Skal du bruge 5/25-reglen til rebalancering?

Skal du bruge 5/25-reglen til rebalancering?

Har du nogensinde oplevet, at din ellers snorlige investeringsplan pludselig sejler af sted, fordi aktierne brager op – eller falder som en sten? Måske har du siddet med musen over ”sælg-knappen”, mens mavefornemmelsen kæmpede mod Excel-arket. Hvis dét lyder bekendt, er du ikke alene – og du er præcis den investor, som 5/25-reglen er opfundet til.

5/25-reglen er en enkel, men overraskende kraftfuld metode til rebalancering: disciplinen med systematisk at købe det upopulære og sælge det populære, så din portefølje hele tiden afspejler den risiko, du har valgt – ikke den risiko markedet tilfældigt har tildelt dig. Men er netop denne regel den rette for dig? Eller findes der smartere, billigere eller bare nemmere alternativer?

I denne artikel dykker vi ned i:
– hvorfor rebalancering overhovedet er afgørende for dine afkast og din nattesøvn,
– præcis hvordan 5/25-reglen fungerer – med konkrete, danske eksempler,
– dens styrker, svagheder og mulige substitutter,
– og ikke mindst en trin-for-trin-guide til at implementere reglen i praksis, inkl. skat, kurtage og alle de detaljer, der kan æde dit afkast, hvis du ignorerer dem.

Klar til at give din portefølje et disciplineret serviceeftersyn? Så læn dig tilbage, fyld kaffekoppen – og lad os finde ud af, om 5/25-reglen kan blive din nye investeringsmakker.

Hvorfor rebalancere? Formål, risiko og disciplin

Rebalancering betyder kort fortalt, at du med jævne mellemrum bringer din portefølje tilbage til den målfordeling, du på forhånd har besluttet. Hvis din strategi f.eks. er 60 % globale aktier og 40 % obligationer, men aktierne efter et stærkt år nu udgør 68 %, sælger du noget af aktiedelen (eller køber ekstra obligationer) for at ramme 60/40 igen.

Hvorfor driver porteføljer væk?

1. Forskellige afkast: Aktier og obligationer bevæger sig ikke ens. Over tid vil den aktivklasse med højest afkast fylde mere og skubbe risikoniveauet op.
2. Udbytter og kuponer: Geninvestering af kontant­udlodninger kan ændre balancen, hvis du ikke fordeler pengene efter mål­fordelingen.
3. Ind- og udbetalinger: Nye indskud, pensions­indbetalinger eller hævninger bliver sjældent lagt ind præcist prorata.

Formålet med at rebalancere

• Stabilt risikoniveau
  Når aktier skyder i vejret, stiger porteføljens samlede risiko automatisk. En systematisk genbalancering holder den forventede volatilitet dér, hvor du har det behageligt – hverken mere eller mindre.
• Reducerede drawdowns
  Historiske data viser, at porteføljer, som blev trimmet tilbage før bobler, oplevede lavere fald i efterfølgende bear-markeder. Du siger i praksis: “tak for gevinsten” og låser noget af den inde.
• Disciplineret “køb lavt / sælg højt”
  Omvendt af hvad maven ofte fortæller os, tvinger rebalancering dig til at sælge det, der er steget, og købe det, der er faldet. Du udnytter altså markedernes naturlige cyklus uden at skulle gætte på toppe og bunde.
• Mindre følelsesbaserede beslutninger
  En forhåndsdefineret regel skærer “jeg tror lige, jeg venter lidt” eller “nu går det nok op igen” væk. Det er især værdifuldt i stressede perioder, hvor nyhedsstrømmen skaber FOMO eller panik.

Rebalancering er en proces – Ikke et punkt

Der findes mange måder at sætte hvor ofte og hvor meget man skal justere på. Nogle investorer gør det fast én gang om året, andre én gang i kvartalet, og nogen bruger bånd, der udløser handler, når en aktivklasse afviger mere end et bestemt niveau.

Artiklens næste afsnit går i dybden med netop 5/25-reglen, en populær tommelfinger­regel der kombinerer fleksibilitet og handlefrihed med et klart sæt grænser. Den er ikke den eneste løsning – men den er et godt kompromis for mange private investorer, som ønsker en robust, disciplineret ramme uden at tjekke porteføljen hver uge.

Hvad er 5/25-reglen? Definition og konkrete eksempler

5/25-reglen er en tærskelbaseret rebalanceringsmetode, hvor du først handler, når et aktiv bevæger sig uden for et på forhånd defineret bånd. Båndets størrelse afhænger af, hvor stor en andel aktivet udgør af den målallokering, du har sat op:

• Aktiver på 20 % eller mere: Rebalancer, hvis de afviger med ±5 procentpoint.
• Aktiver under 20 %: Rebalancer, hvis de afviger med ±25 % af deres egen målallokering.

Sådan udregner du båndene

1. Find målallokeringen for hvert aktiv.
2. Bestem om den ligger over/lig eller under 20 %.
3. Beregn grænserne:
   • ≥ 20 %: mål ± 5 pct.point
   • < 20 %: mål ± (mål × 25 %)

Eksempel 1: Klassisk 60/40-portefølje

Hvis aktier vokser til 66 %, eller falder til 54 %, udløser det en rebalancering. Indtil da lader du porteføljen passe sig selv.

Eksempel 2: 60 % aktier, 30 % obligationer, 10 % em-aktier (satellit)

EM-satellitten på 10 % udløser altså først handel, når den falder til under 7,5 % eller stiger til over 12,5 %. Metoden giver dig færre – men mere målrettede – handler end hvis du blot rebalancerer på en fast dato hvert år.

Fordele, ulemper og alternativer til 5/25

Inden du lægger dig fast på 5/25-reglen som din foretrukne rebalanceringsmetode, er det værd at veje dens styrker og svagheder op mod andre tilgange. Nedenfor finder du en struktureret gennemgang, så du kan vælge den metode, der passer bedst til din portefølje, tidshorisont og skattesituation.

Fordele ved 5/25-reglen

• Lavere omsætning end faste kalender­intervaller
  Handel foregår kun, når afvigelserne bliver materielle, og ikke bare fordi kalenderen siger 31. december. Mindre omsætning betyder typisk lavere kurtage, færre spread-omkostninger og færre skatteudløste handler.
• Robust på tværs af markedsregimer
  I stabile perioder udløses få handler, mens kraftige trends eller krak automatisk udløser flere rebalanceringer. Du får en indbygget adaptiv mekanisme uden at skulle forudsige markedet.
• Indbygget “køb billigt, sælg dyrt”-disciplin
  Når et aktiv stiger kraftigt, sælger du noget af gevinsten; når det falder, køber du op. Det modvirker den menneskelige tendens til at jage performance eller paniksælge.
• Enkel tommelfingerregel
  To tærskler (±5 procentpoint for store positioner, ±25 % relativt for små) er lette at huske og kommunikere – også til eventuelle medinvestorer eller familiemedlemmer.

Ulemper og faldgruber

• Porteføljen kan drive længe
  Især ved lave volatilitet kan et aktiv ligge 4-4,9 procentpoint fra sit mål i årevis uden at udløse handling. Dit faktiske risikoniveau kan dermed være anderledes end tiltænkt.
• Mere komplekst med mange aktivklasser
  Har du f.eks. 12 ETF’er, hvoraf seks ligger under 20 % hver, får du seks forskellige ±25 %-bånd at holde øje med. Overblikket kan hurtigt ryge uden et regneark eller porteføljetracker.
• Skat kan udhule fordelen
  I frie midler kan salgsgevinster trykke dig op i højere aktie- eller kapitalindkomst­skat. På pensionskonti (rate/aldersopsparing) eller børneopsparing er problemet væsentligt mindre.

Hvordan står 5/25 i forhold til alternativerne?

Hvornår giver 5/25 mening?

1. Diversificeret portefølje med kerne + satellitter
   Du har fx 70 % globale aktier (kerne-ETF) og to-tre satellitter på 5-10 % hver (EM, small cap, REIT). 5/25 giver fleksibilitet til, at de små ben kan svinge mere, før de “tvinger” et salg/køb.
2. Mellemliggende til større porteføljer
   Kurtage er lav nok til, at handler på 5-10.000 kr. giver mening, men skat gør det stadig attraktivt at minimere unødige dispositioner.
3. Investor, som ønsker semi-automatisk disciplin uden at nørde modeller
   Du vil følge en regelbaseret plan, men du har ikke lyst til at opdatere volatilitet eller korrelations­matricer løbende.

Hvornår giver det ikke mening?

• Meget små beløb
  Hvis hver handel koster 29 kr. og du kun kan afvige 2-300 kr. ad gangen, æder omkostningerne gevinsten; vælg hellere kalenderbaseret (eller en multi-asset fond).
• Én balanceret fond eller life-cycle produkt
  Benytter du fx Nordnets “Bred Indexfond Global” eller en 80/20 ETF, håndterer udbyderen rebalanceringen internt – 5/25 er overflødigt.
• Stærkt korrelerede underaktiver
  Har du tre Europa-fonde, der opfører sig næsten ens, er det spild at rebalancere dem individuelt. Overvej at samle dem eller bruge sektorbaserede bånd i stedet.

Bottom line: 5/25-reglen er et glimrende kompromis mellem stringent disciplin og lav praktisk friktion – men den er ikke et universalmiddel. Vælg metode ud fra dine mål, skatte­rammer og hvor meget tid du vil bruge på dine investeringer.

Sådan implementerer du 5/25 i praksis (trin-for-trin, skat og omkostninger i dansk kontekst)

Nedenfor finder du en konkret køreplan til, hvordan du kan indarbejde 5/25-reglen i din egen portefølje – med særligt fokus på danske skatte- og omkostningsforhold.

1. Definér din målallokering & mærk aktivklasserne af
   Start med at skrive din ønskede porteføljefordeling ned – fx 55 % globale aktier / 25 % danske obligationer / 10 % emerging markets aktier / 10 % REITs.
   • Alle positioner ≥ 20 % kaldes “store” og får ±5 procentpoint bånd.
   • Positioner < 20 % kaldes “små” og får ±25 % afvigelses­bånd.
2. Beregn de konkrete bånd
   Lav en lille tabel (regneark, Google Sheets, Portfolio-tracker) som denne:
   

   Aktiv	Mål	Type	Nedre grænse	Øvre grænse
   Globale aktier	55 %	Stor	50 %	60 %
   Danske obligationer	25 %	Stor	20 %	30 %
   EM-aktier	10 %	Lille	7,5 %	12,5 %
   REITs	10 %	Lille	7,5 %	12,5 %

   Justér til nærmeste hele procent, så du reducerer antallet af unød­vendige handler (“tærskelafrunding”).

3. Fastlæg tjekfrekvens
   Sæt en tilbagevendende kalender­påmindelse:
   • Mange private vælger kvartalsvis: lavere arbejdsbyrde og sjældnere kurtage.
   • Hvis du er meget disciplineret (eller bruger automatiske alerts), kan månedlig screening give hurtigere respons ved store markeds­bevægelser.
4. Brug nye indbetalinger & udbytter først
   Når du skyder friske penge ind eller modtager udbytter/kuponer, så:
   • Ret
   • t skævhederne ved at købe det under­vægtede aktiv i stedet for at geninvestere pro rata.
   • På den måde kan du ofte komme inden for båndene uden at sælge noget – og dermed udsætte skat og kurtage.
5. Udfør handler, når (og kun når) bånd brydes
   
   • Sælg fra de overvægtede aktiver og køb de under­vægtede.
   • Bundt små afvigelser sammen, så du ikke betaler minimumskurtage flere gange (“bundtede handler”).
   • Hold øje med valutaspread, hvis du handler i udenlandske ETF’er – beløb kan gemmes og modregnes ved næste handel for at minimere vekselgebyr.
6. Dokumentér & evaluer årligt
   Gem en PDF eller screenshot af porteføljen før og efter rebalancering, så du kan spore beslutninger og skattegrundlag. Årlig evaluering: virker båndene? Er der opstået nye skattekonti, der kan flytte rebalanceringen (fx ny ratepension)? Justér om nødvendigt.

Danske skatteforhold du skal kende

• Frie midler
  • Realisationsbeskattede aktier/ETF’er: gevinst eller tab udløses ved salg. Rebalancering kan derfor føre til aktie- eller kapital­indkomst­skat allerede i år 1.
  • Lagerbeskattede fonde (§ 19- ETF’er, akkumulerende investerings­foreninger): skat betales årligt uanset, men du undgår stadig kurtage hvis du kan balancere via indbetalinger.
  • Aktieindkomst (2024-satser: 27 %/42 %) vs. kapitalindkomst (op til 44 % – men bundfradrag på 46.800 kr.). Vælg produkttyper bevidst.
• Pensionsmidler (rate, livrente, aldersopsparing)
  • 0 % realisationsskat → rebalancering er skattefrit. Brug derfor pensionskonti som “buffer”: træk over­vægt her­fra før du realiserer i frie midler.
  • Hold dog øje med administrations­gebyrer og eventuelle minimumskurtager hos pensions­udbyderen.

Omkostninger – Tænk hele vejen rundt

Kurtage og spread får mest opmærksomhed, men husk:

• Kurtage: Overvej mængde­rabatter, “Zero-kurtage” ETF-kampagner og bundtede handler.
• Bud/ask-spread: størst i small-cap eller niche-ETF’er; læg ‘limit-orders’ under åbningstiderne på primær­børsen.
• Valutaveksling: Danske banker tager 0,3-1 %; udenlandske platforme (Interactive Brokers, Saxo, Nordnet via Valutakonto) kan ligge på 0,02-0,25 %.
• Fonde med indbygget rebalancering: En global multifaktor-fond kan erstatte flere satellitter – men check ÅOP.

Automatisér hvor det giver mening

• Sæt portefølje-alerts i Excel/Google Sheets, Morningstar Portfolio, eller med API’er som kurser/xml fra Nasdaq Nordic.
• Få e-mail/SMS-pings, når en allokering havner uden for sit bånd – så slipper du for at holde øje manuelt.
• Nogle platforme (eks. Nordnet “Fondskurv”, Saxo “Trade-allocation”) kan automatisere selve handlen – men test gebyrstrukturen først.

Med ovenstående værktøjskasse får du en praktisk, omkostnings- og skatteeffektiv måde at holde din portefølje på sporet – uden at lade følelserne bestemme, hvornår du køber og sælger.