Bør danske investorer have high yield-obligationer?

Bør danske investorer have high yield-obligationer?

Høje renter, lavere kreditkvalitet – større chance for gevinst eller opskrift på tab? High yield-obligationer deler vandene blandt investorer: Nogle ser dem som det perfekte sweet spot mellem aktiernes afkastpotentiale og obligationers stabilitet, mens andre frygter, at de blot er ”junk” forklædt som udbyttefest.

Som dansk investor befinder du dig oven i købet midt i en perfekt storm af stigende renter, uforudsigelig inflation og skiftende konjunkturer. Netop i sådanne miljøer melder spørgsmålet sig: Bør jeg give plads til high yield i min portefølje – og i givet fald hvor meget?

I denne artikel dykker vi ned i disciplinen fra flere vinkler: Vi starter med de grundlæggende definitioner og bevæger os videre til afkastdrivere, risici og historiske lektioner, inden vi slutter med helt konkrete råd om fonde, skat og allokering. Målet er simpelt: at klæde dig på til at træffe en velinformeret beslutning om high yield-obligationer hører hjemme i netop din investeringsstrategi.

Spænd sikkerhedsbæltet – vi skal ud på kreditmarkedets vilde side, hvor rentekuponerne er høje, men faldhøjden ligeså.

High yield-obligationer kort fortalt

Når man taler om high yield-obligationer (HY), omtales de ofte som ”junk bonds” – ikke fordi de nødvendigvis er dårlige, men fordi kreditvurderingsbureauerne placerer dem under den såkaldte investment-grade grænse.

Fra investment grade til high yield

Ratingbureau	Investment grade	High yield
Standard & Poor’s / Fitch	AAA – BBB-	BB+ og ned (BB, B, CCC, CC, C, D)
Moody’s	Aaa – Baa3	Ba1 og ned (Ba, B, Caa, Ca, C)

• Investment grade (IG): Selskaber/obligationer med relativt lav sandsynlighed for betalingsstandsning.
• High yield: Selskaber med lavere kreditkvalitet og dermed større risiko for betalingsmisligholdelse (default) – og højere forventet afkast som kompensation.

Kupon, yield og kreditspreads – Hvad bliver du betalt?

1. Kuponen er den faste eller variable rente, der udbetales typisk hvert halve år. HY-kuponer ligger væsentligt over IG-kuponer.
2. Yield to maturity (YTM) er den årlige effektive rente inklusive kursgevinst/tab frem til udløb.
3. Kreditspreads er forskellen mellem HY-afkastkravet og en tilsvarende statsobligation (eller swap-rente). Spreads svinger med økonomiske konjunkturer og investorrisikofrygt.
4. En HY-rente kan således beskrives som: statsrente + kreditspread (+ evt. likviditetspræmie).

Betalingen for den ekstra kupon består altså primært af to elementer:

• Kreditpræmie – kompensation for risikoen for default og usikker recovery.
• Likviditetspræmie – HY-markedet er mindre handlet og bredere prissat end IG.

Markedets hovedsegmenter

Det globale HY-univers er overraskende diversificeret:

• USA – Suverænt det største marked (~75 % af global HY). Udstedes primært i USD; mange call-strukturer og energi/telecom-selskaber.
• Europa – Størrelsesmæssigt nr. 2; domineret af EUR og GBP og ofte lidt højere gennemsnitsrating end USA.
• Global HY – Kombinerer USA, Europa og mindre regionale lommer; fås som brede indeksfonde/ETF’er.
• Emerging Markets HY – Både virksomhedsobligationer og statsobligationer fra udviklingslande, typisk i USD; højere spreads, men også højere politisk og valutamæssig risiko.

Som dansk investor kan man vælge hedged (valutasikrede) produkter for at minimere USD/EUR-svingninger eller beholde valutarisikoen som ekstra diversificering.

Afkastdrivere og risici: hvad får du betalt for?

High yield-markedet belønner dig med en risikopræmie – men kun fordi du påtager dig en række specifikke risici, som du bør forstå, måle og aktivt beslutte, om du vil have i porteføljen.

Kreditpræmien – Kernekompensationen

I praksis måles kreditpræmien som spreadet over en risikofri statsrente eller over investment-grade (IG) indekset. Denne merrente er den primære kilde til merafkastet i high yield (HY).

• Typiske langsigtede option-adjusted spreads (OAS) ligger mellem 300 – 600 bp, men kan i kriser springe til 1.000+ bp.
• Størrelsen af præmien afhænger af forventet default-rate, genopretningsprocent (recovery) og markedets risikovillighed.
• Efter omkostninger og defaults er den årlige merforrentning historisk set 2 – 4 %-point over IG, dog med højere volatilitet.

Default- og recovery-rater

	Langsigtet gennemsnit*	Recessionstop
Årlig default-rate	3 – 4 %	8 – 12 %
Gennemsnitlig recovery	40 – 45 %	20 – 30 %

*Kilder: Moody’s, S&P Global. Data 1990-2023.

• Netto-defaulttab (default-rate × (1 – recovery)) er den vigtigste omkostning, der æder af kuponerne.
• Når defaultforventninger stiger, kræver investorer større spreads → kurser falder.
• Danske investorer bør holde øje med rating-mixet (BB, B, CCC), da defaultfrekvenser stiger eksponentielt ned gennem ratingtrappen.

Cyklisk følsomhed

High yield har klar pro-cyklisk adfærd: i stærk økonomi indsnævres spreads, mens recessioner medfører både kurstab og højere defaults. Korrelationen med globale aktier ligger typisk mellem 0,5 og 0,7 – højere end for IG-obligationer.

Rentesensitivitet og duration

• Gennemsnits-effective duration er kortere (3-4 år) end for IG (6-8 år).
• Dermed er HY mindre følsom over for rentestigninger, men mere følsom over for kreditspreads.
• I miljøer med stigende renter men stabil økonomi kan HY outperforme IG, fordi kuponerne neutraliserer rentestigningen.

Likviditetsrisiko

• Markedsdybden for enkelte HY-udstedelser er ofte begrænset, især i off-the-run papirer.
• Bid-ask spreads kan i uroperioder tredoble; fonde kan indføre swing pricing eller udgiftsgebyrer.
• Likviditetspræmien er indbagt i det samlede spread – men kan blive en reel omkostning, hvis du tvinges til at sælge.

Sektor- og udstederkoncentration

High yield-universet er ikke jævnt fordelt på sektorer:

• Energi, telekommunikation, ejendomme og cykliske forbrugsgoder fylder ofte 50 – 60 % af indexvægtningen.
• Enkelte store navne kan udgøre flere procent af et globalt HY-indeks, hvilket øger idiosynkratisk risiko.
• Diversificer via brede fonde, eller vælg strategier med sektor-/rating-begrænsninger, hvis du ønsker at styre eksponeringen.

Valutaeksponering for danske investorer

• Cirka 60 % af global HY er denomineret i USD, 25 % i EUR; resten er GBP, CAD, Emerging-valutaer m.fl.
• Valutarisiko kan i perioder dominere afkastet og øge volatiliteten målt i DKK.
• DKK-hedgede ETF’er/fonde koster typisk 0,1-0,3 % p.a. og eliminerer valutastøjen, men fratager dig potentielle gevinster ved fx USD-styrkelse.
• Har du allerede en høj USD-andel via aktier, kan det give mening at vælge EUR-HY eller hedgede produkter for at undgå klumpning.

Opsummering & takeaway

Som HY-investor får du primært betalt for kreditrisiko – dvs. usikkerheden omkring virksomhedernes evne til at servicere gælden – og en ekstra bonus for lavere likviditet, sektor-koncentration og valutaforhold. Til gengæld nyder du kortere duration, hvilket kan være attraktivt i perioder med stigende renter. Beslutningen om at inkludere HY bør derfor bero på din vurdering af økonomisk cyklus, ønsket porteføljerisiko og evnen til at bære midlertidige drawdowns på 10-20 % i stressscenarioer.

Hvordan passer high yield ind i en dansk portefølje?

High yield (HY) udstederne befinder sig i krydsfeltet mellem aktiemarkedets cykliske gevinstmuligheder og obligationsmarkedets faste kuponer. Netop derfor kan HY-obligationer – korrekt doseret – udvide værktøjskassen for danske investorer, der ellers typisk balancerer mellem globale aktier og danske realkredit- eller statsobligationer.

Diversifikation – Men kun delvist

Historiske 10-års korrelationer (månedlige afkast, 2013-2023)

	Globale aktier (MSCI ACWI)	Globale IG-obligationer (Bloomberg Global Agg)	Danske statsobligationer (gov. 5-10 år)
Global HY	≈ 0,60	≈ 0,30	≈ 0,10

Korrelationen på ca. 0,6 til aktier betyder, at HY ikke er det skudsikre diversifikationsværktøj, som danske realkreditobligationer er under aktiekrak. Alligevel bevæger HY sig ikke fuldt ud med aktier; særligt i perioder hvor kreditspreads falder, kan HY trække porteføljen op, mens aktier ligger fladt.

Skal hy erstatte aktier eller investment grade?

1. Erstat del af aktier hvis du vil:
   • sænke porteføljens overordnede volatilitet med et begrænset afkald på forventet afkast,
   • beholde eksponeringen mod økonomisk ekspansion (kreditspreads snævrer ind),
   • men acceptere større tab end IG i dybe recessioner.
2. Erstat del af IG hvis du vil:
   • øge løbende løbende yield og reducere rentesensitiviteten (typisk kortere varighed),
   • acceptere højere kreditrisiko frem for renterisiko,
   • få et middelpunkt mellem lavrisiko-obligationer og aktier i forhold til drawdown.

En praktisk tommelfingerregel er, at HY typisk kan fylde 5-15 % af den samlede portefølje. Det kan enten tages halvt fra aktier og halvt fra IG eller fuldt ud fra den ene blok alt efter din risikoprofil.

Performance i forskellige makro-regimer

• Faldende renter & moderat vækst
  Kuponen forbliver attraktiv, spreads plejer at falde – HY klarer sig ofte bedst.
• Stigende renter & lav inflation
  Kortere duration skåner HY relativt set; IG med lang varighed lider mere.
• Høj inflation & tiltagende vækst
  HY kan være en “sweet spot”, fordi kuponer justeres hurtigere end selskabernes indtjening rammes.
• Recession / kreditkontraktion
  Defaults stiger, spreads udvider sig dramatisk – HY kan falde 15-20 % eller mere og korrelerer da stærkere med aktier.

Hvem bør – Og bør ikke – Overveje hy?

Profil	Argumenter for HY	Mulige advarselslamper
Ung/ak kumulator (20-45 år, lang horisont)	Kan bytte 5-10 % af aktier til HY for at reducere sving uden stor afkald på afkast.	Gevinsten ift. blot flere aktier er relativt lille; enkelhed kan tale for ren aktieallokering.
Mellemrisiko (klassisk 60/40-investor)	5-15 % HY kan øge yield og mindske varighed. God balance hvis realkreditpriser er høje.	Skal kunne holde kursen under recession; ellers risikerer man at sælge på bunden.
Udbetalingsfase/pensionist	Kun moderat HY (0-5 %) for at krydre indkomst, men pas på drawdowns.	Kapitalbevarelse prioriteres normalt højere end ekstra procentpoint i kupon.
Meget risikovillig (høj aktieandel)	Kan benytte HY som en liquidity sleeve hvis gearing benyttes.	Lav likviditet i kriser kan forværre tab ved tvangssalg.

Valuta og danske forhold

• Størstedelen af HY-markedet er noteret i USD; euro-HY står som nummer to. Danske kroner er sjældent udstedelsesvaluta.
• Vælg helst DKK-hedged fonde/ETF’er, medmindre du bevidst ønsker USD-eksponering.
• Danske skatteregler: HY-fonde beskattes som kapitalindkomst (afkast efter lager- eller realisationsprincippet afhængig af produkt), men tæller ikke som aktieindkomst. Derfor kan HY være et godt supplement i ratepension eller aldersopsparing, hvor skat udskydes.

Bottom line: High yield passer bedst som en taktisk “mellemsød” ingrediens mellem den sikre IG-del og de risikofyldte aktier. Vælg en allokering, du kan leve med, og som gør en målbar forskel – men undgå at din portefølje ender med at opføre sig som et aktieindeks forklædt som obligationer.

Hvad siger historikken og kreditcyklussen?

High yield-markedet har været noteret siden starten af 1980’erne, og selv om data-kilder ­varierer, giver de længste serier (ICE BofA US High Yield og ICE BofA Euro HY) et godt billede af, hvad investorer historisk har fået – og lidt om, hvornår de har mistet nattesøvnen.

1. Typiske afkast og risiko (årlige tal, total return i lokal valuta)

Periode	US HY (1987-2023)	Euro HY (1999-2023)	Global IG (hedged)	Aktier (MSCI World)
Gennemsnitligt afkast	7,6 %	6,4 %	4,4 %	8,3 %
Volatilitet (std. af måneds-afkast × √12)	8,3 %	7,0 %	4,4 %	14,9 %
Sharpe-ratio*	0,55	0,52	0,43	0,37

^* Beregnet mod 3-måneders statsrente i samme valuta.

• Afkast: HY har leveret et afkast tæt på aktier, men med lavere volatilitet.
• Risiko: Standardafvigelsen er cirka dobbelt så høj som investment grade, men kun omkring halvdelen af globale aktier.

2. Store drawdowns – Hvor slemt kan det blive?

Hændelse	Max drawdown US HY	Varighed (måneder til break-even)	Kommentar
Dot-com + Enron (2000-02)	-19 %	21	Koncentreret i telecom/medier
Finanskrisen (2007-09)	-26 %	16	Spreads steg over 2.000 bp
Olie-kollaps (2015-16)	-10 %	9	Energy 15-20 % af indeks
Covid-19 chok (Q1-20)	-12 %	5	Historisk hurtig genopretning pga. centralbank-støtte

Bemærk, at drawdowns typisk er markant mindre end for aktier – men stadig større end for IG-obligationer.

3. Hvornår har high yield klaret sig bedst – Og værst?

1. Bedst: Tidlig ekspansionsfase, hvor vækst og kreditlån forbedres, men renterne stadig er moderate. Eksempel: 2009-2010 (+58 % samlet) og 2020-2021 (+24 %).
2. Værst: Recessioner med kraftige likviditets-stramninger eller råvare-chok, f.eks. Q4-08 og Q1-20.
3. Sideways: Perioder med range-bound spreads (300-450 bp) og begrænset rentefald giver ofte 3-6 % p.a. – omtrent kuponniveauet.

4. Spread-niveauers prognostiske værdi

OAS-niveau ved start	Gns. 12-måneders afkast (US HY 1997-2023)
< 300 bp	+3,2 %
300-500 bp	+6,7 %
500-700 bp	+12,4 %
> 700 bp	+19,1 %

Højere startspreads giver statistisk større fremtidigt afkast – men de følger sjældent uden øgede defaults og markedsuro. Tabellen forklarer, hvorfor mange porteføljeforvaltere øger HY-allokationen sent i en krise, hvor spreads stadig er brede, men likviditeten er begyndt at vende.

5. Kreditcyklussen i fire trin

1. Reparations-fasen – selskaber styrker balancer, spreads falder kraftigt, defaults topper. HY giver høje tocifrede afkast.
2. Moden ekspansion – kreditbetingelser strammes langsomt, udbuddet af nye obligationer stiger. Afkast normaliseres til kuponniveau ± et par procent.
3. Sen cyklus – gearing stiger, covenants forringes, spreads begynder at krybe op. HY underperformer IG, men holder som regel stadig skindet på næsen.
4. Downturn/recession – likviditet tørrer ud, spreads eksploderer, defaults stiger fra historisk 2-3 % til 8-10 %. Kortvarige kurstab på 10-25 % er ikke unormale.

Som dansk investor er konklusionen ikke at time cyklussen perfekt, men at være bevidst om, hvor vi befinder os: Er spreads tæt på bundniveauer, kan man forvente lavere kompensation for risikoen; omvendt giver brede spreads en attraktiv indgang – hvis man kan bære uroen.

---

Sammenfattende har high yield historisk givet en attraktiv risikojusteret mer­afkast, men også vist sig følsom over for recessions-frygt og likviditet. Portefølje-styring bør derfor knytte allokationen til investorens tidshorisont og robusthed – og ikke til fristelsen ved et enkelt års høje kuponer.

Praktiske veje ind: fonde, ETF’er, eksponering og skat

For de fleste private investorer er den letteste vej ind enten:

1. UCITS-ETF’er handlet på Xetra, Euronext eller Nasdaq CPH, eller
2. Danske investeringsforeninger (afdelinger under f.eks. BankInvest, Sparinvest, Jyske Invest eller Maj Invest).

Produkt	Kort ISIN	Segment	TER*	Valuta-hedge	Beskatning i DK
iShares € High Yield Corp Bond ETF	IE00B4PY7Y77	EUR HY	0,50 %	Nej	Lager, kapitalindkomst
Xtrackers USD HY Corporate Bond (DKK hedged)	IE00BM97HN73	US HY	0,35 %	Ja	Lager, kapitalindkomst
BankInvest High Yield KL	DK0060061338	Global HY	0,85 %	Delvist	Realisation, kapitalindkomst

*TER = Total Expense Ratio. Tallene er vejledende pr. marts 2024.

2. Aktiv vs. Passiv: Hvornår giver det mening?

• Passiv (indekseret) – billigst (0,25-0,50 %), høj transparens og god spredning. Ulempen er, at indeks-ETF’er automatisk rebalancerer ind i de mest forgældede udstedere, når deres obligationer falder i pris.
• Aktiv forvaltning – dygtige HY-forvaltere forsøger at styre default-risiko via bottom-up kreditanalyse, sektorrotations- og top-down positionsstyring. Omkostningerne ligger ofte 0,70-1,25 %. Over en hel konjunkturcyklus vil kun et mindretal netto slå et bredt HY-indeks.

Tommelregel: Vælg passiv, hvis du primært vil høste markedsrisikopræmien billigt. Vælg aktiv, hvis du mener, at risikoen for stigende defaults er høj, og du er villig til at betale for selektion.

3. Kvalitetssortering: Bb-only, ekskl. Ccc m.m.

High yield rummer alt fra solide BB-kreditter tæt på investment grade og helt ned til dybt spekulative CCC-/C-navne. Du kan derfor:

1. Tilpasse ratingkurven – flere ETF’er tilbyder “BB-only” eller “B-&-BB” for investorer, der ønsker lavere default-risiko.
2. Ekskludere de svageste udstedere – enkelte fonde filtrerer proaktivt CCC-papir fra.

Historisk har udelukkelse af CCC givet lavere volatilitet og færre drawdowns, men også lidt lavere afkast i stærke vækstår.

4. Regionalt valg og valuta

• USA (ca. 60 % af det globale HY-marked) – størst likviditet og bred sektordiversitet, men USD-eksponering.
• Europa – lavere gennemsnitlig kupon, men typisk højere kreditkvalitet og kortere duration.
• Emerging Markets HY – højere kuponer, men større lande-, råvare- og politisk risiko.

Som dansk investor kan du:

• Lade valutaen flyde – USD-styrkelse har historisk polstret afkast i kriser, men øger volatilitet.
• Vælge hedged-andelsklasser – flere ETF’er/fonde sikrer til EUR eller DKK. Det mindsker valutarisiko, men koster 0,1-0,3 % p.a. i hedge-omkostning.

5. Omkostninger, kurtage og handelstid

• Årlige omkostninger (TER/ÅOP) er den vigtigste konstante – jagt på 0,2-0,3 % i pris kan overstige hele kreditpræmien i et lav-spread-miljø.
• Kurtage & bid-ask: Likvide HY-ETF’er har spreads ned til 0,05 %, mens small-cap fonde kan koste 0,20-0,40 % at handle.
• Handelstidspunkt: Køb ETF’er i markedsåbning for det underliggende (dvs. US-HY efter 15:30 dansk tid), så spreads er strammest.

6. Skat og kontotyper i danmark

High yield-beholdninger beskattes typisk som kapitalindkomst – ikke som aktieindkomst – medmindre produktet er pakket som aktiebaseret forening.

• Kapitalindkomst: Progressiv sats op til ca. 42 % (2024), men påvirkes af øvrig rente-/lønindkomst.
• Lagerbeskatning (ETF’er): Årlig beskatning af urealiserede gevinster og tab. Fordel: tabsfradrag realiseres straks. Ulempe: skatten kan forfalde før gevinsten er hævet.
• Realisation (danske foreninger): Beskatning først ved salg, hvilket kan være cash-flow-venligt ved buy-and-hold.
• Pensionsmidler (rate, liv, alders): 15,3 % PAL-skat og ingen årlig besværlig indberetning – ofte den nemmeste placering af HY for langsigtede investorer.
• Aktiesparekonto: Ikke relevant, da HY-obligationer ikke opfylder aktieandel-kravet.

7. Kort tjekliste før du trykker “køb”

1. Vælg segment (US, EU, EM) og rating-range, der passer til din risikoprofil.
2. Beslut om du vil valutasikre – og forstå omkostningen.
3. Sammenlign TER/ÅOP, kurtage og likviditet.
4. Undersøg beskatningsform og placer evt. i pension for at minimere skat/administration.
5. Læs KIID/PRIIP-dokumentet for risikoindikator, historik og likviditetsprofil.
6. Planlæg rebalancering: HY skal ikke stå alene, men indgå som en pro‐centdel af obligations-/aktiebenet.

Med den praktiske del på plads kan du nu afgøre, om high yield-obligationer er et værdifuldt supplement til netop din danske portefølje.

Anbefalinger, allokering og checkliste før du investerer

Efter at have set high yield-obligationer i perspektiv er det tid til de praktiske,
konkrete anbefalinger, så du kan vurdere, om – og hvor meget – HY hører hjemme i din portefølje.

1. Forslag til allokeringsrammer og rebalancering

Risikoprofil	Typisk aktieandel	Investment-grade	High yield (vejledende)	Rebalancering
Meget forsigtig	0-25 %	70-90 %	0-5 %	Én gang årligt eller hvis HY > 7 %
Balanceret	40-60 %	25-40 %	5-10 %	Én gang årligt eller ±2 pp fra mål
Vækstorienteret	65-80 %	5-20 %	10-15 %	Halvårligt, ind-/ud hvis spreads < 300 bp eller > 600 bp*

*Spread-baseret taktisk rebalancering kan anvendes af erfarne investorer men er ikke et krav.

• Hold HY-andelen under 20 % for de fleste private porteføljer; overstiger den dette, løber du let ind i aktielignende risiko uden samme langsigtede upside.
• Rebalancér hellere på procenter end beløb, så du automatisk sælger lidt efter perioder med stærk performance.
• Overvej at parkere nye indbetalinger i investment-grade eller kontanter og genkøbe HY ved større kursfald (dollar-cost-average).

2. Due diligence-checklisten

1. Produktstruktur: UCITS-ETF eller dansk afdelingsbaseret forening? Sikrer gennemsigtighed og investorbeskyttelse.
2. Kreditkvalitet: Tjek vægt af BB vs. B/CCC. Har fonden mindst 50 % i BB, er volatiliteten ofte væsentligt lavere.
3. Omkostninger: ÅOP under 0,50 % for brede ETF’er og under 1,00 % for aktivt forvaltede fonde er konkurrencedygtigt.
4. Likviditet: Daglig handel, smalle spreads & solidt udlånsmarked for ETF’er er et plus, især ved større ordrebeløb.
5. Valutasikring: For DKK-baserede investorer reducerer hedged-klasser udsving; uden sikring er USD-eksponeringen ofte >80 %.
6. Historik & drawdown: Se hvordan fonden klarede 2020 og 2022 – hold øje med maks. tab i forhold til benchmarks.
7. Skat: Er fonden lagerbeskattet (ETF) eller realisationsbeskattet (investeringsforening)? Matcher det din kontotype (frie midler, aktiesparekonto, ratepension)?
8. Exit-plan: Kan du holde mindst 3-5 år, hvis kreditmarkederne går i knæ? Hvis ikke, overvej at nedveje HY.

3. Hvem bør – Og hvem bør ikke – Inkludere high yield?

• Bør overveje HY
  • Investorer med mellem- til lang tidshorisont (5+ år) og moderat til høj risikoappetit.
  • Porteføljer der allerede har stor andel investment-grade, og som ønsker merafkast uden at købe flere aktier.
  • Skattebegunstigede konti (rate- & aldersopsparing), hvor lagerbeskatning er neutral.
• Bør vente eller holde sig fra HY
  • Investorer med kort horisont (<3 år) eller med behov for likviditet i kriser.
  • Meget risikosky profiler, der sover dårligt ved årlige tab på 10-15 %.
  • Nye investorer der endnu ikke har en simpel 60/40-basisportefølje på plads.

4. Alternative måder at få krediteksponering på

Hvis ren high yield føles for risikabelt, findes der nuancerede alternativer:

• Short duration HY – reduceret rentesensitivitet, typisk lavere default-risiko, men stadig en attraktiv kreditpræmie.
• Securitised credit (f.eks. CLO-trancher, erhvervs-MBS) – kan give spredning væk fra de tungeste HY-sektorer.
• Senior loans / floating-rate notes – variabel kupon beskytter mod stigende renter; dog svagere likviditet og krav til kendskab.
• Investment-grade corporate med lang duration – højere rente-, men lavere kreditrisiko; kan parres med aktier for barbell-strategi.
• Nordiske højrenteobligationer – ofte BB-kvalitet fra energi & shipping; kend valuta- og sektorbias.

Bottom line: High yield er et potent redskab til at løfte din porteføljes forventede afkast, men kommer med øget kompleksitet. Hold eksponeringen på et niveau, hvor dårlige år ikke kompromitterer dine mål, rebalancér disciplineret, og lad en grundig checkliste guide dine fondvalg.