Kan jeg samle renteoplysninger fra flere banker ét sted?

Kan jeg samle renteoplysninger fra flere banker ét sted?

Flere banker, flere konti, flere renter – men kun ét hoved, der skal holde styr på det hele. Lyder det bekendt? For mange private investorer og opsparere bliver jagten på de bedste rentesatser hurtigt en jungle af netbank-logins, PDF-udtog og kryptiske posteringer. Resultatet er ofte, at vi enten mister overblikket eller glemmer at udnytte de muligheder, der rent faktisk ligger og venter på os.

På Kapitalindkomst.dk får vi jævnligt spørgsmålet: “Kan jeg ikke bare samle alle renteoplysninger ét sted – ligesom jeg kan med mine aktier?” Svaret er ja… men metoden afhænger helt af, om du er ude efter et hurtigt årsopgørelses-check, et detaljeret multibank-dashboard til hverdagsbrug – eller måske den ultimative DIY-løsning til Excel-nørden.

I denne guide viser vi dig:

• Hvilke renteoplysninger du egentlig kan (og bør) samle.
• Hvordan skat.dk allerede gør benarbejdet for dig – hvis du ved, hvor du skal kigge.
• Hvordan Open Banking-apps kan give dig et live-overblik over renter på tværs af banker.
• Og hvordan du med et simpelt regneark kan bygge din egen fuldblodsrapport, der matcher årsopgørelsen til punkt og prikke.

Sæt kaffekoppen klar, log ind på netbanken – og lad os på Kapitalindkomst.dk vise dig, hvordan du tjener penge på dine penge uden at drukne i data.

Hvad mener vi med renteoplysninger – og hvad kan du samle?

Inden vi kaster os ud i konkrete værktøjer, er det vigtigt at afklare hvad vi egentlig mener, når vi taler om at “samle renteoplysninger”. Begrebet dækker over tre indbyrdes forbundne, men teknisk forskellige datapunkter:

To forskellige “samle”-behov

Disse datapunkter kan hentes og bruges på to overordnede niveauer. Dit valg af metode afhænger af, om du vil:

1. Have et løbende overblik (real-time eller månedligt)
   
   • Mål: Reagere hurtigt på renteændringer, optimere likviditet og budget.
   • Fokus: Aktuelle rentesatser og løbende tilskrevne renter.
   • Typiske værktøjer: Open Banking-apps, regneark, automatiske alerts.
2. Afstemme på årsopgørelses-niveau
   
   • Mål: Sikre korrekt skat, finde fejl og undgå restskat.
   • Fokus: Årets samlede renteindtægter/-udgifter pr. bank, som skal matche skat.dk.
   • Typiske værktøjer: Bankens årsoversigt, TastSelv, manuel eller semi-automatisk import af udenlandske konti.

Konklusion: Når du spørger “Kan jeg samle renteoplysninger fra flere banker ét sted?”, skal du altså først beslutte, hvilke oplysninger du vil samle, og hvornår du har brug for dem. Resten af guiden viser dig de mest effektive metoder til begge behov.

Officiel opsamling ét sted: Se dine renteindtægter på skat.dk

Hvis du blot vil se de officielle tal som SKAT bygger din kapitalindkomst på, er TastSelv det mest komplette sted. Alle danske penge­institutter er nemlig forpligtet til at indberette renter og saldo senest 15. januar året efter indkomståret. Sådan finder og kontrollerer du tallene:

1. Log ind i TastSelv (skat.dk → Log på).
2. Vælg Årsopgørelse i menuen til venstre og skift år, hvis du vil se tidligere perioder.
3. Klik på fanen ”Kapitalindkomst”. Du får nu vist en oversigt opdelt i felter – de vigtigste er:
   

   Felt	Indhold	Indberettes af
   44	Renteindtægter af indlån i danske pengeinstitutter	Banken
   47	Renteudgifter (f.eks. boliglån)	Banken / realkredit
   20	Udenlandske renteindtægter	Dig selv

4. Klik på Vis specifikation ud for felt 44 for at se renter pr. bank. Her står typisk:
   • Bankens navn
   • Total årlig rente før skat
   • Eventuel indeholdt kildeskat (hvis fx barnet har frikort m.m.)

Hvad indberetter danske banker automatisk?

De oplysninger, du finder i felt 44/47, kommer direkte fra bankernes systemer:

• Opsparing, lønkonto, børneopsparing og andre indlånskonti
• Aktuelle rentesatser pr. 31/12 (bruges til formu­erenter
• Samlet renteindtægt for året
• Saldo pr. 31/12 – bruges til formue­opgørelsen

For almindelige privatkunder dækker det 100 % af de rente­ind­komster, der beskattes i Danmark.

Det du selv skal tilføje: Udenlandske konti og crowdlending

Banker og platforme uden dansk CVR-nummer indberetter ikke automatisk. Har du fx:

• N26, Revolut, Wise eller andre grænseoverskridende konti
• Udenlandske depotbanker med cash management
• Crowdlending-platforme (Mintos, Bondora osv.)

skal du selv indtaste renteindtægten i felt 20. Brug den lokale års­opgø­relse eller kontoudtog og omregn til danske kroner med SKATs officielle valutakurser for årets sidste bankdag.

Klassiske faldgruber – Og sådan retter du dem

1. ”Manglende” rente efter kontoskift
   Mange tror, renten ”forsvinder”, hvis kontoen er lukket før nytår. Banken indberetter dog stadig – men under bankens nye navn/CVR. Tjek specifikationen og din netbank.
2. Børneopsparing
   Renten står på barnets egen årsopgørelse. Har du fuldmagt i din egen netbank, bliver den ikke automatisk flyttet over til din opgørelse.
3. Forkert valuta
   Hvis du anfører brutto rente i EUR i felt 20 uden omregning, beregnes forkert skat. Brug SKATs valutakursliste.
4. Dobbelt­ind­beretning
   Nogle udenlandske banker indberetter frivilligt til Danmark og til dig. Slet din egen manuel post, hvis du kan se, at der allerede er kommet en automatisk linje under felt 20 fra samme bank.

Finder du fejl, kan du rette dem hele året:

1. Åben Ret årsopgørelsen i TastSelv.
2. Gå til det relevante felt (44, 47 eller 20).
3. Indtast det korrekte beløb eller slet linjen.
4. Tryk Beregn → Godkend. Du får en ny foreløbig årsopgørelse med det samme.

Deadline og dokumentation

Du kan ændre i årsopgørelsen frem til 1. maj (lønmodtagere) eller 1. juli (selvstændige). Opdager du fejl efter fristen, kan du sende en anmodning om ændring i op til tre år bagud. Husk at gemme:

• Kontoudtog eller årsstatement fra banken
• Valutaomregning (fx PDF fra SKATs kursliste)
• Kvittering på indsendt TastSelv-ændring

Med disse få klik har du et fuldt officielt og samlet billede af dine renteoplysninger – og ved præcis, hvad der eventuelt mangler eller skal rettes.

Løbende multibank-overblik: Open Banking og budget-apps

Hvis du ikke vil vente på årsopgørelsen, men gerne vil følge dine renteindtægter løbende, er Open Banking den mest elegante genvej. Siden PSD2-direktivet trådte i kraft i 2019, kan du via såkaldte “konto­informations­tjenester” give en app eller en netbank lov til at hente bevægelser fra dine øvrige banker – helt lovligt og uden at udlevere NemID/MitID-koder. Nedenfor finder du en guide til, hvilke værktøjer der findes, hvordan du fanger rente-posteringerne, og hvilke begrænsninger du skal kende.

1. Vælg et værktøj med multibank-support

2. Sådan filtrerer du rente-posteringer

1. Aktiver automatisk kategorisering i appen. De fleste genkender tekster som “Tilskrevet rente”, “Renteindtægt”, “Rentesats just.” og placerer dem i en kategori á la Indtægter > Renter.
2. Tjek og korrigér manuelt: Søg på “rente” i transaktionslisten. Træk alt, der er fejl-kategoriseret (fx negative renteom­kostninger) over i den korrekte mappe.
3. Opret regler/filtre: Viser appen et plus-ikon eller tandhjul, kan du ofte lave en regel, der automatisk tagger poster med tekstfragmenter som “INT.*” eller “INTEREST” som Renteindtægt.
4. Eksportér til regneark (valgfrit) for dybere analyse – de fleste apps tilbyder CSV/Excel-download.

3. Sæt alerts, så du ser renten med det samme

• Push-notifikation: I Spiir & Lunar kan du slå “giv besked ved indtægt > 0 kr.” til på den konto, hvor renter bogføres. Så får du et ping, så snart banken tilskriver renter.
• E-mail alerts: Visse netbanker (Nordea, Sydbank) tilbyder e-post ved større bevægelser. Sæt en lav tærskel – fx 10 kr. – så fanges også små månedlige rater.
• Automatisering via IFTTT/Zapier: Eksportér app-data til Google Sheets og få en e-mail, når et nyt “Rente”-felt optræder.

4. Kend begrænsningerne

Open Banking er genialt til hurtige overblik, men har nogle indbyggede huller, som du skal være bevidst om:

• Kun bogførte renter – du ser først posten, når banken faktisk har afregnet renten (typisk ultimo måned/kvartal). Du får altså ikke løbende beregnet rente eller prognoser.
• Ingen aktuelle rentesatser – PSD2 API’et udstiller kun bevægelser og saldo, ikke selve satsen (0,25 %, 3,10 % osv.). Vil du sammenligne satser, må du stadig tjekke bankens prisliste eller en sammenlignings­portal.
• Begrænset dækning – selv om de fleste større banker er med, kan nichebanker (f.eks. enkelte andelskasser) eller udenlandske konti mangle.
• Opdateringsfrekvens – afhænger af appen. Nogle tilbyder kun daglige pull-jobs, mens andre opdaterer 4-6 gange i døgnet. Det betyder, at renteposten kan lande med op til 24 timers forsinkelse.
• Sikkerhed & samtykke – du skal forny adgangen (90 dage er standard). Glemmer du det, stopper synkroniseringen uden varsel.

5. Hurtig tjekliste

Vil du have et robust, løbende overblik over renter fra flere banker, så husk:

1. Vælg en app/netbank med dokumenteret PSD2-dækning af alle dine banker.
2. Tjek, at automatisk kategorisering rammer mindst 95 % korrekt – ellers lav regler.
3. Sæt alerts, så du ikke selv skal huske at kigge.
4. Gem en månedlig/kvartalsvis CSV-backup til dit personlige arkiv.
5. Sammenlign dine løbende renter med det, der senere står på årsopgørelsen. Afvigelser? Så har du et spor at følge.

Brugt rigtigt giver Open Banking-apps dig et nær-real­tidsoverblik, der kan afsløre, om du skal flytte likvider til en højere rentesats – men de erstatter ikke den officielle, skattemæssige opgørelse. Brug derfor værktøjerne som supplement, ikke facit.

DIY og best practice: Regneark, rentesammenligning og afstemning

1. Eksportér dine kontobevægelser som CSV
   Hvor findes knappen? I de fleste danske netbanker ligger eksport-funktionen under “Posteringer” eller “Kontobevægelser”. Vælg formatet .csv (komma-separeret) og et datointerval på mindst 13 måneder, så du får et helt skatteår med.
   Tip: Har du flere konti, så eksporter én fil pr. konto og giv filerne navne som 2024-06_Jyske-Fastrente.csv for nem filtrering.
2. Importer CSV-filerne i et regneark
   Åbn et tomt ark i Excel, Google Sheets eller dit favoritalternativ.
   
   1. Brug funktionen Data > Hent data > Fra tekst/CSV (Excel) eller Filer > Importér > Upload (Sheets).
   2. Sørg for at felter som “Beløb” formateres som tal (positiv = indbetaling, negativ = hævning). Vælg UTF-8 som tegnsætning – så ryger æ, ø, å ikke i vasken.
   3. Tilføj en ekstra kolonne Bank og udfyld den med bankens navn, hvis eksporten ikke allerede gør det.
3. Kategorisér renteposteringer automatisk
   
   1. Indsæt en kolonne Kategori.
   2. Brug en formel som:
      =IF(REGEXMATCH(B2;"(?i)rente|interest|indlånsrente");"Rente";"Andet")
      hvor B er kolonnen med posteringstekst.
   3. Marker alle “Rente”-felter og giv dem en særskilt farve, så de er synlige med det samme.
4. Lav et samlet overblik – rente pr. bank og måned
   
   1. Indsæt en hjælpekolonne Måned med formel:
      =TEXT(A2;"yyyy-mm") (hvor A er dato).
   2. Opret en pivottabel med:
      • Rækker: Bank
      • Kolonner: Måned
      • Værdier: Sum af Beløb (filtrér kun Kategori=Rente)
   3. Tilføj en feltindstilling “Vis som Kumulativ” for at se årets akkumulerede rente.

   Resultatet er et dashboard, der på ét blik viser hvor dine renter kommer fra – og om de stiger eller falder hen over året.

5. Hold styr på aktuelle rentesatser
   
   • Tilmeld dig nyhedsbreve fra Mybanker, Samlino eller bankernes egne pressefeeds.
   • Indsæt et ark “Rentesatser” med kolonnerne Bank, Produkt, Rentesats %, Startdato. Opdater, når du modtager rate-mails.
   • Brug et VLOOKUP/XLOOKUP til at sammenholde din kontoliste med seneste satser og markér konti, der ligger under markedsgennemsnittet.
6. Afstem med årsopgørelsen (skat.dk)
   
   1. Find dine indberettede renter i TastSelv under “Indkomstoplysninger > Renter” og eksporter/print dem.
   2. I regnearket laver du en pivottabel med Sum af Beløb pr. Bank for hele kalenderåret.
   3. Indsæt en kolonne Afvigelse:
      =Årsopgørelse_Rente - Regneark_Rente
   4. Er der afvigelser > ±50 kr., så se på:
      • Sen udbetaling i december/postering i januar
      • Udenlandske konti (skal tastes manuelt i TastSelv)
      • Rettelser fra banken efter 1. februar
7. Sikkerhed og databeskyttelse
   
   • Gem rå-CSV’er og regneark lokalt på en krypteret harddisk (BitLocker, FileVault eller VeraCrypt).
   • Hvis du bruger Google Sheets/OneDrive, slå 2-faktor-godkendelse til og del aldrig filerne.
   • Maskér kontonumre i delte screenshots: 1234••••5678.
   • Tag offline-backup én gang om måneden – f.eks. på en USB-nøgle i brandsikkert skab.

Quick-skabelon til download

Med denne DIY-metode har du konstant kontrol over dine rentetal, kan skifte bank i rette tid – og stiller stærkt, når SKAT eller revisor banker på.