Er en obligationsstige bedre end en obligations-ETF?

Er en obligationsstige bedre end en obligations-ETF?

Obligationer har altid været den kedelige fætter i porteføljen – det stabile men lidt tørre indslag, der bare triller kuponger ind, mens aktierne stjæler rampelyset. Men efter år med rentestigninger, rekordhøj inflation og fornyet jagt på sikre afkast er gældsmarkedet pludselig blevet det hotteste samtaleemne ved både middagsbordet og i finanspressen.

Måske har du allerede hørt rådet: “Byg en obligationsstige – så ved du præcis, hvornår du får dine penge tilbage.” Og næsten i samme åndedrag: “Glem det besvær, køb en obligations-ETF og få det hele i én kurv.” To tilgange, der på papiret søger at løse det samme problem – men som i praksis kan give vidt forskellige oplevelser af afkast, risiko, skat og fleksibilitet.

Hos Kapitalindkomst.dk har vi sat os for at tage den nuancerede debat: Er en håndbygget obligationsstige faktisk bedre end en obligations-ETF – eller omvendt? I denne artikel dykker vi ned i definitionerne, skærer igennem jargonen og sammenligner de to strategier på alle de parametre, der betyder noget for dig som dansk investor. Undervejs får du konkrete eksempler, en beslutningsramme og et par advarsler, du ikke vil overse.

Så spænder du livremmen og klikker “køb” – eller lader du ETF’en gøre arbejdet? Læs med, før du binder dine penge i fastforrentede papirstrimler, og find ud af, hvilken løsning der reelt får dine penge til at arbejde smartest for dig.

Hvad er en obligationsstige – og hvad er en obligations-ETF?

Før vi kaster os ud i at sammenligne fordele og ulemper, er det vigtigt først at forstå, hvad vi sammenligner.

Obligationsstigen – Trin for trin

En obligationsstige (bond ladder) består af en række enkeltobligationer, som udløber på forskudte tidspunkter – typisk med ét års mellemrum. Forestil dig trinene på en stige:

1. Du køber fx fem obligationer med løbetid på hhv. 1, 2, 3, 4 og 5 år.
2. Hvert år forfalder én obligation og udbetaler hovedstolen.
3. Pengene kan bruges – eller geninvesteres i en ny 5-årig obligation, så stigen “ruller” videre.

Formål: at give en stabil, forudsigelig strøm af kontanter og samtidig sprede renterisikoen over flere forfaldstidspunkter.
Renteindtægter: kommer direkte fra kuponbetalingerne på hver enkelt obligation.
Typiske underliggende: danske stats- og realkreditobligationer, men også virksomhedsobligationer kan indgå for den mere risikovillige investor.

Hovedkarakteristika

• Gennemsigtighed: Du ejer de specifikke ISIN-numre og kender præcis, hvornår og hvor meget du får udbetalt.
• Fleksibilitet: Du kan selv indstille løbetid, kreditkvalitet og fordeling mellem fast og variabel rente.
• Ingen løbende fondsgebyrer: Omkostningerne begrænser sig til handels- og depotgebyrer ved køb/salg.

Obligations-etf’en – Hele kurven i ét klik

En obligations-ETF (Exchange Traded Fund) er en børsnoteret fond, som ejer en bred kurv af obligationer og handler som én enkelt aktie på børsen.

Formål: at levere nem adgang til en diversificeret obligationsportefølje – uden at skulle købe 50-500 enkeltobligationer selv.
Renteindtægter: ETF’en modtager kuponbetalinger fra de underliggende obligationer og udbetaler dem (typisk kvartalsvis/halvårligt) til investorerne efter fradrag af omkostninger.
Typiske underliggende: globale statsobligationer, investment-grade virksomhedsobligationer, realkredit – ofte med flere hundrede ISIN’er i samme fond.

Hovedkarakteristika

• Automatisk rebalancering: Forfaldne obligationer erstattes løbende, så fonden holder en nogenlunde konstant gennemsnitsløbetid.
• Likvid handel: Købes og sælges i realtid på børsen med én kurtage – uanset om der ligger 1.000 eller 5.000 obligationer i kurven.
• Løbende omkostningsprocent (TER): typisk 0,05-0,30 % p.a., som fratrækkes renten før den når din konto.

Struktur, fleksibilitet og gennemsigtighed – De grundlæggende forskelle

Opsummeret: En obligationsstige giver dig kirurgisk præcision og forudsigelige kontantstrømme, men kræver tid og kapital til at opbygge. En obligations-ETF tilbyder “alt-i-én” eksponering og enkelhed, men du må leve med fondsomkostninger og mindre kontrol over løbetid og skatteudløsning.

Afkast, risiko og omkostninger: Den nøgterne sammenligning

Den bedste måde at få et nøgternt billede af, hvad du reelt tjener (eller risikerer at tabe) på en obligationsstige kontra en obligations-ETF, er at splitte analysen op i tre hovedelementer: afkast, risiko og omkostninger.

1. Afkast – Hvad kan du forvente?

2. Risiko – Hvor stort kan udsvinget blive?

1. Renterisiko/duration
   • Stigen har faldende gennemsnitsduration, efterhånden som du nærmer dig næste forfald. Du bestemmer selv længden (f.eks. 1-10 år).
   • En ETF har stabil target-duration (f.eks. 5 eller 7 år), fordi den hele tiden køber nye obligationer for at holde strategien inden for et fast interval.
2. Kurstab/gevinst ved rentebevægelser
   • På stigen påvirkes de lange trin mest. De korte trin er næsten “kontanter” og dæmper tab ved rentestigninger.
   • I en ETF sker værdiændringen på hele porteføljen; du låser ikke gevinsten, før du sælger eller ETF’en omlægger.
3. Reinvesteringsrisiko
   • Højere for stigen, lavere for ETF, jf. ovenfor.
4. Kreditrisiko
   • Vælger du danske stats- og realkreditobligationer er kreditrisikoen minimal, men koncentreret til få udstedere.
   • ETF’en spreder typisk over hundreder af ISIN’er, hvilket reducerer sårbarheden ved enkelte defaults.
5. Call-risiko (realkredit)
   • I stigen kan du ende med at få obligationer indfriet før tid, hvis renten falder, og så skal du geninvestere til lavere renter.
   • De fleste brede ETF’er indeholder også call-bare realkreditobligationer, men diversifikation gør effekten mindre på porteføljeniveau.

3. Omkostninger – Den sikre killer af nettoafkast

Handels- og løbende omkostninger

• Obligations-ETF
  • Årlige løbende omkostninger (Total Expense Ratio) typisk 0,10-0,25 % p.a. for brede EU-registreredes stats/realkredit ETF’er.
  • Spreads på børsen: 0,02-0,10 % afhængigt af likviditet og handelstidspunkt.
  • I Danmark betaler du kurtage ved køb/salg som ved aktier, men ingen emission/indfrielsesdifference.
• Obligationsstige
  • Kurtage på hver enkelt ISIN – ofte min. 29-49 kr. + 0,05-0,10 %. Ved 10 trin fordobles antallet af handler.
  • Emission/indfrielseskurs: Du handler mod market makers, som typisk lægger 0,05-0,20 % i hver ende.
  • Manglende likviditet i specifikke serier kan presse prisen yderligere.
  • Ingen løbende forvaltningsfee – du ejer obligationerne direkte.

Hvad betyder det for nettoafkastet?

På et 10-års sigt vil en ETF med 0,15 % i årlige omkostninger koste ca. 1,5 % af porteføljens værdi (før renters rente). En stige kan være billigere, hvis du kan handle til små spreads/kurtager, men bliver dyrere, hvis du:

• har mange små forfald (mange handelsrunder),
• må sælge før udløb og dermed møder et bredere bid/ask-spænd, eller
• køber illikvide serier med høj handelsfriktion.

Samlet set handler valget derfor sjældent om højeste bruttoafkast – YTM er oftest ganske tæt – men om hvilken struktur der minimerer omkostninger og risiko for netop din tidshorisont og din tolerance for renteudsving.

Skat, likviditet og praktiske forhold for danske investorer

Grundreglen: Renter og kursgevinster på både enkelt­obligationer og obligations­fonde beskattes som kapitalindkomst (maks. ca. 42 % for personer i topskatte­området, 0 – 42 % afhængigt af indkomst). Alligevel er der væsentlige nuancer:

*Satser ved gældende lovgivning 2024.

• Emission/indfrielseskurs: Køber du en obligation under pari, skal “avance” ved indfrielse også beskattes som kapital­indkomst.
• Kuponrente vs. afdrag: Afdrag på realkredit­obligationer behandles som salg (kursgevinst/tab).
• Lagerprincip kan være både fordel og ulempe – du får ikke mulighed for at “skyde skat” til senere, men du får omvendt fradrag for kurstab med det samme.

Likviditet, modparts- og forvalterrisiko

1. Danske stats- og realkredit­obligationer
   Meget likvide i interbank-markedet. Som privat investor oplever du dog typisk spread på 0,05-0,20 kurspoint pr. handel, især for små beløb (< DKK 500.000).
2. Obligations-ETF’er
   Likviditeten afhænger af både selve ETF’en og dens market-makers. De største EUR/USD-baserede fonde har penny-spreads, men off-exchange handler via dansk bank kan koste 0,10-0,30 %. Læg hertil valutaspread, hvis du køber uden DKK-hedging.
3. Modpartsrisiko
   • Enkelt­obligation: Kreditrisiko på udsteder.
   • ETF: Kreditrisiko på underliggende emittenter plus forvalter/depotselskab (typisk minimal, da aktiver er segregeret). Vær opmærksom på securities lending.
4. Valutaeksponering
   Danske obligationer = ingen FX-risiko. Udenlandske ETF’er handles ofte i EUR eller USD – vælg evt. DKK-hedged share class, men vurder omkostning (typisk 0,15-0,30 % årligt).

Praktiske trin: Sådan bygger du en 5-10-trins obligationsstige

1. Definér din horisont & kontantbehov. Skal pengene bruges løbende de næste 5 år? Vælg f.eks. en 5-trins stige (1, 2, 3, 4, 5 år).
2. Køb obligationer med spredte forfald. Lige store nominelle beløb i hver løbetid. Du kan vælge:
   • DK stats- eller realkreditobligationer
   • Eventuelt korte virksomhedsobligationer med høj kreditkvalitet for at løfte rente – men husk højere kreditrisiko.
3. Geninvester ved udløb: Når 1-årsrungen forfalder, køber du en ny 5/10-års obligation og flytter stigen fremad.
4. Sørg for størrelse > DKK 50-100 t pr. handel for at minimere spread/kurtage. Mindre beløb? Overvej ETF.
5. Løbende vedligehold:
   • Hold øje med opsagte call-bare realkreditlån.
   • Overvej at bytte til højere kupon, hvis kursen kommer tæt på 100 og markedsrenten stiger.

Hurtigt overblik – Fordele og udfordringer

• Skatteplanlægning: Stigen giver dig frihed til at styre realisationstidspunktet – ETF’en fastlåser lagerprincippet (frie midler).
• Likviditet: Stats-/realkreditobligationer er dybe, men retail-spread kan være bredt; ETF’en kan handles intradag til ét klik.
• Valuta: Stigen i DKK eliminerer FX-risiko. Global ETF kan øge diversifikation men kræver stillingtagen til hedging.
• Praktik: Stigen kræver håndholdt geninvestering; ETF’en rebalancerer automatisk.

Med andre ord: vil du have kontrollérbar skat, specificerede forfald og ingen valuta­overraskelser, er obligationsstigen svær at slå – men til mindre porteføljer, global spredning og minimal indsats vinder ETF’en ofte på det praktiske.

Hvornår er en obligationsstige bedre end en obligations-ETF? En beslutningsramme

Valget mellem en skræddersyet obligationsstige og en bred obligations-ETF kan koges ned til få, men afgørende overvejelser. Brug nedenstående beslutningsramme som et praktisk værktøj, når du skal afgøre, hvilken løsning der passer bedst til din situation.

Tjekliste: Hvad vejer tungest for dig?

Investorprofiler – Hvem passer hvad?

1. ”Den pensionsmodne”
   Har brug for sikre udbetalinger i faste intervaller om 3-10 år, f.eks. til supplement af pension. Vælger ofte en obligationsstige for at matche konkrete fremtidige behov, og fordi gevinster beskattes ved realisation på frie midler.
2. ”Den tidspressede småinvestor”
   Ønsker eksponering mod renter, men gider ikke selv nørkle med kuponer og geninvesteringer. Har måske 20.000-200.000 kr. – for lidt til en effektiv stige. Vælger en obligations-ETF (fx iShares Core Global Agg).
3. ”Virksomhedskassen”
   Selskab med behov for parkering af overskudslikviditet i 6-24 måneder. Går efter lav kreditrisiko og fuld transparens i beskatning. Kan bygge en kort obligationsstige i danske stats- eller realkreditpapirer, hvor renten beskattes som kapitalindkomst i selskabet.

Typiske fejl at undgå

• For korte intervaller i stigen – hyppig handel æder renter op i kurtage og spreads.
• Ignorere kredit- og call-risiko i realkreditobligationer med optioner.
• Glemme valuta-hedging når man køber udenlandske ETF’er.
• Samme løbetid i alle papirer – så mister man hele pointen ved en stige.
• Overbetale i bid/ask – brug limit-ordrer og likvide handelsvinduer.

Konklusion og anbefalinger

Vælg en obligationsstige, hvis du har klare datoer for, hvornår pengene skal bruges, ønsker maksimal gennemsigtighed i skat og afkast, og er villig til at bruge tid (og en smule højere startkapital) på løbende vedligehold.

Vælg en obligations-ETF, hvis du prioriterer enkelhed, bred spredning, automatiseret rebalancering og kan acceptere lagerbeskatning samt et årligt gebyr på 0,1-0,2 %.

Begge løsninger kan kombineres i porteføljen: Brug ETF’en som basisholdning, og læg en lille, målrettet stige ovenpå til de helt faste kontantbehov. På den måde får du både komforten fra ETF’en og præcisionen fra stigen.