10 typiske fejl med fælleskonti og renteindberetning

10 typiske fejl med fælleskonti og renteindberetning

10 typiske fejl med fælleskonti og renteindberetning

Fælleskontoen kan være den perfekte løsning, når par, familier eller forretningspartnere vil samle økonomien ét sted – men den kan også blive en dyr fornøjelse, hvis renterne lander forkert i Skats systemer. Hvert år havner tusindvis af danskere i unødige diskussioner med både banken og skattemyndighederne, blot fordi de troede, at ”automatisk indberetning” betød ”fejlfri indberetning”.

Hos Kapitalindkomst.dk tror vi på mottoet: ”Tjen penge på dine penge – og behold dem bagefter!” Derfor zoomer vi i denne guide ind på de 10 mest udbredte fejl, vi ser omkring fælleskonti og renteindberetning. Uanset om du lige har oprettet en fælleskonto med kæresten, deler en driftskonto med din medinvestor eller blot vil sikre, at børnene ikke bliver beskattet af dine renter, vil du efter denne artikel kende faldgruberne – og vide, hvordan du elegant hopper udenom dem.

Vi tager fat i alt fra myten om den evige 50/50-fordeling til de snubletråde, der opstår, når en kontohaver dør, eller når overskud fra virksomhedsordningen ryger i den ”forkerte” gryde. Kort sagt: Vi giver dig værktøjerne til at undgå skatte-smæk, spare tid og sove roligt om natten.

Klar på at gennemgå dine egne konti med et nyt skarpt blik? Så læn dig tilbage, og lad os guide dig uden om de klassiske fejltrin – ét punkt ad gangen.

Fejl 1: At antage at fælleskontoen altid er 50/50

Mange opretter en fælleskonto i banken og går ud fra, at alle renter blot skal deles ligeligt mellem kontohaverne. Det er en sejlivet myte. Skattemæssigt er det den reelle ejerandel af indeståendet, der bestemmer, hvem der skal beskattes af hvor meget – ikke navnet på kontoen, og heller ikke bankens standard­fordeling på 50/50.

Hvorfor 50/50 sjældent er korrekt

  • Den ene part har måske indskudt en opsparing på 300.000 kr., mens den anden kun har sat 50.000 kr. ind.
  • I en virksomhed/privat-fælleskonto kan ejer­andelene ændre sig fra måned til måned efter løbende ind- og udbetalinger.
  • Udlodninger, gaver eller arv kan give store udsving i saldoen, som ikke afspejles i en statisk 50/50-nøgle.

Sådan ser skattestyrelsen på sagen

Hvis du bliver udtaget til kontrol, vil Skattestyrelsen se på:

  1. Dokumentation for, hvem der faktisk har indbetalt pengene.
  2. Kontoudtog der viser løbende bevægelser og saldoer.
  3. Aftaler mellem kontohaverne om fordeling af ejerskabet.

Kan du ikke dokumentere andet, vil myndighederne typisk skønne ejerandelene – og en forkert fordeling kan ende med efteropkrævning, renter og evt. bøde.

Eksempel

Indskud (kr.) Ejerandel Årets rente
(4.000 kr.)
Katrine 300.000 75 % 3.000
Mads 100.000 25 % 1.000

Hvis Katrine og Mads i stedet selvangiver renterne 50/50, vil Katrine blive underbeskattet og Mads overbeskattet. Forskellen på 1.000 kr. i renteindkomst kan – afhængigt af personlige skatteprocenter – give en regulering på flere hundrede kroner.

Tre modeller for fordeling

  1. Fast procentfordeling
    Fastsæt f.eks. 70/30 i en skriftlig aftale. Bruges ofte i ægteskaber, hvor indskuddene er nogenlunde konstante.
  2. Pro rata efter indbetalinger
    Løbende regneark eller app, der beregner andele ud fra hver indbetaling. Mest præcist, men kræver disciplin.
  3. Årlig regulering
    Årets slutsaldo opgøres, og renterne fordeles efter forholdet på fx 31/12. En mellemvej, der passer til konti med få bevægelser.

Hvad du bør gøre – Trin for trin

  • Drøft og aftal ejerandelene med din medkontohaver – mundtlige aftaler er ikke nok.
  • Send aftalen til banken og bed dem registrere ejerandelene, så de automatiske indberetninger bliver korrekte.
  • Gem al dokumentation (aftale, kvittering fra banken, kontoudtog) i mindst 5 år.
  • Kontrollér hvert år, at de indberettede renter matcher jeres aftale, og ret i TastSelv, hvis banken har fejlindberettet.

Tip: Brug et fælles regneark i f.eks. Google Sheets. Her kan I løbende registrere ind- og udbetalinger og lade formler holde styr på ejerandele, så I hvert år blot kan aflæse de korrekte renteandele.

Fejl 2: Ikke at få registreret de korrekte ejerandele i banken

Bankernes årsindberetninger til Skattestyrelsen er datadrevne. De trækker blot på de ejerandele, der er registreret i deres systemer. Hvis der står “50/50” på en fælleskonto, mens den reelle fordeling er 70/30, havner årets renteindtægter i de forkerte rubrikker på både din og medkontohaverens årsopgørelse – og fejlen forplanter sig, indtil I får den rettet.

Sådan får du ejerandele på plads

  1. Afgør den rigtige fordelingsnøgle
    Brug et simpelt regneark eller netbankens bevægelser til at se, hvem der faktisk har indskudt hvor meget. Vælg f.eks. 70/30, 60/40 eller en helt tredje procentfordeling.
  2. Kontakt banken skriftligt
    Send en besked via netbanken eller mail, hvor du præcist angiver:
    • Kontonummer
    • Navn og CPR på alle kontohavere
    • Ønsket ejerandel i hele procent

    Mange banker kræver samtykke fra begge parter – sørg for, at alle bekræfter.

  3. Gem bankens bekræftelse
    Download eller print svaret fra banken og læg det i din Skuffe 3 (digital mappe til skattedokumenter). Det er dit bevis ved en evt. kontrol.
  4. Tjek næste årsoversigt
    Når kontoen har været gennem en årsskifte-kørsel, skal renteindtægten være delt efter den nye nøgle. Kontrollér i e-Indkomstfeltet i din Skattemappe.

Eksempel: 70/30 fordelt rente

Fælleskonto Årets indestående gns. Årets rente Ejerandel Rente indberettet pr. person
1234-567890 200.000 kr. 2.000 kr. 70 % 1.400 kr.
30 % 600 kr.

Tip: Hvis du først opdager en forkert indberetning, når årsopgørelsen ligger klar, kan du stadig rette det selv i TastSelv. Brug rubrik 16 (renter) og indsæt korrekte beløb for både dig og medkontohaver. Gem samtidig et notat med henvisning til bankens bekræftelse – så er dokumentationen på plads.

Hyppige faldgruber

  • Ændring af ejerandel sent på året gælder som udgangspunkt fra registreringsdatoen, ikke med tilbagevirkende kraft.
  • Ny partner træder ind på kontoen: husk både at få tilføjet kontohaver og registreret ny procentfordeling.
  • Børn som medejere: banken indberetter på barnets CPR, men fordelingen skal stadig registreres nøjagtigt af hensyn til både børne- og voksenfradrag.

En fem minutters netbankbesked nu kan spare dig for mange timers fejlsøgning, rentereduktioner og dialog med Skattestyrelsen senere. Få procentfordelingen på plads – og sov roligt, når årets rente køres igennem.

Fejl 3: Blindt at acceptere bankens automatiske renteindberetning

Bankens digitale indberetning til Skattestyrelsen føles bekvem – men den er kun så korrekt som de oplysninger, den bygger på. Derfor bør du altid foretage dit eget kontroltjek, inden du trykker “Godkend” i din årsopgørelse.

Tre gode grunde til at kontrollere tallene

  • Fejl forplanter sig automatisk
    Har banken registreret forkerte ejerandele eller kontotype, videreføres fejlen direkte til din årsopgørelse uden menneskelig vurdering.
  • Skat ser kun det, der indberettes
    Skattestyrelsen forudsætter, at tallene afspejler virkeligheden. Det er dig – ikke banken – der hæfter, hvis fordelingen er skæv.
  • Ret fristen – eller betal regningen
    Efter 1. maj året efter indkomståret kan fejl blive dyrere at rette, fordi renter og evt. bøder løber på.

Sådan tjekker du din renteindberetning

  1. Hent dokumenterne
    Download/åbn både bankens årsoversigt og din foreløbige årsopgørelse i TastSelv. Notér kontonumre og beløb for renter (positive) og gebyrer/negative renter (negative).
  2. Sammenlign rubrikker

    Kontotype Årsopgørelse (rubrik) Hvad skal stå?
    Indlånsrenter 34 Din andel af positive renter
    Udlånsrenter (lån til bank) 34 Som ovenfor
    Gældsrenter 37 Din andel af negative renter/gebyrer

    Kontroller, at bankens beløb og rubriknumre svarer til din ejerandel.

  3. Dobbelttjek fordeling mellem kontohavere
    Er kontoen for eksempel ejet 70/30, skal både positive og negative renter fordeles efter samme nøgle. Brug kontoudtoget til at beregne beløbet:

    Samlede renter 2023: 1.200 kr.
    Din ejerandel: 70 %
    Din indberetning bør være: 1.200 × 0,70 = 840 kr.

  4. Find mis-match
    Afviger TastSelv-beløbet fra din beregning, skyldes det typisk:
    • Forkert ejerandel i bankens system
    • Fejlperiodisering, hvis konto er oprettet/lukket midt på året
    • At banken har modregnet gebyrer på en anden måde end Skat tillader
  5. Ret fejlen i tide
    Gå til “Ret årsopgørelsen” i TastSelv, klik på den relevante rubrik og indtast det korrekte beløb. Gem din egen beregning som pdf eller billede – den er din dokumentation ved en eventuel kontrol.
  6. Informer banken
    Kontakt din rådgiver, så banken også retter ejerforholdet for fremtidige indberetninger. Bed om skriftlig bekræftelse, du kan arkivere i din skattemappe.

Tip: Sæt en tilbagevendende kalenderpåmindelse

Læg en årlig påmindelse den første uge i marts – her er de fleste banker klar med årsoversigter, og du har stadig næsten to måneder til at rette før fristen.

Bottom line: Stol aldrig blindt på automatikken. Et 10-minutters kontroltjek kan spare dig for mange års bekymringer – og potentielle strafrenter.

Fejl 4: Forkert fordeling ved ind- og udtræden midt i året

Når en fælleskonto får nye eller færre ejere midt i et indkomstår, kan bankens standard­indberetning sjældent følge med. Hvis renterne bare deles ligeligt for hele året, risikerer du både at betale skat af renter, du aldrig har optjent, og at SKAT senere underkender fordelingen. Det gælder især disse situationer:

  • Samlivsstart – to kontohavere tilføjes på samme konto.
  • Brud – én part fjernes fra kontoen eller får sine midler udbetalt.
  • Dødsfald – arvinger eller ægtefælle overtager afdødes ejerandel.

Sådan periodiserer du renterne korrekt

  1. Fastlæg skæringsdatoen
    Datoen, hvor ejerkredsen ændres, er udgangspunktet. Det kan være:
    • datoen for kontrakt/ægteskabspagt/samlivsaftale,
    • datoen for den juridiske separation eller opsigelse af fuldmagt,
    • dødsdagen ved dødsfald.
  2. Beregn gennemsnitligt indestående før og efter
    Udskriv kontoudtog for hele året og del perioden op i to (eller flere) intervaller. Beregn:
    • Periodens gennemsnitlige saldo (sum af dags­saldi / antal dage),
    • Periodens rente­procent (fremgår af bankens rente­historik).
  3. Fordel renterne pr. periode
    Rente = gennemsnitlig saldo × periode­rente. Herefter fordeles de efter den aftalte ejer­andel i perioden.
  4. Dokumentér
    Gem kontoudtog, beregninger og en underskrevet aftale (fx pdf med begge parters accept). Ved dødsfald: gem skifterets­attest og arv­efordeling.
  5. Ret tallene i din Skattekonto
    Banken vil typisk have indberettet hele årets renter til den oprindelige fordeling. Log på TastSelv og:
    • Rette rubrik 44 (renteindtægter) for hver part,
    • Tilføje bemærkning om periodisering (”fælleskonto ændret pr. xx-xx-xxxx”).

Eksempel: Samlivsstart 1. Juli

Periode Gns. saldo Rentesats Renter Fordeling
1/1 – 30/6 (184 dage) 120.000 kr. 0,3 % 180 kr. A: 100 % (180 kr.)
1/7 – 31/12 (181 dage) 200.000 kr. 0,3 % 300 kr. A: 50 % (150 kr.)
B: 50 % (150 kr.)

I bankens årsoversigt står der 480 kr. renter på begge kontohavere, men A skal i realiteten beskattes af 330 kr., mens B kun af 150 kr.

Tip: Lav en fordelings­skabelon

Opret et simpelt regneark med felterne dage, saldo, rente­procent og ejer­andel. Så er det hurtigt at genbruge, hvis ejer­kredsen ændrer sig flere gange.

Typiske faldgruber

  • Banken sletter tidligere medejer, men justerer ikke bagudrettet indberetning.
  • Man glemmer at medregne negative renter eller gebyrer, som skal periodiseres på samme måde.
  • Ved dødsfald: arvinger tror, at hele års­renten skal på dødsboet – men kun perioden frem til døds­dagen hører til boet.

Med korrekt periodisering undgår I dobbeltskat og ubehagelige efter­opkrævninger. Brug lidt tid på at få tallene rigtige – det betaler sig.

Fejl 5: At blande privatøkonomi, virksomhedsordning og børnemidler

En fælleskonto skal som udgangspunkt kun rumme midler, der tilhører de personer, der står som kontohavere og beskattes efter de samme regler. Sker det ikke, risikerer du:

  • forkert renteindberetning (banken kan kun indberette én skatte­kategori pr. konto),
  • fejl i virksomheds­ordningen (VSO) eller kapitalafkast­ordningen (KAO),
  • bøde eller gaveafgifts­krav, hvis børne­opsparingen reelt forvaltes af forældrene.

Sådan holder du tingene adskilt

  1. Opret særskilte konti til virksomheds­midler.
    Virksomhedsordningen: Kun ind- og ud­lån, der indgår i din erhvervs­virksomhed, må være på en VSO-konto. Renten indberettes som §4 a-indkomst og påvirker kapitalafkast­grundlaget.
    Kapitalafkast­ordningen: Her gælder samme princip – bland ikke privat opsparing ind.
  2. Hold privat økonomi på rene privat­konti.
    Når du hæver fra VSO-kontoen til privat forbrug, skal beløbet flyttes til en særskilt privat konto først. Hæver du direkte fra VSO-kontoen til daglig­dags forbrug, mister du nemt overblikket og får skattemæssige fejl.
  3. Anlæg børnemidler i barnets eget navn.
    For at udnytte barnets person­fradrag og undgå gaveafgifts­problemer skal en konto med børne­opsparing stå i barnets cpr-nummer. Gør den ikke det, anses renterne for forældrenes indkomst, og store indskud kan udløse gave­afgift.
  4. Sørg for korrekt ejer­registrering hos banken.
    Banken kan tilknytte flere ejere, men kun én skatte­kategori. Bed derfor banken markere kontoen som:
    • “Virksomhedsordning” (så indberetter de korrekt til felt 111/112),
    • “Privat fælleskonto” (indberetning til felt 39/49) eller
    • “Barn” (felt 35 under barnets cpr-nr.).

    Får du ikke ændret markeringen, ender renterne i det forkerte felt på din års­opgørelse.

  5. Dokumentér bevægelser mellem konti.
    Gem kontoudtog og lav en simpel oversigt, fx i et regneark, der viser:
    Dato Fra konto Til konto Beløb Formål
    03-02-2024 VSO-drift Privat løn 15.000 kr. Skatte­mæssig hævning
    15-03-2024 Privat Barn 1 opsparing 6.000 kr. Månedlig opsparing

    Ved en kontrol kan du hurtigt forklare, hvorfor midler flytter sig, og hvilken skatte­mæssig behandling der gælder.

Konsekvenser, hvis du ikke adskiller

Bliver renter fra din virksomheds­konto fx indberettet som privat kapital­indkomst, kan du miste fradrag i VSO og i værste fald få et restskattekrav. Omvendt kan privat negative renter i VSO give dig et kunstigt underskud, som SKAT underkender ved kontrol.

Quick-check inden årsopgørelsen

  • Har alle konti den rigtige etiket hos banken?
  • Er der kun én skatte­kategori pr. konto?
  • Står børne­konti i barnets cpr-nr.?
  • Passer kontoudtog med årsopgørelse?

Brug 15 minutter på at tjekke op nu – det sparer dig for både tid og penge, når Skattestyrelsen banker på døren.

Fejl 6: At forveksle renter med andre kapitalindkomster

En af de hyppigste årsager til fejl i årsopgørelsen er, at alle bevægelser på bank- og depotkontoen rubriceres som “renter”. Det er fristende – men skattemæssigt forkert. De forskellige typer kapital­indtægter har hver deres skattemæssige regler, rubrik­numre og, ikke mindst, mulighed for modregning af tab.

Typiske poster – Og hvor de hører hjemme

Post Eksempler Rubrik på årsopgørelsen Særlig skattemæssig behandling
Renteindtægter Indlånsrenter på løn-, budget- og opsparings­konti Rubrik 44 Beskattes som personlig kapital­indkomst. Kan fradrages i negativt beløb.
Udbytter Udbytte fra aktier, investerings­foreninger, ETF’er Rubrik 62/66 Aktieindkomst med progressions­grænser (27/42 %). Tab kan kun modregnes i anden aktieindkomst.
Kursgevinster / -tab Salg af obligationer, aktier, investerings­beviser Rubrik 38 (obligationer) / 67 (aktier) Obligationer = kapital­indkomst; aktier = aktieindkomst. Tab og gevinst modregnes forskelligt.
Kontobonus / cashback Kunde­program-bonus, velkomst­bonus, ”step-up”-bonus Ofte Rubrik 20 (anden personlig indkomst) hvis ikke banken har angivet den som rente Beskattes som almindelig personlig indkomst (ingen AM-bidrag). Skal ikke indberettes som rente.

Hvorfor det betyder noget

  1. Forskellig skattesats
    Aktieindkomst beskattes efter et progressivt system (27 % op til 61.000 kr. pr. person i 2024), mens kapitalindkomst påvirker din personlige ind­komst­skat og evtl. topskat. Forkert placering kan derfor koste dyrt.
  2. Forskellige tabs- og modregnings­regler
    Tab på aktier kan kun modregnes i andre aktie­gevinster, mens negative renter kan reducere din skatte­pligtige kapital­indkomst direkte. Mixer du rubrikkerne, mister du fradrags­muligheder.
  3. Automatisk indberetning er ikke fejlfri
    Banker sender som hovedregel renteposter til rubrik 44. Hvis banken har kaldt en kontobonus ”renter”, ryger den også i rubrik 44 – men her hører den ikke hjemme.

Sådan undgår du fejlen i praksis

  • Læs årsopgørelsen linje for linje – stem hver enkelt beløb af mod bankens års­oversigt og depot­rapport.
  • Kontrollér uventede ”renter” – er der beløb, der ikke ligner klassiske indlåns­renter (runde tal, kampagne­beløb, store beløb den 31/12)? Spor transaktionen i konto­bevægelserne.
  • Korrigér i TastSelv – flyt eventuelle udbytter eller bonusser til de korrekte rubrikker og reducer renterne tilsvarende.
  • Gem dokumentation – udskrift fra netbank, fanebladet ”Vilkår & Bonus”, depot­nota eller e-mail fra banken. Det er din bevis­byrde ved kontrol.
  • Orientér banken – gør banken opmærksom på fejl, så kommende års ind­beretning bliver korrekt.

Eksempel

Anne og Bo har en fælles opsparings­konto. I 2023 blev der tilskrevet:

  • 1.750 kr. i renter
  • 600 kr. i kunde­bonus fra bankens loyalitets­program

Banken indberetter samlet 2.350 kr. som renter i rubrik 44. Anne opdager dette og retter:

  1. Rubrik 44 sættes til 1.750 kr.
  2. Rubrik 20 (anden personlig indkomst) tilføjes 600 kr.

Dermed undgår hun, at bonusbeløbet påvirker kapital­indkomsten (og evt. topskat), men beskattes korrekt som personlig indkomst. Har Bo toppskat, kan det betyde flere hundrede kroner i forskel.

Bundlinjen: Hold renter adskilt fra alle andre kapital­indkomster. Det tager kun få minutter at tjekke – og kan spare dig for både skat og bøvl ved en efterfølgende kontrol.

Fejl 7: At overse forskelle mellem ægtefæller og samlevere

Skatteloven opererer med vidt forskellige regler for ægtefæller og samlevere. Hvis I deler en fælleskonto, bør fordelingen af renter – og forventningerne til skattetallene – altid tilpasses den juridiske status.

Emne Ægtefæller Samlevere
Ejerforhold & hæftelse Kan aftale enhver fordelingsnøgle. Begge hæfter som udgangspunkt solidarisk. Samme mulighed for fri aftale, men ingen solidarisk hæftelse medmindre aftalt særskilt.
Skatte­indberetning af renter Banken indberetter renter på cpr-nummer. Fordelingen kan rettes, hvis I har oplyst en anden fordeling. Samme praksis, men ingen efterfølgende udligning i årsopgørelsen.
Udligning af negativ kapitalindkomst Underskud kan automatisk overføres til ægtefællen og modregnes. Det sker linje for linje i årsopgørelsen. Ingen overførsel. Har den ene et rente­underskud, mens den anden har rente­indtægter, udlignes det ikke.
Beskatningstidspunkt Hver ægtefælle beskattes selvstændigt, men bundfradrag og loft for kapital­indtægt kan udnyttes samlet. Hver person beskattes isoleret; intet fælles bundfradrag.
Dokumentations­krav Skriftlig aftale anbefalet – især hvis fordeling fraviger 50/50. Skriftlig aftale nødvendig for at undgå gavebeskatning ved skæve indskud.

Typiske faldgruber

  1. Antage, at negative renter udlignes automatisk
    Kun ægtefæller har denne fordel. Samlevende risikerer derfor, at den ene betaler topskat af nettorenter, mens den anden har uudnyttede fradrag.
  2. Ignorere gaveafgiftsreglerne
    Overfører du som samlever store beløb til kontoen, der i praksis tilfalder den anden, kan det udløse gaveafgift. Ægtefæller er gaveafgiftsfri.
  3. Mangle skriftlig aftale
    Uden en datostemplet oversigt over ejer­andelene må Skattestyrelsen ofte gætte – typisk 50/50.

Sådan sikrer i korrekt fordeling

  1. Fastlæg ejerandele skriftligt – fx 30/70, 60/40 eller efter faktisk indskud.
  2. Send fordelingsaftalen til banken, så indberetningen passer fra starten.
  3. Gem aftale, kontoudtog og indbetalingsbilag i minimum fem år.
  4. Gennemgå årsopgørelsen sammen:
    – Er renter og evt. underskud placeret korrekt?
    – Er der overført fradrag mellem ægtefæller som forventet?
  5. Reager inden 1. maj (personlig selvangivelsesfrist), hvis tallene er forkerte.

Ved at respektere forskellene mellem ægteskab og samliv undgår I dobbelt­beskatning, uventet restskat – og ikke mindst bøvl ved et eventuelt brud eller dødsfald.

Fejl 8: At glemme udenlandske fælleskonti, kildeskat og lempelse

Udenlandske banker indberetter ikke automatisk til Skattestyrelsen. Derfor bliver renter fra fælleskonti i udlandet sjældent forudfyldt i årsopgørelsen, og du risikerer let både ekstra skat og bøde, hvis du glemmer dem. Sådan kommer du i mål:

  1. Hent alle årsoversigter og kildeskattebilag fra banken
    De fleste banker stiller dem til rådighed elektronisk. Sørg for, at der fremgår:
    • Brutto renter (før fradrag af kildeskat)
    • Trukket udenlandsk kildeskat (typisk 10-35 %)
    • Saldo pr. 31/12 eller på hvert rentetidspunkt
    • Navne på alle kontohavere
  2. Omregn beløbene til danske kroner
    Brug Nationalbankens middelkurs pr. 31/12 (eller kursen på rentetidspunktet, hvis du vil være helt præcis). Gem gerne en pdf eller et skærmbillede af kurslisten som dokumentation.
  3. Fordel renterne mellem kontohaverne
    Fordelingen følger normalt jeres aftalte ejerandel – ikke nødvendigvis 50/50. Er der ingen skriftlig aftale, skal fordelingen afspejle, hvem der faktisk har indskudt midlerne. Lav en beregning og gem den sammen med bilagene.
    Kontohaver Andel Bruttorenter (EUR) Kildeskat (EUR) Bruttorenter (DKK)
    Line 60 % 900 234 6.705
    Mads 40 % 600 156 4.470
  4. Indberet hvert beløb i TastSelv
    • Bruttorenter placeres i Rubrik 432 - Renter af udenlandske konti.
    • Den udenlandske kildeskat angives i Rubrik 66 - Udenlandsk skat af kapitalindkomst.
    • Har I negativ rente (fx schweizisk bank), føres den i samme rubrik, men med minus-fortegn.

    Systemet beregner herefter lempelsen (creditmetoden) automatisk, så du undgår dobbeltbeskatning op til 15 % (eller den sats, der følger af den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst).

  5. Gem dokumentationen i min. fem år
    Skattestyrelsen kan bede om bilag længe efter indkomståret. Har du en joint account-aftale på e-mail eller papir, så scan den og opbevar alt samlet (fx i en krypteret mappe i Skyen).

Typiske faldgruber, du bør undgå:

  • At bruge bankens nettorenter i stedet for bruttorenter – lempelsen regnes altid ud fra fuldt beløb.
  • At glemme periodisering, hvis du ind- eller udtræder af kontoen midt på året (brug saldoopgørelser pr. skæringsdato).
  • At anvende forkerte valutakurser, så du enten under- eller over-ejer renterne.
  • At antage, at alle udenlandske lande har samme kildeskattesats – tjek den konkrete dobbeltbeskatningsaftale.

Har du styr på ovenstående, er der både skattekroner og bekymringer at spare. Udenlandske fælleskonti kræver blot lidt ekstra disciplin – til gengæld undgår du smæk fra Skattestyrelsen og sikrer, at hver kontohaver beskattes korrekt.

Fejl 9: At ignorere gave- og arveregler ved store overførsler

Når der ryger et større beløb ind på fælleskontoen fra kun den ene kontohaver – og pengene i praksis bliver til fællesforbrug eller den andens opsparing – er det ikke blot en neutral indbetaling. Skattestyrelsen betragter det som en potentiel gaverelation, og så spiller gave- og arvelovgivningen ind, uanset at pengene ”bare står på en fælleskonto”.

Hvor går grænsen for skattefrie gaver?

Relation Beløb skattefrit pr. år (2024-niveau) Afgift over grænsen
Ægtefælle Ubegrænset 0 % (gaver mellem ægtefæller afgiftsfri)
Børn, stedbørn, forældre 71.500 kr. 15 % bo-/gaveafgift
Svigerbørn 25.000 kr. 15 % bo-/gaveafgift
Andre (søskende, kærester, venner) 0 kr. 25 % gaveafgift eller indkomstskat

Med samlevende kærester (ikke gift) er grænsen altså nul; alle gaver er som udgangspunkt afgiftspligtige, og fælleskontoen gør ingen forskel. Bliver I gift, falder afgiften væk, men indskud på kontoen skal stadig bogføres korrekt og kunne dokumenteres (senere separationer gør ejerandele vigtige).

Sådan undgår du at fælleskontoen maskerer gaver

  1. Før en simpel ”kapitalprotokol”. Notér hver gang én kontohaver sætter mere ind end vedkommendes ejerandel tilsiger. Tilføj dato, beløb og formål (fx ”oplæg til fælles bil”). En delt regnefil i skyen er nok.
  2. Aftal på forhånd: Er det et lån, et midlertidigt tilskud eller en egentlig gave? Skriv det ned og få begge underskrifter. Et PDF-dokument uploadet til e-boks eller som bilag i netbanken er glimrende bevis.
  3. Anmeld gaver rettidigt. Overskrides beløbsgrænserne, skal gaveanmeldelse (blanket 30.022) indsendes senest 1. maj året efter. Betal bo-/gaveafgift, før renterne løber.
  4. Brug særskilte konti til børn. Overførsler til børns opsparing bør ske direkte til en konto i barnets navn, ikke via jeres fælleskonto. Herved undgår I tvivl om ejerforhold og gaveelement.
  5. Hold styr på arv-forskud. Gaver til børn kan være forskud på arv. Kryds af for dette i gaveanmeldelsen, hvis de senere skal modregnes i boet.

Eksempel: Camilla og Martin (samlevende, ikke gifte) har fælleskonto med ejerandel 50/50. Camilla indsætter 150.000 kr. fra sin opsparing til renovere lejlighed. Martins egen opsparing er kun 25.000 kr. Hvis pengene betragtes som fælles, har Martin reelt modtaget 62.500 kr. mere end hans andel skulle være (½ × 150.000 = 75.000). Beløbet overstiger den skattefrie grænse (0 kr. for kærester), og Camilla skal anmelde og betale 25 % gaveafgift af 62.500 kr. – medmindre de dokumenterer, at indbetalingen er et lån eller alene tilhører Camilla (fx via særskilt underkonto).

Konsekvenser ved manglende dokumentation

  • Skattestyrelsen kan efteropkræve gaveafgift med tillæg af renter og op til 60 % bøde.
  • Beløbet kan i stedet anses som personlig indkomst hos modtager – med op til 56 % marginalskat.
  • Hvis I senere går fra hinanden, kan manglende bevis følges af langvarige tvister om, hvem der ejede hvad.

Bottom line: Fælleskontoen er praktisk til dagligt forbrug, men den er ikke en skattefri buffer til større pengestrømme. Overhold gavegrænserne, anmeld i tide, og dokumentér ejerskab – så slipper I for dyre overraskelser, både skattemæssigt og juridisk.

Fejl 10: Mangelfuld dokumentation og forkert håndtering af negative renter/gebyrer

Uanset om fælleskontoen kaster positive eller negative renter af sig, er den grundlæggende regel den samme: Dokumentation er afgørende. Når Skattestyrelsen efterspørger bevis for, hvem der har ret til hvilke rente­poster, har du brug for et papirs­spor, der taler for sig selv.

1. Hvad skal du gemme?

  1. Skriftlig aftale mellem kontohaverne, der beskriver:
    • Fordelingsnøglen (fx 60/40 eller 70/20/10)
    • Grundlaget for nøglen (opsparing, indbetalinger, lån mv.)
    • Håndtering af negative renter og gebyrer
  2. Kontoudtog og årsoversigter fra banken, der viser både renter, negative renter og gebyrer særskilt.
  3. Egne periodiserings­opgørelser, hvis der har været ændringer i ejerforhold midt i året.
  4. Kvittering fra banken på, at ejerandele er registreret korrekt i deres system (så automatisk indberetning stemmer).

2. Fordel negative renter og gebyrer korrekt

Negative renter (minus­renter) og kontogebyrer er skattemæssigt fradrags­berettigede kapital­udgifter. Derfor skal de fordeles efter samme nøgle som de positive renter, medmindre I udtrykkeligt har aftalt noget andet og banken indberetter i overensstemmelse hermed.

Post Årligt beløb Fordelingsnøgle Beløb, kontohaver A (60 %) Beløb, kontohaver B (40 %)
Positive renter +2.000 kr. 60/40 +1.200 kr. +800 kr.
Negative renter −300 kr. 60/40 −180 kr. −120 kr.
Årsgebyr −100 kr. 60/40 −60 kr. −40 kr.

Det samlede resultat for A indberettes som kapital­indkomst (+1.200 − 180 − 60 = +960 kr.), mens B indberetter (+800 − 120 − 40 = +640 kr.).

3. Typiske faldgruber

  • Manglende periodisering: Ved ægtefællers skilsmisse pr. 1. september skal renteposter til og med 31. august fordeles efter den gamle nøgle, resten efter den nye.
  • Gebyrer i mellemregning: Mange banker fratrækker gebyret som et engangsbeløb i januar – husk at sprede det i samme forhold som renterne.
  • Ingen indberetning af minus­poster: Nogle banker rapporterer kun positive renter. Du skal selv tilføje fradrags­berettigede negative renter/gebyrer i TastSelv.

4. Tjekliste før årsopgørelsen låses

Gennemgå bankens årsoversigt og match med jeres fordeling.
Sikr, at negative renter og gebyrer er indberettet på linje med positive renter.
Upload eller gem hele dokumentations­pakken i din skattemappe (PDF).

Med en konsekvent praksis for dokumentation og en korrekt håndtering af både positive og negative poster står du stærkt, hvis Skattestyrelsen banker på – og du undgår at betale for meget eller miste fradrag.

Indhold