Category Archive Guides og Tips

8 dokumenter du skal gemme i forbindelse med kapitalindkomst

Har du nogensinde fået din årsopgørelse fra Skattestyrelsen og tænkt: “Det har banken sikkert styr på”? Så er du langt fra alene. Men sandheden er, at det er dig, der står med ansvaret, hvis tallene for din kapitalindkomst ikke stemmer. Én forlagt PDF eller overset CSV-fil kan hurtigt koste både tid, penge – og nattesøvn.

I denne guide zoomer vi ind på de otte dokumenter, der kan gøre forskellen mellem en smertefri indberetning og en ubehagelig restskat (eller, værre endnu, en kontrolsag). Vi viser ikke kun hvilke papirspor du skal have styr på – men også hvordan du samler, navngiver og opbevarer dem, så du altid kan trykke “send” til Skattestyrelsen med ro i maven.

Uanset om din kapitalindkomst kommer fra renter, obligationer, crowdlending eller finansielle kontrakter, får du her en praktisk tjekliste og konkrete hacks, der sikrer, at du aldrig mere mister et vigtigt bilag. Lad os dykke ned i, hvorfor solid dokumentation er nøglen til at beskytte både din pengepung og din nattesøvn.

Hvorfor dokumentation er afgørende for din kapitalindkomst

Kapitalindkomst dækker over de afkasttyper, du får uden aktiv arbejdsindsats – typisk renter fra bankkonti og lån, udbytter og kursgevinster på obligationer, samt afkast på visse finansielle kontrakter (fx terminsforretninger, CFD’er eller valutahandler). Selvom mange banker automatisk indberetter hovedtal til Skattestyrelsen, hviler den endelige skattepligt altid på dig som skatteyder. Derfor er præcis og dækkende dokumentation fundamentet for, at tallene på din årsopgørelse faktisk matcher de reelle forhold.

Hvis du mangler bilag – eller hvis tallene er fejlbehæftede – risikerer du at betale for meget i skat, gå glip af fradrag eller ende med en uventet restskat. Dokumentation sikrer, at du kan:

• opgøre din positive kapitalindkomst korrekt (gevinster og renter)
• fratrække negativ kapitalindkomst (tab, renteudgifter, omkostninger)
• beregne fremførsel af eventuelle underskud til kommende år

Uden de rette bilag kan selv små beløb akkumulere til store differencebeløb over tid.

Derudover er grundig dokumentation dit bedste værn ved en eventuel kontrol fra Skattestyrelsen. Myndighederne kan kræve underliggende bilag op til flere år efter indkomståret for at verificere:

• kilde, beløb og dato for hver rente- eller kursbevægelse
• hvorvidt transaktioner er skattepligtige, skattefri eller fradragsberettigede
• at udenlandsk skat er korrekt modregnet eller refunderet

Kan du ikke fremvise dokumentation inden for en rimelig frist, kan SKAT foretage skønsmæssige ansættelser, som ofte lander på et højere beløb end det faktiske – plus potentielle bøder eller renter.

Kort sagt: god dokumenthygiejne er ikke blot en administrativ øvelse, men en direkte økonomisk fordel. Ved at gemme relevante filer løbende, samlet og struktureret, sikrer du både et retvisende skattegrundlag og en roligere nattesøvn. Resten af guiden viser dig, hvilke otte dokumenttyper du bør gemme, hvordan du organiserer dem smart, samt hvor længe de skal opbevares.

De 8 dokumenter du skal gemme (med eksempler)

En solid kapitalindkomst‐mappe starter med de klassiske bank- og lånedokumenter.
1) Renteopgørelser fra bank og realkredit (inkl. bidrag) – her fremgår årets debiterede renteudgifter og evt. fradragsberettiget bidrag; gem både PDF’en fra netbanken og den årlige meddelelse fra realkreditinstituttet. Eksempel: “Nordea_rente_boliglån_2023.pdf”.
2) Årsopgørelser/årsrapporter fra banker, mæglere og crowdlending-platforme – dokumenterer samlede renter, udbytter, tilbageholdt skat og saldoer; afgørende hvis tallene ikke indberettes automatisk. Eksempel: “Degiro_annual_report_2023.pdf”.
3) Kontoudtog og betalingskvitteringer – dag-til-dag bevis for renteindbetalinger, afdrag og gebyrer; brug CSV-udtræk til hurtig søgning og PDF til revisionssikker arkivering.

For værdipapirer og mere komplekse finansielle transaktioner bør du strukturere følgende:
4) Gevinst/tab-opgørelser for obligationer og investeringsbeviser beskattet som kapitalindkomst – platformens årsrapport eller egen beregning (kursværdier, kurtage, anskaffelsessummer). Eksempel: “Obligationer_realiserettab_2023.xlsx”.
5) Opgørelser for valutahandler og finansielle kontrakter (f.eks. terminsforretninger, CFD’er, optioner) – behold separate statements med dato, antal, kurs og FX-differencer; ofte hentes som .csv hos mægleren.
6) Låneaftaler og gældsbreve (private lån, P2P) inkl. rentespecifikationer – giver Skattestyrelsen grundlaget for at anerkende både renteindtægter hos långiver og fradrag hos låntager.

Til sidst er der de papirer, som mange glemmer, men som kan give store fradrag eller redde dig ved kontrol:
7) Dokumentation for fradragsberettigede omkostninger – kurtage, etablerings- og tinglysningsgebyrer, depotgebyrer; gem kvitteringer eller fakturaer, så du kan trække dem fra fortjenesten.
8) Dokumentation for udenlandsk afkast og evt. kildeskat – udenlandske udbytter, renter eller crowdlending-renter, hvor der er trukket kildeskat; behold både broker-statement og evt. formularer til refusion (f.eks. W-8BEN). Med alle otte dokumenttyper arkiveret overskueligt er du rustet til både selvangivelsen, dialogen med banken og en eventuel stikprøvekontrol fra Skattestyrelsen.

Sådan samler og opbevarer du dokumenterne sikkert og smart

Det første skridt er at hente dine data løbende – vent ikke til marts, hvor fristen for selvangivelsen nærmer sig. Log ind på dine banker, realkredit­institutter, investerings­platforme, crowdlending-sites osv. én gang pr. kvartal (evt. månedligt, hvis du handler ofte) og gem både PDF-opgørelser og CSV-filer. PDF’en er det juridiske facit, mens CSV’en gør det let at lave pivottabeller eller importere tallene til et regneark. Mange platforme tillader automatiseret eksport via API eller e-mail; aktiver disse muligheder, så filerne lander i en dedikeret indbakke eller mappe uden manuel indsats. Jo tættere du er på kilden i tid, desto mindre risiko for, at en rapport bliver slettet eller ændret, før du får den hentet.

• Banker: “Kontoudtog” og “Renteopgørelse” (ofte januar og juli)
• Børsmæglere: “Årsrapport” og “Trades.csv”
• Crowdlending: “Tax report” og “Cash flow statement”

Brug et ensartet navngivnings­system, så du kan finde dokumenterne igen på under 10 sekunder. En simpel standard er ÅR_MÅNED_KILDE_TYPE.pdf eller .csv. Eksempel: 2024_03_Saxo_Renteopgørelse.pdf. Suppler evt. med kontonummer, hvis du har flere konti i samme bank. Organisér filerne i en hierarkisk mappestruktur, fx Skat/2024/Kapitalindkomst/<Kilde>/. På den måde ligger alt for et skatteår samme sted, og du kan zippe mappen, hvis Skattestyrelsen beder om dokumentation.

Når filerne er navngivet korrekt, skal de sikres. Følg gerne 3-2-1-reglen: 3 kopier af data, 2 forskellige medier, 1 off-site. En typisk opsætning kan være:

• Primær kopi på din computer (f.eks. under ~/Dokumenter/Skat).
• Synkroniseret kopi i en sky­tjeneste med versionering (OneDrive, Google Drive, iCloud).
• Ekstra offline-backup på en krypteret ekstern harddisk, som du kun tilslutter ved backup.

Sørg for automatiske daglige eller ugentlige backups, så du ikke glemmer det på travle handelsdage. Tjek jævnligt, at backuppen faktisk kan gendannes – et backup-arkiv du ikke kan åbne, er ingen hjælp 2 år senere.

Følsomme filer – fx gældsbreve eller dokumentation for udenlandsk indkomst – bør krypteres. Brug enten BitLocker (Windows), FileVault (macOS) eller et krypteret container-program som VeraCrypt. Aktiver to-faktor-godkendelse på din sky­tjeneste, og del aldrig mapperne med andre end dig selv. Undgå datatab ved at:

• Gem ikke de originale e-mails som eneste dokumentation; download filerne.
• Undgå filnavne som scan.pdf – de overskrives let.
• Sæt en årlig påmindelse 1. februar til at krydstjekke, at du har alt for det foregående år.

Med en smule disciplin sparer du timer til marts, minimerer risikoen for restskat og står stærkt, hvis Skattestyrelsen banker på.

Hvor længe skal du gemme: frister, praksis og særlige situationer

Generel anbefaling: Som privat investor bør du som minimum gemme alle dokumenter vedrørende kapitalindkomst i fem hele kalenderår efter udløbet af det år, dokumentet vedrører. Dermed dækker du både Skattestyrelsens normale ændringsfrist på tre år (jf. skatteforvaltningslovens § 26) og den ekstra sikkerhedsmargin, som professionelle revisorer ofte anbefaler. Ved større investeringer eller komplekse porteføljer giver fem år desuden ro i maven, hvis du senere vil sammenligne historiske afkast, beregne gennemsnitlige renter eller dokumentere en korrektion du selv har foretaget.

Når fem år ikke er nok:
• Fremførsel af tab på fx obligationer eller finansielle kontrakter: Gem indtil tabet er fuldt modregnet (kan tage 10 + år).
• Udenlandske forhold eller dobbeltbeskatning: Behold al dokumentation i mindst syv år, da udenlandske skattemyndigheder ofte har længere frister.
• Igangværende klage- eller kontrolsager: Smid intet væk før sagen er endeligt afsluttet og alle ankefrister er udløbet.
• Store private lån (fx anfordringsgæld til familie): Opbevar låneaftale og renteopgørelser, så længe lånet løber + fem år efter sidste betaling.

Vigtige tidspunkter i skatteåret, hvor du skal bruge materialet: 15. februar (bankernes indberetning tjekkes), 1. marts (årsopgørelsen åbner i TastSelv), 1. maj (fristen for rettelser uden tillæg), 1. juli (eventuel restskat forfalder) og 15. november (opdateret forskudsopgørelse for næste år). Har du dokumenterne sorteret og let tilgængelige på disse datoer, undgår du panik, fejlindtastninger og dyre rentetillæg.

Hvordan påvirker negativ kapitalindkomst min skat?

Kender du følelsen af at åbne din årsopgørelse og undre dig over, hvorfor dine boliglån pludselig ser dyrere ud – eller hvorfor dine renteudgifter ikke giver den skattegevinst, du havde forventet? Negativ kapitalindkomst kan virke som et mystisk regnestykke, der gemmer sig i skattefeltet blandt bund- og topskat, fradrag og procenter.

Men ro på: Forståelsen af negativ kapitalindkomst behøver ikke kræve en ph.d. i skatteret. Med de rette oplysninger kan du nemlig forvandle tal på en linje i din årsopgørelse til konkrete besparelser i din hverdag – og samtidig undgå dyre misforståelser.

I denne guide dykker vi ned i, hvad negativ kapitalindkomst egentlig er, hvordan den påvirker din skat – og ikke mindst, hvordan du kan optimere dine renteudgifter, så fradraget lander det rette sted: på din egen bankkonto. Læs videre, og få styr på reglerne, procenterne og de praktiske tips, der kan gøre en mærkbar forskel på næste års skatteopgørelse.

Hvad er negativ kapitalindkomst?

Negativ kapitalindkomst opstår, når dine fradrags­berettigede renteudgifter og øvrige kapitalposter overstiger de positive indtægter fra samme indkomst­kategori. Typiske poster der trækker saldoen ned, er renteudgifter på banklån, realkreditlån, kreditforenings­obligationer, studielån samt kurstab og kursreguleringer på obligationer. Hvis du fx betaler 45.000 kr. i renter til banken og samtidig har 5.000 kr. i positiv rente fra din opsparingskonto, ender din kapitalindkomst på -40.000 kr.; det er dette negative nettobeløb, der betegnes som »negativ kapitalindkomst«.

Kapitalindkomst adskiller sig fra aktieindkomst, som dækker udbytter og avancer på børsnoterede samt unoterede aktier og beskattes efter helt andre satser. Skattemæssigt opgøres kapitalindkomsten netto: positive renter og kursgevinster modregnes automatisk i dine renteudgifter og kurstab, og kun det resterende negative beløb – hvis der er et – føres videre til din skatteberegning. Har du derfor både indlånsrenter, obligationsafkast eller andre kapitalafkast, bliver de først trukket fra før feltet for negativ kapitalindkomst fremgår af årsopgørelsen.

Sådan påvirker negativ kapitalindkomst din skat

Negativ kapitalindkomst virker som et ligningsmæssigt fradrag – det vil sige, at nettobeløbet af dine renteudgifter og andre kapitalposter først trækkes fra kommuneskattegrundlaget, kirkeskattegrundlaget og bundskattegrundlaget, men ikke fra topskattegrundlaget. Derfor får du som hovedregel en skatteværdi svarende til summen af kommuneskat (typisk 24-26 %), kirkeskat (ca. 0-1 %) og bundskat (12,09 %). Det giver i praksis en samlet fradragsprocent på cirka 25-33 % afhængigt af din bopælskommune og om du betaler kirkeskat. Har du indkomst over topskattegrænsen, påvirkes topskatten ikke af fradraget – til gengæld vil positiv kapitalindkomst kunne løfte dig op i eller dybere ind i topskat, mens negativ kapitalindkomst kun kan trække dig ned til bunden af bundskatten.

Der gælder en særlig tærskel på 50.000 kr. pr. person (100.000 kr. for ægtefæller) for netto negativ kapitalindkomst. For de første 50.000 kr. (100.000 kr.) får du den fulde fradragsværdi nævnt ovenfor. For beløb over tærsklen reduceres skatteværdien med ca. 8 procentpoint, så den typisk lander omkring 25-26 %. Har du store renteudgifter – f.eks. fra et afdragsfrit realkreditlån eller et flekslån i en periode med høje renter – er det derfor vigtigt at kende grænsen og eventuelt fordele renteudgifterne mellem ægtefæller, så begge udnytter de første 50.000 kr. optimalt.

Eksempler:
• Middel indkomst uden topskat: Kommuneskat 25 %, bundskat 12 %. Renteudgift 30.000 kr. → Skatteværdi 37 % → Skattebesparelse ca. 11.100 kr.
• Høj indkomst med topskat: Samme skat­te­pro­center som ovenfor, men topskat 15 %. Renteudgift 30.000 kr. → Topskatten berøres ikke → Skattebesparelse stadig 11.100 kr.
• Store renteudgifter (70.000 kr.): Første 50.000 kr. giver 37 % fradrag = 18.500 kr.; de sidste 20.000 kr. kun 26 % = 5.200 kr. Samlet besparelse ca. 23.700 kr. (gennemsnitlig fradragsværdi 33,9 %).
Disse eksempler illustrerer, at negativ kapitalindkomst sænker din samlede skat, men loften på 50.000/100.000 kr. og manglen på fradrag i topskatten betyder, at effekten flader ud, jo større renteudgifterne bliver – og at skattefordelen er ens, uanset om du betaler topskat eller ej.

Praktiske råd: Så udnytter du fradraget bedst

Udnyt 50.000/100.000-kr. grænsen ved at fordele renteudgifterne rigtigt: Har I fælles lån, kan I fordele årets renteudgifter mellem jer i Tast-selv, så den af jer med lavest negativ kapitalindkomst nærmer sig, men ikke overstiger, 50.000 kr. (100.000 kr. samlet for ægtefæller). På den måde får I så meget som muligt fradraget til den høje kommunale/bundskatte­sats og undgår, at en af jer ender med at have renteudgifter, der ryger over loftet, hvor fradragsværdien typisk falder med 6-8 pct.point. Fordelingen kan justeres hvert år – for eksempel ved at lade den højtlønnede tage en større del af renteudgiften det år, hvor der betales ekstraordinært mange renter (f.eks. ved omlægning), og omvendt, når renteniveauet er lavt.

Hold forskudsopgørelse og årsopgørelse ajour: Opdater renteudgifter og eventuelle aktie-/kapitalindtægter i forskudsopgørelsen så snart der sker større ændringer – det reducerer risikoen for restskat og giver dig den korrekte skatte­trækprocent med det samme. Når årsopgørelsen åbner i marts, kontrollerer du, at banker, kreditforeninger og eventuelle udenlandske platforme har indberettet alle renter korrekt; mangler eller fejlretter du her, bliver dit fradrag straks reguleret. Gem kontoudtog, låne­oversigter og eventuelle depot­oplysninger – de fungerer som dokumentation, hvis Skattestyrelsen beder om bilag fem år senere.

Planlæg lånetyper, refinansiering og betalingstidspunkt: Afdragsfrie perioder giver højere løbende renteudgifter og dermed større fradrag nu, mens traditionelle annuitetslån langsomt sænker renteudgiften – vurder, hvad der passer din økonomi og skatteprofil. Overvej timing af refinansiering: Konverterer du i december i stedet for januar, ryger gebyrer og tillægs­renter ind i samme indkomstår og kan øge fradraget, men sikrer samtidig, at du først får lavere rente året efter. Når markedsrenten stiger, vokser fradragsværdien igen – justér forskuds­opgørelsen, så du ikke betaler unødigt høj skat i løbet af året. Og husk, at selv små rente­besparelser kan spises op, hvis du glemmer at få dem indberettet korrekt.

Skal jeg selv indberette udenlandske bankrenter?

Drømmer du om lidt ekstra afkast ved at parkere opsparingen på en højrentekonto i udlandet – men er usikker på, om Skatteministeriet banker på døren, hvis renterne ikke dukker op af sig selv på årsopgørelsen?

Så er du landet det helt rigtige sted. I Danmark gælder nemlig den grundregel, at al indkomst er skattepligtig – uanset hvor i verden den er tjent. Det gælder også de renter, du høster på en konto hos en tysk neobank, en svensk sparekasse eller en digital platform, der frister med to-tre gange den danske rente.

Men skal du selv taste tallene ind, eller ordner banken det automatisk? Hvad med den udenlandske kildeskat, valutakurser og stramme frister? Svaret er ikke altid lige til, og fejl kan hurtigt koste dyrt i restskat, bøder eller søvnløse nætter.

I denne guide koger vi reglerne ned til det, du reelt har brug for at vide – hverken mere eller mindre. Vi gennemgår:

• Hvornår Skattestyrelsen allerede har tallene, og hvornår du skal taste dem selv
• Hvilke oplysninger, beløb og valutakurser der skal indberettes
• En trin-for-trin-vejledning til TastSelv, så du kan blive færdig på få minutter
• Typiske faldgruber, der fanger flest – og hvordan du undgår dem

Med andre ord: Læs videre, og gør din næste årsopgørelse til en formssag – uden overraskelser.

Overblik: Skal jeg selv indberette udenlandske bankrenter?

Har du opsparet penge på en udenlandsk bankkonto, bliver de renteindtægter, du modtager, som udgangspunkt beskattet i Danmark på samme måde som renter fra en dansk bank. Lovgrundlaget findes i ligningslovens § 5 og personskattelovens § 4, hvor alle kapitalindkomster – herunder udenlandske renter – skal medtages i din danske selvangivelse. Skatteprocenten afhænger af din samlede kapitalindkomst, men ligger typisk mellem 37 % og 42 %, når bundskat, sundhedsbidrag og eventuel topskat indregnes.

Selvom mange lande udveksler kontooplysninger med Skattestyrelsen via CRS-aftalen (Common Reporting Standard), betyder det ikke, at Skattestyrelsen nødvendigvis modtager de korrekte beløb – og langt fra altid i den rigtige valuta eller i det rette indkomstår. Hvis du undlader at indberette, risikerer du restskat, rentetillæg og i værste fald bøde. Korrekt indberetning sikrer desuden, at du kan få fradrag (lempelse) for eventuel udenlandsk kildeskat, så du undgår dobbeltbeskatning.

I denne guide får du et praktisk overblik over, hvornår du selv skal indberette, hvilke oplysninger der skal med, og hvordan du trin for trin indtaster tallene i TastSelv. Du lærer også at omregne til danske kroner, håndtere dokumentation og undgå de mest almindelige faldgruber, så du kan sove roligt med visheden om, at både skat og renteindtægter er helt på plads.

Hvornår indberetter banken – og hvornår skal du selv?

Danske banker og realkreditinstitutter indberetter som udgangspunkt automatisk dine renteindtægter til Skatteforvaltningen. Det sker via det såkaldte eIndkomst-system, og posterne dukker derfor automatisk op på din årsopgørelse (typisk i felt 44 eller 49) uden, at du skal gøre noget aktivt. Ser du ingen fejl i beløbene, behøver du blot at godkende årsopgørelsen; har banken indberettet forkert, kan du naturligvis selv rette tallet i TastSelv.

Udenlandske banker, fintech-konti og investeringsplatforme har derimod sjældent nogen pligt til – eller praktisk mulighed for – at indberette direkte til de danske skattemyndigheder. Det gælder uanset om du har opsparingskonto i et tysk pengeinstitut, rentebærende kontant­indestående hos en kryptobørs, eller en multivaluta-konto hos Revolut, Wise m.fl. Mangler der danske data, er det dig som kontohaver, der skal sørge for at indtaste både brutto­rente, eventuel udenlandsk kildeskat samt kontooplysninger i TastSelv under “Udenlandsk indkomst → Renteindtægter”. Gør du ikke det, risikerer du restskat, renter og i værste fald bøde.

Selv om Danmark deltager i OECD’s CRS-samarbejde (Common Reporting Standard), hvor lande udveksler visse kontooplysninger, fritager det dig ikke for indberetningspligten. CRS-data bliver først sendt året efter indkomståret, kan være ufuldstændige og bruges primært til kontrol. Skatteforvaltningen forventer stadig, at du på forhånd selv angiver de korrekte renteindtægter – og kan dokumentere dem med kontoudtog eller renteopgørelser, hvis de efterfølgende stiller spørgsmål.

Hvad skal du indberette om dine udenlandske bankrenter?

For hver udenlandsk konto skal du kunne fremvise og indtaste en række helt konkrete oplysninger: 1) bruttorente – dvs. den samlede rente før fradrag af eventuel udenlandsk kildeskat og eventuelle gebyrer, anført i den ; 2) udenlandsk kildeskat – hvis banken har trukket skat ved kilden, skal beløbet (og satsen) oplyses separat; 3) bankens navn, land og kontotype/IBAN – så Skattestyrelsen kan identificere placeringen af midlerne; samt 4) indtjeningsperioden – typisk hele kalenderåret, men noter hvis kontoen først er oprettet eller lukket i løbet af året. Disse oplysninger finder du som regel på bankens årsopgørelse eller i dine månedlige kontoudtog, og det er vigtigt at gemme dem i original form, f.eks. som PDF eller csv.

Når tallene senere skal tastes ind, omregner du både bruttorente og betalt kildeskat til danske kroner (DKK) efter Nationalbankens års-gennemsnit eller kursen på hævningstidspunktet. Selve renteindtægten beskattes i Danmark som kapitalindkomst, hvilket betyder, at den lægges til dine øvrige renter (fx fra danske banker) og påvirker bundskat, mellemskat og topskat på samme måde. Har udlandet allerede opkrævet kildeskat, kan du som hovedregel få credit for den betalte skat, men kun hvis du indberetter både rente og kildeskat korrekt og kan dokumentere tallene i op til fem år efter indkomståret.

Trin for trin: Sådan indberetter du i TastSelv

1. Log ind på TastSelv
Åbn skat.dk/tastselv og log på med NemID eller MitID. På forsiden vælger du menupunktet Årsopgørelse / Oplysningsskema for det indkomstår, du vil rette. Når skemaet er åbnet, klikker du i venstremenuen på “Ret årsopgørelsen / Tilføj oplysninger”. Har du ikke tidligere indberettet noget under dette punkt, vil feltet stå tomt – det er helt normalt.

2. Find feltet til udenlandske renter
I oversigten scroller du ned til afsnittet “Udenlandsk indkomst” og klikker på knappen “Tilføj”. På den efterfølgende side vælger du typen “Renteindtægter (kapitalindkomst)”. Systemet opretter nu en ny linje, hvor du skal angive detaljer om din udenlandske bankkonto. Hvis du har flere konti, opretter du én linje pr. konto.

3. Indtast de konkrete oplysninger
Udfyld felterne som følger:

1. Beløb i DKK (brutto) – omregnet fra den udenlandske valuta.
2. Landekode – vælg det land, hvor banken er hjemmehørende.
3. Betalt udenlandsk skat – den faktiske kildeskat (også omregnet til DKK).
4. Kontonummer / IBAN – skriv et kort notat; hele nummeret er ikke et krav, men det gør din dokumentation stærkere.
5. Periode – fx “01-01-2023 til 31-12-2023”.

Gem hver linje ved at klikke “OK”. Når alle konti er indtastet, trykker du “Gem og beregn” i bunden af siden for at se, hvordan det påvirker din skatteberegning.

4. Indsend og ret tidligere år ved behov
Er tallene korrekte, klik “Send” for endelig indlevering. Har du glemt at angive renter for tidligere år, går du tilbage til forsiden af TastSelv, vælger det relevante år under “Tidligere årsopgørelser” og gentager ovenstående trin. Skatteforvaltningen kan som udgangspunkt ændre dine skatteforhold op til tre år tilbage, så det betaler sig at få rettet hurtigst muligt. Husk at gemme alle renteopgørelser og omregningsskemaer i mindst fem år – de kan blive efterspurgt som dokumentation.

Valutaomregning og dokumentation

Valutaomregning: Når du indberetter udenlandske bankrenter i TastSelv, skal både bruttorenten og eventuel betalt kildeskat omregnes til danske kroner. SKAT accepterer, at du bruger Danmarks Nationalbanks officielle gennemsnitskurser for året (eller den daglige kurs på hævedatoen, hvis du foretrækker det – vær blot konsekvent). Fremgangsmåden er typisk: 1) Find den samlede renteindtægt i den oprindelige valuta på dine kontoudtog. 2) Multiplicér beløbet med den relevante gennemsnitskurs for året for at få DKK-modværdien. 3) Gør det samme for den udenlandske kildeskat, så både indtægt og skat står i danske kroner i TastSelv. Eksempel: 120 EUR i renter x 7,45 DKK/EUR = 894 DKK; kildeskat 10 EUR x 7,45 DKK/EUR = 75 DKK. Indberet derefter 894 DKK som bruttoindtægt og 75 DKK som betalt udenlandsk skat under feltet “Lempelse efter credit-metoden”.

Dokumentation: Gem altid renteopgørelser, kontoudtog, og evt. kvitteringer for fratrukket kildeskat som pdf eller skærmbilleder. SKAT kan bede om bilag op til 5 år efter indkomståret, så opbevar materialet mindst så længe – gerne længere, hvis du har verserende sager. Sørg for at dokumenterne viser: bankens navn og land, kontonummer/IBAN, periodelængde, rentebeløb i original valuta samt fratrukket kildeskat. Hvis du konverterer ved dagskurs, notér kursen og kilden (fx “ECB dagskurs 31/12”). En velordnet mappe – fysisk eller digital – gør det nemt at bevise dine tal og undgå ekstra skat, renter eller bøder ved en eventuel kontrol.

Frister, forskudsopgørelse og betaling

Vigtige frister for årsopgørelsen: Når Skattestyrelsen frigiver din årsopgørelse i marts, har du som lønmodtager frem til 1. maj til at tilføje eller rette udenlandske renteindtægter. Er du selvstændig, er fristen 1. juli. Glemmer du noget, kan du stadig indberette uden sanktioner frem til 30. juni i det tredje år efter indkomståret (fx 2027 for indkomståret 2024); herefter kræver rettelser en egentlig genoptagelsesanmodning, og Skattestyrelsen kan pålægge renter eller bøder.

Sådan undgår du restskat via forskudsopgørelsen: Log ind i TastSelv, vælg Forskudsopgørelsen, og indtast dine forventede udenlandske renter i felt 434 (kapitalindkomst). Læg altid brutto­renten ind i DKK – Skattestyrelsens system beregner selv skatteeffekten. Opdater gerne løbende i årets løb, fx når banken har kvartalsvise renteopgørelser, så din A-skat eller B-skat justeres med det samme. Det er især vigtigt, hvis du har større renteindtægter eller allerede ligger tæt på topskattegrænsen.

Restskat eller tilgodehavende: Har du betalt for lidt skat af udenlandske renter, opstår der restskat. Betaler du restskatten senest 1. juli året efter indkomståret, slipper du for dag-til-dag-renter og betaler kun et mindre tillæg (2,2 % for 2024). Betaling mellem 2. juli og 31. december pålægges dag-til-dag-rente (6,4 % for 2024) uden fradragsret, og betaler du først året efter, udløser restskatten en rente­bærende opkrævning fra Skattestyrelsen. Omvendt får du automatisk udbetalt et evt. overskydende beløb – normalt i april – hvis du har indberettet for høje renter eller foretaget rettelser til din fordel.

Praktiske tips: Gem altid dokumentation for dine beregninger, så du hurtigt kan dokumentere, hvordan du har estimeret renterne i forskudsopgørelsen. Overvej at sætte en kalenderpåmindelse i januar og igen i juni for at tjekke, om dine udenlandske renter har ændret sig, og justér forskuds­tallene derefter. På den måde undgår du både overraskende restskat og unødvendige dag-til-dag-renter – og du får eventuel overskydende skat udbetalt så tidligt som muligt.

Særlige forhold og typiske faldgruber

Fælleskonti: Har du en udenlandsk konto, som du deler med fx ægtefælle eller samlever, skal renteindtægten fordeles efter ejerforholdet – det er ikke nok kun at indberette den, der modtager kontoudtoget. Er ejerandelen 50/50, indtaster I hver især halvdelen af bruttorenten (og eventuel kildeskat) i jeres TastSelv-oplysninger. Har I en anden fordeling, skal tallet splittes tilsvarende. Husk at vedhæfte dokumentation for ejerfordelingen, hvis Skattestyrelsen beder om det.

Børns konti og platforme med kontantindestående: Renter på børns udenlandske konti skal som udgangspunkt indberettes i barnets eget cpr-nummer, men det er forældrene, der har pligten til at sørge for korrekt indtastning. Det gælder også “skyggekonti” hos investerings- eller crowdfunding-platforme, hvor et kontantindestående forrentes (fx Moneymarket, Bondora Go & Grow eller lign.). Selvom renten automatisk geninvesteres eller står som “saldo”, tæller den som skattepligtig kapitalindkomst i indtjeningsåret.

Lande med kildeskat, og hvad du kan fratrække: Mange lande (bl.a. Tyskland, Spanien og Italien) tilbageholder en procentdel af renten i kildeskat, før pengene sættes ind på din konto. Du kan normalt få lempelse (credit) i Danmark for den skat, du allerede har betalt i udlandet – dog højst op til den danske skat af samme indkomst. I TastSelv indberetter du derfor både bruttorenten (før fradrag af udenlandsk skat) og betalt kildeskat. Vær også opmærksom på at gebyrer for konto- eller overførsels­omkostninger ikke kan trækkes fra renten; de skal i stedet opføres som private omkostninger, der som hovedregel ikke er fradragsberettigede.

Kort eksempel – fra EUR til DKK:
Du har i 2023 modtaget 120 EUR i rente fra en konto i Spanien, hvor banken har tilbageholdt 19 EUR i spansk kildeskat.

I TastSelv vælges “Udenlandsk indkomst → Renteindtægter”, hvor du indtaster 894 DKK som bruttoindtægt, 142 DKK som betalt udenlandsk skat og “ES – Spanien” som landekode. Systemet beregner herefter den danske skat med fradrag (credit) for de 142 DKK, så du undgår dobbeltbeskatning.

Hvad er rubrik 44, og hvornår skal jeg bruge den?

Har du nogensinde siddet foran TastSelv og stirret på rubrik 44 med en snigende fornemmelse af usikkerhed? Du er langt fra den eneste. Hvert år kæmper tusindvis af danskere med spørgsmålet: “Hører den her rente, crowdlending-indtægt eller udenlandske konto egentlig til i rubrik 44 – eller risikerer jeg en efterregning, hvis jeg gør noget forkert?”

Rubrik 44 er Skattestyrelsens opfangsnet for en lang række ikke-forhåndsudfyldte kapitalindkomster, men reglerne ændrer sig fra år til år, og grænsen mellem kapital- og aktieindkomst kan være hårfin. Alligevel er det netop i den rubrik, forskellen mellem en smertefri årsopgørelse og en kedelig skattemeddelelse ofte afgøres.

I denne guide får du:

• En kort og konkret forklaring på, hvad rubrik 44 dækker – uden skattejargon.
• Eksempler på præcis hvornår du selv skal taste beløbet – og hvornår du ikke skal.
• En trin-for-trin opskrift på at udfylde rubrikken korrekt, så du undgår faldgruber og gebyrer.

Sæt dig godt til rette, find dine kontoudtog frem, og lad os gøre rubrik 44 til din hurtigste (og måske mest værdifulde) indtastning i år.

Hvad er rubrik 44?

Rubrik 44 i årsopgørelsen er Skattestyrelsens fælles opsamlingsfelt for positive kapitalindkomster, som endnu ikke er indberettet af tredjeparter. Ifølge vejledningen for indkomståret 2023 omfatter den typisk:
• renter fra udenlandske bankkonti eller crowdlending-platforme
• private renteindtægter (fx ved familielån)
• kursgevinster på fordringer, obligationer og pantebreve, som ikke allerede er indberettet
Felterne i TastSelv kan ændres fra år til år, men funktionen er den samme: at sikre, at hele din skattepligtige kapitalindkomst kommer med, selv når banken, platformen eller debitor ikke har sendt tallene til Skattestyrelsen for dig.

Kapitalindkomst beskattes som hovedregel efter din personlige indkomstskattesats (dog uden arbejdsmarkedsbidrag), mens aktieindkomst – udbytter og gevinst/tab på aktier og aktiebaserede fonde – beskattes efter de særskilte progressionssatser på 27 %/42 %. Det er derfor afgørende at skelne: renter, tilskrivninger og kursgevinster på fordringer hører til kapitalindkomsten (rubrik 44 eller relaterede felter), mens udbytter og aktiegevinster hører til aktieindkomsten (rubrik 66-68 m.fl.). Fejlagtig placering kan betyde både forkert skatteprocent og en unødvendig henvendelse fra Skattestyrelsen.

Du finder rubrik 44 ved at logge ind i TastSelv → “Årsopgørelse” → “Ret årsopgørelse” → fanen “Kapitalindkomst og fradrag”. Scroller du ned, dukker feltet “Renteindtægter m.v. (rubrik 44)” op – eller brug søgefeltet øverst og skriv “44”. Husk, at rubriknummeret kan skifte i fremtidige år (fx blev visse rente-felter omnummereret i 2021), så dobbelttjek altid årets officielle vejledning, inden du indtaster beløb. Når tallet er gemt, beregner TastSelv automatisk skatten, men du bør bevare dokumentation og valutoomregninger, da Skattestyrelsen kan bede om bilag op til 5 år efter indkomståret.

Hvornår skal jeg bruge rubrik 44?

Du skal selv i gang med rubrik 44, når Skattestyrelsen ikke allerede har fået tallene indberettet for dig. Det gælder typisk:
– Udenlandske renteindtægter fra fx Revolut, Interactive Brokers eller en udenlandsk bankkonto.
– Privat udlån til familie, venner eller et anpartsselskab, hvor der betales rente.
– Crowdlending-, P2P- og platformrenter (Mintos, Kameo, Lendino m.fl.), hvis platformen ikke har indberettet beløbet på dine vegne.
– Udbetalt forrentning af tilgodehavender fra bo- eller konkurssager.
– Renter af obligationer, som handles via udenlandsk depotbank, eller kuponrenter, du selv har opgjort.
Som tommelfingerregel: Hvis du har modtaget en rentebetaling, der ikke allerede fremgår af din årsopgørelse, hører den højst sandsynligt hjemme i rubrik 44.

Undlad at bruge rubrik 44, når beløbet allerede er forhåndsudfyldt eller hører hjemme et andet sted. Danske banker, realkreditinstitutter og SKAT-registreret crowdlending rapporterer automatisk dine renter til rubrik 44, så du skal kun korrigere, hvis tallet er forkert. Negativ indlånsrente og låneomkostninger fratrækkes i stedet i rubrik 62 (fradrag), mens aktieudbytter, kursgevinster og tab på aktier placeres i rubrikkerne 38/66/87 for aktieindkomst. Kørselsfradrag, pensionsafkast, kryptovalutagevinster m.v. har deres egne felter og må ikke blandes ind her. Kort sagt: Find først ud af, om indtægten allerede står i TastSelv, og om den i stedet falder under en specialrubrik – ellers risikerer du dobbeltangivelse eller at blive beskattet forkert.

Er du i tvivl om, hvorvidt noget er kapital- eller aktieindkomst? Kapitalindkomst vedrører typisk forrentning af penge (renter, obligationer, indeståender), mens aktieindkomst relaterer sig til afkast af selskabskapital (udbytte, avance på aktier og aktiebaserede fonde). Et praktisk tjek er at spørge: er det en rente eller et udbytte? Renter → rubrik 44 (kapitalindkomst). Udbytter/aktieavancer → aktierubrikkerne (aktieindkomst). Husk, at hybride produkter som ETF’er med udbyttefaktor eller obligationer konverteret til aktier kan kræve særskilt vurdering; slå derfor altid op i den nyeste Skattestyrelsesvejledning, da rubriknumre og regler kan ændre sig fra år til år.

Sådan udfylder du rubrik 44 korrekt

Trin-for-trin: Sådan indtaster du kapitalindkomst i rubrik 44

1. Find dine kilder: Hent årsopgørelser, kontoudtog eller platform-rapporter for renter, udbytter m.m. der ikke allerede er indberettet til Skattestyrelsen.
2. Afgræns indkomståret: Sortér beløbene, så de kun dækker 1/1-31/12. Betalinger modtaget i januar for det foregående år skal stadig medregnes i det år, hvor de er optjent.
3. Valutaomregning: Brug Danmarks Nationalbanks middelkurser for transaktionsdatoen eller års­gennemsnittet, hvis du har mange små poster. Gem regnearket med kurser som bilag.
4. Opgør nettobeløbet: Læg alle indtægter sammen, fratræk eventuelle fradragsberettigede omkostninger (fx udgifter til udenlandsk kildeskat, kurtage eller gebyrer, der direkte knytter sig til renteindtægten).
5. Kontroller TastSelv: Tjek, om banken allerede har forhåndsudfyldt rubrik 39 (indenlandske renter). Hvis det er tilfældet, må du ikke gentage beløbet i rubrik 44.
6. Indtast i rubrik 44: Log på TastSelv → “Ret årsopgørelsen” → “Kapitalindkomst” → rubrik 44. Skriv det samlede, afrundede beløb i danske kroner og klik “Gem” og “Beregn”.

Typiske faldgruber & vigtige deadlines

• Dobbeltangivelse: Kontrollér altid rubrikkerne 39-43, før du skriver i 44. Hvis beløbet allerede findes andetsteds, skal du lade feltet stå tomt.
• Forkert indkomsttype: Renteindtægter fra crowdlending er kapitalindkomst, mens udbytter fra udenlandske aktier hører til aktieindkomst (rubrik 80). Bland ikke de to.
• Mangelfuld dokumentation: Gem pdf-filer og skærmbilleder af platform-rapporter i mindst 5 år. Ved kontrollen vil SKAT ofte bede om originale filer med transaktions-ID.
• Periodiseringsfejl: Vurder, om renten er “tilskrevet” (og dermed skattepligtig) eller blot “optjent” pr. 31/12. Tilskrevne renter skal med nu; optjente, men ikke tilskrevne beløb kommer i næste årsopgørelse.
• Frist: Selvangivelsesfristen er normalt 1. maj, men har du erhvervs­mæssig aktivitet, er det 1. juli. Retter du efter årsomberegningen i marts, undgår du rentetillæg.
• Tip: Lav et fast “bilags-arkiv” (f.eks. OneDrive eller Dropbox) med undermapper pr. indkomstår; navngiv filerne 2023_Crowdlend_RenteDKK.pdf osv. Det sparer tid, hvis Skattestyrelsen senere banker på.

Sådan indberetter du renter fra crowdlending i TastSelv

Har du også fået smag for crowdlending – men får kuldegysninger, når du ser feltet “Kapitalindkomst, renter fra udlandet” i TastSelv? Så er du ikke alene. Mens udlånsplatformene lover “passiv indkomst”, følger der desværre ikke en passiv indberetning med. SKAT kender nemlig kun til dine renter, hvis du fortæller dem det.

I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du går fra eksport af årsrapporter på din foretrukne crowdlending-platform til en færdig og korrekt indberetning i TastSelv. Undervejs får du svar på:

• Hvad der skal beskattes, og hvad der ikke skal – renter, gebyrer, bonusser og tabsfradrag.
• Hvordan du omregner euro, dollars eller lari (!) til danske kroner uden hovedbrud.
• Hvor du skriver tallene i TastSelv, og hvilke felter du for alt i verden ikke må overse.
• De klassiske faldgruber, der koster danske crowdlendere søvnløse nætter – og hvordan du elegant undgår dem.

Resultatet? En korrekt årsopgørelse, ro i maven og mere tid til at vælge det næste spændende lån frem for at rode i skattefelter. Lad os komme i gang!

Hvad skal beskattes: sådan beskattes crowdlending i Danmark

Renter, der udbetales (eller geninvesteres) via crowdlending-platforme, behandles skattemæssigt som almindelig kapitalindkomst. Det betyder, at de lægges oven i andre renteindtægter – f.eks. bankrenter – og beskattes med din personlige kapitalindkomst-skattesats (op til ca. 42 %). Danske platforme indberetter som hovedregel automatisk til Skattestyrelsen, men de fleste udenlandske gør ikke; derfor skal du selv sørge for at få beløbene ind i TastSelv. Manglende (eller for sen) indberetning kan udløse både renter og bøder, så det betaler sig at få tallene med første gang.

Når du opgør årets indtægter, skal du skille de rene renter fra andre poster: (1) Geby­rer til platformen er en udgift og kan ikke trækkes fra i kapitalindkomsten, men reducerer i praksis dit afkast. (2) Cashback, velkomstbonus og refer-a-friend-tilskud anses normalt også som skattepligtig kapitalindkomst, da de har direkte forbindelse til låneaktiviteten. (3) Moratorie- og forsinkelsesgebyrer – det, som låntager betaler, hvis de kommer bagud – behandles ligeledes som renteindtægter. Indberet derfor brutto (før gebyrer) og tilføj eventuelle bonusser, så Skattestyrelsen får det fulde beløb.

Har platformen tilbageholdt udenlandsk kildeskat (typisk 5-20 %), kan du som privat investor søge lempelse efter ligningslovens § 33. Du indberetter den betalte kildeskat i samme TastSelv-felt som renteindtægten; systemet beregner automatisk kreditlempelsen inden for maksimumgrænsen (normalt op til 15 %). Vær opmærksom på, at nogle platforme opererer via finansielle institutioner i andre lande end låntagerlandet – dobbelttjek derfor årsopgørelsen fra platformen, så du får registreret det korrekte land og beløb.

Hvis et lån ender i tab, kan den ubetalte hovedstol som udgangspunkt fratrækkes i kapitalindkomsten det år, tabet konstateres endeligt (privat depotregel). Tabsfradraget kan dog kun modregnes i positive kapitalindkomster samme år eller fremføres. Husk også valutakursreglerne: al indberetning skal ske i DKK efter Nationalbankens middelkurs på betalingsdatoen (for hver enkelt rente/misligholdelse) eller som minimum ved årets slutning. Kurssving kan derfor give mindre forskelle mellem platformens euro- eller dollartal og den skattepligtige danske værdi – gem dokumentation for dine omregninger.

Gør klar: indsamling af data og opgørelse af beløb i DKK

De fleste platforme gør det let at hente et “statement” eller en årsrapport – men menu-punktet kan hedde alt fra Account Statement til Tax Report. Gå ind på hver platform, vælg det relevante kalenderår, og træk både en PDF (oversigt) og et CSV/Excel-udtræk (detaljer). Hvis rapporten kun dækker den periode, hvor din konto eksisterede, skal du sikre dig, at “from 1/1 til 31/12” er markeret. Har du brugt secondary market, så hent også en separat handelshistorik, da renter ofte ligger skjult i salgs-/købspriserne. Gem filerne i en mappe pr. platform, fx 2023\Mintos\, og ­inkludér et skærmbillede af din kontobalance pr. 31/12 som stikprøvedokumentation.

Nu skal tallene afstemmes. Start med kolonnen Interest Received; summer alle poster med valørdato 1/1-31/12. Er renterne geninvesteret automatisk, tæller de stadig som indtægt – læg dem derfor oven i, selv om de aldrig har ramt din bankkonto. Fratræk ikke platformens service fee eller “loan servicing fee”; Skattestyrelsen kræver, at renter indberettes brutto. Hvis du har betalt et egentlig investeringsgebyr (fx 0,9 % af udlånsbeløb), kan det først modregnes under kapital­indkomst, fradrag og ikke i selve renteindtægten. Bemærk også “cashback/bonus”: Bonus ved tilmelding behandles som rente, mens kampagnetilgodehavender (fx løbende cashbacks) som hovedregel er skattepligtige, når de udbetales. Markér derfor disse poster, så du kan lægge dem til eller fra efter behov.

Er renterne i EUR, USD eller PLN, skal de omregnes til DKK efter Nationalbankens officiel­kurs pr. betalingsdato. Den praktiske genvej er dog at bruge års­gennemsnittet, som Skattestyrelsen accepterer for renteberegninger. Lav en lille tabel i regnearket:

Har du få transaktioner, kan du i stedet slå kursen op på nationalbanken.dk for hver enkelt valørdato. Vælg én metode og hold dig til den for hele året – det giver ro ved en eventuel kontrol.

Afslut med at gemme et kontrol-regneark pr. platform:

• fanen Renter med rådata
• fanen Omregning med valutaberegninger
• fanen Opsummering med brutto renter, gebyrer og eventuel kildeskat

Eksporter både som Excel og PDF, og gem sammen med årsrapporten. Opbevar materialet i mindst fem år; det er dit bevis, hvis Skattestyrelsen spørger til detaljerne. Med dette fundament tager selve indberetningen i TastSelv sjældent mere end ti minutter.

Trin-for-trin: indberet renter fra crowdlending i TastSelv

Først skal du logge ind på TastSelv med MitID på skat.dk/tastselv. Vælg menupunktet Årsopgørelsen/Forhåndsopgørelsen og klik derefter på Ret årsopgørelsen for det relevante indkomstår. I den venstre kolonne finder du fanen Kapitalindkomst; vælg den, og klik på linket “Renter m.v. – uden for Danmark” (felt 44) eller “Renter m.v. – fra Danmark” (felt 39), alt efter om dine crowdlending-renter stammer fra en dansk eller udenlandsk platform. Har du både danske og udenlandske platforme, skal du fordele renterne i de to felter.

På indberetningssiden udfylder du feltet “Renter” med det bruttobeløb (før eventuelle platformgebyrer), du har opgjort i DKK. Hvis der på dine udenlandske platforme er trukket kildeskat, indtaster du beløbet i feltet “Heraf udenlandsk skat”. TastSelv giver herefter automatisk en foreløbig lempelse efter de almindelige creditregler. Sørg for at anvende den samme valutakurs som til renteindtægten, så skat og indtægt matcher. Eventuelle bonus/cashback, der skattemæssigt anses som rente, lægges til her; gebyrer fratrækkes derimod ikke i dette felt, men behandles separat under “fradragsberettigede omkostninger” hvis de kan fratrækkes.

Har du renter fra flere platforme, summerer du dem selv og indtaster kun én linje pr. felt (DK/udland). Mange investorer vælger følgende arbejdsgang:

• Lav en lille oversigt i Excel/Sheets med kolonnerne Platform, Renter (DKK), Betalt skat (DKK).
• Sammenlæg kolonnerne, og kontroller at totalen stemmer med dine årsrapporter.
• Gem arket som dokumentation sammen med pdf-udtrækkene fra platformene.

Når du klikker “Beregn” nederst på siden, viser TastSelv straks den nye skatteberegning og den forventede rest- eller overskydende skat. Tjek at lempelsen for udenlandsk skat er med (vises i rubrik 435).

Afslut ved at klikke “Godkend” og gem kvitteringen som pdf. Hvis SKAT allerede har forudfyldt en post (fx fra en dansk crowdlending-formidler), retter du beløbet i samme felt – undlad at oprette en ekstra linje, da det ellers bliver dobbelt. Har du ægtefælle, kan I frit fordele renterne; det gøres ved at ændre beløbsfordelingen i felterne på hver jeres TastSelv-profil. Skulle du opdage fejl senere, kan du blot logge ind igen, vælge “Ret årsopgørelsen” og opdatere tallene inden den ordinære frist 1. maj (selvstændige 1. juli). Gem altid al dokumentation i minimum fem år – det gør næste års indberetning meget lettere.

Tjekliste, faldgruber og gode tips

Tjekliste: de 6 klassiske fejl
• Periodisering – medtag kun renter, som er optjent fra 1. januar til 31. december, uanset hvornår de blev udbetalt.
• Brutto vs. netto – indberet bruttorenter før platform­ens service­gebyrer, men fratræk konkrete inkassogebyrer eller udgifter, der direkte vedrører lånet.
• Cashback/bonus – kampagnebonus og ”welcome-cash” beskattes som rente, medmindre platformen dokumenterer andet.
• Misligholdte lån – fortsæt med at medregne renteindtægter indtil lånet formelt afskrives; herefter kan tab først fratrækkes det år, det konstateres.
• Valutakurser – omregn hver rente­post til DKK med Nationalbankens middelkurs på betalings­datoen, eller benyt års­gennemsnittet, hvis du har mange små poster.
• Ægtefællefordeling – hvis I investerer fra fælles konto, skal renter fordeles efter ejer­andel; TastSelv har særskilt felt til ægtefælles kapitalindkomst.

Sådan undgår du periodiserings-slip: Hent platformenes måneds- eller kvartals­rapporter og afstem med bank­udtog. Kontrollér især december/januar-betalinger, hvor renten ofte udbetales i det følgende år. For auto-invest og geninvestering skal du bogføre renterne, så snart de bliver lagt til saldoen, ikke når de hæves til din bank.

Gem dine spor: Downloader du PDF-årsrapporter, så læg også et komplet CSV-udtræk, hvor hver enkelt rente­post fremgår. Supplér med egne regneark, der viser:
– dato, beløb i original valuta, kurs og omregnet DKK
– opgørelse af eventuel udenlandsk kildeskat pr. platform
– beregning af fratrukne gebyrer og nettorente.
Opbevar materialet i fem år efter indkomståret – enten som krypteret cloud-mappe eller på ekstern harddisk – så du er klar, hvis Skattestyrelsen beder om dokumentation.

Fremtidssikring: Sæt kalenderpåmindelse kort efter nytår, så du når TastSelv-fristen 1. maj (1. juli med revisor). Brug samme skabelon hvert år, navngiv filer ”2024-renter-Mintos” osv., og læg en liste over færdige felter i TastSelv (rubrik 44/49). Så skal du næste år blot kopiere tal fra dine opdaterede ark i stedet for at starte forfra – og risikoen for dobbelt- eller fejl­indberetning falder markant.

6 gratis værktøjer til beregning af renter

Hvor meget koster det egentlig at låne – eller hvor hurtigt kan din opsparing vokse? Hvis du nogensinde har siddet med en online lommeregner og følt dig i tvivl om, hvad der gemmer sig bag tallene, er du langt fra den eneste. Renteformler kan virke som tør teori, men de har meget konkrete konsekvenser for din økonomi: Én procent fejl i beregningen kan betyde tusindvis af kroner spildt eller tjent over lånets løbetid.

I denne guide dykker vi ned i seks gratis værktøjer, der gør det nemt at regne på alt fra simpel rente til renters rente, og fra bolt-on-afdrag til ÅOP-beregninger. Vi viser dig, hvordan du vælger det rigtige værktøj, undgår de klassiske faldgruber – og ikke mindst får dokumenteret dine beregninger, så du kan træffe skudsikre beslutninger om lån, investering og opsparing.

Uanset om du er første­gangskøber, ivrig småinvestor eller blot nysgerrig på at optimere din privat­økonomi, så er der store gevinster ved at bruge de rigtige digitale værktøjer. Læs med, og bliv klædt på til at lade tallene arbejde for dig – i stedet for omvendt.

Vælg det rigtige værktøj: behov, funktioner og begreber

Når du vil regne på renter – hvad enten det gælder et boliglån, en studiegæld eller opsparing – er første skridt at vælge det rigtige værktøj. Et godt værktøj giver ikke bare tal, men skaber overblik og gør det nemt at sammenligne scenarier. Derfor er det afgørende, at du forstår de grundlæggende rente-begreber og ved, hvilke funktioner der er “need-to-have” og hvilke der blot er “nice-to-have”.

Centrale begreber, du bør kunne slå op i værktøjet:

• Simpel rente – rente beregnet kun på hovedstolen.
• Renters rente (compound interest) – rente af både hovedstol og tidligere tilskrevne renter.
• Effektiv rente / ÅOP – den samlede årlige omkostning inkl. gebyrer og kapitaliseringsfrekvens.
• Løbetid – hvor længe lånet/opsparingen løber; styrer effekten af renters rente.
• Betalingshyppighed – månedlig, kvartalsvis eller årlig betaling/tilskrivning.
• Afdrag (amortisering) – hvor meget af ydelsen der går til at reducere saldoen.

Et værktøj, der eksplicit lader dig ændre disse parametre, giver langt større præcision – især når du sammenligner produkter fra forskellige banker eller investeringsplatforme.

Valgkriterier, der adskiller gode og middelmådige renteberegnere:

• Fleksibilitet: Kan du tilføje variabel rente eller rentehop undervejs?
• Ekstra indbetalinger: Understøttes lump-sum eller faste ekstra afdrag?
• Eksport/print: CSV-, PDF- eller regnearks-eksport til dokumentation og revisor.
• Sprog & DK-kontekst: Danske kroner, dansk ÅOP-definition og evt. skattemoduler.
• Reklamer & tracking: Gratis værktøjer kan være tunge på annoncer – tjek om de forringer brugbarheden.
• Privatliv: Indtaster du følsomme data? Så skal værktøjet være HTTPS-krypteret og uden tredjeparts-sniffer.

Kombinationen af ovenstående afgør, om værktøjet kan bruges til hurtige “back-of-the-envelope” beregninger eller til seriøse låne-/investeringsbeslutninger.

Et godt tommelfinger­råd er at matche dit behov med et værktøjs styrker: Er du gør-det-selv-typen, der vil eksperimentere med flere scenarier, er et regneark uundgåeligt; har du blot brug for en hurtig kontrol af ÅOP, kan en simpel web-beregner være nok. Brug altid mindst to uafhængige værktøjer for at validere dine resultater, og gem beregningen (skærmbillede, PDF eller fil) – så har du dokumentationen, hvis banken eller revisor stiller spørgsmål senere.

6 gratis værktøjer til beregning af renter (vores anbefalinger)

1) Google Sheets / Excel Online – Gratis regneark i browseren med de klassiske finans-funktioner FV, PMT, NPER, RATE m.fl. Fordele: fuld fleksibilitet, kan gemme scenarier, kurver og diagrammer, understøtter både danske og internationale talformater. Ulemper: kræver lidt formel-kendskab og manuel opsætning af tidsakse og afdragsskema. Bedst til: dig, der vil lave avancerede “hvad-hvis”-modeller eller integrere flere lån/opsparinger i samme fil. ‑- 2) Calculator.net – Interest / Compound Interest – Lynhurtige web-formularer til simpel og sammensat rente. Fordele: super enkel brugerflade, viser både grafer og tabeller, kan udskrives som PDF. Ulemper: reklamefinansieret, ingen mulighed for at gemme. Bedst til: et hurtigt overblik over vækst i en opsparing eller omkostning på et kort lån. ‑- 3) Bankrate – Loan / Amortization Calculator – Populær amerikansk lånberegner med detaljeret amortiseringsplan. Fordele: viser total rente, tidslinje og mulighed for ekstra afdrag. Ulemper: bruger US-terminologi (APR i stedet for ÅOP), scroll-tung side med affiliate-links. Bedst til: forstå, hvordan månedlige afdrag og ekstra indbetalinger påvirker restgælden.

4) NerdWallet eller Investopedia – Savings / Investment Calculator – Begge portaler tilbyder grafiske beregnere målrettet opsparing til f.eks. pension eller børneopsparing. Fordele: pæne visualiseringer, forklarende tooltip-tekster og artikler, der sætter tallene i kontekst. Ulemper: faste felter (f.eks. årlig i stedet for månedlig indbetaling) og ingen eksportfunktion. Bedst til: nybegynderen, der vil se effekten af renters rente på længere sigt. ‑- 5) Moneychimp – Compound Interest Calculator – Minimalistisk side fra matematik-entusiaster. Fordele: ultra-hurtig, ingen cookies eller reklamer, giver tabel for hvert år. Ulemper: ingen DKK-symbol, begrænset til én indbetalingstype ad gangen. Bedst til: når du bare skal tjekke, hvor meget 50.000 kr. vokser til om 15 år ved x %. ‑- 6) WolframAlpha – “Beregnings-Google” hvor du kan skrive naturlige forespørgsler som “compound 3.4% monthly for 7 years on 25 000”. Fordele: enorm formel-motor, understøtter variable renter og viser alle delresultater. Ulemper: gratisversionen begrænser antallet af forespørgsler per dag, ingen gem-knap. Bedst til: spontane “hvad nu hvis renten stiger til 5 % fra år 3?”-scenarier, når hastighed er vigtigere end layout.

Sådan får du mest ud af værktøjerne: trin, tjekliste og faldgruber

Trin-for-trin-workflow: Start med at definere hvad du vil beregne (f.eks. fremtidig opsparing eller restgæld på et lån), og saml alle tal i ét ark eller dokument. Oversæt derefter den nominelle årlige rente til den periode, dit værktøj arbejder med – f.eks. 0,5 % pr. måned i stedet for 6 % p.a. ved månedlig beregning. Vælg den rigtige compounding-frekvens (månedlig, kvartalsvis, årlig), og fastsæt løbetid og betalingshyppighed. Hvis du planlægger ekstra indbetalinger, så indtast dem som særskilte rækker eller kolonner, så du kan slå dem til og fra efter behov. Afslut med et hurtigt sanity-check: stemmer saldoen i starten og enden af perioden med det forventede? Hvis ikke, er det oftest en periode- eller rentefejl.

• Tjekliste før du trykker “Beregn”:
• Tilpas rentesats til periode (APR/12 ved månedlige rater, APR/4 ved kvartalsrater).
• Vælg korrekt compounding; renters rente virker kun, hvis frekvensen er sat rigtigt.
• Indregn alle gebyrer og omkostninger i ÅOP-feltet eller som ekstra kolonne.
• Model­ler ekstra afdrag (manuel linje i regneark eller “Extra payment”-felt i lånekalkulator).
• Tjek afrundinger: låneværktøjer runder ofte til nærmeste øre; små afvigelser kan vokse.
• Skift mellem variabel og fast rente for at se følsomhed – især relevant ved boliglån.

Undgå faldgruberne – og dokumentér: Brug altid mindst to uafhængige værktøjer til at bekræfte nøgletal; Google Sheets + en online-kalkulator fanger 9 ud af 10 tastefejl. Gem en PDF eller skærmbillede af input-skærmen sammen med resultatet; det gør det nemt at forklare tallet til banken (og dig selv om et år). Hvis værktøjet ikke understøtter danske formater eller ÅOP, så noter konverteringsformlen i margen. Endelig: låne- eller opsparingsvilkår ændrer sig – læg en påmindelse i kalenderen om at genberegne hvert halve år, så du hele tiden træffer beslutninger på friske tal.

7 typiske fejl i rubrik 44 på årsopgørelsen

Hvor mange penge smutter egentlig ud af dit budget, fordi rubrik 44 ikke får den kærlighed, den fortjener? Hvert forår klikker tusindvis af danskere sig igennem årsopgørelsen i TastSelv – og mange gør det med svedige håndflader og et håb om, at Skattestyrelsen har fuldstændigt styr på det hele. Men lige præcis rubrik 44, feltet for anden kapitalindkomst, er et af de steder, hvor automatiske indberetninger slår fejl, og hvor du som privat investor let kan lægge penge tilbage til staten, som egentlig burde blive i din egen lomme.

Kender du følelsen af at have renter fra crowdlending, udbytter fra udenlandske banker eller private udlån til venner, men være i tvivl om, hvor de hører hjemme? Eller har du stået med en kryptisk årsrapport fra en udenlandsk platform og tænkt: “Det må Skat kunne se?” – så er denne guide skrevet til dig.

I de næste minutter dykker vi ned i de 7 hyppigste fejl, som danskere begår i rubrik 44. Vi viser, hvordan fejlene opstår, hvad de koster dig – og vigtigst af alt, hvordan du undgår dem med enkle kneb og den rette dokumentation. Læser du med, kan du sikre dig mod både bøvl og unødvendige skattebetalinger.

Lad os komme i gang og gøre rubrik 44 til din ven – ikke din fjende.

Hvad er rubrik 44 – og hvem skal bruge den?

Rubrik 44 er feltet på årsopgørelsen, hvor du selv skal angive anden kapitalindkomst – altså renter, gevinster og tab, som ikke allerede er blevet indberettet til Skat af en bank, broker eller anden tredjepart. Feltet dækker først og fremmest private fordringer, udenlandske konti og alternative investeringsplatforme, der ligger uden for det danske indberetningssystem.

Typiske kilder, der ofte lander i rubrik 44, er fx: 1) renter fra udenlandske banker, 2) afkast fra crowdlending-platforme som Mintos eller EstateGuru, 3) renter på private udlån (familie, venner eller P2P-aftaler), samt 4) fordringer og tilgodehavender, der udløser delvise afdrag eller tab. Har du én af disse indtægtskilder – eller et realiseret tab på samme – er det som udgangspunkt dig selv, der skal beregne og indberette beløbet.

Når en indtægt ikke indberettes automatisk, optræder den ikke i den forhåndsudfyldte årsopgørelse. Udelades den, risikerer du både efteropkrævning og dag-til-dag-renter; indberetter du derimod for meget, betaler du unødigt høje skatter. Det samme gælder tab: glemmer du at få dem med, mister du værdi­fulde fradrag, som kan modregnes i anden positiv kapitalindkomst.

Korrekt udfyldelse af rubrik 44 påvirker derfor din personlige skatteprocent: positiv kapitalindkomst indgår over bund- og topskattegrænsen, mens fradrags­berettigede tab kan reducere den skatte­pligtige indkomst og sænke både bund- og eventuel topskat. En nøjagtig opgørelse er med andre ord afgørende for, at du hverken betaler for meget eller for lidt – og for at dine fradrag bliver udnyttet fuldt ud.

7 typiske fejl i rubrik 44

Rubrik 44 er et lille felt med stor betydning, fordi din samlede anden kapitalindkomst påvirker både topskattegrænsen, personfradraget og det såkaldte progressions­begrænsnings­fradrag. Fejl her kan derfor koste dyrt – eller give dig uretmæssige fordele, som skattemyndighederne senere korrigerer med renter. Nedenfor gennemgår vi de syv hyppigste faldgruber, vi ser hos læserne, når de indtaster tal fra udenlandske banker, crowdlending-platforme, private pantebreve og andre fordringer.

1) Dobbeltindberetning af renter/afkast: Mange platforme indberetter nu selv til Skattestyrelsen, mens brugeren samtidig taster de samme beløb manuelt. Resultat: dit afkast tæller dobbelt og skatteprocenten stiger.
2) Sammenblanding af aktieindkomst og kapitalindkomst: Udbytter og gevinster på crowdlendede “equity-projekter” eller visse ETF’er hører hjemme i rubrik 38/46 (aktieindkomst), ikke i rubrik 44. Omvendt skal almindelige rentebærende lån aldrig ind i aktierubrikerne.
3) Forkert periodisering: Renter, der er indgået på kontoen 2. januar 2024, men vedrører 2023, skal stadig med i 2023-årsopgørelsen. Glemmer du at splitte op efter værdidato, skubber du indtægter – og fradrag – ind i det forkerte indkomstår.

4) Forkert eller manglende valutaomregning: TastSelv forventer danske kroner. Bruger du USD-tal direkte fra Revolut eller crowdlending-rapporten, får du et skævt resultat. Husk officiel Nationalbank-kurs på betalings-/realisationsdagen eller årets gennemsnitskurs for løbende renter.
5) Angivelse af netto i stedet for brutto: Rubrik 44 skal udfyldes med bruttorenter. Trækker du platformens service-fee eller bankens depotgebyr fra med det samme, mister du fradragsretten (gebyrer hører under rubrik 58 eller som kapitalomkostning i det udvidede oplysningsskema).

6) Ignorering af udenlandsk kildeskat og lempelse: Betaler du f.eks. 15 % spansk skat af dine renter, skal bruttorenten stadig ind i rubrik 44, mens den betalte kildeskat angives separat i rubrik 66-68 for at opnå lempelse efter credit- eller exemptionsystemet.
7) Manglende indberetning af realiserede tab på fordringer/udlån: Et misligholdt privatlån kan først fratrækkes, når tabet er endeligt og dokumenteret (inkasso, konkurs el.lign.). Mange anfører enten slet ingen tab eller bruger urealiserede dagsværdier; begge dele skævvrider skatten. Sørg for skriftlig dokumentation og indsæt kun det realiserede tab – ikke forventede fremtidige nedskrivninger.

Sådan kvalitetssikrer du tallene

1. Indsaml alle primære kilder
Første skridt er at få overblik over årets kapitalbevægelser. Download kontoudtog fra danske og udenlandske banker, årsrapporter fra crowdlending-platforme, rentemeddelelser fra private udlån samt eventuelle saldo- og rykkerbreve fra debitorer. Læg filerne i en mappe pr. indkomstår og giv dem logiske navne (f.eks. 2023_Crowdlending_EUR.pdf). Det sparer tid, når du senere skal fremvise dokumentation til Skattestyrelsen.

2. Afstem mod det, Skat allerede har modtaget
Log ind i TastSelv og vælg “Detaljer” under årsopgørelsen. Her kan du downloade en oversigt over alle automatiske indberetninger (primært fra danske banker). Sammenlign post for post:

• Er der beløb i TastSelv, som også fremgår af dine bilag? ✔️ → undlad at indberette dem igen.
• Mangler der renter/afkast fra udenlandske konti eller peer-to-peer-platforme? → gør dem klar til rubrik 44.
• Er der beløb placeret i den forkerte rubrik (f.eks. i rubrik 38 for aktieindkomst)? → noter fejlen og planlæg korrektion.

Husk at lægge en kort note ved hver afvigelse – det gør det nemt at forklare, hvis Skat stiller spørgsmål senere.

3. Kategorisér korrekt og dokumentér nøgledata
Sørg for at adskille kapitalindkomst fra aktieindkomst: renter, gevinster/tab på fordringer og valutakursreguleringer hører i rubrik 44, mens udbytter og aktiegevinster skal i rubrik 66-69. Notér realisationsdato for hvert tab/gevinst og gem udspecificerede transaktionslister. Har du haft indtægter i fremmed valuta, skal du omregne til DKK efter Nationalbankens middelkurs på afregnings- eller realisationsdagen (alternativt års­gennemsnit for rene renteindtægter). Gem kurskilden som skærmprint eller PDF.

4. Lav et simpelt afstemningsark
Åbn et regneark med kolonnerne Dato, Kilde, Bruttobeløb (valuta), Valutakurs, Bruttobeløb (DKK), Gebyrer, Nettobeløb og en sumlinje pr. indkomsttype. Brug formler til at beregne totalen, så du hurtigt kan se, om tallene stemmer med TastSelv. Indsæt en farvekode: grøn for poster, Skat allerede har; gul for dem, du selv skal angive; rød for mulige fejl. Når arket balancerer, har du en klar revisionssti – og du kan med ro i maven udfylde rubrik 44.

Ret og indberet korrekt i TastSelv

Sådan finder og retter du rubrik 44: Log ind på skat.dk → vælg TastSelv / Årsopgørelsen (eller Oplysningsskema for selvstændige) → vælg det relevante indkomstår → klik på fanen Kapitalindkomst mv. og rul ned til feltet rubrik 44 – Renteindtægter m.v., der ikke er indberettet. Klik på blyant-ikonet, indtast dine brutto beløb (indtægter som positive, tab/omkostninger med minus-fortegn), og husk korrekt periodisering og evt. valutakurs fra Nationalbanken på realisationsdatoen. Gem ændringen, kontroller at beløbet påvirker din skat til udbetaling/betaling som forventet, og afslut med at trykke ”Godkend” eller ”Indsend” for at låse årsopgørelsen.

Dokumentation og fejl fra tredjeparter: Gem kontoudtog, renteopgørelser, låneaftaler, valutaberegninger (PDF eller print-screen) samt eventuel kommunikation med banker/platforme i minimum fem år – de fungerer som bilag, hvis Skattestyrelsen beder om bevis. Hvis en bank eller crowdlending-udbyder har indberettet for højt/lavt beløb, skal du først kontakte dem og få rettet indberetningen; sker det ikke inden fristen, kan du selv korrigere i rubrik 44 og tilføje en kort note under ”Kommentar til årsopgørelsen” med reference til dialogen. På den måde undgår du både dobbeltbeskatning og fremtidige kontrolspørgsmål.

Tjekliste og gode vaner til næste år

Praktisk tjekliste før du trykker “Send”:

• Afstemning: Sammenlign dine egne tal med de beløb, der allerede er indberettet til Skattestyrelsen – forskelle skal forklares.
• Periodisering: Kontrollér, at renter/afkast og tab er placeret i det korrekte kalenderår – se efter slut- og startdatoer på kontoudtog.
• Valuta: Omsæt altid med Nationalbankens middelkurs eller Skattestyrelsens officielle års­gennemsnit; gem udskrift som dokumentation.
• Brutto/netto: Indberet det brutto beløb (før gebyrer og servicefee) i rubrik 44 – fradragsberettigede omkostninger skal specificeres særskilt.
• Udenlandsk kildeskat: Notér betalt kildeskat og søg lempelse via rubrik 505/506 for at undgå dobbeltbeskatning.
• Realiserede tab: Kun tab, der er realisations­beskattet i året (f.eks. misligholdt privatlån eller solgt crowdlending-note), må medtages – urealiserede kursudsving hører ikke hjemme i rubrik 44.

Gode vaner til det nye indkomstår:

• Gem alle bilag – kontoudtog, kontrakter, skærmprint fra platforme – i minimum 5 år; opbevar dem digitalt med filnavne som “2024-01-31_Mintos_renter.pdf”.
• Brug kun officielle valutakurser og gem kilde: PDF-udskrift eller CSV fra Nationalbanken.
• Før en løbende log (regneark eller fintech-app) med kolonner for dato, modpart, beløb i original valuta, DKK-kurs, gebyr, kategori (kapital/aktie) og note.
• Afstem kvartalsvis mod indberettede tal (hvis tilgængelige) for at fange fejl, mens de stadig er nemme at rette.
• Sæt en kalenderpåmindelse 1. marts: gennemgå foreløbig årsopgørelse samme dag den frigives.

Ved at gøre tjeklisten til en rutine og de gode vaner til en del af din finansielle hverdag, minimerer du risikoen for dyre efter­regninger, sparer tid ved årsafslutningen og står stærkere, hvis Skattestyrelsen beder om dokumentation. Kort sagt: orden i bilagene er penge værd – både nu og når næste årsopgørelse skal på plads.

Hvilken rubrik skal jeg bruge til renteindtægter?

Har du også siddet foran TastSelv og stirret på skærmen, mens spørgsmålene hober sig op? “Hvor havner renterne fra min opsparingskonto egentlig? Og hvad gør jeg med de få euro i renter, jeg fik fra min udenlandske bankkonto?” Du er langt fra den eneste. Hvert forår kæmper tusindvis af danskere med at finde den rigtige rubrik til deres renteindtægter – og risikerer både unødige skattekorrektur eller oversete fradrag.

I denne guide tager vi dig i hånden og viser, præcis hvor renterne skal placeres i din årsopgørelse, og hvornår du faktisk skal taste noget selv. Vi skærer igennem jungle af feltnumre, kildeskat og valutaomregning, så du kan blive færdig på en brøkdel af tiden – med ro i maven.

Uanset om dine renter kommer fra en helt almindelig dansk bankkonto, en P2P-platform i Estland eller et privat lån til svigerfar, får du her det komplette overblik. Lad os komme i gang og få styr på dine renteindtægter én gang for alle!

Overblik: Hvad er renteindtægter, og hvordan beskattes de?

Renteindtægter er det afkast, du får for at stille penge til rådighed for andre – typisk i form af indlån i banken, obligationer, P2P-udlån eller private låneaftaler. Skatteretligt hører disse gevinster til kategorien kapitalindkomst, som modsat løn ikke pålægges arbejdsmarkedsbidrag, men til gengæld indgår i beregningen af både kommuneskat, bundskat og eventuel topskat. Kort sagt lægges dine samlede positive (eller negative) renter oven i den øvrige kapitalindkomst og beskattes med din personlige marginalskat – ofte mellem 33 % og 42 %, men satsen afhænger af din samlede indkomst og hvorvidt du rammer topskattegrænsen.

Det danske skattesystem opererer i 2024 med to særlige grænser for kapitalindkomst: Bundfradraget for positiv nettokapitalindkomst på 46.700 kr. (før topskatten begynder at gøre ondt) samt loftet for negativ nettokapitalindkomst på -50.000 kr., der kan fremføres til de kommende år. Har du fx 10.000 kr. i renter og ingen renteudgifter, beskattes de fuldt ud med din kommunale skattesats + bundskat; ligger du til gengæld 60.000 kr. over grænsen, vil overskydende 13.300 kr. blive beskattet med topskat (ca. 15 %). Dermed kan den øverste effektive sats på kapitalindkomst komme op på ca. 42 %.

Det er vigtigt at skelne mellem kapitalindkomst og andre former for investeringsafkast:

• Aktieindkomst (udbytter og aktiegevinster) beskattes særskilt med 27 % af de første 61.000 kr. (2024) og 42 % af resten – helt adskilt fra din øvrige indkomst.
• Kursgevinster på obligationer og visse finansielle kontrakter kan være enten kapitalindkomst eller personlig indkomst afhængigt af beholdningen og karakteren, men selve løbende renter på obligationer er altid kapitalindkomst.
• Valutagevinster ved private køb/salg af udenlandsk valuta er som udgangspunkt skattefrie, medmindre der er tale om spekulativ handel – i så fald beskattes de som kapitalindkomst.

At kende forskellen er afgørende, fordi det styrer, hvilken rubrik du skal vælge i TastSelv og hvilke satser, der gælder.

Opsummeret: Har du positive renteindtægter, bliver de beskattet som kapitalindkomst efter dit personlige skatteniveau, og de medregnes automatisk i Skattestyrelsens beregning af bund- og topskat. Du skal derfor først og fremmest sikre dig, at dine renter er placeret i den korrekte rubrik – ellers risikerer du dobbeltindberetning (hvis banken allerede har gjort arbejdet) eller at glemme renter helt (hvis de kommer fra udlandet, P2P eller private lån). Resten af guiden viser dig trin for trin, hvor felterne findes, og hvordan du undgår de typiske fejl.

Hvornår skal du selv indtaste renteindtægter?

I langt de fleste tilfælde vil renteindtægter fra danske banker og realkreditinstitutter allerede være fortrykt på din årsopgørelse den 15. marts. Det sker, fordi finansielle institutioner i Danmark er forpligtet til at indberette både renter og kildeskat direkte til Skattestyrelsen via det såkaldte eIndkomst-system. Når tallene er fortrykt, behøver du som udgangspunkt ikke foretage dig noget, medmindre du opdager fejl eller mangler i beløbene.

Eksempler på indtægter, der typisk indberettes automatisk:

• Renter af almindelige lønkonto-, budget-, opsparings- og børneopsparingskonti i danske banker
• Obligationsrenter udbetalt via et dansk depot (fx realkreditobligationer eller statsobligationer)
• Renter af indeståender i investeringsforeninger og pengemarkedsforeninger med dansk VP-registrering
• Renter af bankcertifikater og korte gældsbreve udstedt af danske pengeinstitutter

Derimod skal du selv indtaste renter, hvis de ikke indberettes af en dansk, indberetningspligtig modpart. Det gælder især:

• Renteindtægter fra udenlandske bank- og investeringskonti, hvor der ikke sendes oplysninger til Skattestyrelsen
• P2P- eller crowdlending-platforme (Mintos, Bondora, EstateGuru m.fl.), som ofte er udenlandske og dermed uden automatisk indberetning
• Private låneaftaler, fx familielån eller udlån til venner/bekendte, hvor du modtager rente
• Kryptolån og DeFi-renter (f.eks. renter optjent gennem lending-protokoller), som hverken banker eller platforme rapporterer

Husk at gemme dokumentation som årsopgørelser, kontoudtog og låneaftaler, så du kan underbygge beløbene, hvis Skattestyrelsen beder om det. Notér også eventuel udenlandsk kildeskat, kursdato og valuta, så du senere nemt kan omregne til danske kroner og søge lempelse. Jo tidligere du samler oplysningerne, desto lettere er det at undgå dobbeltbeskatning og tastefejl, når du skal ind i TastSelv og udfylde de relevante rubrikker.

Hvilken rubrik for danske renteindtægter?

Når det drejer sig om danske renteindtægter, skal beløbet som udgangspunkt placeres i rubrikken “Renteindtægter” under afsnittet Kapitalindkomst i TastSelv. Feltet får oftest nummeret rubrik 33 i selve årsopgørelsen, men i brugerfladen i TastSelv er det vist som en underlinje i boksen “Renter mv.”. Har du allerede modtaget en årsopgørelse, vil beløbet som regel være fortrykt her, fordi danske pengeinstitutter og realkreditudbydere automatisk indberetter renterne til Skattestyrelsen inden 15. januar.

Du finder feltet ved at logge ind på TastSelv, klikke på “Årsopgørelse” > “Ret årsopgørelse/selvangivelse” og derefter vælge fanen “Kapitalindkomst”. Rul ned til underoverskriften “Renter mv.” og klik på blyantsikonet. I dialogboksen, der åbner, ser du “Renteindtægter (danske)” – det er her, du indtaster eller kontrollerer beløbet. Har du fælleslån med ægtefælle eller samlever, fremgår begge personers renter separat, så husk at fordele det korrekte beløb på hver CPR.

Typiske indtægter, der hører hjemme i denne rubrik, er bl.a.:

• Renter af almindelige lønkonto- og opsparingskonti i danske banker
• Renter af obligationer noteret i Danmark (stats- og realkreditobligationer)
• Renter af indlånskonti hos danske kreditinstitutter (fx højrentekonti)
• Renter af etablissementskonti, foreningskonti og andre kontotyper, så længe banken er dansk

Bemærk, at udlodninger fra investeringsforeninger, udbytter fra aktier og kursgevinster ikke skal i denne rubrik – de beskattes som hhv. aktie- eller kapitalindkomst under andre felter.

Selvom beløbene normalt er forududfyldt, bør du altid tjekke kontoudtog, årsopgørelse fra banken og eventuelle renteopgørelser for at sikre, at der ikke mangler renteindtægter, at beløbet ikke er dobbeltindberettet, og at negative renter er fratrukket korrekt som renteudgifter. Er tallene forkerte, retter du blot feltet og gemmer – TastSelv opdaterer din skatteberegning med det samme, så du kan se forskellen i topskat, bundskat og eventuel rest- eller overskydende skat.

Hvilken rubrik for udenlandske renteindtægter og kildeskat?

Sådan finder du feltet: Log ind i TastSelv, vælg “Ret årsopgørelsen / oplysningsskema” og klik dig ned til afsnittet “Udenlandsk indkomst”. Her dukker et felt op, der som regel hedder “Renteindtægter m.v. fra udlandet” (navnet kan variere en smule fra år til år, men ligger altid under samme sektion). Det er her, du registrerer renter fra fx en udenlandsk bankkonto, en obligations­depotaftale hos en udenlandsk broker eller en P2P-platform med udenlandsk licens. Bemærk at feltet ligger adskilt fra de danske renter, så du undgår at blande de to typer indkomst.

Indtastning af beløb og kildeskat: Indtast først den brutto renteindtægt – altså rentebeløbet før der er trukket udenlandsk skat. Nedenunder finder du linjen “Heraf udenlandsk skat”; her skriver du den kildeskat, der allerede er tilbageholdt i udlandet. TastSelv beregner automatisk, om du kan få lempelse efter credit-metoden (kredit for betalt skat) eller lempelse efter eksemptions­metoden (typisk for nordiske lande), alt efter hvilket land du vælger i rullemenuen. Resultatet kan ses i beregningen af din slutskat nederst på siden.

Valutaomregning: Beløbene skal altid indberettes i danske kroner. Anvend Danmarks Nationalbanks officielle middelkurs for den dato, hvor renten blev krediteret din konto. Hvis du har mange små renteposteringer i løbet af året, accepterer Skattestyrelsen normalt en årlig gennemsnitskurs. Regner du i Excel, kan du med fordel lave en kolonne med den daglige/årlige kurs og lade arket regne både brutto rente og kildeskat om til DKK. Gem udskrifter eller skærmbilleder, så du kan dokumentere den kurs, du har brugt.

Dokumentationskrav og typiske faldgruber: Gem kontoudtog, årsopgørelse eller særskilt “Tax voucher” fra banken, hvor både bruttorente og withholding tax fremgår. Skattestyrelsen kan bede om bilag op til fire år efter indkomståret. Kontrollér også at du ikke dobbeltrapporterer: Har din udenlandske bank allerede indberettet via CRS, ligger tallene ofte under “Forudfyldte oplysninger”; ret dem, så de passer, i stedet for at taste dem én gang til. Har landet trukket mere kildeskat end de 15 %, Danmark giver credit for, kan du søge refusion direkte i det pågældende land – men det foregår uden om TastSelv.

P2P/crowdlending og private lån: sådan placerer du renterne

Renter, som du modtager via P2P- eller crowdlending-platforme – uanset om lånene er til privatpersoner eller virksomheder – samt renter fra private låneaftaler (f.eks. et familielån med fast rente), anses skattemæssigt for almindelig kapitalindkomst. De beskattes derfor med din personlige kapitalindkomstsats (op til ca. 42 %), og de kan som udgangspunkt nettes mod eventuelle negative renter og andre renteudgifter. I modsætning til renter fra danske banker bliver indtægterne dog sjældent indberettet automatisk, så du skal typisk selv taste dem ind i TastSelv.

Sådan gør du i TastSelv:

• Åbn Ret årsopgørelsen → fanen Kapitalindkomst.
• Find feltet/rubrikken “Renteindtægter m.v.” (nr. kan variere – ofte 44 eller 24). Her indtaster du samlet brutto renteindtægt fra danske P2P-platforme og private lån.
• Er platformen registreret i udlandet (f.eks. Mintos eller Bondora), vælg i stedet sektionen “Udenlandsk indkomst” → “Renter” og angiv både bruttorente og eventuel udenlandsk kildeskat, så du kan få lempelse efter credit- eller exempt-metoden.
• Har du betalt platform- eller servicegebyrer, kan de fratrækkes som negativ kapitalindkomst; disse skrives i feltet “Renteudgifter”/“Andre udgifter til indkomstopgørelsen”.

Når du beregner det beløb, der skal indberettes, tager du:

• Bruttorenter fra samtlige lån i kalenderåret (f.eks. fra “Tax Report” eller årsopgørelse på platformen).
• − Tillæg/efterbetaling af forsinkede renter (hvis noteret særskilt).
• − Gebyrer/servicefees, som er trukket direkte i afkastet.

Resultatet er det tal, du indtaster som “Renteindtægt”. Ved private lån anvender du typisk den rentesats, der står i låneaftalen, multipliceret med den faktiske hovedstol gennem året (lineær beregning).

Gem altid dokumentation for mindst 5 år:

• Årsoversigter fra P2P-platforme (CSV/PDF), der viser afkast og kildeskat.
• Månedlige kontoudtog, hvis platformen ikke udsteder én samlet årsrapport.
• Privat låneaftale (dato, lånebeløb, rente, afdragsplan) samt bankkontoudtog, der viser renteindbetalinger.
• Evt. valutakursopgørelser, hvis rente er modtaget i EUR eller andre valutaer (brug Nationalbankens middelkurs pr. betalingsdato eller års­gennemsnit).

Skattestyrelsen kan anmode om bilagene for at verificere beløbet, især hvis der er udenlandsk kildeskat eller store renteindtægter, så sørg for at dine tal kan spores fra platform/kontrakt til TastSelv-rubrikken.

Særlige cases og undtagelser

Børneopsparing, pensionskonti og aktiesparekonto
• Børneopsparing: Renter på en § 51-børneopsparing er skattefri, så de skal ikke i nogen rubrik – heller ikke selv om de kan ses i bankens samlede renteoversigt.
• Pensionskonti (rate- og kapitalpension, aldersopsparing m.fl.): Her opkræves en årlig pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 %. Banken/forvalteren afregner den automatisk, og renterne skal derfor ikke fremgå af din selvangivelse som kapitalindkomst.
• Aktiesparekonto: Selvom kontoen kan indeholde kontantindestående, beskattes både renter og kursgevinster via den faste lagerbeskatning på 17 % af årets værdistigning. Også her håndterer banken indberetningen, så du skal ikke indtaste renteindtægten separat.

Virksomhed, negative renter og netting
• Virksomhedsordning/enkeltmandsvirksomhed: Renter af erhvervsmæssige bankkonti indgår i virksomhedens resultat og beskattes som personlig indkomst via ordningen. Har du samme bankkonto til både privat og erhverv, skal du fordele renterne forholdsmæssigt.
• Privat Renteudgift vs. -indtægt (negative renter): Siden negative indlånsrenter skattemæssigt anses som renteudgifter, kan de modregnes i positive renteindtægter inden for kapitalindkomst. Systemet nettoopgør automatisk, hvis både indtægter og udgifter er korrekt indberettet. Sørg derfor for, at feltet “Renteudgifter” også er udfyldt – ellers risikerer du at blive beskattet af et højere nettobeløb end det reelle.

Trin-for-trin: Find rubrikken i TastSelv, ret og kontroller

Sådan finder du rubrikkerne: 1) Gå til skat.dk og vælg Log på med MitID; klik herefter på TastSelv → Årsopgørelse/ Selvangivelse → Ret årsopgørelsen. 2) I menuen til venstre vælger du Kapitalindkomst. Her ligger feltet Renteindtægter (rubrik 39) til danske renter. 3) Har du udenlandske renter, scroller du ned til afsnittet Udenlandsk indkomst og klikker på Tilføj → Renteindtægter; indtast den samlede bruttorente, oplys evt. tilbageholdt kildeskat og vælg valuta. 4) Afslut med Beregn for at se effekten på skatten og gem ved at trykke Godkend.

Deadlines & hyppige fejl: Du kan rette årsopgørelsen frem til 1. maj i indberetningsåret uden sanktioner; efter fristen kan SKAT stadig åbne op til tre år tilbage, men renter på restskat løber fra 1. juli. Typiske fejl er dobbeltindberetning (hvis både banken og du selv har indtastet samme beløb), glemt kildeskat (fører til unødvendig dobbeltbeskatning) og forkert felt (fx placering af P2P-renter under “Anden udenlandsk indkomst” i stedet for “Renter”). Brug oversigten “Kontroller poster” i TastSelv for at sammenligne med dine egne tal, og gem altid ændringer inden du logger ud.

Tjekliste før du trykker “Godkend”:
‒ Årsoversigter fra alle banker (DK og udland) med bruttorenter og evt. udenlandsk skat.
‒ Kontoudtog eller CSV-fil fra P2P-platforme (frem til 31/12).
‒ Låneaftaler for private udlån samt opgørelse af faktisk modtagne renter.
‒ Valutakurs på afregningsdagen (Nationalbanken) ved omregning af udenlandske beløb.
‒ Dokumentation for udenlandsk kildeskat (så du kan få creditlempelse).
‒ Skærmbilleder eller PDF, der viser det indtastede i TastSelv, hvis SKAT senere efterspørger bilag.

Sådan beregner du skat af obligationsrenter

Drømmer du om et trygt, jævnt afkast – men får sved på panden, når ord som “stykrente” og “nettokapitalindkomst” dukker op på årsopgørelsen? Du er ikke alene. Obligationer er et af de mest populære investeringsvalg blandt danske private, men hvordan man egentlig beskattes af de renter, de kaster af sig, er forbløffende uklart for de fleste.

I denne guide tager vi dig i hånden fra første kuponklip til færdigindberettet årsopgørelse. Vi skærer terminologien ud i pap, viser dig præcis hvor du finder de nødvendige tal, og gennemgår skridt for skridt, hvordan du selv beregner og optimerer skatten på dine obligationsrenter. Undervejs peger vi på de klassiske faldgruber, der koster danskerne tusindvis af kroner hvert år – og giver dig konkrete tips til lovlig skatteoptimering.

Klar til at forvandle reglernes jungle til overskuelig viden og spare både tid og penge? Så læn dig tilbage og læs videre – dit fremtidige jeg vil takke dig.

Overblik: Hvad er obligationsrenter, og hvordan beskattes de?

Obligationsrenter dækker over to hovedtyper: kuponrente – den løbende, faste eller variable betaling der typisk udbetales halv- eller helårligt – og påløbne renter (stykrente), som er den rente der akkumuleres mellem to kupondatoer og afregnes, når du køber eller sælger obligationen. Renter er noget andet end kursgevinster og ‑tab: mens renter afspejler selve låneforholdet (afkast på den nominelle hovedstol), opstår kursgevinster, når obligationskursen bevæger sig over eller under 100 (par). Kursreguleringer følger kursgevinstloven og kan være skattepligtige eller fradragsberettigede afhængigt af om du ejer via frie midler, virksomhed eller pension, men de er ikke renteindtægter og skal derfor bogføres separat fra kapitalindkomsten.

For privatpersoner beskattes både kuponrente og modtaget stykrente som kapitalindkomst. Alle årets renteindtægter lægges sammen med øvrige kapitalposter (fx bankrenter, udbytter fra kapitalforeninger m.v.) og fratrækkes eventuelle fradragsberettigede renteudgifter. Giver summen positiv netkapitalindkomst, betaler du kommuneskat, sundhedsbidrag og – hvis din personlige indkomst overstiger bundgrænsen – statslig topskat af beløbet; den maksimale marginalskat på kapitalindkomst ligger derfor typisk omkring 42-44 %. Er summen negativ, kan renteudgifterne modregnes i anden kapitalindkomst eller – med visse loftsbegrænsninger – give et ligningsmæssigt fradrag mod din personlige indkomst, hvilket reducerer skatten med ca. 25-33 %. Det er altså nettoresultatet, der afgør, om obligationerne øger din samlede skattebetaling eller giver dig et fradrag.

Data og dokumentation: Sådan finder du dine renteoplysninger

Start i din netbank eller investeringsplatform: De fleste banker stiller en depotoversigt til rådighed, hvor du kan downloade en detaljeret CSV- eller PDF-rapport for det enkelte år. Her finder du både udbetalte kuponrenter og påløbne renter (stykrente) ved køb og salg. Har du flere depoter – f.eks. i en investeringsapp eller hos et udenlandsk broker – bør du hente tilsvarende depotspecifikationer. Sammenhold tallene med de fortrykte oplysninger i din årsopgørelse (rubrik 44/49 m.fl.); her står normalt kun de renter, som danske pengeinstitutter allerede har indberettet til Skattestyrelsen. Investorer i udenlandske obligationer skal desuden gemme kontoudtog, kupon-kvitteringer og evt. Clearstream/Euroclear-opgørelser som dokumentation for både modtagne renter og tilbageholdt udenlandsk kildeskat, så du senere kan søge lempelse.

Notér følgende nøgledata for hver enkelt obligation: ISIN-kode • Kuponprocent og eventuel variabel reference • Dato og beløb for udbetalte renter • Påløben stykrente ved køb/salg (positiv hvis du modtager, negativ hvis du betaler) • Valuta og omregningskurs på udbetalings-/afregningsdatoen • For udenlandske papirer: størrelse på indeholdt kildeskat og i hvilket land den er trukket. Har du disse datapunkter, kan du både kontrollere bankens indberetning, beregne korrekte fradrag for betalt stykrente og dokumentere evt. krav om kreditering af udenlandsk skat – alt sammen nødvendigt for at få den rigtige beskatning af dine obligationsrenter.

Trin-for-trin: Beregn skat af dine obligationsrenter

Trin 1 – Opgør alle modtagne renter: Start med at samle samtlige renteindtægter fra dine obligationer for året. Det omfatter både udbetalte kuponrenter og den såkaldte stykrente (påløben rente), som du modtager, når du sælger en obligation mellem to kupondatoer. Tjek din netbank eller depotspecifikation; her står kuponbeløbet som “rente” og stykrenten som “påløben rente ved salg”. Læg disse beløb sammen – de udgør din brutto renteindtægt.

Trin 2 – Fratræk betalt stykrente & gør op med øvrig kapitalindkomst: Har du købt obligationer midt i en renteperiode, har du betalt stykrente til sælgeren; den udgift fratrækkes din brutto renteindtægt. Resultatet kaldes netto renteindtægt fra obligationer. Dernæst lægger du beløbet sammen med dine andre poster i kapitalindkomsten – typisk bankrenter, udbytter fra obligationsbaserede investeringsforeninger og evt. kursgevinster/tab, der også beskattes som kapitalindkomst. Summen giver din netto kapitalindkomst, som kan være positiv eller negativ.

Trin 3 – Beregn selve skatten: Er den samlede kapitalindkomst positiv, indgår den i din personlige indkomstberegning, hvor du betaler kommune-, sundheds- og evt. topskat (max. ca. 42 % i 2024). Ved negativ kapitalindkomst får du derimod et fradrag til ca. kommune- og sundhedsskatteniveau (typisk 25-27 %). Har du obligationer fra udlandet, kan der være indeholdt kildeskat. Den søger du krediteret i årsopgørelsen (rubrik 66) og fratrækker altså i den skat, der ellers skulle betales af samme indkomst.

Trin 4 – Eksempel på metoden: Forestil dig, at du i 2024 modtager 5.000 kr. i kuponrente og 600 kr. i stykrente ved salg, mens du har betalt 400 kr. i stykrente ved køb. Derudover har du 800 kr. i bankrenter. Din kommune- og sundhedsskattesats er 37 %. Tabellen viser opgørelsen:

Har du fx betalt 300 kr. i udenlandsk kildeskat, kan dette beløb modregnes, så du i praksis kun betaler 1.920 kr. Udregningen illustrerer, at nøglen er korrekt opgørelse af renter og stykrente – resten er ren procentregning.

Særlige obligationstyper og typiske faldgruber

Følgende obligationstyper adskiller sig fra den “klassiske” fastforrentede kupon­obligation og kræver derfor ekstra opmærksomhed, når du opgør renteindtægter:
Nulkupon/underkurs – renterne udbetales ikke løbende, men indgår i kursgevinsten ved indfrielse; du skal derfor splitte værdistigningen op i påløbne renter (kapitalindkomst) og egentlig kursgevinst.
Variabel kupon – rentebeløbet ændrer sig hver kuponperiode; kontroller, at banken har indberettet de korrekte beløb for hver rente­kupon.
Indeksobligationer (fx realkredit med CPI- eller EURIBOR-koblede renter) – her reguleres både kupon og hovedstol; vær opmærksom på, at indeksregulering af hovedstolen ofte beskattes som kursgevinst og ikke som rente.
Realkredit med afdrag – de løbende betalinger består af både rente og afdrag; kun rentekomponenten er kapitalindkomst. Brug betalingsspecifikationen til at skille de to dele ad.
Valuta- og high-yield-obligationer – renterne modtages i fremmed valuta og/eller med høj kupon; husk at omregne både rente og evt. kildeskat til DKK på betalingsdatoen.
Strukturerede produkter – her “gemmer” renterne sig ofte i en afkastprofil med kuponloft eller kapitalgaranti; læs prospektet nøje for at finde den del, der skattemæssigt klassificeres som rente.

Uanset obligations­type gælder, at kursgevinster og -tab beskattes efter kursgevinstloven. Det betyder, at den del af afkastet, som ikke er rente, men skyldes ændringer i kurs eller hovedstol, indgår som særskilt kapitalindkomst (privatpersoner) eller som finansiel indkomst i virksomhedsordningen. For nulkupon- og indeks­obligationer kan det være nødvendigt at allokere gevinsten mellem renter (løbende beskatning) og kursgevinst (beskatning ved realisation). For valuta­obligationer påvirker både kursen på selve obligationen og valutakursen din skattepligtige gevinst eller dit tab, mens kuponrenterne stadig beskattes løbende som kapitalindkomst. Vær også opmærksom på, at fradragsreglerne for kurstab kan afvige fra reglerne for renteudgifter; særligt tab på strukturerede produkter kan blive begrænset af “negativt afkast-reglen”.

Typiske faldgruber er bl.a.

• Forveksling af afdrag og rente: Ved afdragspligtige realkredit­obligationer kan det fortrykte beløb i årsopgørelsen indeholde både rente og afdrag, men kun renten er fradragsberettiget/skat­tepligtig.
• Manglende stykrente: Køber du en obligation mellem to kupondatoer, betaler du stykrente (påløben rente) til sælger. Beløbet er renteudgift og kan trækkes fra, men indberettes sjældent automatisk.
• Overset valutakonvertering: For udenlandske obligationer skal både rente, stykrente og evt. indeholdt kildeskat omregnes til DKK efter Nationalbankens middelkurs på betalings­datoen – ikke på årsafslutningen.
• Urigtige fortrykte tal: Banker og VP-registre kan fejlplacere kuponindtægter (fx indberette alt som kursgevinst). Kontrollér derfor altid ISIN-niveauet i årsopgørelsen og ret ved at anvende de korrekte felter (rubrik 38/39 for renteindkomst og rubrik 66/67 for kursgevinst).

En systematisk gennemgang af disse punkter fører til korrekt opgjort kapitalindkomst – og sparer både penge og bøvl, hvis Skattestyrelsen spørger ind senere.

Indberetning, frister og lovlig skatteoptimering

Start med at åbne din årsopgørelse i Skattemappen (typisk tilgængelig fra medio marts). De fleste danske banker indberetter automatisk renteindtægter fra obligationer til rubrik 36 (renteindtægter), mens evt. udenlandsk kildeskat indberettes til rubrik 50. Er tallene for høje eller lave, klik på blyanten ved rubrikken og indtast de korrekte beløb – husk at medregne både kuponer og stykrenter, fratrukket stykrente betalt ved køb. Kursgevinster/-tab placeres i rubrik 38/39 (realkredit/andre obligationer) efter KGL-reglerne. Tjek samtidig, at valutabeløb er omregnet til DKK med Nationalbankens officielle årsgennemsnit. Sidste frist for at rette årsopgørelsen er normalt 1. maj (1. juli for udvidet selvangivelse). Har du betalt udenlandsk kildeskat, kan du søge lempelse ved at udfylde rubrik 66; vedhæft bank- eller depotudskrift som dokumentation.

Gode rutiner giver færre fejl og sikrer lovlig skatteoptimering:

• Gem dokumentation – behold kuponopgørelser, handelsnotaer og årsudskrifter i min. fem år.
• Afstem depotet – stem slutbeholdningen mod bankens specifikation pr. 31/12, så alle renter og stykrenter er med.
• Tim kun køb/salg omkring kupondato – sælger du lige før kupon, undgår du at modtage (og beskatte) en hel kupon; omvendt kan køb efter kupon reducere stykrenteudgiften.
• Overvej pensionsdepot – obligationsrenter i pension beskattes med 15,3 % PAL-skat i stedet for op til ca. 42 % personlig kapitalindkomstskat.
• Udnyt renteudgifter – negativ netkapitalindkomst giver fradrag i personlig indkomst (op til 33,6 %), så det kan være fordelagtigt at time fradragsberettigede renteudgifter samme år som store renteindtægter.
• Søg credit for kildeskat – op til 15 % kan modregnes direkte; for højere satser kræves ofte refusion fra udenlandsk myndighed.

Med disse enkle greb minimerer du risikoen for fejl og betaler kun den skat, du lovligt skal – hverken mere eller mindre.

10 satser og fradrag for renteudgifter i 2025

Renter er sjældent noget, der får pulsen til at stige – lige indtil du opdager, hvor meget (eller hvor lidt) de faktisk betyder for din skattebetaling. Med nye satser og fradrag på plads for 2025 er det nu, du skal sikre dig, at hver eneste renteudgift arbejder for dig og ikke imod dig.

I denne guide dykker vi ned i 10 nøglesatser og fradrag, der kan gøre en mærkbar forskel på din bundlinje. Uanset om du har et klassisk realkreditlån, et fleksibelt investeringslån eller blot vil vide, hvorfor gebyret på din rykkerskrivelse ikke er fradragsberettiget, får du her den komplette oversigt – forklaret på jævnt dansk og krydret med konkrete eksempler.

Vi viser dig også skridt for skridt, hvordan du omsætter tal og paragraffer til ren skatteværdi, samt hvilke faldgruber du skal hoppe elegant over, før årsopgørelsen lander i din e-Boks. Med andre ord: Hvis du vil betale det, du skal – men ikke en krone for meget – så læs videre.

De 10 satser og fradrag du skal kende i 2025

1) Standard skatteværdi af negativ kapitalindkomst: Renteudgifter fradrages med din personlige bund- og kommuneskat (plus evt. kirkeskat). I 2025 giver det typisk en skattelettelse på ca. 25-27 % af selve renteudgiften, afhængigt af kommunen.
2) Forhøjet skatteværdi over bundgrænsen: Når netto renteudgifter overstiger den årlige bundgrænse, stiger fradragsværdien til ca. 33-37 %. Den højere sats svarer til, at renterne nu også reducerer din bundskat på 12,16 %.
3) Bundgrænse for forhøjet skatteværdi: For 2025 er den pris- og lønregulerede grænse forventet til ca. 52.300 kr. for enlige og 104.600 kr. samlet for ægtefæller (beløbene fastlægges endeligt af Skattestyrelsen primo januar).
4) Renter på realkredit- og boliglån: Alle nominelle renter, bidragssatser og etableringsgebyrer indregnes som fradragsberettigede – men ikke kurstab ved optagelse eller indfrielse.
5) Renter på bank-, bil- og forbrugslån: Almindelige kontokorrent- og lånerenter er fuldt fradragsberettigede. Pas på gebyrer og overtræksrenter (se pkt. 7), da de ikke giver fradrag.

6) Renter på SU- og studielån: Statens Uddannelsesstøttelån og bankbaserede studielån sidestilles med andre private lån og kan derfor fratrækkes efter samme satser.
7) Ikke-fradragsberettigede poster: Restskat-procenttillæg, morarenter på regninger, rykker- og overtræksgebyrer samt rentetillæg på P-bøder mv. udløser ingen skatteværdi – kontrollér posteringerne i din årsopgørelse.
8) Fordeling mellem ægtefæller (sambeskatning): Systemet fordeler automatisk fælles renteudgifter, så fradraget udnyttes bedst. Samlevende uden ægteskab kan ikke overføre negative renter til hinanden.
9) Renter ved investering/marginlån og værdipapirbelåning: Renter på aktie-/værdipapirkredit eller CFD-/marginkonti er fradragsberettigede på samme måde, men bemærk at visse platforme indberetter brutto, så du selv skal splitte renter og gebyrer.
10) Renter ved udlejning/erhverv: Bruger du virksomheds- eller kapitalafkastordningen, placeres renterne i virksomhedsskatteordningen (VSO) og kan dermed reducere virksomhedens skat (22 %) før de evt. påvirker personlig kapitalindkomst. Ved privat udlejning fradrages renterne som almindelig negativ kapitalindkomst på samme vilkår som ovenfor.

Beregning i praksis: Fra renteudgift til skatteværdi

1) Opgør din netto kapitalindkomst først. Læg alle positive poster (fx renteindtægter, obligations­afkast, udbytter m.v.) sammen og træk derefter alle fradrags­berettigede renteudgifter fra. Er resultatet negativt, har du negativ kapitalindkomst, som giver fradrag. Eksempel: Du har 7.000 kr. i rente­indtægter og 42.000 kr. i rente­udgifter på realkreditlån, banklån og SU-lån. Netto bliver -35.000 kr. (7.000 – 42.000). Det er dette beløb, de efterfølgende satser skal anvendes på.

2) Anvend bundgrænsen og vurder, om du rammer det forhøjede fradrag. I 2025 er bundgrænsen for forhøjet skatteværdi af negativ kapital­indkomst foreløbigt 51.500 kr. for enlige og 103.000 kr. for ægtefæller (tal baseret på pris­fremskrivning; de endelige beløb offentliggøres af Skattestyrelsen i december 2024). Negativ kapital­indkomst under bundgrænsen reducerer din personlige indkomstskat med ca. kommuneskat + sundhedsbidrag (typisk 24-26 %). Beløb over bundgrænsen udløser den forhøjede skatteværdi på ca. 33-35 % (kommuneskat + sundhedsbidrag + topskat). For vores eksempel på -35.000 kr. når den enlige skatte­yder ikke bundgrænsen, så hele fradraget får standard­satsen.

3) Indregn kommuneskat, eventuel kirkeskat og topskat. Den præcise skatteværdi afhænger af din bopælskommune (kommuneskatten varierer fra ca. 22,0 % til 27,0 %) og af, om du betaler kirkeskat (ca. 0,7 %). Hvis du har positiv personlig indkomst over topskattegrænsen (618.400 kr. før AM-bidrag i 2025), vil den del af de negative rente­udgifter, der løfter dig ned under topskatte­niveauet, kun give fradrag med standard­satsen – først når du er under grænsen, “frigøres” den forhøjede værdi. Har du både positiv og negativ kapitalindkomst, modregnes posterne indbyrdes, før der tages hul på personfradraget.

4) Regneeksempel (ægtefæller, 2025-tal):
• Netto negativ kapitalindkomst: -120.000 kr. (mand -70.000 kr., hustru -50.000 kr.)
• Bundgrænse samlet: 103.000 kr. → Standard skatteværdi (25,5 %) beregnes af de første 103.000 kr.
• Resterende 17.000 kr. udløser forhøjet skatteværdi (34,5 %).
Skattebesparelse = 103.000 × 25,5 % = 26.265 kr. plus 17.000 × 34,5 % = 5.865 kr. I alt 32.130 kr. Derefter fordeles fradraget automatisk mellem ægtefæller, så den med højest indkomst først udnytter det forhøjede fradrag. Sørg for, at alle rente­poster er korrekt indberettet (rubrik 41-43 på årsopgørelsen) – og vær opmærksom på, at gebyrer, morarenter m.v. ikke må medregnes.

Praktiske tips og faldgruber: Sådan optimerer du lovligt

Fordel renteudgifter strategisk mellem ægtefæller: I kan frit flytte fradraget for fælles lån til den ægtefælle, der har den højeste marginalskat – dog kun op til værdien af den pågældendes renteudgift, hvis lånet står i begge navne. Flytter I renteudgifter over bundgrænsen (kr. 50.200 / 100.400 for hhv. single/ægtefællesum i 2025), øger I skatteværdien med ca. 3 %-point. Husk at ændre fordelingen i forskudsopgørelsen, så I får kontant fordel med det samme. Overvej også timing af refinansiering eller omlægning: Indfrier I et kontantlån før 31. december, kommer kursgevinst/tab og kurtage med i samme indkomstår som renteudgiften – det kan give højere samlet fradrag, hvis jeres øvrige kapitalindkomst er negativ. Venter I til januar, udskydes effekten et år.

Dokumentér alt og kontrollér Skattestyrelsens forudfyldte felter: Banker, realkredit og investeringsplatforme indberetter automatisk, men dobbelttjek altid beløb og perioder – særligt ved låneskift midt på året, afdragsfrihed eller delvis indfrielse. Gem årsopgørelser, lånedokumenter og rentetilskrivninger digitalt; Skattestyrelsen kan bede om dem op til 5 år efter. Undgå dyre fejl: procenttillæg på restskat, rykker- og overtræksgebyrer samt morarenter på husholdningsregninger er ikke fradragsberettigede – sørg for, at de ikke står på felt 44 i årsopgørelsen. Betaler du gebyrer for at omlægge eller indfri lån, er kun den rentebærende del fradragsberettiget; opkrævningsgebyrer skal trækkes fra manuelt, før du angiver beløbet.

Investering og udlejning kræver ekstra opmærksomhed: Renter på marginlån, værdipapirbelåning og crowdlending er fradragsberettigede som negativ kapitalindkomst, men udgift og indtægt kan udligne hinanden, så effekten bliver nul – planlæg derfor ind- og udbetalinger omkring årsskiftet. Har du udlejning gennem virksomheds- eller kapitalafkastordningen, bliver renter bogført i virksomheden; udnyttes bundfradraget allerede af privatboligens renter, kan det være fordelagtigt at flytte et privat lån ind i ordningen (husk pant i erhvervsaktiver). Samlevende uden ægteskab kan ikke overføre renter til hinanden – opret derfor fælles lån, hvis I ønsker ligelig fordeling. Slutteligt: overvej at konsolidere små forbrugslån til ét billigere realkredit- eller banklån; udover lavere rente mindsker det risikoen for at betale ikke-fradragsberettigede gebyrer og giver færre linjer at holde styr på i skattemappen.

Tjekliste, deadlines og kilder

Tjekliste – sådan gennemgår du både årsopgørelsen (for 2024) og forskudsopgørelsen (for 2025):

• Kontroller at alle renteudgifter er indberettet (realkredit, bank, studielån, margin-/investeringskreditter, private gældsbreve).
• Sammenlign posteringerne i årsopgørelsen med dine egne kontoudtog – især omkring årsskiftet hvor to terminer kan falde i samme kalenderår.
• Tjek at ægtefællefordeling er korrekt: Har I valgt manuel fordeling, skal begge årsopgørelser afspejle det samme.
• I forskudsopgørelsen: Opdater forventede renteudgifter for 2025 (stigende/faldende rente, omlægning eller ekstraordinær afdrag).
• Vurder om du rammer bundgrænsen for forhøjet skatteværdi – og justér forskud, hvis du forventer at krydse den.

Typiske fejl der koster fradrag (eller udløser bod):

• Rykker-, overtræks- og morarenter er ikke fradragsberettigede – men banker indberetter dem ofte samlet; frasortér dem selv.
• Glemte renter på små forbrugslån & BNPL-ordninger; mange udbydere indberetter endnu ikke automatisk.
• Fejl i samlevendes fordeling: Samlevende kan ikke fordele negativ kapitalindkomst – men nogle forsøger nok så godt i selvangivelsen.
• Marginlån hvor både rente og gebyr blandes i samme post; kun den rene rente er fradragsberettiget.
• Renter i virksomhedsordningen placeret i privat rubrik 33 i stedet for rubrik 134/152 – resultat: dobbeltbeskatning.

Vigtige deadlines i 2025:

Kilder og satser – hold dig ajour:

• Skattestyrelsens beløbsgrænser 2025 – officiel tabel med bundgrænser, satser for skatteværdier m.m.
• Kapitalindkomst – vejledning 2025 – detaljer om hvilke renter der er fradragsberettigede.
• Bekendtgørelse om oplysnings- og fristbestemmelser – paragraf 8 & 11 dækker ændringsfrister.
• Indhent dagligt opdaterede satser via API’et på api.stat.gl/skat (gratis og åbent).
• Gem PDF’er eller skærmbilleder af kildesiderne – de opdateres løbende, og du skal kunne dokumentere de tal, du har brugt.

Trin for trin: Sådan udfylder du rubrik 44 korrekt

Kender du følelsen af at nå til rubrik 44 i oplysningsskemaet – og så stopper alt? Tallene fra årsopgørelsen stemmer ikke helt, TastSelv har efterladt feltet tomt, og skatteordbogen virker som et fremmedsprog. Du er langt fra den eneste. Rubrik 44 er kapitalindkomstens svar på en blind vinkel – overset, men afgørende for om din skat ender rigtigt.

Den gode nyhed er, at du kan få styr på rubrikken uden at være revisor. I denne guide viser vi dig skridt for skridt, hvordan du:

• forstår, hvilke indtægter rubrik 44 faktisk dækker – og hvilke den ikke gør,
• samler den rigtige dokumentation, så du undgår tidskrævende efterregninger,
• indtaster tallene korrekt i TastSelv på første forsøg,
• tjekker dine tal med vores fejl-tjekliste, før du trykker “Send”.

Når du er færdig, står du ikke blot med en korrekt udfyldt rubrik 44; du står også med ro i maven – og potentielt flere kroner på bankkontoen. Lad os komme i gang.

Forstå rubrik 44: Hvad dækker den, og hvornår skal du bruge den?

Rubrik 44 er skattemyndighedernes “opsamlingsboks” for kapitalindkomst, som ikke allerede er indberettet af banker, investeringsselskaber eller andre tredjeparter. Hvor rubrik 34 automatisk udfyldes med renteindtægter fra danske pengeinstitutter, og rubrik 38-40 dækker fradragsberettigede renter, skal du selv bruge rubrik 44 til fx renter fra udenlandske konti, private udlån eller gevinster på fordringer, der ikke er omfattet af den almindelige indberetningspligt. Kort sagt: Hvis beløbet er kapitalindkomst, men mangler i det fortrykte skema – og det ikke hører under særlige rubrikker for aktie- eller obligationsavancer – lander det i rubrik 44.

Nogle af de hyppigste poster, der ikke er forudfyldt, er: • Renter fra udenlandske bankkonti • Afkast og renter fra peer-to-peer-platforme • Renter på private familielån eller sælgerpantebreve • Renter af tilgodehavender i udlandet (fx lønkonto, PayPal-saldo) • Kursgevinster på udenlandske obligationer, der ikke er lagerbeskattede • Refusioner af udenlandsk kildeskat på obligationer. Derimod hører aktieudbytter, ETF-afkast og kryptogevinster til andre rubrikker, så bland dem ikke sammen med rubrik 44 – det er en klassisk fejl, der udløser kontrolspørgsmål fra Skattestyrelsen.

Før du begynder indtastningen, så saml al relevant dokumentation: årsudtog fra udenlandske banker, renteberegninger fra P2P-platforme, låneaftaler og kontoudtog for private renter, depotoversigter med ISIN-numre, samt officielle valutakurser pr. transaktionsdato eller Danmarks Nationalbanks middelkurs pr. 31/12. Sørg for at kunne dokumentere både bruttobeløb, periodisering og valutaomregning; gem pdf-udtog, CSV-filer eller screenshots i minimum fem år. Et solidt bilagsarkiv gør det let at forklare din opgørelse, hvis Skattestyrelsen senere beder om uddybning.

Trin for trin: Sådan udfylder du rubrik 44 i TastSelv

1. Forbered din dokumentation
Begynd med at samle alle relevante bilag, før du åbner TastSelv. Det kan være årsopgørelser fra banker eller investeringsplatforme, kontoudtog over private renteaftaler, pdf-udtog fra udenlandske depoter samt evt. valutakontoudtog. Læg bilagene i kronologisk rækkefølge, og afstem hver post mod dine egne beregninger. Et hurtigt check-ark kan hjælpe:

• Stem årets samlede renter af modtagne og betalte renter af
• Bekræft valutakurser via Nationalbankens gennemsnitskurser pr. afregningsdato
• Tjek at beløbene ikke allerede er forudfyldt i andre rubrikker

Har du alt samlet ét sted, sparer du tid – og risikoen for tastefejl falder markant.

2. Opgør beløbene korrekt
Inden du taster, skal tallene klargøres, så de matcher Skattestyrelsens krav:

• Periodisering: Medtag kun renter m.v. der vedrører skatteåret – ikke hvad der er udbetalt i det efterfølgende år.
• Valutaomregning: Omregn udenlandske beløb til danske kroner på transaktionsdagen (eller brug gennemsnitskurs, hvis det er tilladt), og dokumentér kursen.
• Bruttobeløb: Indtast altid renter før udenlandsk kildeskat eller gebyrer. Fradrag håndteres separat.
• Korrekt fortegn: Modtagne renter skrives som plus, betalte renter som minus.

Lav en lille kontrolsum, så summen af alle linjer svarer til det tal, du ender med at indtaste.

3. Log ind og indtast i TastSelv
Gå til tastselv.skat.dk, log ind med MitID og vælg “Ret årsopgørelse/Oplysningsskema”. Navigér til sektionen Kapitalindkomst og klik på “Rubrik 44 – Renter mv. der ikke er indberettet”. Her skal du:

1. Angive det samlede bruttobeløb med korrekt fortegn.
2. Klikke “Tilføj flere felter” hvis du ønsker at splitte beløbet på flere linjer (fx pr. konto eller valuta).
3. Anvende decimalpunktum og hele kroner (afrund til nærmeste hele kr.).

Når tallene er tastet, vises en dynamisk beregning i højre side, så du med det samme kan se, hvordan din skattepligtige kapitalindkomst ændrer sig.

4. Noter, kontrol og indsend
Inden du trykker “Beregn”, udfyld feltet “Bemærkninger til rubrik 44”, hvis der er særlige forhold:

• Kort forklaring af valutakurser eller periodisering
• Henvisning til kontonumre eller ligningsoplysninger, hvis Skattestyrelsen beder om bilag

Tryk derefter “Gem og beregn”, gennemgå den nye årsopgørelse, og kontroller at skatteændringen stemmer med dine forventninger. Vælg “Send”, og download din kvittering som pdf – den er dit bevis, hvis der senere opstår tvivl. Opbevar både kvittering og bilag i mindst fem år, så du er dækket ved en eventuel kontrol.

Kontrol og typiske fejl: Tjekliste før du sender

Tjek tallene én gang til, før du trykker “Send”:
• Fortegn: Renteudgifter angives med minus, renteindtægter med plus – det er den hyppigste fejl.
• Kapital- vs. aktieindkomst: Sæt kun renter, kursgevinster på obligationer og andre kapitalposter i rubrik 44; udbytter, ETF-salg m.v. hører hjemme under aktieindkomst (rubrik 66-87).
• Bruttobeløb: Indberet beløb før udenlandsk kildeskat, bankgebyrer og kurtage; TastSelv fratrækker automatisk.
• Valutaomregning: Brug Danmarks Nationalbanks dagskurs eller månedsgennemsnit for transaktionsdatoen – dokumentér beregningen i dine noter.
• Dokumentation: Årsudtog, rente-/låneaftaler, valutakvitteringer og egne beregninger skal kunne fremlægges ved kontrol.

Inden du logger af: Gem en PDF-kvittering for indsendelsen; læg den sammen med bilagene og gem det hele i mindst 5 år. Opdager du fejl efter indsendelse, kan du vælge “Ret årsopgørelsen” i TastSelv, rette tallet og sende igen – systemet genudsteder kvitteringen automatisk. Husk, at almindelig oplysningsfrist er 1. maj (1. juli for erhvervsdrivende), og at eventuel restskat skal betales senest 1. juli for at undgå procenttillæg; overskydende skat udbetales typisk primo april. Med denne sidste kontrol undgår du renter, bøder og unødige Skat-henvendelser.

Sådan retter du fejl i bankrenter på årsopgørelsen

Tror du, at bankerne altid indberetter dine renter korrekt til SKAT? De fleste af os tager det for givet – lige indtil årsopgørelsen viser en uventet restskat, eller fradraget pludselig er lavere end forventet. En lille tastefejl, en manglende konto eller et forkert CPR-nummer kan nemt koste dig tusindvis af kroner, hvis du ikke får rettet fejlen i tide.

Heldigvis behøver det hverken være svært eller tidskrævende at sikre, at dine renteindtægter og -udgifter står helt rigtigt. I denne guide viser vi dig:

• hvorfor fejl i kapitalindkomst opstår, selvom alt burde være “automatisk”
• hvilke syv klassiske fejl du skal kigge efter i din årsopgørelse
• hvordan du samler den nødvendige dokumentation, inden du logger ind i TastSelv
• hvornår det er dig – og hvornår det er banken – der skal rette indberetningen
• trin for trin, hvordan du retter beløbene på under fem minutter
• de særregler, der gælder for udenlandske renter, fælleskonti, børneopsparinger og negative indlånsrenter

Kort sagt: På få minutter kan du spare dig selv for både bøvl og unødige skattekroner. Lad os komme i gang med at gennemgå din årsopgørelse – punkt for punkt.

Overblik: Bankrenter på årsopgørelsen – sådan hænger det sammen

Langt de fleste danskere behøver egentlig ikke at taste noget selv, når det gælder renter. Banker, realkreditinstitutter og andre finansielle virksomheder indberetter nemlig automatisk årets renteindtægter og renteudgifter til Skattestyrelsen via det fælles indberetningssystem (eKapital). Tallene lander direkte på din årsopgørelse under rubrikkerne for positiv og negativ kapitalindkomst – et skatteområde der, ud over renter, også omfatter kursgevinster på obligationer, gevinst/tab på pantebreve samt visse finansielle kontrakter. Kapitalindkomst beskattes efter din personlige skattesats (op til topskat), og fradrag for renteudgifter nedsætter først bund- og evt. topskat, før de – hvis fradraget er stort nok – kan udløse skatteværdi som ligningsmæssigt fradrag.

På trods af det automatiske system sniger der sig jævnligt fejl ind. Hvorfor? Nye konti kan være oprettet tæt på årsskiftet og først blive indberettet året efter, konti kan være registreret med forkert CPR-nummer, og fælleskonti kan blive fordelt forkert mellem ægtefæller. Banker kan også indrapportere negative indlånsrenter som gebyrer i stedet for renteudgifter, og udenlandske banker indberetter slet ikke automatisk – her har du selv ansvaret. Endelig kan tekniske fejl eller datakollisionsproblemer, når banker fusionerer eller skifter system, give dobbelt- eller manglende indberetning. Resultatet er en årsopgørelse med forkerte renter og dermed for meget eller for lidt i skat, hvilket heldigvis kan rettes forholdsvis enkelt, når du kender proceduren.

Tjekliste: De mest almindelige fejl i indberettede renter

1. Manglende eller ufuldstændige oplysninger
Det hyppigste problem er ganske enkelt, at en konto eller et lån slet ikke er indberettet. Det sker typisk, når du har oprettet en ny opsparingskonto sidst på året, omlagt et realkreditlån eller flyttet et værdipapirdepot til en ny bank. Tjek derfor altid årsoversigten mod felt 37 (renteindtægter) og felt 41 (renteudgifter) i årsopgørelsen. Et andet gennemgående fejlspot er forkerte beløb – f.eks. fordi banken har indberettet saldo-renter frem for kalenderårs-renter eller har medtaget renter fra både 2022 og 2023 i samme beløb. Endelig ser vi ofte forkert CPR-nummer på fælles konti, så renterne står på den forkerte ægtefælle eller helt på en forælders årsopgørelse, hvis barnet er myndigt.

2. Dobbeltindberetning og skæv fordeling
En klassisk fodfejl er dobbeltindberettede renter, som kan opstå, hvis lånet er flyttet mellem to banker 1. januar, og begge når at indberette samme års rente. Vær også opmærksom på forkert fordeling af renter på fælleskonti; som udgangspunkt fordeles indlånsrenter 50/50 mellem ægtefæller, men mange banker indberetter 100 % på den førstnævnte kontoholder, medmindre I har aftalt andet. Kig desuden efter negative indlånsrenter (minusrenter) og gebyrer, som nogle banker stadig indberetter som omkostninger i felt 39 i stedet for i felt 48; det kan koste fradrag, hvis de placeres forkert.

3. Oversete udenlandske renter og særlige forhold
Har du udenlandske bankkonti, crowdlending-platforme eller værdipapirdepoter, indberettes renterne ikke automatisk. Du skal derfor selv tilføje både renteindtægt og eventuel udenlandsk kildeskat. Husk også at kontrollere, om der mangler renter fra udenlandske onlinebanker (Revolut, Wise m.fl.), som ofte placerer renteindtægten som “bonus”. Summér dem i danske kroner pr. 31/12, før du indtaster i TastSelv. Til sidst: gennemgå din checkliste – manglende konti, forkerte beløb, forkert CPR, dobbeltindberetning, skæv fordeling, negative renter og udenlandske renter – så er du godt rustet til at fange de mest almindelige fejl, inden de koster dig skattekroner.

Saml dokumentation: Hvad du skal have klar før du retter

Inden du begynder at taste rettelser ind i TastSelv, sparer du både tid og frustrationer ved at samle alle relevante bilag ét sted. Du skal kunne dokumentere hver eneste rente­indtægt og -udgift, som du ændrer, så Skattestyrelsen hurtigt kan se, hvor tallene stammer fra. Har du bilagene klar – helst som pdf eller klare fotos – kan du også nemt uploade dem, hvis Skat senere beder om ekstra oplysninger.

Følgende dokumenter dækker de fleste situationer og er typisk tilstrækkelige som bevis:

• Årsoversigt/renteopgørelse fra banken – viser de samlede ind- og udlånsrenter samt oplysninger om eventuel indeholdt kildeskat.
• Kontoudtog for december og januar – giver det præcise rentebeløb omkring årsskiftet, hvis banken har afrundet forkert eller mangler en konto.
• Lånedokumenter og realkredit­oversigt – specielt til fradrags­berettigede renter på boliglån; tjek også om bidrag og gebyrer er placeret korrekt.
• Oversigter fra investerings- og crowdlending-platforme – herunder P2P-lån, kapital- og realkreditfonde, som ikke altid indberetter automatisk.
• Dokumentation for udenlandske renter – fx kontoudtog, brokers statements og bekræftelse på indeholdt udenlandsk kildeskat (tax voucher).

Når du har materialet, så markér allerede på bilaget det tal, du forventer skal stå i rubrikken for positiv eller negativ kapitalindkomst – og gem en kopi lokalt/sky-baseret i mindst fem år. Sørg også for, at fælles­konti er delt korrekt mellem dig og din ægtefælle/samlever, og at børns renter ikke blandes ind i dine egne. Med en stringent mappe­struktur (fx “Skat 20XX → Renter”) bliver senere kontrol eller genoptagelse langt lettere.

Hvem skal rette? Dig, banken eller begge

Når fejlen blot handler om størrelsen på et beløb eller om at tilføje en post, der mangler helt, kan du som udgangspunkt selv rette den direkte i TastSelv. Det gælder typisk:

• Indlåns- og udlånsrenter, hvor banken har indberettet et forkert beløb, men kontoen og CPR-nummeret er korrekt.
• Manglende renter fra mindre konti eller crowdlending-platforme, som slet ikke er indberettet.
• Negative indlånsrenter eller gebyrer, som du vil fratrække som kapitaludgift.

Sørg for at have din årsoversigt liggende ved siden af, så du kan indtaste præcis samme tal og periodisering, som fremgår af bankens dokumentation.

Du skal derimod bede banken om at reindberette fejlen, når selve de indberettede meta-oplysninger er forkerte. Det gælder f.eks.:

• Konti tilknyttet et forkert CPR-nummer (fx din ægtefælles eller dit barns).
• Renter, der er indberettet på en konto, du har lukket, eller som slet ikke tilhører dig.
• Dobbeltindberettede beløb, hvor samme rente fremgår to gange.
• Udenlandske renter, hvor banken har angivet forkert valutakode eller ikke har angivet indeholdt kildeskat.

I disse tilfælde vil din egen manuel rettelse kun give midlertidig mening; Skattestyrelsen vil nemlig stadig modtage bankens (forkerte) tal, næste gang de henter data. Kontakt derfor banken skriftligt, henvis til kontoen og fejlen, og bed dem indsende en korrigeret indberetning til Skattestyrelsen.

Uanset om du selv retter eller får banken til det, er det en god idé at tilføje en kort forklaring i det åbne bemærkningsfelt i TastSelv: Angiv hvilken konto, hvilket beløb og hvilken dokumentation der ligger til grund for rettelsen (fx “Beløb rettet til 1.752 kr. jf. årsoversigt fra Bank X af 5/1-20XX”). Gem en kopi af både din besked til banken og kvitteringen fra TastSelv – de fungerer som bevis, hvis Skattestyrelsen senere stiller spørgsmål, eller hvis banken ikke får opdateret indberetningen rettidigt.

Guide: Ret renter i TastSelv trin for trin

1. Log ind og find kapitalindkomsten
Gå til skat.dk, vælg TastSelv og log ind med MitID/NemID. Klik på Årsopgørelse for det relevante år (eller Oplysningsskema, hvis året endnu ikke er lukket) og vælg Ret årsopgørelsen. Scroll herefter ned til sektionen Kapitalindkomst; her fremgår alle de renter, som bankerne har indberettet på dine vegne.

2. Ret eller tilføj poster
Følg nedenstående trin hver gang du vil justere en linje:

1. Klik på blyanten ved den post, der er forkert, eller vælg Tilføj ny hvis kontoen mangler helt.
2. Indtast bankens navn, kontonummer og det korrekte beløb. Positive indlånsrenter placeres i felt 34 (rubrik 437) Renteindtægter, mens lånerenter og negative indlånsrenter normalt hører til i felt 44-49 Renteudgifter.
3. Har du flere konti, gentager du processen for hver enkelt, så totalen matcher bankens årsoversigt på ørebeløbet.
4. Tryk Gem; beløbet vises nu med mærket “Manuel”, hvilket viser, at du selv har rettet det.

3. Brug bemærkningsfeltet og gem dokumentation
Klik derefter på Bemærkninger nederst. Skriv kort hvorfor du har ændret tallene, f.eks. “Renter korrigeret jf. årsoversigt fra Bank A, konto 1234”. Bemærkningen hjælper Skattestyrelsen ved eventuelle spørgsmål. Gem samtidig pdf-kopier af årsoversigt, kontoudtog og anden dokumentation i mindst fem år, så du kan fremvise dem ved behov.

4. Indsend og tjek ny beregning
Vælg Beregn for at se, hvordan rettelsen påvirker din skat. Er alt korrekt, klik Godkend og derefter Send. Download/udskriv den kvittering TastSelv genererer – den er dit bevis på ændringen. Gennemgå den nye årsopgørelse: Har du nu overskydende skat eller restskat? Afslut med at opdatere din forskudsopgørelse, hvis ændringen også har betydning for det kommende skatteår.

Særlige forhold: Udenlandske renter, fælleskonti, børn og negative renter

Udenlandske renter & kildeskat: Har du haft renter fra udenlandske banker eller crowdlending-platforme, dukker de ikke automatisk op i årsopgørelsen. Du skal derfor selv indtaste dem – både brutto­beløbet og den evt. udenlandske kildeskat. Indtast renterne i feltet “Udenlandske kapital­indtægter” og den faktisk tilbageholdte skat i feltet “Udenlandsk skat af kapital­indkomst”. Skattestyrelsen giver herefter automatisk creditlempelse (modregning) efter DBO-reglerne, dog maks. til dansk skattesats. Vekselkursen skal være Nationalbankens middelkurs på betalings­datoen eller års­gennemsnittet, hvis du har mange posteringer. Fælles­konti mellem ægtefæller/samlevere: Renter indberettes som udgangspunkt til den, der står som første kontohaver, men I kan frit fordele dem i TastSelv. Typisk vælges 50/50, men I kan også bruge ejerskabs­procenten fra lånedokumentet. Husk at begge parter retter – laver kun den ene ændringen, opstår der dobbelt­beskatning eller fradrags­tab.

Børn & negative renter: Renter på børneopsparinger/almindelige konti i barnets navn tilhører skattemæssigt barnet og skal derfor ikke flyttes til forældrenes årsopgørelse; overskrider indtægten 38.400 kr. (2023-niveau) udløses børne­indkomstskat, ellers lempelig progressions­grænse. Negative indlånsrenter og gebyrer kan fratrækkes som rente­udgifter, hvis de er knyttet til indlån; er de maskeret som “kontogebyr”, hører de under personlige tillige­fradrag og kan mistes. Marker dem som “renteudgifter” i rubrik 44 og gem kontoudtoget som dokumentation. Afgrænsning mod aktieindkomst: Udbytter, kurs­gevinster og TAB på aktier, ETF’er og investerings­foreninger er ikke kapital­indkomst, men aktie­indkomst (rubrik 52-67); bland ikke felterne, for så risikerer du både bøde og forkert skat.

Frister, skatteeffekt og næste skridt

Husk fristerne: Rettelser til den seneste årsopgørelse kan du normalt lave direkte i TastSelv frem til 1. maj året efter indkomståret. Overskrider du fristen, kan du stadig søge om genoptagelse – som hovedregel helt frem til 1. maj i det fjerde år efter indkomståret – men her skal du indsende en begrundet anmodning og dokumentation. Har banken lavet en åbenlys fejl, bør du få den til at genindberette hurtigst muligt og gøre SKAT opmærksom på det i bemærkningsfeltet, så du undgår dag-til-dag renter på en evt. restskat. Gem altid kvitteringen fra TastSelv og din korrespondance med banken.

Skatteeffekten: Positive renter lægges til din øvrige kapitalindkomst; har du samlet overskud, øger det grundlaget for topskat, så din marginalskat kan komme helt op omkring 42-44 %. Negative renter (fx på realkreditlån) giver fradrag – typisk med 25-33 %, afhængigt af din kommune og om du rammer loftet for bundskatten. En rettelse kan derfor både udløse restskat og overskydende skat. Opdater derfor din forskudsopgørelse, så forskudsbeløbene passer resten af året, og behold alle bilag i mindst fem år; de kan blive efterspurgt ved kontrol, især hvis du har udenlandske renter eller store fælles konti.