Sådan laver du et regneark til dit årlige renteoverblik

Sådan laver du et regneark til dit årlige renteoverblik

Har du også prøvet at sidde den 14. marts med kaffepletter på tastaturet, bunker af PDF-kontoudtog og en skattemappe, der efterhånden ligner en bogreol? Renterne fra opsparings­kontoen tikker ind ét sted, crowdlending-platformen sender CSV-filer fra et andet, og din udenlandske mægler bruger både USD og EUR i samme rapport. Resultatet er ofte et excel-mareridt, hvor tallene sjældent stemmer – og hvor du selv ender med at betale regningen i form af for meget (eller for lidt) betalt skat.

Men det behøver ikke være sådan. På Kapitalindkomst.dk brænder vi for at gøre kapitalindkomst begripelig, målbar og – vigtigst af alt – profitabel. Med et velstruktureret regneark kan du forvandle rodet til et krystalklart årsoverblik, der viser netto-renten pr. konto, afslører skjulte gebyrer og klæder dig på til skattemyndighedernes krav – på under en time om måneden.

I denne guide lærer du trin for trin:

• hvilke data du skal hente, og hvor du finder dem,
• hvordan du opbygger et regneark med faner, formler og automatiske valutaomregninger,
• og hvordan du med få klik kan afstemme tallene med bankernes årsopgørelser og udfylde de rigtige skattekasser.

Klar til at tage styringen over dine renter – og din tid? Rul videre, så bygger vi dit nye rente-overblik fra bunden.

Hvorfor et årligt renteoverblik – mål, gevinster og rammer

Et godt årligt renteoverblik er hjørnestenen i din private økonomi, hvis du vil sikre, at dine penge arbejder effektivt – og at du hverken betaler for meget i skat eller mister overblikket over dine likvider. Med et enkelt regneark kan du samle alle dine renteindtægter og -udgifter, uanset om de stammer fra en traditionel bankkonto, crowdlending-platform eller et udenlandsk depot.

Formålet er tredelt:

1. Overblik – ét samlet sted, hvor du ser alle renter på tværs af banker, valutaer og kontotyper.
2. Planlægning – beslut, om du skal omlægge gæld, skifte bank eller øge opsparingen på de mest rentable konti.
3. Skat & dokumentation – få tallene klar til årsopgørelsen og slip for panik, hvis Skattestyrelsen beder om dokumentation.

Regnearket bør derfor kunne besvare spørgsmål som:

• Hvad er min samlede nettorenteindtægt (eller ‑udgift) for året?
• Hvilke konti eller platforme har givet de højeste renter – og hvad har egentlig kostet mig penge?
• Hvordan fordeler renterne sig pr. måned/kvartal, så jeg kan se sæsonudsving eller effekten af rentesatser?
• Hvor meget kildeskat er allerede trukket, og skal jeg have fradrag eller betale restskat?
• Hvorfor stemmer (eller stemmer ikke) tallene med bankens årsopgørelse og Skats årsoplysninger?

De vigtigste gevinster ved et dedikeret rente-regneark:

Når du har sat regnearket rigtigt op, kan du derfor forvente:

• Automatisk samlet nettorente – inkl. beregning af effektiv årsrente pr. konto.
• Eget dashboard med top 5 konti, udvikling over året og advarsler om negative renter eller dublette transaktioner.
• Multivaluta-håndtering via daglige eller månedlige valutakurser.
• Et klargjort ark til Skats rubrik 31, 32, 33 m.fl. med præ-udfyldte beløb.
• Mulighed for at dele en read-only PDF med revisor, bankrådgiver eller din partner.

Med andre ord: Et veldesignet rente-overblik giver dig både ro i maven og flere penge på kontoen – uden at det kræver et dyrt økonomisystem eller avanceret kode. Resten af denne guide viser dig trin-for-trin, hvordan du bygger netop det regneark.

Indsamling af data: konti, kilder og felter du skal have med

Før du åbner dit regneark, skal du sikre dig, at du har de rigtige data fra alle de steder, hvor du modtager eller betaler renter. Jo mere systematisk du er i denne fase, desto mindre tid bruger du senere på at jagte manglende posteringer eller forklare afvigelser over for Skat.

Konto- og datakilder du typisk skal igennem

1. Almindelige bankkonti
   • Løn-, budget-, opsparings- og børneopsparingskonti
   • Renteindtægter udbetalt løbende eller årligt
2. Opsparings- og investeringsprodukter
   • Højrente- eller flekslånskonti hos banker
   • Depotkonti med kontantbeholdning (f.eks. Nordnet, Saxo, Degiro)
   • Kapitalpension, aldersopsparing m.m. – noter at renter herfra ofte er skattefrie internt, men skal med for det fulde overblik
3. Crowdlending-platforme
   • Mone­gor­row, Mintos, Bondora m.fl.
   • Både renteindtægter og eventuelle servicegebyrer
4. Udlån og private lån
   • Lån til familie/venner (gem kontrakt og renteopgørelser)
   • P2P-lån (f.eks. Flex Funding, Kameo)
5. Gældskonti (f.eks. kreditkort, boliglån, SU-lån)
   • Her er det renteudgifter, men du bør registrere dem på samme måde som indtægter – bare med negativt fortegn eller som separat type

Sådan henter du data hurtigt

• Log ind på hver udbyders netbank / portal og vælg CSV-, Excel- eller PDF-eksport for den pågældende periode.
• Har platformen AISP/PSD2-adgang (f.eks. via apps som Spiir eller Money Lover), kan du trække transaktionsdata automatisk. Dobbelttjek dog rente-posteringerne – de er ofte mærket anderledes end almindelige køb/salg.
• Sørg for at gemme den originale fil uændret til dokumentation; importér kun en kopi i regnearket.

Felter du altid bør medtage

Tjekliste, før du går videre til opsætning

• Har du mindst én datafil for hver konto/platform?
• Fremgår alle felt-kolonner ovenfor (kan du evt. berige dem i regnearket)?
• Er valutakoder korrekte (ISO-standard, fx EUR, USD, DKK)?
• Har du markeret negative beløb (renteudgifter, gebyrer) tydeligt?
• Gem backup af rådata i en mappe med årstal, fx /Renteoverblik/2024/Rådata/.

Når alle filer er hentet, navngivet og kontrolleret, er du klar til næste skridt: at bygge selve strukturen i dit regneark.

Opsætning af regnearkets struktur – faner, kolonner og nøgler

Når fundamentet i dit rente-regneark er på plads, bliver resten af arbejdet langt nemmere. Strukturen består af fem faner, som hver har et klart formål og et sæt faste kolonner. Holder du dig til en konsekvent og veldokumenteret opsætning, kan du senere udvide arket med automatiske importer eller avancerede rapporter uden at rydde alt til side først.

1. Faner i regnearket

1. Kontoliste – ét unikt opslag over alle konti og platforme.
2. Transaktioner – selve kilden til tallene: renteindtægter og ‑udgifter.
3. Valutakurser – dags- eller måneds­kurser til omregning af fremmed valuta til DKK.
4. Skat/parametre – satser, skatteprocenter, fradragsfelter og andre konstanter.
5. Dashboard – visuelle oversigter, KPI-felter og kontroller.

2. Nøgler og kolonneopbygning

3. Datavalidering og hjælpelister

• Kontotype – opret en skjult område/kolonne med gyldige værdier (Opsparing, Lån, Crowdlending, Depot, Margin). Brug derefter Datavalidering → Liste i kolonnerne.
• Valuta – tilsvarende med ISO-koder (DKK, EUR, USD, SEK …). Ensartet notation giver færre fejl i slå-op-formler.
• Dato – på Transaktioner kan du tilføje en betinget formatering, der markerer datoer uden for det valgte skatteår.

4. Relationer mellem fanerne

• XLOOKUP / XOPSLAG binder Transaktioner!Konto-ID til metadata i Kontoliste. Dermed kan du i rapporter filtrere på kontotype, valuta m.m. uden at gentage data.
• VALUTAKURS (f.eks. =Brutto * XOPSLAG(Dato&Valuta; Valutakurser!A:A&Valutakurser!B:B; Valutakurser!C:C)) omsætter hver transaktion til DKK bag kulissen.
• Strukturerede tabeller (Excel) eller navngivne områder (Google Sheets) gør formler lettere at læse: =SUMIFS(Transaktioner[NettoDKK]; Transaktioner[Konto-ID];[@Konto-ID]).

5. Sådan kommer du i gang – Trin for trin

1. Opret fanerne i nævnte rækkefølge.
2. Indsæt tabeller (Ctrl+T) i hver fane og navngiv dem logisk tblKonti, tblTrans osv.
3. Tilføj datavalidering på kolonner, især de felter der går på tværs af faner.
4. Angiv Konto-ID som primær nøgle: ingen dubletter, ingen tomme celler.
5. Opbyg de første simple formler (Netto & valutaomregning) inden du masse­importerer data – så fanger du hurtigt eventuelle fejl.
6. Gem en skabelonkopi, før du fylder dine personlige tal ind. Det er din backup.

Med denne struktur kan du senere:

• Tilføje nye konti uden at røre rapport-fanen.
• Bygge pivottabeller på sekunder, fordi Dato, Konto-ID og Valuta allerede flugter.
• Automatisere CSV-import via Power Query eller Google-funktionen =IMPORTDATA() – datamodellen er forberedt på at tage imod.

Tag dig god tid til at få strukturen rigtig første gang. Et velorganiseret regneark sparer timer, når du skal afstemme mod bankernes årsopgørelser eller indberette til Skat.

Formler, pivots og automatisering

Regnearket begynder først at arbejde for dig, når tallene bliver koblet til dynamiske formler, pivots og automatiske importer. Nedenfor finder du de vigtigste byggesten – alle kan laves i både Excel 365 og Google Sheets.

Kerneformler – Sådan binder du data sammen

1. SUMIFS / SUM.HVISER – filtrér på år, konto og type
   =SUMIFS(Transaktioner[Netto];Transaktioner[År];2024;Transaktioner[Konto-ID];"K-001";Transaktioner[Type];"Renteindtægt")
   Formlen summerer netto-renter for konto K-001 i 2024. Brug et celle-link til årstal, så rapporten opdateres automatisk næste år.
2. XLOOKUP / XOPSLAG – hent metadata fra Kontolisten
   =XLOOKUP([@Konto-ID];Kontoliste[Konto-ID];Kontoliste[Udbyder])
   På transaktionsfanen kan du slå udbyder, kontotype eller valutakode op og dermed undgå dobbelttastning.
3. Valutaomregning via kurstabel
   Antag en tabel Valutakurser med kolonnerne Valuta, Dato og KursDKK (1 enhed → DKK).
   =[@Brutto] * XLOOKUP(1; (Valutakurser[Valuta]=[@Valuta]) * (Valutakurser[Dato]=EOMONTH([@Dato];0)); Valutakurser[KursDKK])
   Hent månedens sidste kurs for transaktionsvalutaen og omregn til DKK.
4. Effektiv rente & netto pr. konto
   I Kontolisten kan du beregne effektiv rente ud fra gennemsnitlig saldo:
   =SUMIFS(Transaktioner[Brutto];Transaktioner[Konto-ID];[@Konto-ID];Transaktioner[Type];"Renteindtægt") / [@GennemsnitligSaldo]
   Multiplicér evt. med 100 for at vise i pct. Husk at fratrække kildeskat for at få netto.

Pivottabeller – Ét klik til overblik

• Årlig total: Træk Dato til rækkeetiketter (grupperet efter år), Netto til værdier > sum.
• Opdeling pr. kontotype/platform: Tilføj Kontotype eller Udbyder som kolonneetiketter.
• Multivaluta: Tilføj feltet Valuta som filter, så du kan tjekke omregninger.
• Visualisering: Indsæt et segmentslicerefiler (Excel) eller skift til Udforsk (Sheets) for hurtige grafer.

Automatisering af dataimport

Håndtering af dubletter & datokontrol

1. Dubletcheck: Opret en kolonne Hash = =[@Konto-ID]&[@Dato]&[@Brutto]; brug betinget formatering til at fremhæve dubletter (=COUNTIF(Hash;[@Hash])>1).
2. Datovalidering: Filtrer på Dato < StartÅr eller > SlutÅr for at fange fejl fra udbyders CSV.
3. Fejllog: Power Query kan sende fejl til en separat tabel – perfekt som tjekliste før årsafslutning.

Når regnearket først er sat op med ovenstående elementer, har du et selvopdaterende renteoverblik, der klarer 90 % af arbejdet, inden årsopgørelsen tikker ind.

Afstemning, rapportering og skat

Dashboard-fanen er nerven i dit rente-regneark. Her samles alle beregninger fra de øvrige faner og vises i et visuelt, letfordøjeligt format. Sørg for at indlægge følgende elementer:

1. Totaler
   • Brutto renteindtægter (SUMIFS på Type="Renteindtægt" og valgt år).
   • Renteudgifter (SUMIFS på Type="Renteudgift").
   • Nettorente (indtægter – udgifter – indeholdt skat).
2. Top 5 konti/platforme
   • Pivottabel der grupperer på Konto-ID og sorterer efter Nettorente desc.
   • Visualiser med et søjlediagram for hurtig prioritering.
3. Udvikling over året
   • Linje- eller områdediagram baseret på en pivottabel, hvor måned er kolonneetiket.
   • Gør det muligt at filtrere på Valuta eller Kontotype via slicers.
4. Nøgleindikatorer (KPI’er)
   • Gennemsnitlig effektiv rente pr. konto.
   • Andel af renteindtægter i udlandet.
   • Total indeholdt kildeskat.

Afstemning mod årsoplysninger og udbyderrapporter

Når kalenderåret er afsluttet, skal tallene i regnearket stemme overens med de informationer, banker og platforme sender til Skattestyrelsen.

1. Indhent rapporterne
   Download PDF/CSV fra hver udbyder – oftest kaldet ”Årsoversigt” eller ”Tax Report”.
2. Sammenlign totaler
   Læg rapporternes rente­poster ind i en midlertidig fane (Import_Årsoplysninger).
3. Identificer afvigelser
   Brug VLOOKUP/XLOOKUP til at matche beløb & datoer. Marker forskelle > 10 kr. med betinget formatering.
4. Ret eller noter
   Mangler der transaktioner, tilføj dem i Transaktioner. Er tallet blot posteret i en anden måned, tilføj en note.

Kildeskat, renteudgifter og fradrag

Før tallene ind i Årsopgørelsen eller Udvidet selvangivelse. Gem gerne en PDF af både regnearket og kvitteringen som dokumentation.

Dokumentation og eksport

• PDF-rapport: Brug regnearkets Udskriv som PDF for Dashboard, Kontoliste og Årsoversigt.
• CSV-filer: Eksporter Transaktioner og Valutakurser for deling med revisor.
• Kommentarspor: Skriv kort begrundelse ved manuelle rettelser (kolonnen Noter).
• Skabeloner: Lås formler og vis kun inputfelter, hvis du deler filen offentligt.

Backup, versionsstyring og datasikkerhed

1. Automatisk cloud-backup
   Gem filen på OneDrive, Google Drive eller iCloud med versionshistorik aktiveret.
2. Versionsmærkning
   Tilføj ÅÅÅÅ-MM-DD i filnavnet ved større ændringer (fx Renteoverblik_2024-01-31.xlsx).
3. Git til power-brugere
   Gem .xlsx som .xlsb eller brug Google Sheets + GitHub til at tracke ændringer via add-ons.
4. Kryptering og adgangskontrol
   Slå 2-faktor-godkendelse til på cloud-kontoen og beskyt filen med password (Filer > Oplysninger > Beskyt projektmappe).
5. Test gendannelse
   Udfør en årlig ”brandøvelse”: hent en backup, åbn den på en anden enhed og verificér at alle formler fungerer.

Med et solidt dashboard, en grundig afstemningsproces og robuste sikkerhedsprocedurer står du godt rustet til både at optimere dine renteindtægter og undgå ubehagelige overraskelser fra Skattestyrelsen.