4 small cap-ETF’er med global eksponering

4 small cap-ETF’er med global eksponering

De fleste investorer kender Apple, Novo Nordisk og andre børs­giganter på fornavn – men hvad med de mindre selskaber, der leverer softwaredele til Teslas fabrikker, designer nichekomponenter til grøn energi eller dominerer lokale markeder i Sydøstasien? Small cap-aktierne er de usynlige arbejdsheste, der ofte vokser hurtigere end de store navne, men som sjældent finder vej til avisforsiderne.

Historisk har netop disse mindre selskaber leveret et højere afkast – den såkaldte small-cap præmie. Samtidig har de været mere volatile og dermed givet ekstra nerver til porteføljen. Kombinationen af højere vækstpotentiale og større udsving gør small cap til en spændende – men også udfordrende – krydderiandel i en langsigtet investeringsstrategi.

Problemet? Som dansk privatinvestor er det nærmest umuligt at håndplukke hundredvis af små selskaber fra hele verden uden at drukne i kurtage og research. Løsningen er ETF’er, der samler tusinder af globale small caps i én enkelt handel – men ikke alle fonde er skabt lige.

I denne guide zoomer vi ind på 4 UCITS-godkendte small cap-ETF’er, der giver dig bred global eksponering. Vi gennemgår deres indeks, omkostninger, skatte­forhold og alt det praktiske, så du kan lade dine penge arbejde for dig – også i de virksomheder, du endnu ikke har hørt om.

Hvorfor global small cap i porteføljen?

Small cap-aktier – typisk defineret som børsnoterede selskaber med en markedsværdi på ca. 300 mio. USD til 2 mia. USD – befinder sig i den tidlige vækstfase sammenlignet med de veletablerede large cap-giganter. Når vi taler om global eksponering, mener vi at små selskaber fra både Nordamerika, Europa, Asien og resten af verden samles i ét bredt indeks. Det giver adgang til mere end 4.000 virksomheder, som ofte er underrepræsenteret i en traditionel verdensindeks-ETF.

Den historiske small-cap-præmie

*Small-cap-præmien defineres som forskellen i årlig totalafkast mellem small cap- og large/mid cap-indeks, målt i EUR.
Historiske afkast garanterer ikke fremtidig performance.

Akademisk forskning (fx Fama & French, 1993) har påpeget, at mindre selskaber belønner investorer med en risikopræmie. Årsagerne er bl.a.:

• Lavere analytikerdækning – prisen afspejler ikke altid alle informationer.
• Højere forretnings- og finansieringsrisiko, som kræver større afkastkrav.
• Større potentiale for organisk vækst og opkøb.

Diversifikation over størrelsessegmenter

Large cap dominerer typisk 85-90 % af markedsværdien i globale aktieindeks. Ved at tilføje small cap får man:

1. Lavere korrelation: Small cap har historisk korreleret 0,75-0,85 med large cap. Det betyder, at de ikke altid bevæger sig ens.
2. Større sektor- og geografisk spredning: Mindre selskaber er ofte mere hjemmemarkedsorienterede, hvilket kan give eksponering mod lokale konjunkturer.
3. Potentiel afkastforbedring: Kombineret med højere risiko kan small cap løfte porteføljens forventede afkast, hvis man fastholder en langsigtet strategi.

Volatilitet og konjunkturfølsomhed

Ulempen er, at small cap-aktier svinger mere:

• Standardafvigelsen ligger ca. 2-3 procentpoint over large cap.
• I dybe recessionsperioder (fx 2008 og 2020) faldt globale small cap 5-10 pct.point mere end store selskaber.
• Likviditeten er lavere; spreads kan udvides, særligt uden for hovedmarkedernes åbningstid.

Til gengæld plejer small cap at komme stærkere igen i de første år af opsvinget, hvilket kan udjævne forskellen over en hel konjunkturcyklus.

Hvordan passer global small cap ind i en passiv portefølje?

For den langsigtede, passive investor på Kapitalindkomst.dk kan global small cap fungere som et satellitben omkring en bred verdensindeks-kerne:

• Allokering: 5-20 % af aktiedelen er et typisk interval, afhængigt af risikotolerance.
• Rebalancering: Årlig eller halvårlig tilbagevending til målvægten tvinger én til at sælge højt/købe lavt.
• Implementering via ETF: En enkelt global small cap-ETF giver billig adgang til tusindvis af selskaber.
• Skatte- og kontotyper: UCITS-fonde på positivlisten kan placeres på almindelig aktiedepot eller Aktiesparekonto (lagerbeskattet).

Med andre ord kan small cap-eksponering give et attraktivt mix af højere forventet afkast, bedre diversifikation og større porteføljespredning – vel at mærke mod betaling af øget kortsigtet risiko. For langsigtede investorer med is i maven og en klar rebalanceringsplan kan det være et værdifuldt bidrag til den samlede portefølje.

Metode og udvælgelseskriterier

Nedenfor gennemgår vi de vigtigste kriterier, som har styret udvælgelsen af de fire ETF’er, der præsenteres senere i artiklen. Formålet er at sikre, at produkterne både er investeringsmæssigt robuste og praktisk anvendelige for danske, private investorer.

1. Indeksvalg – Hvad ligger der i “global small cap”?

• MSCI World Small Cap – ca. 4.300 selskaber fra 23 udviklede markeder; ingen emerging markets.
• S&P Global SmallCap – ca. 11.000 selskaber; inkluderer både udviklede og emerging markets (dog med lav vægt).
• FTSE Global Small Cap – ca. 7.500 selskaber; 14-16 % vægt i emerging markets.

Indekset påvirker bl.a. geografisk spredning, sektorsammensætning og den historiske small-cap-præmie. Valget af ETF’er dækker derfor minimum to af ovennævnte indeksfamilier for at balancere bredde mod omkostninger.

2. Regulatorisk ramme – Ucits & priips

Alle ETF’erne er:

• UCITS-godkendte – giver stramme krav til diversifikation og risikostyring.
• PRIIPs-kompatible – betyder, at alle danske banker kan udbyde dem til detailkunder efter 2022-reglerne.

3. Omkostninger – Ter og tracking difference

4. Replikationsmetode

• Fysisk (fuld eller sampled) – foretrækkes for gennemsigtighed og lavere motpartsrisiko.
• Syntetisk – kan accepters, hvis det giver markant lavere omkostninger eller bedre dækning, og hvis swap-modparten er A-rated.

5. Fondsvolumen, likviditet og spreads

Store fonde giver typisk lavere bud/udbud-spreads og mindre risiko for lukning.

• Fondsstørrelse > 300 mio. EUR
• Daglig omsætning > 1 mio. EUR på primær børs
• Spreads < 0,30 % inden for europæisk åbningstid

6. Udbyttepolitik

• Akkumulerende (acc) – forenkler geninvestering og passer bedst til lagerbeskattede konti.
• Udloddende (dist) – ønskes af nogle for kontantflow; egner sig til realisationsbeskattede depoter.

7. Valuta og evt. Afdækning

• Basisvaluta er typisk USD, men noteringerne på Xetra/LSE kan være i EUR eller GBP.
• Valutaafdækket share class fravælges som hovedregel pga. højere TER og lav historisk mergevinst på lange tidshorisonter.

8. Esg-varianter

Hvor de findes i small-cap-segmentet, vurderes ESG-versioner ud fra:

• Indekskonstruktion (Best-in-class vs. eksklusionsfiltre)
• Omkostningsslippage (maks. +0,05 %-point over standardversionen)

9. Handelspladser

ETF’erne skal være noteret på mindst én af følgende børser med rimelig likviditet:

1. Xetra (EUR)
2. London Stock Exchange – både USD og GBP
3. Euronext (Amsterdam eller Paris)

Det giver adgang via de fleste danske netbank-platforme og forbedrer chance for smalle spreads.

10. Danske skatteforhold

Ved at kombinere ovenstående kriterier sikrer vi, at de fire udvalgte ETF’er leverer bred global small-cap-eksponering til en konkurrencedygtig pris, uden at give afkald på hverken likviditet eller skattemæssig hensigtsmæssighed for danske investorer.

4 small cap-ETF’er med global eksponering – profil og sammenligning

Der findes ikke et stort udvalg af UCITS-fonde med global small-cap, men de fire nedenstående ETF’er dækker tilsammen det meste af markedet og kan handles på de mest anvendte europæiske børser. Tabellen giver det hurtige overblik, mens den efterfølgende gennemgang går i dybden med fordele og ulemper.

*AUM pr. maj 2024. Kilder: udstedernes factsheets, justETF, Xetra/LSE order-bøger.

Hvad betyder de forskellige indeks?

• MSCI World Small Cap dækker cirka 4.300 selskaber fra 23 udviklede lande og udgør ca. 14 % af den samlede markedsværdi i MSCI World-universet. Ingen emerging markets.
• MSCI ACWI Small Cap føjer 24 emerging-landes small-cap-selskaber til samme metode. Resultatet er >6.000 selskaber og en mere komplet global eksponering.
• S&P Global SmallCap og FTSE Global Small Cap er alternative globale småselskabsindeks. De første har lidt færre selskaber (≈ 5.800) og bruger S&P’s GICS-klassifikation, mens FTSE-varianten (≈ 7.000) anvender ICB-sektorer og inkluderer frontier markets. Der findes i skrivende stund ingen UCITS-ETF, der sporer disse to indeks – men kender du amerikanske tickere som IOO & co., er de ikke PRIIPs-godkendte og derfor ikke egnede for danske detailinvestorer.

Hvornår vælger man hvilken etf?

1. Vil du bare have den største, billigste og mest likvide løsning? – vælg typisk IUSN.
2. Bruger du depoter, hvor automatisk geninvestering er vigtigt (fx på en Aktiesparekonto)? – kig på de accumulerende versioner (IUSN, XXSC, WSML).
3. Har du brug for kontant udlodning til løbende forbrug eller til at betale skat? – WOSC er den eneste i feltet, der udlodder kvartalsvis.
4. Ønsker du exposure til emerging markets’ småselskaber – så er WSML eneste mulighed blandt UCITS-ETF’er.
5. Prioriterer du laveste TER eller let ESG-screening – XXSC (eller ESG-søsterfonden XXES) er værd at overveje.

Fordele & ulemper – Et hurtigt rids

• Fordele: bred spredning (>90 % af globale small-caps), lave omkostninger (0,30-0,45 %), fysisk replikation, god likviditet på europæiske børser, alle fire fonde er lagerbeskattet aktieindkomst og kan handles på positivlisten.
• Ulemper: højere volatilitet end large/mid-cap, perioder med lange drawdowns, lidt bredere spreads end mega-fonde som iShares Core-serien, og begrænset udvalg hvis man ønsker anden indeksudbyder end MSCI.

Med ovenstående information kan du vælge den ETF, der passer bedst til din strategi og dine skattemæssige præferencer. I næste afsnit ser vi på, hvordan du konkret implementerer en global small-cap-eksponering i din portefølje, og hvilke risici du skal være opmærksom på som dansk investor.

Implementering, risici og næste skridt for danske investorer

En af styrkerne ved ETF’er er, at du nemt kan skrue dem ind i en eksisterende portefølje. For de fleste langsigtede, passive investorer vil en eksponering på 5-20 % af aktiedelen give mening:

• Er du ny i small cap-universet og har begrænset risikotolerance, så start lavt (5-10 %).
• Ønsker du at hælde mere mod faktoren ”size” og acceptere større volatilitet, kan du øge mod 15-20 %.

Brug samme strategiske fordeling i både frie midler, pensionsmidler og en evt. Aktiesparekonto, så hele formuen balanceres ensartet.

1. Tidsbaseret: Gennemgå porteføljen fx halvårligt og bring small cap-andelen tilbage til målniveauet.
2. Tærskelbaseret: Genbalancér kun, når vægten afviger ±20 % fra målet. Det reducerer handelsomkostninger.

Husk at små selskaber stiger og falder kraftigere end large cap, så du vil ”sælge højt og købe lavt” oftere – det er hele pointen med rebalancering.

Praktisk handel: Ordretyper og tidspunkt

Valutaeksponering

De fire ETF’er handles typisk i EUR eller USD, men underliggende aktier ligger i alt fra CAD til JPY. Valutarisikoen er derfor ikke kun til basisvalutaen, men multilateral. Ønsker du at afdække til DKK, må du selv købe valuta-ETF’er eller futures. De fleste private investorer lever dog fint med den ekstra støj, da kroner korrelerer moderat med USD/EUR på lang sigt.

Skat for danske investorer

• Positivlisten: Tjek altid at ISIN står på SKATs positivliste for aktiebeskatning. Alle fire udvalgte ETF’er gør det i skrivende stund.
• Beskatningsprincip: Frie midler = lagerbeskatning; pensionsmidler = PAL-skat; Aktiesparekonto = lager med 17 % loft.
• Indberetning: De fleste danske banker indberetter automatisk, men test formentlig første år med TastSelv.
• Udbyttepolitik: Akkumulerende fonde forenkler skatten (intet kildeskatfradrag), men udloddende er OK på pension.

Se vores detaljerede guide ”ETF-beskatning fra A til Z” for eksempler og afkrydsede felter i TastSelv.

Hovedrisici du skal kende

1. Likviditetsrisiko: Small cap-aktier er mindre handlede – og det smitter af på ETF’en. Vær forberedt på bredere spreads og potentielt større rabatter under markedsstress.
2. Drawdowns: I finanskrisen faldt globale small caps ~60 % mod ~50 % for MSCI World. Mentalt – og økonomisk – skal du kunne tåle de ekstra udsving.
3. Tracking error: ETF’ens afvigelse fra sit indeks kan blive større, hvis market-makere trækker sig i urolige perioder, eller hvis fonden er lille (<200 mio. EUR).

Næste skridt

1. Fastlæg din målallokering og skriv den ned.
2. Køb den valgte ETF via en limit-ordre på den mest likvide børs.
3. Sæt kalenderpåmindelse til halvårlig rebalancering.
4. Gem handelsnotaer og tjek positivlisten én gang årligt.
5. Dyk dybere i vores ETF-univers og læs fx ”Sådan håndterer du lagerbeskatning” og ”Er valutaafdækning pengene værd?”.

Konklusion: En lille, veldefineret position i global small cap kan løfte forventet afkast og sprede risikoen i din aktieportefølje – men kun hvis du går til det med disciplin og forståelse for de ekstra udsving. Følger du ovenstående trin, er du godt på vej.