Kan jeg få fradrag for stiftelsesgebyr på et lån?

Kan jeg få fradrag for stiftelsesgebyr på et lån?

Står du midt i boligkøbet, bilfinansieringen eller en hurtig tur i banken efter et forbrugslån? Så har du sikkert allerede bemærket, at lånets pris ikke kun består af renter. Der dukker også mystiske poster op som stiftelsesgebyr, ekspeditionsgebyr, stiftelsesprovision – kært barn har mange navne, og de kan hurtigt løbe op i flere tusinde kroner.

Men kan de penge egentlig trækkes fra i skat på samme måde som renter? Svaret er langt fra enkelt, og der florerer masser af myter – ikke mindst fordi banker og realkreditinstitutter blander gebyrer og renter sammen i deres lånedokumenter.

Her på Kapitalindkomst.dk – Lær at tjene penge på dine penge med kapitalindkomst dykker vi ned i reglerne, skærer myterne fra og giver dig konkrete, håndgribelige råd til, hvordan du optimerer dit skattefradrag – og undgår dyre fejltrin, når du optager eller omlægger et lån.

Læs med og bliv klædt på til at gennemskue bankens små bogstaver, så du kan bevare flere af dine hårdt tjente kroner i egen lomme.

Reglerne: Kan man få fradrag for stiftelsesgebyr på et lån?

Før vi dykker ned i fradragsreglerne, er det afgørende at få styr på begreberne. Stiftelsesgebyr kaldes i praksis mange ting – oprettelsesgebyr, stiftelsesprovision, ekspeditionsgebyr, etableringsomkostning, lånesagsgebyr osv. Fællesnævneren er, at det er en engangsudgift, du betaler for at få lånet på plads.

Renter vs. Engangsgebyrer – Kernen i skattereglerne

I skattelovgivningen skelnes der skarpt mellem:

1. Løbende finansieringsomkostninger (fx renter og visse provisioner) – normalt fradragsberettigede som kapitalindkomst.
2. Etableringsomkostninger (fx stiftelsesgebyrer) – som udgangspunkt ikke fradragsberettigede.

Hovedreglen for private lån

Hvorfor denne forskel?

Skattemæssigt anses renter og løbende provisioner for at være “betaling for at bruge penge over tid”, mens etableringsomkostninger betragtes som en privat formueforvaltning – udgiftens formål er at skaffe kapital, ikke at bruge den. Derfor er gebyret ikke fradragsberettiget for privatpersoner.

Nuancer og undtagelser

• Løbende, løbetidsafhængige provisioner på fx kassekreditter og bankgarantier sidestilles skattemæssigt med renter, forudsat at de beregnes periodisk (månedligt/kvartalsvis) og står i forhold til det udnyttede kreditbeløb.
• Engangsprovisioner – selv om de hedder “provision” – er normalt ikke fradragsberettigede, fordi de knytter sig til etableringen.
• Udlejning/virksomhedsordning: Har du indtægter fra udlejning, kan etableringsudgifter i nogle tilfælde fratrækkes som driftsomkostning, hvis lånet udelukkende vedrører udlejningen og bogføres i erhvervsskattemæssigt regnskab (ofte via virksomhedsordningen). Dokumentation og korrekt periodisering er nøglen.
• Erhvervsdrivende (regnskabspligtige virksomheder) kan typisk fradrage etableringsgebyrer fuldt ud i resultatopgørelsen, fordi låneoptagelsen anses som en del af virksomhedens drift.

Praktiske eksempler

1. Realkreditlån
   Du betaler 6.000 kr. i stiftelsesgebyr, 1,45 % i bidrag og løbende renter. Fradrag: Kun renterne og bidraget kan tastes eller vil blive indberettet til Skat. Stiftelsesgebyret og tinglysningsafgiften (1,5 % af hovedstol + 1.825 kr.) er ikke fradrag.
2. Almindeligt banklån
   Banken tager 1.500 kr. i oprettelsesgebyr samt løbende rente på 6 %. Fradrag: Renterne er fradrag, gebyret er ikke.
3. Forbrugslån på nettet
   Låneselskabet annoncerer “0 kr. i stiftelse” men 12 % i rente. Her er der blot intet etableringsgebyr at fratrække, mens de høje renter fortsat er fradragsberettigede (Skat modregner dog kun ca. 25 % i skat).
4. Billån hos bilforhandleren
   Oprettelsesgebyr 4.000 kr., løbende rente 3,95 %, administrationsgebyr 45 kr. pr. måned.
   Fradrag: Renter og det månedlige administrationsgebyr (fordi det er løbende) kan fratrækkes; de 4.000 kr. kan ikke.
5. Kassekredit med kvartalsvis kreditprovision
   Kassekredit: 50.000 kr. limit, rente 5 %, kreditprovision 0,375 % pr. kvartal af limit.
   Fradrag: Både renter og provision (fordi den beregnes løbende pr. kvartal) er fradragsberettigede.

Typiske fejlkilder

• Du indberetter stiftelsesgebyr manuelt i rubrik 44/111 – Skat vil som regel afvise beløbet ved kontrol.
• Du forveksler tinglysningsafgift (en statsafgift) med “gebyr” og indtaster det som renter. Det er ingenlunde fradragsberettiget.
• Du modtager en samlet faktura fra banken og ser ikke, at renten er 4.200 kr., mens 1.800 kr. er etableringsgebyr. Banken indberetter kun renten; du må ikke lægge gebyret oven i.
• Udenlandsk långiver indberetter ikke automatisk. Her skal du selv splitte beløbene korrekt ad, når du indtaster i TastSelv.

Sammenfattende: For private gælder, at kun løbende renter og realkreditbidrag giver fradrag. Engangsudgifter til at få lånet i hus – uanset hvilket smart navn banken sætter på – giver ikke skattemæssig værdi. Kender du forskellen, undgår du at gå glip af legitime fradrag og at få ubehagelige efteropkrævninger.

Praktiske råd og trin: Sådan optimerer du fradrag og undgår fejl

Næsten alle banker og realkreditinstitutter indberetter automatisk dine renteudgifter til Skattestyrelsen. På årsopgørelsen kan du finde dem i rubrik 33 (danske renter og bidrag). Hvis du har udenlandske lån, skal renterne stå i rubrik 44 – men her skal du selv taste dem ind.

1. Hent årsoversigten
   Log ind i netbank/mitrealkredit og download den detaljerede årsoversigt. Kig efter:
   • Renteudgifter
   • Realkreditbidrag/servicebidrag
   • Fraværet af engangsgebyrer (stiftelse, tinglysning, lånesagsgebyr). Hvis de alligevel er med, er der fejl.
2. Sammenlign med årsopgørelsen
   Stem beløbene fra oversigten af mod tallet i rubrik 33. Er der afvigelser, skyldes det ofte:
   • Forkert skærings­dato (renter bogført 30/12 vs. 2/1)
   • Blandede konti, hvor renteindtægter og -udgifter er modregnet forkert
   • Fejlagtig indberetning af etableringsgebyrer som renter
3. Ret i TastSelv
   Klik på “Ret årsopgørelsen” → “Renter” og indtast det korrekte tal. Gem kvittering og dokumentation – Skattestyrelsen kan bede om bilag op til tre år senere.

2. Sådan indberetter du renter på udenlandske lån

1. Omregn renterne til DKK med Nationalbankens årlige gennemsnitskurs for valutaen.
2. Indtast beløbet i rubrik 44, udfyld landekode og navnet på långiver.
3. Vedhæft gerne pdf-specifikation, selvom det ikke er et krav – det mindsker risikoen for efterspørgsel.

3. Gode vaner, der sparer dig penge (og tid)

• Gem altid lånedokumenter (lånetilbud, gældsbrev, betalingsoversigter). Opret en digital mappe pr. lån.
• Bed om løbende provision i stedet for store engangsgebyrer. En løbetidsafhængig kreditprovision anses skattemæssigt som rente – og er dermed fradrag.
• Forhandl gebyrer ved optagelse eller omlægning. Mange banker reducerer eller frafalder stiftelsesgebyrer ved loyalitets- eller samlede engagementer.
• Tjek kassekreditten: Årlig kreditprovision (f.eks. 1 % af limit) er fradrag, mens et oprettelsesgebyr på selve kassekreditten ikke er.

4. Særlige situationer

5. Tjekliste: Fradrag eller ej?

• Fradragsberettiget
  • Lånets løbende renter
  • Realkreditbidrag/servicebidrag
  • Løbende kredit- eller garantiprovision
  • Kurstab ved indfrielse (obligationslån)
• Ikke fradragsberettiget
  • Stiftelses-/oprettelsesgebyr
  • Tinglysningsafgift for pant  (1,45 % + fast afgift)
  • Lånesags- og ekspeditionsgebyrer
  • Kurtage, låneberegning, kurssikringstillæg

6. Tre klassiske fejl – Og sådan undgår du dem

1. Stiftelsesgebyret kommer med på årsopgørelsen
   → Ret i TastSelv og forklar banken fejlen, så næste års indberetning bliver korrekt.
2. Glemmer at tilføje udenlandske renter
   → Brug rubrik 44, ellers går fradraget tabt.
3. Blander privat og udlejnings­lån i samme rubrik
   → Sørg for korrekt fordeling; renter i virksomhedsordning skal ikke stå i rubrik 33.

Følger du ovenstående tjekpunkter, sikrer du dig det maksimale fradrag for renter – uden at komme i karambolage med Skattestyrelsen.