5 solcelleandele, der kan give passiv indkomst i Danmark

5 solcelleandele, der kan give passiv indkomst i Danmark

Forestil dig, at du hver eneste dag tjener penge, mens solen skinner – uden at montere så meget som ét panel på dit eget tag. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men netop den mulighed åbner sig, når du investerer i solcelleandele. I en tid hvor bankrenten er lav, energipriserne volatile og klimakrisen kalder på grønne løsninger, begynder stadig flere danskere at lede efter investeringsmuligheder, der både kan skabe stabil passiv indkomst og gøre en forskel for planeten.

Men hvor finder man de projekter, der rent faktisk leverer et solidt cash flow – og hvordan gennemskuer man risici, afkast, skat, kontrakter og gebyrer, før man trykker på ”Tegn andel”? I denne guide dykker vi ned i fem konkrete typer af solcelleandele, som allerede nu er tilgængelige for private investorer i Danmark. Vi viser dig, hvad der adskiller et veldesignet solprojekt fra et grønt fata morgana, og giver dig en tjekliste, så du kan komme i gang på den rigtige måde.

Kort sagt: Hvis du vil have dit pengearbejde til at foregå i lyset af den danske sol, er du landet det rette sted. Lad os se nærmere på, hvorfor solcelleandele er blevet et af de mest attraktive aktiver for dem, der drømmer om passiv indkomst med grøn samvittighed.

Hvorfor solcelleandele er attraktive som passiv indkomst

Den stigende interesse for solcelleandele i Danmark skyldes, at de kombinerer tre eftertragtede egenskaber: passivitet, langsigtet pengestrøm og bæredygtighed. Herunder får du et overblik over, hvorfor denne aktivklasse vinder plads i både private og institutionelle porteføljer.

1. Pengestrømmen kommer fra el-salg – Ikke fra spekulation

• En moderne solpark indgår typisk PPA’er (Power Purchase Agreements) med en virksomhed eller et energiselskab, der garanterer fast eller indeksreguleret pris på en del af produktionen.
• Resterende kWh sælges på elbørsen (Nord Pool), hvilket giver eksponering mod spotprisen, men ofte med prissikring (hedging) for at glatte udsving.
• Resultatet er kvartalsvise eller halvårlige udbetalinger til andelshavere, som kan minde om kuponbetalinger på obligationer – blot med et grønt afkast.

2. Lav driftsrisiko og minimal dag-til-dag-indsats

3. Grøn profil og politisk medvind

• Danmark har forpligtet sig til at øge andelen af vedvarende energi til 100 % i el-sektoren inden 2030. Det skaber strukturel efterspørgsel efter nye solprojekter.
• Virksomheder presses af ESG-krav og CO₂-afgifter til at indgå langsigtede PPA’er, hvilket styrker indtægtssikkerheden for investorer.
• Som andelshaver kan du dokumentere CO₂-reduktioner, hvilket er attraktivt for både private og pensionsmidler.

4. Porteføljediversificering og stabilt cash flow

1. Lav korrelation: El-produktion påvirkes mere af solindstråling og energipolitiske forhold end af konjunkturcykler og aktiemarkeder.
2. Inflationsafdækning: PPA’er indeholder ofte inflationsindeksering; spotpriser på el har historisk haft høj sammenhæng med inflation.
3. Forudsigelig degradering: Panelerne mister ca. 0,3-0,5 % effekt årligt, hvilket er indregnet i de fleste forretningsplaner – ingen “overraskelses-huller” i budgettet.

5. Skalerbar adgang – Fra 1.000 kr. Til millioner

Hvor traditionelle solinvesteringer krævede millionbeløb, kan du i dag købe andele gennem solcellelaug, crowdfunding-platforme eller børsnoterede fonde. Det gør det let at:

• Geninvestere løbende udbytter og udnytte renters rente.
• Opbygge en grøn “obligations-lignende” ben i porteføljen med relativt høj forudsigelighed.
• Sprede risiko på tværs af flere parker, geografier og kontraktformer.

Med andre ord: Solcelleandele giver adgang til en stabil, passiv indkomststrøm med et attraktivt risikoforhold og en klar klima-gevinst. I de næste afsnit dykker vi ned i, hvordan du udvælger de bedste projekter – og hvilke fem konkrete muligheder vi vurderer som mest interessante netop nu.

Udvælgelseskriterier: Sådan fandt vi de 5 muligheder

Inden vi udvælger konkrete solcelleandele til en portefølje, gennemgår vi hvert projekt efter et sæt faste, objektive kriterier. Formålet er at sikre, at investeringerne ikke blot ser grønne ud på papiret, men også kan levere et stabilt og konkurrencedygtigt cash-flow til dig som passiv investor.

Vores seks kernekriterier

1. Forventet nettorente/udbytte
   Hvor meget kontantafkast kan investoren realistisk forvente – efter driftsomkostninger, reservefonde og administration?
   • Vi bruger typisk konservative elprisforventninger (forward-curve minus rabat).
   • Afkast beregnes som IRR og som årlig kontantudlodning i % af indskudt kapital.
2. Risikoanalyse
   Risiko vurderes ud fra tre hoveddimensioner:
   • Elprisrisiko: Fast PPA, delvist afdækket eller 100 % spot?
   • Produktionsrisiko: Solindstråling, degradering, teknisk performance-garanti.
   • Modpartsrisiko: Kreditværdighed på PPA-køber, O&M-leverandør og evt. crowdfunding-platform.
3. Omkostnings- og fee-struktur
   
   

   Gebyrtype	Typisk niveau	Vores maksimum
   Etableringsgebyr	1-3 %	≤ 2 %
   Løbende forvaltning	0,5-1,5 % p.a.	≤ 1 %
   Performance fee	0-20 %	Kun over hurdle > 6 %

   Vi frasorterer projekter, hvor de samlede gebyrer spiser mere end 30 % af forventet cash-flow.

4. Governance og transparens
   Kan investoren få løbende driftsdata, reviderede regnskaber og adgang til generalforsamling?
   • Vi kigger efter uafhængigt bestyrelsestilsyn og mulighed for investorafstemninger.
   • Åben rapportering af elproduktion (kWh) og omkostninger er et krav.
5. Likviditet og exit-muligheder
   Solcelleandele er som udgangspunkt illikvide, men nogle strukturer har:
   • Intern handelsplatform eller årlige vejledende indløsninger.
   • Planlagt salg af hele anlægget efter fx 10-12 år.

   Vi prioriterer projekter med defineret exit-strategi samt rimelige overdragelsesgebyrer.

6. Modenhed og dansk tilknytning
   Vi ønsker projekter, der enten:
   • Allerede er i drift (brownfield) med 12+ måneders track-record,
   • eller har færdige byggetilladelser og finansiering (shovel-ready).

   Derudover kræver vi geografisk eller kontraktmæssig forankring i Danmark – fx lokalt nettilsluttet park eller dansk modpart på PPA’en.

Sådan vægter vi kriterierne

Vi anvender en simpel score-model (0-5 point pr. kategori) og tildeler følgende vægte:

• Forventet nettorente/udbytte: 30 %
• Risikoanalyse: 25 %
• Omkostninger/fees: 15 %
• Governance & transparens: 15 %
• Likviditet/exit: 10 %
• Modenhed & DK-tilknytning: 5 %

Kun de projekter, der samlet scorer minimum 70 / 100, går videre til shortlisten. Herfra udvælger vi de fem mest repræsentative muligheder, som du kan læse om i næste afsnit.

5 solcelleandele at overveje i Danmark

Et solcellelaug er et kooperativt projekt, hvor private investorer køber andele i et konkret solcelleanlæg – typisk 2-20 MW placeret på dansk landbrugsjord eller industrigrunde. El-produktionen sælges via en fast PPA (Power Purchase Agreement) til et energiselskab eller på spotmarkedet gennem Energinet.

2. Crowdfunding-lån til solpark med kvartalsvise renter

Crowdlending-platforme som (eksempelvis Better Energy Crowd eller tilsvarende) formidler mezzanin- eller seniorlån til nye solparker. Investor modtager en fast rente, mens kapitalen tilbagebetales løbende eller ved projektets udløb (bullet-struktur).

3. Alternativ investeringsfond (aif) med solportefølje

En professionelt forvaltet AIF samler 10-30 solparker (DK + EU) i én portefølje, ofte med gearing. Fonden er under Finanstilsynet og har som mål at udbetale et stabilt cash yield og værdistigning ved exit efter 8-12 år.

4. Børsnoteret eller pre-ipo solenergiselskab med dansk pipeline

Her køber du aktier i et selskab, som ejer eller udvikler solprojekter – fx Nordic Solar, Better Energy (mulig IPO) eller GreenGo Energy. Afkastet kommer via udbytter og aktiekurs.

5. Andele via andelsejet forsynings-/energiselskab

Mange danske forsyningsselskaber (fx SEF, AURA, EnergiFyn) inviterer deres andelshavere til at tegne kapitallån eller bonusandele for at finansiere nye VE-projekter, herunder solparker.

Tip: Kombinér gerne flere af ovenstående muligheder for at sprede både kontrakt-, kredit- og elprisrisiko, og vær opmærksom på skattemæssige forskelle (udbytte vs. rente) som gennemgået i næste afsnit.

Afkast, risici og skat: Hvad du skal vide før du investerer

Inden du skriver under på en andel i en solpark, bør du analysere både afkastpotentiale, risiko og skat. Nedenfor finder du de vigtigste brikker, der skal på plads, før du sender penge afsted.

1. Scenarie- og følsomhedsanalyse

Solcelleprojekter lever af kontantstrømme fra strøm­produktionen. Det betyder, at få faktorer driver størstedelen af afkastet:

1. Elpris – skifter dagligt på spotmarkedet eller er låst via en PPA (Power Purchase Agreement). En 10 øre ændring i elprisen kan ofte flytte IRR med 1-2 %-point.
2. Solindstråling – årlige udsving på ±5 % er normalt i Danmark. Brug 15-20 års historik for området, ikke kun et enkelt rekordår.
3. Panel­deg­radering – moderne paneler falder typisk 0,3 %-0,5 % om året i produktion. Tjek om forretnings­planen bruger konservative tal.
4. Rente og finansiering – høj belåning øger egenkapitalens afkast, men gør projektet sårbart, hvis renten stiger ved refinansiering.

2. Forsikring og driftsrisiko

• All-risk forsikring: Dækker brand, storm, hærværk samt tabt produktion ved nedbrud. Se efter dæknings­loft og karensdage.
• Drifts- og vedligeholdelse (O&M): Typisk fast pris pr. MW. Spørg til KPI’er for oppetid og bøder, hvis udbyderen ikke leverer.
• Garantier på invertere og paneler: Standard er 10-12 år på invertere og 25-30 år på paneler. En udløbet garanti kan ramme cash-flow hårdt midt i projektets levetid.

3. Skatte­forhold – Sådan beskattes dine cash-flows

Bemærk at mange alternative investeringsfonde (AIF’er) anvender lagerbeskatning, så du betaler skat af en teoretisk gevinst hvert år – også selv om projektet endnu ikke har udbetalt kontanter.

Spørgsmål til din revisor

• Bliver projektet anset som aktie- eller kapitalindkomst?
• Hvilken beskatnings­metode bruges (lager vs. realisation)?
• Kan jeg placere investeringen i min virksomheds­ordning eller pension for at udsætte skat?
• Hvordan håndteres ophør eller tvangsindløsning af andele?
• Fradrags­muligheder for eventuelle tab og omkostninger?

4. Opsummering – Checklisten

Sæt flueben ved disse punkter, før du investerer:

1. Lav din egen følsomheds­analyse på elpris, irradiation, rente og degradering.
2. Tjek hvilke forsikringer der dækker hvad, og hvor længe.
3. Forstå præcis hvordan og hvornår afkast beskattes – fx lager­beskatning kan dræne likviditet.
4. Få en revisor til at gennemgå prospektet og din personlige skattesituation.
5. Sørg for en nødudgang: Hvor let kan du sælge din andel, hvis scenariet vender?

Med disse briller på kan du bedre vurdere, om en solcelleandel passer ind i din strategi for passiv indkomst – og om nettobeløbet der rammer din konto, står mål med risikoen.

Sådan kommer du i gang: Tjekliste og næste skridt

Nedenfor finder du en hands-on tjekliste, som kan hjælpe dig fra første nysgerrighed til faktisk investering i solcelleandele. Brug den som en guide – ikke som en fuldkommen erstatning for professionel rådgivning.

1. Due diligence på udbyderen
   • Tjek erhvervs-CVR, ledelsens baggrund, årsrapporter og eventuelle Finanstilsyns-påbud.
   • Søg efter trustpilot-anmeldelser, presseomtale og regnskaber i CVR-registeret.
   • Undersøg om udbyderen er reguleret som AIFM, crowd-platform eller el-producent – og hvilke regler det medfører for dig som investor.
2. Gennemlæs projektmaterialet fra A til Z
   • Produktionsprognoser, tekniske rapporter og forsikringsbeviser.
   • Finansieringsstruktur: belåning, rentesatser, afdragsprofil.
   • Driftspartnere: Hvem står for O&M (operation & maintenance), og er de bundet af performance-garantier?
3. Kontroller PPA- og indtægtskontrakter
   • Er el-prisen låst, indeksreguleret eller spot-eksponeret?
   • Modpartens kreditrating og kontraktens løbetid.
   • Er der floor-priser, caps eller mulighed for genforhandling?
4. Regn alle omkostninger og bindinger igennem
   

   Gebyrtype	Typisk interval	Hvor finder du info?
   Etableringsgebyr	0-5 %	Tegningsmateriale
   Årlig administration	0,5-2 %	Prospekt/KIID
   Performance fee	10-20 % af afkast over hurdle	Fondsbetingelser
   Drifts- og O&M-omkostninger	Fast €/MWh eller % af oms.	Driftsbudget
   Exit-omkostninger	0-2 %	Vedtægter

   Husk at nettorente/udbytte opgives efter disse omkostninger – spørg altid, hvis tallene virker for gode.

5. Gennemfør KYC og tegningsproces korrekt
   • Fremskaffelse af legitimation (pas/nemID) og dokumentation for midlernes oprindelse (AML-krav).
   • Læs og underskriv tegningsblanket, risikokategorisering og samtykke til elektronisk kommunikation.
6. Vælg den rigtige kontotype
   • Frie midler: Fleksibel exit, beskatning af udbytter og gevinster årligt.
   • Aldersopsparing eller ratepension: Skatten udskydes til udbetalinger, men mindre likviditet før pension.
   • Virksomhedsskatteordningen: Mulighed for 22 % foreløbig skat og opsparing i virksomheden.
7. Diversificér og lav en exit-plan
   • Spred dine investeringer på flere parker, teknologier og kontrakttyper.
   • Fastlæg et salgsmål (IRR eller årstal) – og undersøg sekundærmarkedet eller tilbagekøbs-klausuler.
   • Overvej reinvestering af udbytter for rentes rente-effekt.

Links & nyttige ressourcer

• Energinet.dk – data om el-priser, solproduktion og net-tilslutning.
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – vejledninger om andelsinvesteringer.
• Finanstilsynet – register over godkendte AIF-forvaltere og crowd-platforme.
• Skat.dk – skattekoder for aktie- og kapitalindkomst.
• Danske solcellelaug (brancheforening) – best practice og kontakt til aktive laug.

Typiske røde flag – Stop op, hvis du ser dem!

• Garantier om “sikre” eller “fast” afkast over 10 % uden følsomheds-analyse.
• Udbyder vil omgå normal KYC/AML-proces eller insisterer på hastig bankoverførsel.
• Ingen uafhængig revision af produktionstal eller økonomiske antagelser.
• Kontraktmateriale kun tilgængeligt efter indbetaling af depositum.
• PPA-modpart er et nystartet selskab uden kreditvurdering.

Tip: Er du i tvivl, så lad din revisor, en el-markedsekspert eller advokat gennemgå materialet. Et par timers rådgivning kan spare dig for mange bekymringer senere.