Sådan sparer du op til et sabbatår på ét år

Sådan sparer du op til et sabbatår på ét år

Forestil dig dette: Om præcis ét år står du i lufthavnen med rygsækken spændt, boardingkortet i hånden og ingen bekymringer om økonomien. Dit sabbatår er fuldt finansieret – ikke af forældrenes lommer eller hurtige kviklån, men af din egen målrettede opsparing. Lyder det som en fjern drøm? Det er det ikke.

På Kapitalindkomst.dk viser vi, hvordan du kan få dine penge til at arbejde lige så hårdt som du selv. I denne guide dykker vi ned i de konkrete skridt, der gør det muligt at samle hele sabbatårsbudgettet på bare 12 måneder – uden at leve af havregryn eller isolere dig socialt.

Fra at definere det præcise beløb, du skal bruge, til at trimme de største udgifter, booste indkomsten og parkere opsparingen smart: Vi har samlet en trin-for-trin-plan, der kombinerer økonomisk snusfornuft med praktiske hacks. Resultatet? En bankkonto, der vokser hver måned og bringer dig tættere på sandstrande, bjergtinder eller storbyeventyr.

Er du klar til at gøre drømmen konkret og tage styringen over din egen kapitalindkomst? Lad os komme i gang.

Definér målet: Hvad koster dit sabbatår?

Før du kan begynde at spare op, skal du sætte et præcist prisskilt på dit sabbatår. Jo skarpere målet er defineret, desto lettere er det at vide, hvor hårdt du skal trykke på speederen i både budget og indtægt.

1. Start med det store “hvorfor” og “hvordan”

1. Formål: Er det rygsækrejse gennem Sydøstasien, frivilligt arbejde i Sydamerika eller et road-trip i Europa med egen van? Formålet bestemmer både længde, levestandard og gear.
2. Varighed: Fastlæg et realistisk tidsrum (fx 8, 10 eller 12 måneder). Husk, at den sidste måned ofte er dyrere pga. hjemrejse, afsluttende udflugter m.m.
3. Rejse- og aktivitetsmønster: Ét fast base city vs. “city-hopping” over flere lande giver vidt forskellige transport- og boligomkostninger.

2. Research leveomkostninger pr. Destination

Brug kilder som Numbeo, Backpacker Index, lokale Facebook-grupper og officielle visum­hjemmesider til at skaffe opdaterede priser på:

• Hostel/Airbnb-priser pr. nat eller månedlige huslejer.
• Gennemsnitlig prisniveau for mad (street-food vs. restaurant, supermarked) og drikke.
• Kollektiv transport, indenrigsfly og eventuelle rail- eller buspas.
• Visumgebyrer, forsikring (udvidet rejse/ekstremsport) og vaccinationer.

3. Opstil et komplet totalbudget

Nedenstående skabelon viser, hvordan du kan bryde omkostningerne ned. Udskift tal med dine egne estimater.

Budgetpost	Kommentar	Estimat (DKK)
Flybilletter ud & hjem	Bestil tidligt, tjek multi-city	6.500
Regional transport	Bus, tog, indenrigsfly, lejebil	7.000
Bolig	Hostel 3 mdr. + Airbnb 5 mdr.	28.000
Mad & drikke	Gns. 110 kr./dag	33.000
Rejseforsikring	12 mdr. worldwide	4.800
Visum & vaccinationer	2 lande á 1.000 kr., 3 vacciner	3.500
Udstyr	Rygsæk, sovepose, adaptere	4.200
Subtotal		87.000
Buffer (15 %)	Uforudsete udgifter	13.050
Totalbudget		100.050

Reglen er enkel: læg altid 10-20 % oven i subtotalen, uanset hvor god du tror, din kalkule er. Valutakurser, ændrede planer og spontane muligheder kan hurtigt æde bufferen.

4. Fastfrys tallet i dagens priser

• Gem dokumentation (skærmbilleder, links) på priser, så du senere kan justere for inflation.
• Sæt en dato for, hvornår budgettet ikke længere må vokse – fx 3 måneder før afrejse.

Når totalbudgettet er besluttet, har du et krystalklart sparemål. Resten af planen handler om at nå præcis det tal – hverken mere eller mindre – inden for 12 måneder.

Lav en 12-måneders opsparingsplan med klare milepæle

Du har nu fastlagt dit totalbudget for sabbatåret — nu skal det omsættes til en konkret plan, der får pengene til at lande på kontoen i tide. Gå struktureret til værks:

1. Regn baglæns: Fra totalbudget til månedligt mål
   
   • Eksempel: Dit sabbatår koster 80.000 kr. inkl. 15 % sikkerhedsmargin.
   • 80.000 kr. / 12 mdr. = 6.667 kr. pr. måned.
   • Har du aflønning hver anden uge eller varierende provision, beregn i stedet et ugentligt gennemsnit og gang op.
2. Sæt milepæle pr. kvartal
   

   Det er lettere at holde kursen, når årets store beløb brydes ned i bidder:

   Kvartal	Milepæl	Kumuleret opsparing
   Q1  (md. 1-3)	20.000 kr.	20.000 kr.
   Q2  (md. 4-6)	20.000 kr.	40.000 kr.
   Q3  (md. 7-9)	20.000 kr.	60.000 kr.
   Q4  (md. 10-12)	20.000 kr.	80.000 kr.

   Marker milepælene i kalenderen på forhånd (fx 31/3, 30/6 osv.) og planlæg små belønninger for at fastholde motivationen.

3. Byg en cash-flow-kalender omkring dine lønudbetalinger
   

   Formålet er at sikre, at opsparingen ryger ud af din konto, før pengene får lov til at forsvinde til forbrug.

   Dato	Handling
   25. hver måned	Løn lander på NemKonto
   Samme dag kl. 10.00	Automatisk overførsel 6.667 kr. til sabbatårskonto
   26.-30.	Betal faste udgifter (husleje, forsikring, abonnementer)
   1.-24.	Dagligt forbrug (mad, transport osv.) efter opsparing og faste regninger

4. Visualisér fremskridtet
   
   • Lav en simpel progress bar i et Google-ark (fx =sparkline()). Opdater automatisk via bank-API eller manuelt én gang om ugen.
   • Analog type? Tegn 12 bokse i en bullet journal og farv én boks for hver 6.667 kr.
   • Brug en spare-app (Spiir, Lunar, You Need A Budget) med “mål”-funktion.
5. Indbyg buffer-måneder til uforudsete udgifter
   

   Noget går altid galt — planlæg det:

   • Sigt efter at nå 50-60 % af totalbudgettet allerede efter 8-9 måneder. Herefter har du 3-4 måneder til at hente ind, hvis der opstår sygdom, jobs­skifte e.l.
   • Har du en måned med ekstra store regninger (fx julegave-budget, forsikringer), reducer opsparingen denne måned og øg den tilsvarende de næste to.
   • Hold bufferen adskilt fra den reelle sabbatårspulje, så du tydeligt kan se forskellen.

Følger du ovenstående fem trin, ved du præcis hvor meget, hvornår og hvorfor du skal spare op — og du kan justere tidligt, hvis du kommer bagud.

Budget der virker: Skru på de store udgiftsposter

For at nå dit sabbatårs-mål på bare 12 måneder skal du fokusere dér, hvor hver krone gør størst forskel. De fleste danskere bruger 60-80 % af deres disponible indkomst på fem poster – bolig, transport, mad, forsikringer og abonnementer. Får du barberet 10-30 % af disse, kan hele opsparings-kalkulen tippe til din fordel.

1. Bolig – Den tungeste post

1. Forhandl huslejen
   Har du boet det samme sted i flere år, kan markedlejen være faldet. Undersøg lejeboligstatistik.dk og sammenlign m²-priser. Lav en kort, faktabaseret mail til udlejer – ofte kan 2-5 % sænke lejen uden friktion.
2. Fremleje eller få en roommate
   Udnyt ubeboede værelser eller dele stuen midlertidigt. En room-mate kan halvere huslejen, men selv 25 % reduktion giver hurtig effekt.
3. Flyt midlertidigt billigere
   Overvej et kollegieværelse eller forældreintra. Selv ét år i en billigere bolig kan frigive 15-30.000 kr.

2. Transport – Gør hver kilometer billigere

1. Skift bilen ud med cykel & offentlig
   Bilens TCO (brændstof, afskrivning, forsikring) sluger let 3-5.000 kr./md. Sælg bilen, sæt pengene i sabbatårspuljen, og køb et pendlerkort + vintercykel.
2. Samkørsel & delebils-tjenester
   Kør sammen til studie/job; 2-3 dages samkørsel kan spare 700-1.000 kr./md.
3. Arbejd hjemme (hvis muligt)
   Én ekstra hjemmearbejdsdag pr. uge svarer til ~20 % færre pendlerudgifter.

3. Mad – Planlæg i stedet for at impulskøbe

1. Madplan & storkøb
   Skriv ugentlig plan, køb ind én gang og brug Too Good To Go-poser til frugt/grønt.
2. Meal prep søndag
   5 frokoster à 25 kr. hjemmefra i stedet for 60 kr. kantine = 700 kr./md.
3. Undgå take-away-fælden
   Slet leverings-apps fra mobilen; sæt “vente-timer” på nye bestillinger.

4. Forsikringer – Kæd dem sammen

1. Ring rundt én gang årligt
   Indhent tilbud på indbo, ansvar, bil, rejse. Pakkerabat er ofte 10-15 %.
2. Hæv selvrisikoen
   Øger du selvrisiko fra 1.000 til 3.000 kr., falder præmien 10-25 % – husk samtidig nødfond.
3. Undgå overforsikring
   Tjek om din rejseforsikring allerede er dækket af dit kreditkort.

5. Abonnementer – Små beløb, stor effekt

1. Lav et abonnement-audit
   Scroll kontoudtog 12 mdr. tilbage, og marker alt gentagne: streaming, fitness, apps, software.
2. Del eller skrot
   Del Netflix-familieplan, byt Spotify til reklameversion, og saml telefoni + bredbånd i én pakke.
3. Sæt udløbsdato
   Brug kalender-reminder tre dage før næste fornyelse.

Så meget kan du frigive – Et realistisk regnestykke

Udgiftspost	Før (kr./md.)	Efter (kr./md.)	Besparelse
Bolig	5.500	4.250	-1.250
Transport	3.200	1.100	-2.100
Mad	2.500	1.800	-700
Forsikring	650	520	-130
Abonnementer	400	180	-220
I alt	12.250	7.850	-4.400

4.400 kr. ekstra pr. måned lagt direkte i sabbatårskontoen giver 52.800 kr. på 12 måneder – vel at mærke før du har øget indkomsten. Sætter du automatisk overførsel op samme dag, som besparelsen lander, sikrer du, at pengene ikke glider tilbage i forbruget.

Tænk på hver besparelse som en “mini-indtægt” fra en jobbetrin, du allerede har taget. Jo mere stringent du er nu, desto friere kan du rejse senere.

Boost indkomsten: Ekstra kroner på ét år

Indtægtssiden er ofte den hurtigste vej til at nå et ambitiøst opsparings­mål. Nedenfor finder du en trin-for-trin-plan med konkrete værktøjer, tal­eksempler og tidsrammer, så de ekstra kroner rent faktisk havner på din sabbatårskonto – og ikke i forbruget.

1. Læg en offensiv lønstrategi

1. Research markedslønnen. Brug lønstatistik fra fagforeninger og Jobindex.
2. Time samtalen. Bed om lønsamtale før budgetlægning i virksomheden (typisk 2-3 måneder før nyt regnskabsår).
3. Kom med konkrete værdibidrag. Fx “Jeg har reduceret fejlprocenten med 15 %”.
4. Forhandl hele pakken. Timeløn, tillæg, pension, betalte kurser.

Eksempel: En 3 % lønforhøjelse på 25.000 kr./mdr. = 750 kr. ekstra efter pension. Over 12 måneder giver det ca. 9.000 kr. til sabbatårspuljen.

2. Udnyt nuværende job: Ekstra vagter & overarbejde

• Spørg leder om peak-perioder hvor overarbejde betales 50-100 % ekstra.
• Skriv dig op på en “ring-ind ved sygdom”-liste.
• Byt vagter strategisk: tag helligdage og søndage med tillæg.

Tommelfingerregel: 2 ekstra vagter á 6 timer/uge til 150 kr. = 7.200 kr./mdr. → +86.400 kr./år.

3. Sidehustles der passer ind i 12 måneder

Sidehustle	Tidsforbrug/uge	Typisk indtægt/mdr.
Freelance (grafik, tekst)	5-8 timer	2.000-4.000 kr.
Tutor/lektiehjælp	3-4 timer	1.500-3.000 kr.
Udbringning (Wolt/FOODORA)	6-10 timer	3.000-5.000 kr.
Hus-/dyrepas via apps	Weekender	1.000-2.000 kr.

Sæt ugentligt time-budget (fx 8 timer) og indtægts-KPI (fx 3.500 kr./mdr.). Alt overføres automatisk til sabbatårskontoen.

4. Konverter kram til kontanter

1. Lav en 15-minutters runde i hver bolig-zone (køkken, skab, loft).
2. Fotografér og læg på DBA/Marketplace med faste afhentnings­dage.
3. Sæt en “alt skal væk”-deadline om 30 dage og sænk prisen løbende.

En gennemsnitlig to-værelses lejlighed rummer ofte 20-30 salgbare ting à 200 kr. → 4.000-6.000 kr.

5. Skattefri godtgørelser & fradrag

• Kørselsgodtgørelse (statens takst 3,73 kr./km). Få den udbetalt, ikke blot fradrag.
• Telefon/internet-godtgørelse (2.600 kr./år skattefrit) hvis du arbejder hjemme.
• Dagpenge-fri frivillig godtgørelse ved ulønnet foreningsarbejde (max 3.000 kr./år).

6. Studerende? Pas på su-fribeløbet

SU-satser 2024: Fribeløb pr. måned 14.941 kr. (uden hjemmeboende). Tjek su.dk og brug fribeløbs­beregneren. Går du over, skal du tilbagebetale SU + 7 % rente.

7. Sæt dine egne indtægts-okr’er

• Objective: 90.000 kr. ekstra til sabbatårspuljen.
• Key Result 1: Min. 8 sidehustle-timer/uge til 150 kr. → 62.400 kr./år.
• Key Result 2: Lønforhøjelse + overarbejde → 20.000 kr./år.
• Key Result 3: Salg af ting → 7.600 kr./år.

8. Kanaliser pengene med det samme

Opsæt en ”sweep-regel” i netbanken: hver fredag flyttes saldo over 2.000 kr. til sabbatårskontoen. På den måde bliver øget indkomst aldrig en undskyldning for øget forbrug.

Jo mere automatiseret og tidsafgrænset din indtægts-offensiv er, desto større chance har du for at lande det sabbatår, du drømmer om – præcis til tiden.

Automatisér og beskyt opsparingen

Opsparingen til dit sabbatår skal helst køre på autopilot og være beskyttet mod impulskøb. Sådan gør du:

1. Separat sabbatårskonto – Psykologi og overblik

• Opret en dedikeret konto (gerne i en bank med høj indlånsrente). Navngiv den fx “Sabbatår 2025” i netbank, så formålet altid er synligt.
• Hold alle daglige transaktioner væk fra kontoen – ingen kort, ingen MobilePay-tilknytning.
• Fordelen er dobbelt: du undgår at blande penge sammen, og du kan til hver en tid se, hvor tæt du er på målet.

2. Automatisk overførsel på løndagen – Pay yourself first

1. Regn baglæns: Månedligt opsparingsmål / antal lønudbetalinger = fast overførselsbeløb.
2. Sæt en stående ordre til at køre samme dag, lønnen tikker ind. På den måde “ser” du aldrig pengene på din brugskonto.
3. Bliver du betalt hver 14. dag eller ugentligt, laver du blot flere mindre overførsler – det øger disciplinen.

3. Delmål-konti: Gør målet spiseligt

Mange netbanker (f.eks. Lunar, Nordea Wallet eller Spar Nord Boxes) lader dig oprette undersparebøsser. Fordelen er mental – og praktisk, når du skal betale.

Delmål	Målbeløb	Månedlig overførsel
Flybilletter + togture	12.000 kr.	1.000 kr.
Rejseforsikring	3.600 kr.	300 kr.
Udstyr & vaccinationer	6.000 kr.	500 kr.
Buffer	10.000 kr.	835 kr.

Når en post er fuldt finansieret, omdirigerer du beløbet til de øvrige konti – eller giver dig selv en lille motivationsbonus: kort statusopdatering på målet.

4. Mikrospar: Små beløb, stor effekt

• Aktivér runde-op-funktion i din bank/app, så hvert køb afrundes til nærmeste 10-krone eller 20-krone, som går direkte til sabbatårskontoen.
• Brug cash-back eller cash-forward: overfør alle rabatter og kontantereturer samme dag, de lander.
• Sælg brugte ting? Lad pengene ryge ind på sabbatårskontoen med det samme, ikke via forbrugskontoen.

5. Sæt friktion på forbruget

• Sænk kortgrænsen til fx 200 kr. pr. køb og 3.000 kr. pr. dag. Skal du shoppe større, hæver du grænsen manuelt – og får betænkningstid.
• Fjern gemte kortoplysninger i webshops og abonnementstjenester. Hver indtastning af kortnummer er en lille “stop-op”.
• Aktivér notifikationer ved beløb > 500 kr., så du mærker hver større transaktion.

6. Nødfond – Adskilt fra sabbatårspuljen

En nødfond (2-3 måneders faste udgifter) skal ikke finansiere din jordomrejse. Placér den på en anden konto, evt. i en anden bank, så du undgår at tømme sabbatårspengene ved første uforudsete regning.

• Brug kun nødfonden til ægte nødsituationer: tandlæge, mistet job, ødelagt telefon – ikke sidste-øjebliks-tilbud på flybilletter.
• Når nødfonden bruges, fyld den op igen før du supplerer sabbatårskontoen.

Kort sagt: Automatisering sikrer, at du når dine delmål uden viljestyrke, mens strategisk friktion og en separat nødfond beskytter opsparingen mod hverdagens (og hjertets) fristelser.

Lad pengene arbejde: Placering af opsparingen i 12 måneder

Du har nu ét år til afgang – så lad opsparingen tjene så mange sikre kroner som muligt, uden at du risikerer at tabe dem kort før afrejsen.

1. Start med den lavest hængende frugt: Højrentekonto med fri hævning

• Vælg en højrentekonto (også kaldet “opsparingskonto+” eller “flexkonto”), hvor du kan hæve pengene når som helst.
• Tjek at kontoen er omfattet af Indskydergarantien (op til 100.000 € ≈ 750.000 kr. pr. person pr. bank).
• Sammenlign ÅOP (inkl. evt. gebyrer) – ikke kun den annoncerede rente.
• Få skriftlig bekræftelse på hævevilkår: Hvor hurtigt udbetales pengene, og koster det noget?

2. Boost renten med en trappetidsindskud (”ladder”)

Du kan øge forrentningen en smule ved at binde dele af opsparingen kortvarigt:

1. Del beløbet i fire lige store portioner.
2. Bind dem i 3, 6, 9 og 12 måneder.
3. Når den første portion udløber efter 3 måneder, flytter du den til en ny 12-måneders binding eller lader den stå kontant afhængigt af rejseplanen.

På den måde får du gennemsnitligt højere rente uden at hele puljen er låst på samme tid.

3. Hurtigt overblik: Produkttyper og risici

Produkt	Rente/afkast	Likviditet	Garanti	Primær risiko
Højrentekonto (fri hævning)	1,5-2,5 %	Dag-til-dag	Indskydergaranti	Minimal
Tidsindskud 3-12 mdr.	2-3 %	Bundet i perioden	Indskydergaranti	Mistet rente ved førtidig hævning
Kort obligationsfond (ETF)	2-4 %	Salg 1-2 bankdage	Ingen garanti	Rente-/kurssving + kurtage

4. Skal du overveje en kort obligationsfond?

• Kun hvis du forstår renterisiko: Stiger markedsrenten 1 %-point, kan en 1-3 års fond falde 0,5-2 % i kurs.
• Afkast og kurstab beskattes som kapitalindkomst (ikke aktieindkomst).
• Ikke dækket af Indskydergarantien – vælg derfor kun stats- eller realkreditfonde med høj kreditkvalitet.
• Medregn kurtage/spread; ved små beløb kan gebyrer æde rentefordelen.

5. Forstå skatten – Og planlæg hævetidspunktet

• Renter bliver typisk indberettet automatisk som kapitalindkomst (2024-satser: 27 % indtil 52.900 kr., derefter 42 %).
• Tidsindskud med afslutning efter 1. januar udskyder skatten et helt år.
• Obligationsfonde: Udbytter beskattes løbende; kurssalg indgår i årsopgørelsen.
• Sæt 27 % af forventet rente til side, så du ikke tærer på rejsebudgettet, når skatten falder.

6. Konkrete handlinger i denne uge

1. Opret en dedikeret sabbatårskonto hos den bank, der giver højst dag-til-dag-rente.
2. Overfør hele nuværende opsparing dertil og automatisér månedlige indbetalinger.
3. Undersøg tidsindskud: Hvor meget ville 25 %, 50 % og 75 % båndlægge påvirke din likviditet?
4. Hvis obligationsfond frister, læs faktaark og prøv en kursfølsomhedssimulator før køb.
5. Læg en udbetalingsplan, så du har minimum 30 % af budgettet kontant tre måneder før afrejse, og resten frigives løbende.

Bottom line: Når tidshorisonten kun er 12 måneder, handler det ikke om at “slå markedet”, men om at bevare købekraften og tjene et par ekstra hundrede eller tusinde kroner i renter uden søvnløshed. Hold dig til lav risiko, og dyrk hellere de store besparelser i dit hverdagsbudget.

Klar til afgang: Checkliste for de sidste 30–60 dage

• Transportbilletter: Bestil fly, tog- og buspas så snart du kender afrejsedato. Brug prisagenter og open-jaw-billetter for at spare.
• Rejse- & sygdomsforsikring: Sammenlign helårs­policer (ofte billigere end 6-måneders) og tjek dækning for ekstrem­sport, hjemtransport og elektronik.
• Visum & vaccinationer: Undersøg behandlingstid, krav om bankudtog m.m. Book tid hos lægen til vacciner (fx hepatitis, gul feber) og husk dokumentation til grænsekontroller.

2. Luk eller parkér faste abonnementer

1. Streaming & software: Sæt på pause (Spotify, Netflix, Adobe) eller del familieplan.
2. Fitness & foreninger: Meld ferie­frys eller sælg medlemskabet. Ofte 30 dages opsigelse.
3. Telefon & data: Skift til laveste pakke eller køb eSIM/rejsepakke til udlandet.
4. Forsikringer i DK: Kontakt selskabet om midlertidig nedsat dækning – især indbo & kasko.

3. Orientér arbejdsgiver, uddannelse & bolig

• Job: Aftal orlov eller opsigelse (tjek opsigelsesvarsel) og få skriftlig bekræftelse på feriepenge, fratrædelsesgodtgørelse og pension.
• Udlejer/roomies: Opsig lejemål, fremlej eller find ny bofælle. Sørg for skriftlig aftale om depositum og inventarliste.
• SU & A-konti: Hvis du er studerende, afmeld SU og undgå tilbagebetalingskrav.

4. Gør økonomien rejsesikker

Opgave	Deadline	Tip
Skift primære regninger til e-mail / Betalingsservice	60 dage før	Sikrer at intet overses i udlandet
Opret fuldmagt til betroet person	45 dage før	NemID/MitID-fuldmagt til bank & myndigheder
Bestil ekstra kreditkort & hævekort	40 dage før	Opbevar kort adskilt + gem nødnumre
Top nød­bufferen op	30 dage før	Min. 10 % af totalbudgettet kontant + på separat konto

5. Finpuds rejsebudget, nødplan og dokumenter

1. Budget-tjek: Sammenlign faktisk opsparing med mål. Justér ruter eller overnatning, hvis du ligger bagud.
2. Nødplan: Gem pas-/visumkopier i skyen, noter lokale alarmnumre, og afstem hvem der kontaktes ved krise.
3. Backup-teknik: Krypter ekstern harddisk/USB med vigtige filer og scannede dokumenter.

6. Plan for hjemkomsten – Undgå post-sabbatårspanik

• Jobsøgning: Sæt LinkedIn – Open to Work en måned før hjemrejse, book kaffemøder med netværk og opdater CV med nye kompetencer.
• Bolig: Lav ventelisteaftaler, søg midlertidigt kollegie/fremleje eller forhandl tilbageflytning i nuværende lejemål.
• Fortsat opsparing & investering: Genstart automatiske overførsler til nødfond og aktiedepot den første løn efter hjemkomst.

7. Hurtig checkliste (print & kryds af)

• ✅ Billetter købt og check-in påmindelse sat
• ✅ Rejseforsikring & visum godkendt
• ✅ Abonnementer sat på pause/opsagt
• ✅ Job & bolig aftaler afsluttet
• ✅ Fuldmagt, betalingsservice og ekstra kort på plads
• ✅ Buffer & nødplan færdig
• ✅ Hjemkomst-plan og netværksaftaler klar

Når alle felter er krydset af, er du økonomisk klar til at lukke lejligheden, klikke rygsækken og starte dit sabbatår – med ro i maven og en sund bankkonto.