Budget for enlig forælder på dagpenge

Budget for enlig forælder på dagpenge

Drømmer du om at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen – selv når dagpengene er din primære indtægt? Som enlig forælder ved du, at der skal mere end gode intentioner til for at få pengene til at række hele måneden. Huslejen venter ikke, børnene vokser ud af tøjet i rekordfart, og uforudsete regninger har det med at dukke op på de dårligst tænkelige tidspunkter.

Heldigvis kan et skræddersyet budget give dig ro i maven og overblik over både de faste udgifter og de små lækager, der tømmer kontoen. I denne guide zoomer vi ind på de særlige vilkår, du har som enlig forsørger på dagpenge: fra børne- og ungeydelse samt ekstra børnetilskud til boligstøtte, friplads i institutionen og meget mere.

Artiklen her er bygget op, så du kan gå direkte fra viden til handling:

• Få et klart økonomisk overblik over alle indtægter og tilskud.
• Lær at opstille et kernebudget, der sikrer et realistisk rådighedsbeløb.
• Opdag konkrete hacks til at skære i dagligdagens udgifter uden at gå på kompromis med livskvaliteten.
• Hent en handlingsplan og gratis værktøjer, så du kan sætte dit budget på autopilot.

Uanset om du kæmper med at få tallene til at stemme, eller blot vil optimere din økonomi, vil du her finde praktiske råd, der kan mærkes på kontoen allerede fra næste måned. Lad os komme i gang – dit fremtidige jeg (og dit barn) vil takke dig for det!

Overblik: Økonomien som enlig forælder på dagpenge

Som enlig forælder på dagpenge er det afgørende først at forstå de indtægter og tilskud, der tilsammen udgør dit rådighedsbeløb. Herunder gennemgår vi de vigtigste poster og deres udbetalingstidspunkter, så du kan planlægge månedens udgifter uden ubehagelige overraskelser.

1. Typiske indtægtskilder

2. Hvornår lander pengene på kontoen?

1. Ca. d. 1. – Boligstøtte. Gode vaner: lad den blive på budgetkontoen til huslejen forfalder.
2. 9.-12. – Ekstra børnetilskud. Perfekt til at dække faste børnerelaterede udgifter (bleer, tøj, institution).
3. Siste bankdag – Dagpenge. Her skal langt størstedelen af månedens faste udgifter dækkes.
4. Kvartalsvis – Børne- og ungeydelse. Opdel beløbet i tre lige dele via en underkonto, så indtægten “fordeles” pr. måned.

3. Hvorfor er rådighedsbeløbet nøglen?

Efter skat, faste udgifter og opsparing/buffer er betalt, står du tilbage med rådighedsbeløbet – de penge, der betaler mad, tøj, fritid, gaver og små uforudsete regninger. For en enlig forælder på dagpenge ligger et realistisk rådighedsbeløb ofte på 5.000-6.500 kr. pr. måned afhængigt af husleje og transportbehov. Falder du væsentligt under dette niveau, er det et signal om, at:

• Boligudgiften måske er for høj i forhold til indkomsten.
• Der mangler optimering af tilskud (boligstøtte, friplads).
• Der skal større fokus på variable udgifter og gæld.

Ved at kende de præcise datoer for indkomsterne og din skatteprocent kan du time betalingerne, undgå overtræk og sikre, at der altid er penge til både barnet og dig selv – også sidst på måneden.

Kernebudgettet: Indtægter, faste udgifter og rådighedsbeløb

Et solidt kernebudget giver dig ro i maven, fordi du altid ved, at de essentielle regninger er dækket, før du bruger én krone på noget andet. Nedenfor finder du en komplet tjekliste over faste poster, en trin-for-trin-guide til at opbygge budgettet – samt et eksempel på, hvordan du beregner dit reelle rådighedsbeløb som enlig forælder på dagpenge.

1. Tjekliste: Typiske faste udgiftsposter

2. Trin-for-trin: Sådan bygger du et månedligt budget

1. Kortlæg dine nettoudbetalinger
   Dagpenge udbetales månedsvis bagud (typisk sidste bankdag). Læg børne- og ungeydelse (udbetales kvartalsvis), ekstra børnetilskud, boligstøtte og evt. børnebidrag oveni. Brug gennemsnit pr. måned, så alle beløb er på samme tidsakse.
2. Sortér udgifterne i tre lag
   
   • Livsnødvendige (bolig, varme, mad, barnets institution).
   • Forpligtelser (forsikringer, a-kasse/fagforening, minimumsafdrag på gæld).
   • Livskvalitet (streaming, fitness, diverse abonnementer).

   Betal lag 1 først, derefter lag 2, og justér eller skær i lag 3, hvis budgettet ikke balancerer.

3. Opsæt faste betalingsdatoer
   Brug Betalingsservice, så regninger trækkes dagen efter dagpenge kommer ind. På den måde ser du hurtigt dit reelle rådighedsbeløb.
4. Tilpas din forskudsopgørelse
   Dagpenge er lavere end løn, og skatteprocenten falder ofte – men tillægsydelser kan trække den op igen. Opdater derfor forskudsopgørelsen, så du undgår restskat, der kan vælte budgettet senere.
5. Beregn rådighedsbeløbet
   Rådighedsbeløb = Indtægter efter skat – samtlige faste udgifter.
   Sigt efter min. 2.500-3.000 kr. pr. voksen + 1.500-2.000 kr. pr. barn for mad, tøj og variable udgifter. Er beløbet lavere, skal der skæres i lag 3 eller forhandles priser.
6. Læg 5-10 % til side til buffer
   Selv et lille beløb (f.eks. 300 kr./md.) i en separat konto til uforudsete udgifter forhindrer, at du havner i dyr kredit ved næste tandlægeregning.

3. Eksempelbudget for enlig forælder med ét barn

Rådighedsbeløb: 18.450 – 11.380 = 7.070 kr.
Herfra dækker du mad, tøj, fritid, gaver, fornøjelser og opsparing til buffer.

4. Hurtige tommelfingerregler

• 50 / 30 / 20-reglen: Max 50 % af netto går til nødvendige faste udgifter, 30 % til variable ønsker, 20 % til opsparing/gæld. Som enlig på dagpenge kan fordelingen være 60 / 25 / 15, så længe budgettet balancerer.
• Budgetkonto: Saml alle poster i tabellen på én konto, hvor der overføres et fast beløb den dag løn/dagpenge går ind.
• Justér løbende: Priser på el, institution og renteændringer kan flytte flere hundrede kroner. Tjek minimum hver 3. måned.

Når kernebudgettet er på plads, har du grundstenen til at optimere hverdagens variable udgifter og finde konkrete besparelser – det ser vi på i næste afsnit.

Hverdagsøkonomi: Variable udgifter og smarte besparelser

1. Madplan for en uge ad gangen
   Sådan gør du: Sæt 15 min søndag aften af til at planlægge alle måltider. Tjek tilbudsaviser i Tilbudsugen og basér planen på det, der er på tilbud.
2. Basisindkøb én gang om ugen
   Køb tørvarer, frosne grøntsager, pasta, ris, dåsetomater og havregryn på én stor tur. Det minimerer små, dyre stop i kiosken.
3. Restemad og fryserutiner
   Kog dobbeltportion af sovs, bolognese eller suppe, og frys halvdelen. Hav en “restedag” hver fredag, hvor køleskabets rester kombineres til tapas, biksemad eller pizza på pitabrød.

2. Børneudstyr og tøj – Genbrug er guld

• Byttemarkeder & Facebook-grupper: Meld dig ind i lokale grupper (“Børn 0-6 år – giv det videre”) og byt barnevognsdelen til næste størrelse tøj.
• Arv og tøjkasser: Lav en fast aftale med familie/venner om at arve børnetøj. Sæt navn i tøjet og send det videre, når dit barn vokser fra det.
• Børnebibliotekets legetøj: Flere biblioteker har legetøjs-udlån. Gratis, miljøvenligt og perfekt til at teste nyt legetøj.

3. Gratis eller billige fritidsaktiviteter

4. Energi- og varmetips i boligen

• Skru 1 °C ned – spar ca. 5 % på varmeregningen.
• Udnyt timeafregnet strøm: kør vaskemaskinen, når spotprisen er lav (tjek Elspot-appen).
• Skift til LED-pærer og sluk standby. Sæt alle enheder i en “sluk-helt”-grendåse.

5. Forhandl dine regninger

1. Mobil & internet: Brug sammenligningssider (fx TjekBredbånd) hvert halve år.
2. Forsikringer: Indhent tre tilbud via autobudtjenester som Tjenestetorvet. Ring derefter dit nuværende selskab op – de matcher ofte prisen.
3. El-/gas-aftale: Skift gratis via Elpris.dk. Vælg kort bindingsperiode.

6. Streaming og abonnementer

• Lav en “abonnements-oversigt” i dit budgetark. Marker alt som nødvendigt eller nice-to-have.
• Rotér streaming-tjenester: én tjeneste pr. måned, så du ser alt nyt og afmelder igen.
• Spørg venner om Familie-deling: Spotify, Netflix og Disney+ kan deles (tjek vilkår).

7. Rabatter, tilskud og kommunale tilbud

• Blå Kort: Enlig forsørger med lav indkomst? Giver halv pris på oplevelser som zoo og museer.
• Tilskud til fritidsaktiviteter: Kommunen kan betale op til 1.000 kr./år per barn via Fritidspuljen.
• Elsparefonden: Gratis LED-pærer og råd via hjemmebesøg i visse kommuner.

8. Buffer til uforudsete udgifter

Selvom hver krone tæller, er en lille buffer uundværlig. Sigt efter 3.000-5.000 kr. på en separat “nød-konto”.

1. Opsæt automatisk mikrosopsparing: 50 kr. hver tirsdag.
2. Brug oppust-metoden: Når udgifter bliver lavere end budgetteret (fx billigere el), så “pust” differencen over på bufferkontoen.
3. Hold bufferen intakt til ting som tandlæge, vaskemaskine-nedbrud og skoleture.

Husk: Hver 10-krone sparet i hverdagen er 10-krone direkte til rådighedsbeløbet. Små, konsekvente ændringer giver den største tryghed på dagpenge.

Handlingsplan og værktøjer: Fra plan til praksis

1. Kalender-book et fast budgetmøde – fx den dag dagpengene (typisk den sidste hverdag i måneden) eller børne- og ungeydelsen lander. Hav kaffe klar, sluk for TV’et og giv dig selv 30 min.
2. Log ind i netbank + e-Boks. Tjek indtægter (dagpenge, boligstøtte, børnetilskud, evt. løn fra småjobs) og sammenlign med dit budgetark.
3. Opdater dit regneark (eller Spiir/appen du bruger) med
   • Faste betalinger der er trukket
   • Variable udgifter (kvitteringer fra apps/kvitteringsbilleder)
4. Fordel pengene efter “50-30-20 light”:
   • ≈50 % til nødvendigheder (husleje, el, institution)
   • ≈30 % til variable udgifter (mad, transport, børnetøj)
   • ≈20 % til mål (buffer, gæld, opsparing til ferie/PC)

   Procentsatserne er pejlemærker – som enlig på dagpenge ligger nødvendig-delen ofte højere. Justér men sørg for min. 5 % til buffer/gæld.

5. Afstem & luk mødet: Dit saldo-tjek skal ende med et klart rådighedsbeløb for resten af måneden. Skriv tallet på en post-it eller i mobilens notifikation.

2. Automatisér betalingerne – Betalingsservice + kuvert/underkonti

Størst effekt får du ved at fjerne friktion:

• Betalingsservice til ALLE faste poster (husleje, institution, el, forsikring, A-kasse).
• Underkonti/envelope-metoden i netbank eller mobilepay:
  • Husleje & faste regninger
  • Dagligvarer
  • Barn & fritid
  • Buffer/gæld

  Overfør beløbet straks når indtægten lander. Kig kun på den konto, der dækker den aktuelle kategori, når du bruger dankortet – så går du aldrig i minus.

3. Byg sikkerhedsnettet – Mikrosopsparing til buffer

Målet er 1 × måneds rådighedsbeløb som minimum. Kom i gang sådan:

1. Aktivér “rund-op” eller “automatiske krone-opsparinger” i banken (ex. Lunar/Arbejdernes Landsbank) – hver kortbetaling rundes op til nærmeste 10’er.
2. Sæt en fast mini-overførsel på fx 100 kr./uge til en “bufferkonto”. Små beløb mærkes mindre, men batter over tid.
3. Indsæt engangsgevinster (skattepenge, brugtsalg, fødselsdagsgaver) direkte på bufferen – ingen undtagelser.

Når bufferen er bygget, kan midlerne flyttes til gæld eller langsigtet opsparing.

4. Gældsafvikling – Snebold eller avalanche?

Vælg den metode, du kan holde fast i. Som enlig forælder er motivation tit vigtigst, så snebold er ofte et godt startvalg. Kombinér med ÅOP-forhandling: Ring til kreditorer og bed om lavere rente eller betalingsfrihed i korte perioder.

5. Husk dine tilskud – Tjek én gang i kvartalet

• Boligstøtte: Log ind på Borger.dk når husleje, indkomst eller sammensætning ændres.
• Ekstra børnetilskud til enlige: Udbetales automatisk, men dobbelttjek din civilstatus i e-Boks.
• Økonomisk friplads: Ansøg digitalt hos kommunen, hvis indkomstgrundlaget ændres.
• Medicinkort, fritids- & kulturpas: Flere kommuner giver rabatter – spørg på Borgerservice.

6. Det årlige budgeteftersyn – “nytårsklar” på 90 min.

1. Hent årsopgørelsen fra SKAT og sammenlign forskudsopgørelsen.
2. Gennemgå forsikringer (indbo, ulykkes, bil). Indhent 2-3 tilbud – spar ofte 1.000-2.000 kr.
3. Tjek abonnementer (mobil, streaming, fitness) – skær ned til det, du faktisk bruger.
4. Opjustér opsparingsmål – er bufferen fuld, start børneopsparing eller pensionsopsparing.

Nyttige apps, skabeloner & gratis rådgivning

• Spiir – gratis dansk app der kategoriserer transaktioner automatisk.
• MinePengetips Regneark – gratis Google Sheet-skabelon (link på Kapitalindkomst.dk).
• MobilePay Delbetaling til kuvert-metoden på variable udgifter.
• Mit.dk/e-Boks – lav “økonomimappe” så du hurtigt finder kontrakter og breve.
• Gratis økonomisk rådgivning:
  • ØkonomiRådgivningen (KFUM, Mødrehjælpen m.fl.) – uafhængig hjælp til budget og gæld.
  • Borgerservice – hjælp til boligstøtte & friplads.
  • Din A-kasse – flere tilbyder workshop om hverdagsøkonomi.

Tip: Print denne handlingsplan som tjekliste og hæng den på køleskabet. Små, systematiske skridt slår store, urealistiske nytårsforsætter – især når du står alene med både børn og budget.