforme, dukker de ikke automatisk op i årsopgørelsen. Du skal derfor selv indtaste dem – både brutto­beløbet og den evt. udenlandske kildeskat. Indtast renterne i feltet “Udenlandske kapital­indtægter” og den faktisk tilbageholdte skat i feltet “Udenlandsk skat af kapital­indkomst”. Skattestyrelsen giver herefter automatisk creditlempelse (modregning) efter DBO-reglerne, dog maks. til dansk skattesats. Vekselkursen skal være Nationalbankens middelkurs på betalings­datoen eller års­gennemsnittet, hvis du har mange posteringer. Fælles­konti mellem ægtefæller/samlevere: Renter indberettes som udgangspunkt til den, der står som første kontohaver, men I kan frit fordele dem i TastSelv. Typisk vælges 50/50, men I kan også bruge ejerskabs­procenten fra lånedokumentet. Husk at begge parter retter – laver kun den ene ændringen, opstår der dobbelt­beskatning eller fradrags­tab.

Børn & negative renter: Renter på børneopsparinger/almindelige konti i barnets navn tilhører skattemæssigt barnet og skal derfor ikke flyttes til forældrenes årsopgørelse; overskrider indtægten 38.400 kr. (2023-niveau) udløses børne­indkomstskat, ellers lempelig progressions­grænse. Negative indlånsrenter og gebyrer kan fratrækkes som rente­udgifter, hvis de er knyttet til indlån; er de maskeret som “kontogebyr”, hører de under personlige tillige­fradrag og kan mistes. Marker dem som “renteudgifter” i rubrik 44 og gem kontoudtoget som dokumentation. Afgrænsning mod aktieindkomst: Udbytter, kurs­gevinster og TAB på aktier, ETF’er og investerings­foreninger er ikke kapital­indkomst, men aktie­indkomst (rubrik 52-67); bland ikke felterne, for så risikerer du både bøde og forkert skat.

Frister, skatteeffekt og næste skridt

Husk fristerne: Rettelser til den seneste årsopgørelse kan du normalt lave direkte i TastSelv frem til 1. maj året efter indkomståret. Overskrider du fristen, kan du stadig søge om genoptagelse – som hovedregel helt frem til 1. maj i det fjerde år efter indkomståret – men her skal du indsende en begrundet anmodning og dokumentation. Har banken lavet en åbenlys fejl, bør du få den til at genindberette hurtigst muligt og gøre SKAT opmærksom på det i bemærkningsfeltet, så du undgår dag-til-dag renter på en evt. restskat. Gem altid kvitteringen fra TastSelv og din korrespondance med banken.

Skatteeffekten: Positive renter lægges til din øvrige kapitalindkomst; har du samlet overskud, øger det grundlaget for topskat, så din marginalskat kan komme helt op omkring 42-44 %. Negative renter (fx på realkreditlån) giver fradrag – typisk med 25-33 %, afhængigt af din kommune og om du rammer loftet for bundskatten. En rettelse kan derfor både udløse restskat og overskydende skat. Opdater derfor din forskudsopgørelse, så forskudsbeløbene passer resten af året, og behold alle bilag i mindst fem år; de kan blive efterspurgt ved kontrol, især hvis du har udenlandske renter eller store fælles konti.

5 trin til indberetning af renter fra crowdlending

Har du tjent penge på crowdlending i løbet af året – men er i tvivl om, hvordan du får dem korrekt med på årsopgørelsen? Du er langt fra den eneste. Selvom renteindtægter fra P2P-platforme kan være en attraktiv måde at få afkast på, kan papirarbejdet hurtigt virke uoverskueligt, når TastSelv blinker rødt, og Skatteministeriets vejledninger er på 40 sider.

I denne guide får du en trin-for-trin-opskrift til, hvordan du på under en time kan indberette dine crowdlending-renter, så du hverken betaler for meget eller for lidt i skat. Vi starter med det grundlæggende – hvad der egentlig tæller som rente, og hvilket materiale du skal have klar – og fører dig derefter sikkert igennem de fem konkrete trin i TastSelv. Til sidst får du en tjekliste med de mest almindelige faldgruber og vores bedste skattetips.

Uanset om du låner ud via én dansk platform eller har en hel portefølje af udenlandske lån i euro, finder du her den praktiske vejledning, der sikrer, at din kapitalindkomst bliver helt korrekt – og at du kan sove roligt, når fristen for årsopgørelsen nærmer sig.

Forstå beskatning af crowdlending-renter og forbered dit materiale

Crowdlending giver dig afkast i form af renter – uanset om du investerer via en dansk P2P-platform, en udenlandsk markedsplads eller direkte i et enkeltstående lån. Renterne omfatter både de løbende månedlige renteudbetalinger, moratorium fees og tilskrevne men endnu ikke udbetalte renter, hvis de står på din investorkonto ved årets slutning. Til gengæld tæller afdrag på hovedstolen, tilbagebetaling af lån og salgsprovenu på andrehåndsmarkedet ikke som rente men som tilbagebetaling af din oprindelige investering. Bonusser, cashback-kampagner og “invite-friends”-belønninger er som udgangspunkt skattepligtige på samme måde som renter, fordi de er en direkte økonomisk fordel, du modtager som investor.

Efter dansk skatteret beskattes alle renter som kapitalindkomst. Satsen afhænger af din samlede positive eller negative kapitalindkomst og kan derfor både reducere eller øge din samlede marginalskat. Der er hverken aktierabat eller lagerbeskatning; renterne beskattes først, når de er tjent (realiseret). Investeringer via danske platforme (fx FlexFunding) indberettes som udgangspunkt automatisk til Skattestyrelsen, men du bør altid kontrollere beløbene i din årsopgørelse. Investerer du via udenlandske platforme som Mintos, PeerBerry eller Bondora, har Skattestyrelsen normalt ingen data, og du skal derfor selv indberette brutto­renten samt eventuel udenlandsk kildeskat.

Hovedreglen er: Kan Skat ikke se det, er det dit ansvar at fortælle det. Modtager du renter på en udenlandsk platform, skal de indtastes under feltet “Renter af udenlandske fordringer” i TastSelv, med angivelse af platformens land (fx Letland for Mintos og Estland for Bondora). Hvis platformen tilbageholder kildeskat, kan du som regel søge lempelse efter credit-metoden; det kræver dog dokumentation for både bruttorenter og tilbageholdt skat. Har du og din ægtefælle fælles depot eller investorkonto, skal I fordele renteindtægten forholdsmæssigt, medmindre I har anden aftale.

Før du åbner TastSelv, så saml følgende materiale, så du har tallene klar og kan arkivere dokumentationen i mindst fem år:

• Årsopgørelse eller account statement fra hver crowdlending-platform (CSV, PDF eller Excel).
• Opsummering af samtlige renteudbetalinger pr. valuta – inkl. eventuelle bonusser og sene gebyrer.
• Kvitteringer for tilbageholdt kildeskat samt platformens skatteidentifikation og registreringsland.
• Valutakurser (NB-skrubkurs pr. udbetalingsdato eller en godkendt gennemsnitskurs) og bankkontoudtog, hvis renterne er overført til din danske konto.

Med disse bilag ved hånden kan du hurtigt omregne til DKK, udfylde tastfelterne korrekt og dokumentere tallene, hvis Skattestyrelsen beder om det senere.

De 5 trin – sådan indberetter du renter fra crowdlending i TastSelv

Følg nedenstående trin, når du indtaster crowdlending-renter i TastSelv, så du får hele beløbet med – og kun én gang.

1. Saml al dokumentation
   Hent årsopgørelser, månedlige statements eller eksportér Account Summary fra hver platform. Gem også bankkontoudtog samt eventuelle PDF-kvitteringer for udbetalt rente, så du kan spore beløbene fra platform til bank.
2. Opgør årets renter brutto
   Adskil renteindtægter fra gebyrer, bonusser og cashback. Renter skal med som kapitalindkomst; gebyrer trækkes ikke fra her, og bonus/cashback er som udgangspunkt skattepligtig indkomst, der også skal med som rente (medmindre platformen kalder det noget andet – tjek vilkårene).
3. Omregn til DKK
   Anvend kursen på udbetalingsdagen (fx Nationalbankens middelkurs) eller en godkendt gennemsnitskurs for året. Lav et skema, hvor du ganger hver renteudbetaling med den relevante kurs og derefter summerer pr. platform og pr. land, så du har ét brutto-beløb i DKK pr. land.
4. Indtast i TastSelv
   Gå til “Kapitalindkomst” → “Renter m.v.”. For danske platforme skriver du beløbet i felt 44 (renteindtægter, danske). For udenlandske platforme vælger du “Renteindtægter, udlandet”, indtaster brutto-beløbet og angiver både udbydernavn og landekode. Har du fx renter fra to spanske P2P-udbydere, kan du lægge dem sammen og skrive “Diverse crowdlending (ES)”.
5. Angiv udenlandsk kildeskat og indsend
   Hvis platformen har trukket udenlandsk skat (withholding tax), skriver du beløbet i feltet “Betalt udenlandsk skat” for det pågældende land – så sørger Skattestyrelsen for credit-lempelse. Gennemgå tallene, klik “Beregn” for at se den foreløbige skat, og indsend derefter din selvangivelse. Gem al dokumentation i mindst fem år; den skal kunne fremskaffes ved kontrol.

Har du både positive og negative poster (fx tab på misligholdte lån), bør du føre særskilt regneark, så du i fremtidige år kan dokumentere, hvornår et tab er endeligt konstateret og dermed fradragsberettiget. Husk også, at kapitalindkomst fordeles automatisk mellem ægtefæller ud fra jeres samlede underskud eller overskud; tjek derfor, at den automatiske fordeling efter indsendelse stadig passer til jeres ønsker. Med et struktureret setup – dokumentation, valutaomregning og korrekt TastSelv-indtastning – er crowdlending blot endnu en renteindtægt, der let kan håndteres sammen med bankrenter og obligationer.

Tjekliste, faldgruber og gode tips

Typiske fejl – undgå dem og spar tid ved næste årsindberetning:

• Blanding af renter og hovedstol – indberet kun de rene renteudbetalinger; afdrag på lånenes hovedstol er ikke skattepligtige.
• Manglende valutaomregning – alle beløb skal stå i DKK. Brug Nationalbankens dagskurs på udbetalings-/hævedatoen eller den officielle gennemsnitskurs for året.
• Oversete kildeskatter – flere østeuropæiske platforme tilbageholder fx 5 %-15 % i kildeskat. Indberet beløbet før kildeskat under “udenlandske renter” og angiv den fratrukne skat særskilt, så du kan få creditlempelse.
• Dobbeltindberetning – tjek om platformen allerede har indberettet til Skattestyrelsen (få platforme gør det). Hvis felt 44 er udfyldt automatisk, skal du ikke taste de samme renter igen.

Tab, misligholdte lån og bonusser:

• Misligholdte lån – der er først fradrag, når tabet er endeligt konstateret (typisk når lånet er solgt til inkasso og platformen opgiver inddrivelsen). Gem therefore al korrespondance som dokumentation.
• Løbende forsinkelsesrenter på default-lån beskattes som almindelige renter, selv om hovedstolen måske går tabt senere.
• Cashback, kampagnebonus og “sign-up fees” betragtes af Skattestyrelsen som skattepligtig kapitalindkomst på linje med renter. Medtag dem i den årlige opgørelse, adskilt fra renter i dine egne noter.
• Overvej at føre et enkelt regneark pr. platform med kolonner for: dato, rente, gebyr, bonus, kildeskat, valutakurs, DKK-beløb – så er du klar til næste TastSelv-runde.

Deadlines og dokumentation:

• Årsopgørelsen åbner normalt i marts og skal være korrigeret senest 1. maj (personlig selvangiver: 1. juli). Start indsamlingen af statements allerede 31. december – mange platforme frigiver årsrapporten i januar.
• Opbevar al original dokumentation i mindst 5 år: årsopgørelser fra platforme, kontoudtog, valutakurser og skatte-kvitteringer. Skattestyrelsen kan bede om det længe efter, beløbene er indberettet.
• Når du uploader bilag til Skattemappen i TastSelv, navngiv filerne “Platform-År-Type.pdf” (fx “Mintos-2024-Renter.pdf”). Det sparer både dig og eventuelle revisorer for tid.

Sådan påvirker kapitalindkomst din samlede skat:

• Positiv kapitalindkomst (netto) beskattes med 37 % op til progressions­grænsen (49.600 kr. i 2024) og 42 % derover. Negativ kapitalindkomst giver fradrag på op til 33,6 %.
• Ejer du crowdlending-porteføljen sammen med en ægtefælle, kan I frit fordele renter og tab mellem jer i TastSelv, så længe det stemmer med jeres reelle ejerandel. Brug det strategisk til at udnytte progressive grænser.
• Har du store renteindtægter og fx realkreditrenteudgifter, er det værd at simulere tallene i Skatteberegneren: et minus kan ofte “modregne” et plus.
• Husk, at positiv kapitalindkomst også øger basis for topskat – planlæg eventuelt indløsning af lån eller investering i december vs. januar for at glatte udsving.

Sådan indberetter du renteindtægter via TastSelv

Har du også fået en ny højrentekonto i år – eller måske kastet dig ud i crowdlending og udenlandske sparekonti? Så er du langt fra den eneste. Rentejagten er for alvor tilbage, og det betyder, at der kan ligge ekstra kroner og lure i din årsopgørelse.

Men “mere i rente” kan hurtigt blive til “mere bøvl”, hvis Skattestyrelsen ikke allerede kender til dine indtægter. Heldigvis behøver indberetningen ikke være en jungle af feltnumre og skattelovsparagraffer. Med den rette forberedelse – og en håndfast guide – kan du på få minutter sikre, at alle beløb står, hvor de skal, og at du hverken betaler for meget eller risikerer restskat og bøder.

I denne guide viser vi dig trin for trin:

• hvornår du selv skal gribe ind, selvom banken normalt indberetter for dig,
• hvilke dokumenter du skal have klar,
• præcis hvor du finder rente-felterne i TastSelv,
• hvordan du retter danske renter – og indtaster dem fra udenlandske platforme, crowdlending og private lån.

Klar til at få styr på renteindtægterne én gang for alle? Lad os dykke ned i detaljerne – og sikre, at dine afkast ikke bliver til en skattemæssig akilleshæl.

Overblik: Hvad er renteindtægter, og hvornår skal du indberette?

Renteindtægter er det afkast, du modtager, når du stiller dine penge til rådighed for andre – typisk i form af indestående på bankkonti, obligationer, indskud på crowdlending-platforme eller private udlån. Skattemæssigt hører renter som udgangspunkt under kapitalindkomst, hvilket betyder, at de beskattes sammen med fx obligationsafkast og kursgevinster. Danske banker, realkreditinstitutter og mange online-banker indberetter automatisk årets renter til Skattestyrelsen, så beløbene som regel ligger forudfyldt på din årsopgørelse. Selvom indberetningen sker automatisk, er det stadig dit ansvar at sikre, at tallene er korrekte – fx hvis banken har bogført rente efter årsskiftet, eller der mangler renter fra en ny konto.

Du skal selv indberette renter, når de ikke fremgår (eller er forkerte) i TastSelv. Det gælder især: renteindtægter fra udenlandske banker eller broker-konti, hvor der ofte også skal oplyses eventuel udenlandsk kildeskat; afkast fra crowdlending-platforme som Mintos eller PeerBerry; private lån til familie, venner eller selskaber; samt renter fra nye danske konti eller niche-finansieringsapps, der ikke har nået at indberette. Oplever du negative renter eller rentegodtgørelse på skattekontoen, skal de ligeledes kontrolleres. Kort sagt: Hvis en rente ikke allerede er forudfyldt – eller beløbet virker forkert – må du ind og rette eller tilføje den manuelt, så din kapitalindkomst bliver korrekt og du undgår restskat eller bøder.

Forberedelse: Dokumentation og oplysninger du skal have klar

Inden du åbner TastSelv, sparer du både tid og frustrationer ved at samle al relevant dokumentation ét sted. Start med at downloade eller finde frem til de årsopgørelser (ofte kaldet “årsresume” eller “årlige renteopgørelser”) fra dine danske banker. I disse fremgår årets samlede renteindtægter og -udgifter samt dit indestående pr. 31/12, hvilket er de tal, banker normalt allerede har indberettet til Skattestyrelsen. Har du flere konti i samme bank – fx opsparingskonto, budgetkonto og børneopsparing – bør du gemme udtræk for hver enkelt, så du kan krydstjekke de forudfyldte beløb i TastSelv med dine egne noter.

Dernæst bør du hente kontoudtog for hele året fra alle konti, hvor der kan være blevet bogført renter, også selv om beløbene er små. Det gælder eksempelvis nye konti oprettet sent på året, fordi de kan mangle i bankens første indberetning. Kontoudtoget er dit dokumentationsgrundlag, hvis du senere skal vise, at banken har indberettet forkert, eller hvis du selv tilføjer en manglende post. Ved private lån (fx hvis du har lånt penge til familie eller venner) er det tilsvarende vigtigt, at du har skriftlig aftale eller lånedokument, hvor rentevilkårene og betalinger fremgår.

Har du renteindtægter fra udlandet – fx en udenlandsk netbank, crowdlending-platform eller en international handels-/brokeraftale – skal du ud over årsopgørelsen også hente en detaljeret interest statement for perioden. Sørg for at få følgende med:

• Bruttorenten (beløb før fradrag af kildeskat).
• Trukket udenlandsk skat (typisk markeret som “withholding tax”).
• Eventuelle gebyrer, der direkte relaterer sig til renten.

Disse oplysninger skal du både bruge til at opgøre den skattepligtige renteindtægt i Danmark og til at kunne søge lempelse (kredit) for den udenlandske skat, når du udfylder felterne i TastSelv.

Sidst, men ikke mindst, skal du have styr på valutakurser, hvis renten eller skatten er opgjort i andet end DKK. Skattestyrelsen accepterer, at du anvender Danmarks Nationalbanks gennemsnitskurser for året – disse finder du på nationalbanken.dk – men du kan også vælge transaktionsdagens kurs, hvis det giver et mere retvisende billede (vær blot konsekvent). Notér dig den kurs, du anvender, og gem en kopi eller skærmbillede som dokumentation. Med alle disse bilag på plads er du klar til at logge ind i TastSelv og sikre, at dine renteindtægter bliver indberettet korrekt.

Trin-for-trin: Sådan finder du rente-felterne i TastSelv

For at komme i gang går du til skat.dk og vælger TastSelv Borger øverst til højre. Log på med MitID eller MitID Erhverv, hvorefter du lander på dit personlige TastSelv-forside. Her ses en boks med overskriften Årsopgørelse (årsopgørelsen for det seneste indkomstår åbner automatisk i marts; resten af året skal du selv vælge året i drop-down-menuen). Klik på knappen Gå til årsopgørelsen for at fortsætte.

Når du står på selve årsopgørelsen, klikker du på Ret årsopgørelsen / forskudsopgørelsen i højre side – så åbner redigeringsvisningen. I navigationen til venstre finder du nu en liste med indkomsttyper; vælg menupunktet Kapitalindkomst. TastSelv folder underpunkter ud, og et centralt skærmbillede vises med flere linjer, der alle starter med feltnumre (fx 33, 34, 35). Det er her dine renteindtægter og -udgifter ligger – både de automatisk indberettede og dem, du selv skal tilføje.

For danske banker er dine indkomster typisk forudfyldt i felt 33 – Renteindtægter af indlån m.v.; tjek beløb og kontonavn i kolonnen Indberettet af. Udenlandske renter eller platforme, som ikke indberetter til Skat, indtastes manuelt i felt 39 – Renteindtægter fra udlandet. Klik på Rediger ud for det relevante felt, og et pop-up-vindue åbner, hvor du kan Tilføje post, indtaste beløb i DKK og gemme. Har du flere konti, gentager du processen for hver konto, så hver post står som sin egen linje i oversigten – det gør både din egen kontrol og Skattestyrelsens behandling nemmere.

Danske renter: Kontrollér forudfyldte beløb og ret ved behov

Når du har klikket på “Ret årsopgørelsen” i TastSelv, scroller du ned til afsnittet “Kapitalindkomst” og finder linjerne “Renter af indestående i danske pengeinstitutter”. Her vil der som regel stå ét samlet, forudfyldt beløb pr. bank, som Skattestyrelsen har modtaget direkte fra dit pengeinstitut. Brug din årsopgørelse eller de månedlige kontoudtog fra banken til at sikre, at beløbene stemmer – beløbet på årsopgørelsen skal matche summen af indbetalte (krediterede) renter, ikke saldo eller gebyrer.

Finder du mindre afvigelser (fx afrundinger), klikker du på blyant-ikonet til højre for posten, retter beløbet og trykker “Gem”. Er beløbet markant forkert, anbefales det at ikke overskrive bankens linje, men i stedet:

• Opret en korrektionslinje ved at vælge “Tilføj renteindtægt” og indtaste differencen (positiv eller negativ).
• Skrive en kort forklaring i feltet “Bemærkninger til Skattestyrelsen” (nederst på siden), så sagsbehandleren kan se, hvorfor summen ændres.

På den måde bevarer du dokumentationen for både bankens indberetning og din egen korrektion.

Har du åbnet en ny dansk konto, som ikke er forudfyldt, klik på “Tilføj renteindtægt”, vælg “Dansk indlånskonto” i rullemenuen, indtast beløbet og kontonummerets firecifrede registreringskode. At tilføje en ny post registrerer helt nye renter, mens at justere et beløb kun ændrer summen på en eksisterende banklinje. Skattestyrelsen bruger denne struktur til at matche fremtidige indberetninger, så hold kontonavne og reg.nr. præcise.

Opdager du, at banken selv har indberettet forkert (fx fordi en rente er bogført i januar i stedet for december), bør du først kontakte banken og bede dem sende en rettet kontroloplysning til Skattestyrelsen. Indtil det sker, kan du indberette korrekt beløb som beskrevet ovenfor og markere “Rettelse pga. fejl i bankens kontroloplysning” i bemærkningsfeltet. Gem altid din korrespondance med banken, da Skattestyrelsen kan kræve dokumentation, hvis der opstår tvivl om dine ændringer.

Udenlandske renter, crowdlending og private lån: Særlige indtastninger

Når du modtager renteindtægter fra udenlandske banker, crowdlending-platforme eller private udlån, bliver de som udgangspunkt ikke forudfyldt i din årsopgørelse. Du skal derfor selv ind i TastSelv → Årsopgørelse → Ret årsopgørelsen og finde punktet Kapitalindkomst – Renteindtægter, udenlandsk (felt 432 for privatpersoner). Klik “Tilføj” og udfyld dialogboksen med én linje pr. konto/platform/lån, så Skattestyrelsen kan se kilden til beløbet. Vælg det relevante land i drop-down-menuen, og skriv bankens eller platformens navn i fritekstfeltet “Andet”.

Opgørelse i DKK: Alle beløb skal indtastes i danske kroner før evt. udenlandsk kildeskat. Brug enten Danmarks Nationalbanks officielle valutakurser for afregningsdatoen eller SKATs års-gennemsnitskurs, hvis du har mange små udbetalinger. Et praktisk workflow kan se sådan ud:

• Samlet rente i fremmed valuta (fx 500 EUR)
• Gennemsnitskurs 7,45 → 500 × 7,45 = 3.725 DKK
• Indtast 3.725 DKK i felt 432

Gem eventuelle udregningsark som dokumentation – de efterspørges ofte ved kontrol.

Har kildelandet trukket skat ved udbetalingen (typisk 10-35 %), kan du få lempelse efter credit-metoden. Beløbet tastes brutto i felt 432, og den tilbageholdte skat registreres separat under “Udenlandsk skat af renteindtægter” (felt 435). TastSelv åbner et ekstra vindue, hvor du:

• Angiver kildeland
• Skriver fradragsberettiget skat i DKK
• Uploader dokumentation (årsopgørelse eller kontoudtog med skattefradrag)

Systemet beregner automatisk, hvor stor en del af den udenlandske skat du kan modregne i din danske skattebetaling.

Særlige forhold:

• Crowdlending: Renter fra fx Mintos, Bondora m.fl. indberettes som “andre udenlandske renter”. Administrationsgebyrer trækkes ikke fra her, men kan fradrages som investeringsomkostninger i felt 425.
• Private udlån: Har du lånt penge ud til venner/familie, skal renterne med i felt 436 “Renter fra private lån”. Sørg for skriftlig låneaftale og kontoudtog som bevis for betalingerne.
• Negativ rente (fx du betaler “penge for at have penge” i en udenlandsk bank) skal modregnes i dine samlede renteindtægter; i TastSelv kan du indtaste et minusbeløb i samme felt.

Ved at følge ovenstående trin sikrer du, at alle udenlandske og ikke-indberettede renter bliver korrekt behandlet – og at du samtidig får den skattelempelse, du har krav på.

5 tips til at vælge den helt rigtige kontorstol til kontoret

Har du et arbejde, der kræver meget stilstand og kontorarbejde, er det vigtigt, at du har en god kontorstol. En god kontorstol kan se ud på mange forskellige måder. Nogle er til klassiske kontorstole, mens andre ønsker mere avancerede kontorstole. Markedet for kontorstole er enormt, og det kan derfor være rigtigt svært og uoverskueligt at vælge. Står du lige nu og skal vælge en kontorstol? Så læs med herunder, hvor du får 5 tips til at vælge den helt rigtige kontorstol til kontoret. 

Jo flere justeringsindstillinger, jo bedre

Når du skal vælge den helt rigtige kontorstol, er det først og fremmest vigtigt, at du tænker praktisk. En kontorstol kan sagtens være smuk, men samtidig være rigtigt dårlig at sidde i. Fordi du skal sidde i kontorstolen mange timer om dagen, er det vigtigt, at kontorstolen kan justeres på flere forskellige måder. Forestil dig, at du skal sidde i en ganske almindelig spisebordstol 8 timer om dagen. Du vil med garanti blive øm i ryg, lænd og nakke! Din kontorstol skal være så behagelig, at du kan sidde behageligt i den flere timer om dagen.

Når det kommer til kontorstole, gælder det, at jo flere justeringsindstillinger, jo bedre. Med forskellige justeringsindstillinger kan du nemlig tilrette stolen, når den bliver ubehagelig at sidde på. Vælger du en kontorstol uden justeringsindstillinger, kan du risikere at få langvarige helbredsproblemer. Du vil blandt andet opleve at få længerevarende holdningsproblemer. Det er altså vigtigt, at du vælger en kontorstol med flere forskellige justeringsmuligheder! Du kan finde et stort udvalg af kontorstole med mange justeringsmuligheder hos iStol. 

Kvalitet fremfor kvantitet

Nu har du nok fundet ud af, at en god kontorstol er alfa omega, hvis man vil have en god arbejdsdag på kontoret. Derfor er det også vigtigt, at du ikke sparer, når du skal købe kontorstol. Når du skal ud og finde din kontorstol, skal du ikke kigge på prisen, men på kvaliteten af kontorstolen. En kontorstol til 200 kroner er ikke nødvendigvis det bedste valg.

Som tidligere nævnt kan en dårlig kontorstol, uden forskellige justeringsindstillinger, give dig diverse langvarige helbredsproblemer. Du kan derfor lige så godt investere i en god kontorstol, af god kvalitet, fremfor en billig kontorstol, af dårlig kvalitet, som du alligevel skal udskifte indenfor kort tid. Er dit budget for en ny kontorstol ikke særligt stort, kan du sagtens finde finde kontorstole, i god kvalitet, på tilbud.

Med eller uden armlæn?

Der skal tages mange beslutninger, når man køber kontorstol. Noget af det første, du skal spørge dig selv om, når du vælger kontorstol, er: med eller uden armlæn? Du tror måske, at armlæn ikke har noget betydning – her tager du fejl! For nogle er armlænet i vejen, mens det for andre er rart.

Det kan være rigtigt rart at hvile armen på et armlæn, hvis man eksempelvis har et møde eller har meget computerarbejde. Armlænet kan dog også være i vejen, hvis man har travlt og er meget aktiv på kontorstol. Find ud af, om du er til en kontorstol med armlæn, eller om du er til en kontorstol uden armlæn. 

Høj eller lav ryg?

Det næste du skal tage stilling til, når du skal finde den rigtige kontorstol til kontoret, er: høj eller lav ryg? Her er der igen tale om en smagssag. For at du kan finde ud af, om du ønsker dig en kontorstol med enten høj eller lav ryg, kan det være en god ide at afprøve en almindelig spisebordsstol.

Sæt dig på en spisebordsstol med henholdsvis lav eller høj ryg og overvej, om højden passer til dig. Er du meget bekymret for din holdning, er det som oftest en tommelfingerregel, at man skal have en kontorstol med høj ryg. Det er dog en meget individuel vurdering, og det er derfor en god ide, at du prøver dig godt frem!

Prøv inden du køber

Det absolut vigtigste, du skal huske, når du skal vælge den helt rigtige kontorstol til dit kontor, er, at prøve stolen, inden du køber. Rigtigt mange vælger at købe deres kontorstol online, uden de har prøvet den. Fordi du som tidligere nævnt formentlig skal bruge mange timer i kontorstolen om dagen, er det enormt vigtigt, at du har prøvet at sidde ordentligt i den – gerne længere tid ad gangen. Kontorstolen kan se helt fantastisk ud, uden at den egentlig passer til dig og din krop.

Vil du gerne købe din kontorstol online, kan det sagtens lade sig gøre! Det  er dog vigtigt, at du finder den i en fysisk butik, inden du bestiller den. Prøver du den ikke fysisk, kan du risikere at stå med en dyr kontorstol, du ikke kan lide, som nu skal sendes retur. Herefter står du fattigere uden en kontorstol, og du skal nu igen på jagt. Reglen er altså: prøv altid kontorstolen, inden du køber!

Nu er du klar til at vælge den rigtige kontorstol til kontoret – held og lykke.

5 tips til at indrette kontorets mødelokale så det er lækkert og indbydende

Indretning af et rum har en stor betydning for hvad folk tænker om at befinde sig derinde. I forbindelse med en arbejdssituation skal et rum være indbydende og føles rart at befinde sig i. Skal der holdes møde en hel dag, er det rart at omgivelserne er rare. Det er forskelligt hvor meget den enkelte virksomhed gør ud af et mødelokale. Nogen får helt nye og flotte møbler, imens andre nøjes med noget de har stående i virksomheden. Gør dine mødelokaler indbydende, så kunder har lyst til at holde møde i dine lokaler.

Planter giver et godt indeklima

I et stort og flot mødelokale skal der være nogle farver, så rummet får et friskt pust. Grønne planter gør automatisk folk glade, da det er liv du bringer ind i et rum. Ifølge studier viser det sig, at planter renser luften og er med til at omdanne Co2 til ilt. Det gør, at der kommer et bedre indeklima således, at folk bedre kan koncentrere sig og dermed få mere ud af deres møde. Planter skaber liv og er et fokuspunkt hvis du lige skal bruge nogle minutter på at samle tankerne. 

Lækre og komfortable møbler

Det er lækkert at komme ind i et mødelokale, hvor der står komfortable møbler. Hvis man skal sidde i den samme stilling i lang tid er det rart at sidde i noget, der er ergonomisk godt for kroppen. At sidde i møbler man kan rette position i er med til, at du kan holde ud at sidde i et møde lidt længere.

Det behøves ikke at være dyre designer møbler du investerer i. Så længe møblerne ser pæne ud og er rare at sidde i, så kan dine kunder ikke forlange mere. Du kan f.eks. løbe lænestol i valnøddetræ og dermed imponere dine kunder med flotte og smarte møbler.

Kunst er med til at gøre rummet hyggeligt

Et mødelokale skal ikke virke sterilt. Det skal være et hyggeligt sted, som man har lyst til at være i en hel dag. Billeder på væggene er med til at du har noget at fokusere på og betragte hvis du f.eks. sidder og lytter til en anden der snakker.

Rolige billeder er med til at du automatisk vil slappe af og have noget at kigge på hvis du trænger til at tænke på noget andet et øjeblik. Det er helt op til dig hvilke billeder det skal være. Mange vælger abstrakt kunst eller kunst med landskaber. Billeder med farver er med til at give rummet mere liv, så det virker mere hyggeligt. 

Reklamér med din virksomhed

Det kan være fint at have noget stående på en reol der fremhæver din virksomhed. Det kan være et billede eller et tilbud som er kørende lige nu. Det kan være ting som der bliver solgt i virksomheden eller som afspejler hvad virksomheden står for. Det gælder om at gøre kunden nysgerrig på din virksomhed. Derfor gælder det om at fremhæve så meget som muligt. 

Et godt lys er vigtigt

Det er vigtigt at der er et godt lys i mødelokalet som kan tilpasses alt efter hvad tid på døgnet mødet bliver afholdt. Et skarpt lys kan være med til at du ikke kan koncentrere dig og dermed får hovedpine hvis du skal sidde i det i længere tid. Et dæmpbart lys foretrækker de fleste, så du har mulighed for at justere for lysstyrken. Store og flotte lamper er populære at have i et stort mødelokale, så der også kommer noget fylde i et stort rum. 

Kom godt i gang med at købe ind til dit mødelokale, så kunderne får lyst til at komme igen. Et godt førstehåndsindtryk har også en betydning for om de har lyst til at komme igen.