Skal renter fra en fælleskonto fordeles ligeligt?
Du kender det sikkert: Lønnen tikker ind på den fælles lønkonto, opsparingen vokser støt, og pludselig står der et par hundrede – måske tusinde – kroner i renteindtægter på årsopgørelsen. Men hvem af jer skal egentlig beskattes af de penge? Er det bare nemmest at dele renterne 50/50, eller kan I faktisk spare skat – og besvær – ved at fordele dem efter, hvem der har indskudt hvad?
På Kapitalindkomst.dk dykker vi i denne guide ned i reglerne, mulighederne og de typiske faldgruber, når renteindtægter fra en fælleskonto skal fordeles mellem ægtefæller eller samlevende. Du får svar på:
- Hvorfor banken som udgangspunkt indberetter renterne ligeligt – og hvornår det ikke er korrekt
- Hvordan du dokumenterer og justerer en anden fordeling, så SKAT også er med på dén
- Om det overhovedet kan betale sig at nørde med ejerandele, eller om 50/50 er fint for jer
Kort sagt: Hvis du vil sikre, at hverken du eller din partner betaler for meget i skat – og samtidig undgå ubehagelige overraskelser fra Skattestyrelsen – så læs med. På bare få minutter er du klædt på til at træffe det bedste valg for jeres økonomi.
Reglerne kort: sådan fordeles renter fra en fælleskonto
Udgangspunktet er enkelt: renter beskattes hos den, der ejer de penge, som har stået på kontoen. På en fælleskonto er det derfor ikke selve kontoen, men de bagvedliggende ejerandele af indskuddet, der bestemmer, hvem der skal betale skat af renteindtægten.
Hvorfor bliver renter som regel indberettet 50/50?
Langt de fleste banker har kun ét praktisk system til fælleskonti. Derfor indberettes renterne som hovedregel automatisk med 50 % til hver kontohaver, uanset hvem der har sat pengene ind. Det er banken, der sender oplysningerne til Skattestyrelsen, og fordelingen kan ses på begge kontohaveres årsopgørelser (felt 34/37).
Ægtefæller kontra samlevende – De vigtigste forskelle
| Ægtefæller | Samlevende (ikke gift) | |
|---|---|---|
| Skatteprincip | Fælles sambeskatning, men renteindtægter fordeles stadig efter ejerskab. | Hver person beskattes individuelt af sin andel – ingen fælles skatteopgørelse. |
| Bankens standardfordeling | 50/50, med mulighed for efterfølgende korrektion i TastSelv. | Også 50/50, men korrektion kræver enten bankens hjælp eller særlig dokumentation til Skattestyrelsen. |
| Juridiske implikationer | Forkert fordeling giver typisk kun skattemæssige skævheder. | Ud over skat kan forkert fordeling udløse gavebeskatning eller betragtes som et privat lån. |
Når 50/50 ikke er korrekt
Har den ene partner lagt en større kontant opsparing ind, eller sparer I målrettet forskelligt op (f.eks. til hver jeres børnebidrag, virksomhed eller øvrige investeringer), skal renterne fordeles efter de reelle ejerandele. Det skyldes, at:
- Skattelovgivningen pålægger den faktiske ejer af kapitalen at betale skat af udbyttet.
- En skæv fordeling (hvor én betaler skat af renter, som tilhører den anden) i princippet kan udgøre en skattepligtig gave mellem parterne.
- Fejlagtig fordeling kan medføre restskat, renter og i værste fald bøder, hvis Skattestyrelsen efterfølgende korrigerer.
Sådan dokumenterer i ejerforholdet
Skattestyrelsen kræver, at I kan underbygge en anden end bankens 50/50-indberetning. Det kan typisk gøres med:
- Kontoudtog, som viser hvem der har indbetalt hvilke beløb.
- En skriftlig intern aftale, der beskriver ejerandelene (og eventuelle senere justeringer).
- Regnskab eller oversigt, som viser saldofordelingen løbende – især efter store indskud eller hævninger.
Kort fortalt: 50/50-indberetningen er kun rigtig, når indskuddet faktisk ejes ligeligt. Er det ikke tilfældet, bør fordelingen justeres, så skattelovgivningen overholdes – både af hensyn til jeres privatøkonomi og for at undgå unødig skatterisiko.
Hvornår er ligelig fordeling smartest?
Mange par ender med ganske automatisk at lade banken indberette renterne fra en fælleskonto 50/50. Det er ikke altid den teoretisk korrekte løsning – men i en lang række situationer er det stadig den praktisk rigtige. Følgende tommelfingerregler kan hjælpe jer med at afgøre, om I bør holde fast i den ligelige fordeling.
Typiske situationer hvor 50/50 giver mening
- Ensartede indbetalinger
I sætter cirka det samme beløb ind hver måned, eller overfører hele jeres løn til kontoen, hvorefter alle fælles udgifter betales herfra. Kontiens saldo afspejler derfor i praksis en fælles ejerandel på 50/50. - Helintegreret fælles økonomi
I skelner ikke mellem “mine” og “dine” midler, men betragter al indkomst som husstandens. Når der ikke føres særskilte regnskaber, er det meget vanskeligt – og sjældent umagen værd – at beregne individuelle ejerandele. - Små rentesummer og lav marginalskat
Hvis renterne udgør et beskedent beløb, og I begge ligger under de første grænser for positiv kapitalindkomst (frikortet for ægtefæller er 46.700 kr. pr. person i 2024), vil en finere fordeling næppe påvirke jeres samlede skat. - Ønske om enkel administration
Jo færre manuelle korrektioner, jo mindre risiko for fejl i årsopgørelsen. Vælger I 50/50, kan I som regel nøjes med at kontrollere, at bankens fortrykte beløb passer – frem for at udregne og indtaste nye tal hvert år.
Skattemæssige konsekvenser ved positiv kapitalindkomst
Renteindtægter beskattes som positiv kapitalindkomst. Skatten beregnes i to trin:
- Kommuneskat + sundhedsbidrag (bundskat) – typisk 22-25 % af kapitalindkomsten.
- Bund- og topskat på personlig indkomst påvirkes indirekte, fordi kapitalindkomst regulerer personfradraget (grundbeløbet).
| Kapitalindkomst pr. person (2024) | Marginal skat |
|---|---|
| 0 – 46.700 kr. | ca. 22-25 % |
| Over 46.700 kr. | +12,16 % (topskat på kapitalindkomst) |
Hvis begge parter befinder sig i samme skattemæssige situation (f.eks. begge under 46.700-grænsen eller begge over), vil en flytning af renteindtægter fra den ene til den anden ikke ændre familiens samlede skat. Derfor er en 50/50-fordeling ofte tilstrækkelig.
Hvornår bør i overveje en anden fordeling?
- Én part har betydelig negativ kapitalindkomst (f.eks. renter på studielån), mens den anden har positiv.
- I ligger i forskellige marginalskatter: Den ene er under grænsen for tillægsskatten, den anden over.
- Store engangsindskud fra kun den ene part – f.eks. arv, bonus eller salg af aktier.
Hvis ingen af ovenstående forhold gælder, og I prioriterer et enkelt setup, er den ligelige fordeling både skattemæssigt neutral og administrativt nemmest.
Fordeling efter ejerandele – sådan beregner og dokumenterer I
Hvis renterne fra jeres fælleskonto skal fordeles efter reelle ejerandele – altså den andel hver af jer faktisk har indskudt – kræver det både beregning og dokumentation. Nedenfor finder I en praktisk trin-for-trin-guide, eksempler og gode råd til, hvordan I gør det korrekt.
1. Kortlæg indbetalingshistorikken
- Træk kontoudtog for hele den periode, I vil beregne ejerandelene for (typisk fra kontoens oprettelse til 31. december).
- Marker hver indbetaling med:
- Dato
- Beløb
- Hvem der indbetalte (A eller B)
- Evt. bemærkning (løn, overførsel fra opsparing, fælles udgift m.m.).
- Registrér hævninger, hvis de kun vedrører én part, da de reducerer den pågældendes ejerandel.
2. Udregn ejerandele løbende
Det letteste er at bruge et regneark. Skab fire kolonner: saldo før bevægelse, indbetaling/hævning A, indbetaling/hævning B og ny saldo.
| Dato | Saldo før | A ind-/ud | B ind-/ud | Saldo efter | A’s andel | B’s andel |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 01-02-2024 | 10.000 | +5.000 | +5.000 | 20.000 | 50 % | 50 % |
| 01-04-2024 | 20.000 | +80.000 (A indsætter arv) | 0 | 100.000 | 85 % | 15 % |
- Engangsindskud (fx arv eller bonus) kan skævvride fordelingen markant. Overvej, om indskuddet i stedet skal stå på en særskilt konto eller registreres som lån/gave.
- Saldo-metoden: I kan også fastlåse ejerandelene pr. 31/12 hvert år og anvende disse procenter på næste års renter. Det forenkler beregningen.
3. Justér for hævninger og forbrug
Når én af jer hæver penge til personligt forbrug, falder vedkommendes ejerandel i samme forhold. Er hævningen til en fælles udgift, bør beløbet deles eller indgå i en særskilt fællesøkonomi.
4. Nedfæld en skriftlig aftale
En simpel ejeraftale kan se sådan ud:
Vi, A og B, ejer fælleskonto nr. 1234-567890 med følgende fordeling pr. 31/12-2024: A 85 %, B 15 %. Fordelingen baseres på bilag i bilagsmappe “Fælleskonto 2024”. Renteindtægter og skat fordeles tilsvarende.
Begge daterer og underskriver aftalen, og I gemmer den sammen med regnearket og kontoudtog.
5. Gem al dokumentation
- PDF- eller papirudskrifter af kontoudtog.
- Regnearket med beregninger (date-stempling/version).
- Aftalen (+ evt. korrespondance med banken).
- Beviser for store ind-/udbetalinger (lønsedler, arveudskrift, fakturaer).
Ved en skattekontrol eller ved uenighed mellem jer er denne dokumentation jeres livline.
6. Opdater mindst én gang om året
- Beregn ejerandelene pr. 31/12.
- Gem resultatet i mappen “Fælleskonto <år>”.
- Indberet/tilret renteindtægterne i TastSelv eller via banken, så de matcher fordelingen.
Tip: Jo før I etablerer systemet, jo mindre manuelt oprydningsarbejde senere. For nye fælleskonti kan I aftale en fast initial fordeling (fx 50/50) og først justere, når der indtræffer større, asymmetriske indskud eller hævninger.
Sådan indberetter og justerer I i praksis
Det tager ikke lang tid at få renterne indberettet korrekt, men der er et par faste trin, som sikrer, at både Skattestyrelsen og jeres egen samvittighed er helt rolige:
1. Tjek bankens indberetning
- Log på netbanken og hent årsoversigt / Formueopgørelse for den relevante fælleskonto.
Er rentebeløbet angivet ét samlet tal, vil banken som hovedregel have indberettet 50 % til hver CPR-nr. - Sammenlign bankens indberetning med jeres beregnede ejerandele (fra det forrige afsnit).
Notér både renter og evt. skattepligtige kursgevinster, hvis kontoen er i værdipapirafdelingen.
2. Kontrollér årsopgørelsen
- Log ind på TastSelv på skat.dk og åbn den seneste årsopgørelse.
I rubrik K (kapitalindkomst) finder du den renteindkomst, banken har indberettet. Stemmer tallene ikke med jeres fordelingsnøgle, går du videre til korrektion.
3. Sådan justerer i – Trin for trin
| Situation | Handling |
|---|---|
| Ægtefæller |
|
| Samlevende / registrerede partnere |
|
4. Gem dokumentationen
- Udskriv eller gem PDF’er af kontoudtog, fordelingsregneark og korrespondance med banken.
- Opbevar materialet i mindst fem år – det er Skattestyrelsens almindelige forældelsesfrist.
Typiske faldgruber
- Ubevidst gaveelement – betaler du systematisk mere skat af renter end din reelle andel, kan Skattestyrelsen betragte forskellen som en skattepligtig gave.
- Lån mellem partnere – store enkeltindskud fra den ene part bør enten behandles som lån (med aftalt rente) eller som gave. Et “det finder vi ud af senere” holder sjældent.
- Manglende match med bankens tal – hvis I retter beløbene i TastSelv uden at få banken til at ændre den fremadrettede indberetning, skal I huske at gentage øvelsen hvert år.
- Ændrede ejerandele midt i året – hvis fordelingsprocenten skifter undervejs, skal renterne splittes op periodiseret. Et simpelt gennemsnit er kun korrekt, når saldoen har ligget stabilt.
Når proceduren først er sat i system, tager rettelserne få minutter – og I undgår både skattemæssige overraskelser og unødige diskussioner på hjemmefronten.
