Er en equal-weighted S&P 500 bedre end en cap-weighted S&P 500?

Er en equal-weighted S&P 500 bedre end en cap-weighted S&P 500?

Amazon, Apple, Microsoft, Google… I de seneste år føles det næsten, som om de samme fem aktier styrer hele det amerikanske marked. Men hvad nu hvis du kunne skrue ned for megacap-støjen og give plads til de 495 andre selskaber, der gemmer sig i S&P 500? Ville det faktisk give dig et højere afkast – eller blot mere risiko?

I denne artikel dykker vi ned i det klassiske indeksdilemma: skal du vælge den traditionelle, markedsværdivægtede S&P 500 eller den mindre kendte, ligevægtede version? Vi zoomer ind på forskelle i performance, volatilitet, sektorbias og de praktiske detaljer, du som dansk investor virkelig bør kende, før du trykker ”køb”.

Er equal-weight vejen til bedre diversifikation og potentielt højere afkast – eller blot en dyrere måde at jage small-cap-faktoren på? Læs med, og få svaret.

Cap-weighted vs. equal-weighted: Hvad er forskellen?

Den klassiske S&P 500 er kapitalvægtet (cap-weighted). Det betyder, at et selskabs andel af indekset svarer til dets børs-værdi: jo større markedskapitalisering, desto større vægt. I den equal-weighted version får hvert af de 500 selskaber derimod præcis samme vægt – cirka 0,20 % hver ved start af en rebalancering.

^* “Effektiv” betyder, hvor mange lige store positioner der skal til for at opnå samme diversifikation (Herfindahl-indeks).

Sådan foregår vægtningen

1. Cap-weighted: Hver akties vægt beregnes som markedskapitalisering / samlet markedskapitalisering. Hvis Microsoft stiger mens de fleste andre falder, vokser dens andel automatisk – uden at udbyderen behøver at handle.
2. Equal-weighted: Udbyderen sælger løbende en del af de aktier, der er steget, og køber dem, der er faldet, så alle kommer tilbage til lige vægt ved næste rebalancering.

Implikationer for diversifikation

• Koncentrationsrisiko: Cap-weighted er domineret af de største mega-caps. I perioder hvor få giganter driver markedet, kan indekset være sårbart over for kursfald i netop de navne.
• Bred eksponering: Equal-weighted fordeler risikoen ud på hele universet, så små og mellemstore selskaber (som kun fylder få promille i et cap-weighted indeks) får reel indflydelse på afkastet.

Rebalanceringens betydning

Når man “skærer toppen” af vinderne og “fylder op” i taberne ved hver rebalancering, udmønter equal-weight-strategien sig i en indbygget contrarian– eller “buy low, sell high”-effekt. Det kan være en kilde til merafkast, men gør også porteføljen mere følsom over for kraftige vende­punkter og øger handelsomkostningerne.

Bottom line

Valget mellem cap- og equal-weight handler om at balancere simpel, billig markedseksponering mod bredere diversifikation og potentiel faktor­tilt. Resten af artiklen dykker ned i, om det historisk har lønnet sig – og hvad det betyder i praksis for en dansk investor.

Historisk performance: afkast, volatilitet og drawdowns

Når vi sammenligner et cap-weighted S&P 500-indeks med et equal-weighted alternativ, falder billedet ikke entydigt ud til den ene eller anden side. Begge strategier har haft perioder med klar dominans, og afvejningen mellem afkast og risiko afhænger meget af, hvilken tidsperiode man kigger på, og hvilke risikofaktorer der belønnes af markedet netop dér.

Langsigtede nøgletal (1990-2023)

*Sharpe beregnet med 3-måneders amerikansk statsgæld som risikofri rente.

Hvorfor højere afkast men også højere risiko?

• Størrelses-tilt: Equal-weight giver større eksponering mod small- og mid-cap-selskaber, hvilket historisk har givet en lille “size-præmie” – men også mere kursmæssig uro.
• Mere hyppig rebalancering: Indekset sælger “vindere” og køber “tabere” kvartalsvis. Det kan øge afkastet, men tilfører transaktionsomkostninger og kortsigtet volatilitet.
• Mindre koncentration: Porteføljen er mindre afhængig af de helt store megacaps. Det beskytter i perioder med tech-kras, men koster afkast, når FAANG-aktier trækker læsset.

Performance i fire markante underperioder

Drawdowns – Hvor hårdt bliver du ramt?

1. Under dot-com krakket (2000-02) tabte begge indekstyper ca. 45-50 %, men equal-weight kom hurtigere igen, fordi den havde mindre tech-koncentration.
2. I Finanskrisen (2007-09) led equal-weight det dybeste fald (-58 %), primært fordi small-/mid-caps blev solgt kraftigere fra end megacaps.
3. Under COVID-19 chokket (Q1 2020) tabte equal-weight knap 34 % mod 31 % for cap-weight, men indhentede en stor del af forskellen allerede i de første 6 måneder af genopretningen.

Hvad kan vi uddrage?

• Ingen “gratis frokost”: Equal-weight har historisk leveret lidt højere bruttoafkast, men også højere volatilitet, større drawdowns og højere turnover.
• Regimeskifte betyder alt: I perioder hvor value- og size-faktorer belønnes – ofte efter recessioner – har equal-weight klaret sig bedst. Når vækst, momentum og megacaps kører (dot-com, FAANG, AI-boom), vinder cap-weight.
• Kombinationsstrategier: Flere investorer vælger at blende de to indeks (fx 70 % cap-weight / 30 % equal-weight) for at få en mere balanceret eksponering uden at gå fuldt ud i høj turnover.

Datakilder: S&P Dow Jones Indices, own calculations. Afkast er nominelle total returns i USD og vises før ETF-omkostninger, skat og handelsomkostninger. Historisk performance er ingen garanti for fremtidige resultater.

Hvilke risikofaktorer køber du? Størrelse, value og sektorbias

Når du vælger mellem en market cap-weighted og en equal-weighted version af S&P 500, vælger du i praksis også hvilke systematiske risikofaktorer, du ønsker at være eksponeret imod. Her er de mest iøjnefaldende forskelle:

1. Størrelsesfaktoren (size)

• Equal-weight: Giver automatisk en Small- og Mid-Cap-tilt, fordi alle 500 selskaber vægter ens (≈0,20 % hver). Den gennemsnitlige markedsværdi i porteføljen lander derfor markant under det samlede indeks’ gennemsnit.
• Cap-weight: Er domineret af de største selskaber. I skrivende stund udgør de 10 største navne over 30 % af indekset – en koncentrationsgrad, der har været stigende siden 2016.

2. Værdi vs. Vækst (value/growth)

Hvorfor sker det?

1. Value- tilt: Mindre selskaber i S&P 500 har statistisk lavere pris/bog og pris/indtjening end megacaps. Når de vægtes lige, stiger porteføljens samlede value-eksponering.
2. Momentum/Growth- tilt: Cap-weight lader “vinderne” fylde mere i takt med kursstigninger. Det skaber implicit momentum- og growth-eksponering – netop de faktorer, der har drevet de største tech-aktiers kursraketter de seneste år.

3. Sektoraftryk og koncentrationsrisiko

En equal-weighted tilgang spreder vægten mere jævnt på tværs af sektorer, fordi ingen enkeltsektor kan dominere indekset gennem få giganter. Konsekvensen er:

• Mindre IT-overvægt: Information Technology falder typisk fra ≈28-30 % i cap-weight til ≈14-16 % i equal-weight.
• Mere cyklisk eksponering: Industrials, Consumer Discretionary og Materials fylder relativt mere.
• Lavere top-10-koncentration: Fra >30 % til <3 %.

4. Rebalancering = faktorrotation

Equal-weight kræver kvartalsvis eller halvårlig rebalancering. Den proces sælger dyrt og køber billigt ift. den interne rangorden i S&P 500. Det forstærker value- og size-tiltene yderligere, eftersom kursvindere beskæres og tabere øges.

5. Hvad betyder faktortiltene for en dansk investor?

• Ønsker du mere diversificering væk fra megacaps – og kan du leve med højere kortsigtet volatilitet – taler det for en (delvis) equal-weight løsning.
• Tror du på fortsat dominans fra store, profitstærke tech-selskaber eller vil minimere turnover og omkostninger, er cap-weight det naturlige valg.
• Blandingsløsning: En 50/50-portefølje mellem de to kan bløde yderpunkterne op og give en mere balanceret faktor-eksponering.

Bottom line: Med equal-weight køber du primært size– og value-faktorer samt lavere koncentrationsrisiko. Med cap-weight betaler du for momentum/growth-eksponering og maksimal likviditet. Hvilken pakke passer bedst til din risikovillighed og markedsforventning?

Praktik for danske investorer: omkostninger, likviditet og skat

Når teorien skal omsættes til praksis, er der tre nøgleområder, du som dansk privatinvestor bør have styr på: (1) omkostninger og likviditet, (2) tracking-kvalitet og rebalanceringshyppighed samt (3) beskatning og produktvalg. Herunder får du et overblik – krydret med konkrete eksempler fra det nuværende ETF-udbud i Europa.

1. Omkostninger og likviditet

• Handelsplatform: Køb via en dansk bank/depoplatform med adgang til Xetra, Euronext Amsterdam eller Borsa Italiana for at minimere spreads og valutagebyrer.
• Valutasikring: De fleste S&P 500-ETF’er er ikke valutasikrede. Valutarisiko mod USD er den samme uanset vægtningsmetode.

2. Tracking error & rebalancering

1. Cap-weight: Fonden følger indekset næsten mekanisk; ændringer i selskabsvækten sker gradvist, og der rebalanceres primært ved kvartalsvise indeks-rebalanceringer fra S&P Dow Jones. Tracking error ligger typisk under 5 bp (0,05 %) p.a.
2. Equal-weight: Kræver månedlig eller kvartalsvis omvægtning til “lige meget pr. selskab”. Det giver:
   • Højere turnover → større handelsomkostninger i fonden.
   • Større risiko for afvigelse fra indeks (især intramånedligt).
   • Positiv “rebalanceringspræmie”, hvis small/mid caps outperformer.

For dig som investor betyder en højere tracking error, at det realiserede afkast kan afvige mere fra det teoretiske referenceindeks. Vægter du præcision højt (fx til portefølje-core), taler det for cap-weight; jagter du eventuel rebalanceringspræmie og accepterer udsving, kan equal-weight være OK.

3. Skat – De tre hurtige huskeregler

Danske ETF-investorer beskattes efter lagerprincippet (udbytte + årlig værdiregulering) på UCITS-godkendte fonde, uanset om de er udloddende eller akkumulerende.
Aktiefonde → aktieindkomst. Obligationsfonde → kapitalindkomst. Begge S&P 500-varianter er aktiefonde.

• Virksomhedsskatteordningen (VSO)/A-Selskab: Lagerprincippet gælder stadig, men gevinst beskattes som selskabsindkomst (22 %), hvilket kan udjævne noget af forskellen mellem cap- og equal-weight.
• Fradrag for tab: Tab modregnes i anden aktieindkomst. Lagerprincippet kan dog skabe “tørre-skat” i perioder med urealisede gevinster.

4. Ucits-godkendelse & due diligence

Som udgangspunkt bør du kun vælge ETF’er på den hvide liste fra Skattestyrelsen (UCITS). Tjek desuden:

• Fondsstruktur: Irske ETF’er (domicil: IE) har typisk 15 % kildeskat på amerikanske udbytter (mod 30 % for luxembourgske, medmindre de har treaty-fordel).
• Syntetisk vs. fysisk replikering: Alle større S&P 500-UCITS er fysisk, men læs prospektet.
• Tracking difference-historik: Find tal i faktaark eller på justetf.com.
• Fondsalder & AUM: Jo ældre og større, desto lavere risiko for likvidations-skatteregninger.

5. Konkrete next steps

1. Fastlæg strategisk tildeling: 100 % cap-weight, 100 % equal-weight eller en 80/20-blend?
2. Sammenlign TER + forventede implicitte omkostninger. Brug evt. 0,15 % ekstra som tommelfingerregel for equal-weight.
3. Vælg akkumulerende UCITS-ETF’er for mindst administration, medmindre du har brug for kontant udbytte.
4. Køb via en platform med lave handelsomkostninger og adgang til likvide børser.
5. Sæt en rebalanceringsplan (fx årligt eller ved ±5 %-punkts afvigelse), og hold dig til den – skat rapporteres automatisk af danske banker på lagerbeskattede ETF’er.

Disclaimer: Denne artikel udgør ikke individuel investeringsrådgivning. Gør altid din egen research og søg professionel rådgivning, hvis du er i tvivl.

Hvilken løsning passer til dig? Beslutningsramme og implementering

Valget mellem cap-weighted, equal-weighted eller en kombination af de to behøver ikke blive et religiøst spørgsmål. Nedenfor finder du en simpel beslutningsramme, der hjælper dig med at matche produktet til din tidshorisont, risikovillighed og skattesituation.

1. Hurtigt overblik: Hvem passer hvad til?

2. Tjekliste før du trykker “køb”

1. Investeringsmål: Ønsker du markedets gennemsnits­afkast, eller håber du på en faktor­præmie?
2. Tidshorisont: Equal-weight kan underperforme i årevis – kan du holde fast?
3. Omkostninger: Sammenlign Total Expense Ratio, estimér handelsomkostninger ved rebalancering og vurder skat.
4. Skat: Vælg UCITS-fonde; overvej om du vil holde dig til aktieindkomst (akkumulerende) eller kan leve med lager­beskattet kapital­indkomst.
5. Helhedsportefølje: Se på dine andre aktiver – undgå utilsigtede koncentrationer.
6. Likviditet: Tjek dagligt handelsvolumen og bid/ask-spread; equal-weight ETF’er er typisk mindre.

3. Tre praktiske implementeringsstrategier

1. Ren cap-weighted
   Eksempel: iShares Core S&P 500 UCITS ETF (CSP1, akkumulerende, TER 0,07 %).
   Rebalancering: Kun nødvendig på porteføljeniveau – fx årlig 60/40 rebalancering mod obligationer.
2. Ren equal-weighted
   Eksempel: Invesco S&P 500 Equal Weight UCITS ETF (SPXE, udloddende, TER 0,20 %).
   Rebalancering: Produktet rebalancerer kvartalsvist internt; du bør selv justere andelen i din samlede portefølje årligt.
3. Blend: 70 % cap / 30 % equal
   Formål: Reducerer koncentrations­risiko og tilføjer size/value-skævhed uden at sprænge omkostnings- og skatterammen.
   Implementering: Køb CSP1 for 70 % og SPXE for 30 %. Overvej at balancere tilbage til 70/30 én gang om året eller når fordelingen afviger med ±5 %-point.

4. Konkrete rebalanceringsregler

• Frekvens: Årlig eller halvårlig er tilstrækkelig for de fleste. Hyppigere giver kun marginal risikojustering men øger omkostninger.
• Tærskel: Brug en bånd-tilgang: genbalancér når vægten afviger mere end 5 %-point fra målet.
• Skat & kurtage: Saml handler på samme dag for at minimere kurtage; realisations­beskattet positioner bør balanceres op med nye køb frem for salg når muligt.

5. Bundlinjen

Equal-weighted S&P 500 kan være et elegant og enkelt bud på size- og value-faktorer, men den kommer med højere omkostninger, større tracking error og skattemæssige nuancer for danske investorer. For de fleste vil en cap-weighted kerne – eventuelt tilsat en mindre equal-weight satellit – levere den bedste balance mellem risiko, afkast­potentiale og praktisk håndterbarhed.