Betydning af Musik Krydsord

Når et krydsord blot angiver ledetråden “musik”, kan svaret i realiteten spænde fra selve det fysiske fænomen - lyd og toner - til mere abstrakte begreber. Mange korte løsninger peger direkte på grundelementer som lyd, tone, klang eller rytme, fordi de beskriver den rå substans, al musik udspringer af.

En anden bred vifte af svar dækker konkrete musikalske former og værker. Her støder man typisk på genrer eller kompositionstyper som:

• rock, pop, rap, jazz
• opera, etude, symfoni, koncert
• tango, reggae, techno, ballade

Krydsordskonstruktører elsker også italienske notationer og tempoangivelser. Derfor kan musik nemt skjule ord som:

• piano (svagt), forte (stærkt)
• adagio, allegro, crescendo
• partitur, noder, akkord

I den mere håndgribelige ende finder vi betegnelser for dem, der udfører musikken, eller for de redskaber de bruger. Mulige løsninger omfatter alt fra kor, trio og orkester til enkeltinstrumenter som piano og slagtøj, eller titler som maestro og kapelmester.

Endelig kan “musik” optræde i overført betydning. I krydsord dukker ord som vellyd, ros, øreguf eller lokkemusik (en fristelse) ofte op, ligesom idiomerne “sød musik” og “musik i dine ører” bruges synonymt med noget behageligt eller ønskværdigt.

Når krydsordet blot giver plads til 3 - 4 bogstaver, er det sjældent tid til lange udredninger - her handler det om at fyre de mest sandsynlige basisord af med det samme. Tænk først i helt nøgterne betegnelser som lyd eller kor, men husk også de små genrer og besætninger, der hurtigt passer ind: en duo, et rap-vers eller en kort pop-hit.

Brug listen som et lynhurtigt første tjek: Matcher krydset “_O_”? - så prøv pop eller kor. Har du “_A_Z”? - jazz ligger lige for. Kig især på vokalmønstre, dobbelte konsonanter og typiske endelser (-az, -ck), og husk at mange italienske termer forkortes i fire bogstaver (aria, solo).

Til sidst: “musik” kan optræde overført - en “lokke”- eller “ros”-vinkel. Her sniger ord som guf (øreguf) eller honning (dog fem bogstaver) sig nogle gange ind. Så selv når svaret virker langt fra koncertsalen, kan det stadig være den rette melodi til de små, udfordrende felter.

Fem bogstaver er en gylden middelvej i kryds­ord: kort nok til at passe mange steder, men langt nok til at drille. Når ledetråden blot hedder “musik”, eller måske “musik-term” eller “musikalsk bidrag”, er det ofte et af de gennemprøvede fembogstavs-ord, der redder dig videre.

De populære svar dækker flere lag af musikverdenen: elementer som toner og rytme; notation som noder og den lille øve­stykke etude; lyd­kvalitet i klang; udtryksstyrke i italienske piano og forte; genrer og værker som opera og tango; samt den brede kategori genre selv. Flere af dem kan i øvrigt anvendes billedligt - man taler fx om “en god klang i debatten” eller “politisk opera” om dramatiske forløb.

1. TONER - selve byggestenene i al musik, men også synonym for klangfarve (“lyse toner”).
2. NODER - skrift­lige symboler for toner; figu­rativt “det med småt”.
3. KLANG - den samlede lyd­karakter; bruges ofte billedligt om stemning.
4. RYTME - pulsen i musik og hverdags­udtryk (“få rytme i arbejdet”).
5. OPERA - scenisk værk, men også hyperbolsk om store dramaer.
6. GENRE - stilart; bredt anvendeligt i alle kunstformer.
7. ETUDE - teknisk øve­stykke; kan drille med det franske e til sidst.
8. PIANO - betyder både “klaver” og dynamik­angivelsen svagt.
9. FORTE - dynamik­angivelsen stærkt; også idiomatisk: “hans forte”.
10. TANGO - argentinsk dans/genre; indgår i udtryk som “det kræver to at danse tango”.

Når du skal vælge imellem disse, så match vokalerne fra kryds­felterne (OPERA har to åbne vokaler, KLANG både k og g), tjek endelser som -er versus -e, og husk at ledetråden kan pege på både konkret lyd og overført betydning. Sidder konteksten fast i dramatik, er opera oplagt; er der tale om ydmyg ros i en anmeldelse, kan “fine toner” eller “blød klang” være nøgleordet.

Når feltrammen i krydsordet viser seks eller syv bogstaver, bliver musik-kategorien pludselig rig på tydelige vokalmønstre - især kombinationer som ­-EO-I (melodi) eller ­-AA-E (ballade). Det giver hurtige krydsschancer, fordi mange af ordene er grundbegreber i musikteori eller genrer, som regel uden æ, ø eller å. Ofte vil tværgående ord afsløre en enkelt konsonant midt i svaret, og netop den placering kan være forskellen på akkord og harmoni.

• 6 bogstaver: melodi, akkord, vellyd, reggae, techno
• 7 bogstaver: koncert, harmoni, ballade, kantate, maestro

Bemærk at enkelte af løsningerne også optræder i overført betydning: vellyd bruges som ros (“det er ren vellyd”), mens maestro kan dække enhver mester ud i et fag. Skulle krydsordsskribenten være ekstra drilsk, kan koncert hentyde til et brag af larm - “et helt koncert­-niveau af bilalarmer” - ligesom ballade både er stille sangform og rå tumult. Kig derfor altid på sammenhængen i de øvrige ledetråde, før du låser dig fast på én bestemt toneart i svarfeltet.

Når felterne i krydsordet rækker op på otte bogstaver eller derover, er det som regel de mere faglige eller klassisk-musikalske ord, der kommer i spil. Disse svar giver ofte mange konsonanter i træk (f.eks. partitur) eller vokalrige afslutninger (-oni, -ende), som kan være gode pejlemærker, hvis du mangler et par tværbogstaver.

Nedenfor finder du de mest hyppige lange løsninger - alle godkendte i danske krydsord:

• PARTITUR (8) - noderne til hele orkestret samlet i ét hæfte.
• ORKESTER (8) - større ensemble; kan også kaldes kapel.
• SYMFONI (7) - lidt kortere, men så klassisk, at det ofte dukker op.
• SERENADE (8) - aftenkvad eller kærlighedssang under vinduet.
• CRESCENDO (9) - gradvis styrkelse; bruges også billedligt om tiltagende spænding.
• KOMPONIST (9) - personen bag værket; endelsen -ist er et godt værktøj i kryds.
• INSTRUMENT (9) - fællesbetegnelse; giver ofte mange vokaler at lege med.
• KOMPOSITION (10) - selve værket; læg mærke til dobbel-m og dobbelt-s.
• KAPELMESTER (11) - leder af orkester; ender på det krydsordsglade -mester.
• SLAGTØJ (7) - lige på grænsen af længdekravet, men så klangfuldt, at det fortjener en plads.

Hold øje med faste endelser: -tur, -oni, -ende, -ment, -mester. De afslører ofte ordets retning, især hvis du allerede kender første stavelse. Brug desuden italienske rytme- eller dynamikord (crescendo, diminuendo) som kandidater, når felterne begynder med c-r-e eller slutter på -ndo.

Flere af disse ord dukker også op i overført betydning. En avisoverskrift som “Priserne steg i et crescendo” eller en madanmeldelse, der kalder retten “en sand symfoni af smage”, kan snyde dig i krydsordets ledetekst. Tjek derfor altid, om resten af krydset peger på lyd, vellyd - eller blot en metaforisk klang.

Når krydsordet beder om “musik” uden tydeligt at handle om noder eller genrer, er der ofte tale om en overført betydning - noget der lyder behageligt, lokker eller simpelthen passer som hånd i handske. I sådanne felter er nøglen at tænke i billedsprog og faste vendinger i stedet for konkrete instrumenter.

Hyppige figurative løsninger kan være én-ords begreber eller hele udtryk. Nedenfor finder du de mest brugte:

• vellyd - generel behagelig lyd eller harmoni.
• øreguf - noget der forkæler ørerne; også brugt om rosende ord.
• sød musik - harmonisk relation eller god stemning.
• musik i dine ører - eftertragtet besked eller gode nyheder.
• spille efter nogens pibe - følge andres instrukser blindt.
• lokkemusik / sirenesang - fristende, men potentielt farligt tilbud.

Hold øje med kryds- og konteksthints: Står der fx “rosende ord” kan svaret være øreguf; handler ledetråden om at adlyde nogen, klinger pibe eller spille i baggrunden. Husk også at tjekke længden - “sød musik” kræver to ord (8 bogstaver inkl. mellemrum), mens “vellyd” blot fylder seks. Vurder derfor altid både billedsprog, tema og bogstavmønster, før blyanten får lov at notere løsningen.

Noget af det første, du bør gøre, er at matche feltlængden med de mest almindelige endelser. Musikrelaterede ord ender ofte på -er (f.eks. toner, værker, korstykker) eller -en (noden, klangen). Får du et ord på seks bogstaver, hvor de to sidste er “er”, er akkord straks mindre sandsynlig end akkorder. Lav en hurtig mental tjekliste: -ER, -EN, -ET, -ION og -ING dækker langt de fleste tekniske termer.

Brug derefter krydsene som mellemregning: Notér de bogstaver du allerede har, og afprøv systematisk konsonanter, der typisk står imellem vokalerne i musiksproget - k, l, r, s og t. Ser du f.eks. _ R _ O i et firefelts-ord, er chancen for trio langt større end for mere obskure valg. Krydsene kan også afsløre, om du skal lede efter en overført betydning: Hvis temafeltet omhandler forretningssprog, kan “musik” i krydset sagtens vise sig som ros eller plusord.

Når du er i tvivl, så test vokalmønstret. Danske musikord veksler ofte mellem vokal-konsonant-vokal (aria, ode, duo), mens engelske lån kan give konsonantklumper (jazz, rhythm). Har du allerede to vokaler ved siden af hinanden, så tænk på melodiske termer som ouvertur eller harmoni. Omvendt peger et mønster som _ _ ZZ på, at svaret næppe er dansk men snarere jazz eller fuzz.

Glem ikke de klassiske italienske direktioner, som krydsordsforfattere elsker. Tabellen her hjælper med lynhurtigt at matche længde og betydning:

Til sidst: tjek flertal/ental og de danske specialbogstaver. En opgave med “8 bogstaver, musikalsk vellyd” kan være harmonier i flertal, mens syv felter med samme hint kan være harmoni. Æ, Ø og Å er dine venner: øreguf, sød musik, vellyd - og selv et ord som matador kan dukke op uden at have noget som helst med tyrefægtning at gøre. Lad altid konteksten i resten af krydsordet afgøre, om du skal tænke lyd, lokkemiddel eller ren ros, før du låser svaret fast.