8 ETF'er, der dækker hele verdensmarkedet

Drømmer du om at investere i hele verden uden at skulle jonglere med dusinvis af enkeltfonde, valutarisici og bøvl med rebalancering? Så er du ikke alene. Stadig flere danske investorer dropper stock-picking og vælger i stedet én global ETF som porteføljens solide kerne. Men hvad betyder det egentlig, når en fond lover “verdensdækning” - og hvordan finder du den bedste løsning på det tætpakkede ETF-marked?

I denne guide zoomer vi ind på otte UCITS-ETF’er, der tilsammen giver dig adgang til over 10.000 aktier på tværs af 50+ lande - fra Silicon Valley-giganter til asiatiske vækstkometer. Før vi dykker ned i de konkrete fonde, afklarer vi forskellen på MSCI World, FTSE All-World, MSCI ACWI og de nyeste “All Cap”-varianter, så du forstår præcis, hvad du får - og hvad du ikke får - med i pakken.

Undervejs får du svar på:

• Hvor bred skal din globale eksponering være for at minimere blind spots i porteføljen?
• Hvilke parametre - omkostninger, skat, valuta, ESG - er vigtigst for en dansk investor?
• Hvilken af de otte ETF’er passer bedst, hvis du vil have lavest pris, bredest dækning eller maksimal likviditet?

Klar til at finde den ene fond, der kan følge dig i årtier og gøre investering simpelt, billigt og globalt? Lad os komme i gang.

Global eksponering på én fond: Hvad betyder "hele verdensmarkedet"?

En global ETF lover i princippet eksponering mod “hele verden”, men i praksis findes der flere niveauer af bredde. MSCI World dækker ca. 1.500 large- og mid-cap-aktier fra 23 udviklede lande - altså ingen emerging markets. Går man et skridt videre, inkluderer FTSE All-World og MSCI ACWI både udviklede og fremvoksende markeder (ca. 3.000 aktier fra 45-50 lande). Den mest altomfattende kategori er FTSE Global All Cap og MSCI ACWI IMI, som • udvider til small-cap-segmentet • spreder sig over 8.500-9.000 selskaber • dækker ca. 99 % af den globale børsnoterede markedsværdi. For danskere betyder valget af basisindeks derfor et bevidst valg af enten “kun udviklede”, “udviklede + emerging” eller “hele børsuniverset inklusive small cap”.

Alle brede indeks er markedsvægtede, så USA fylder typisk 58-60 %, efterfulgt af Japan (6-7 %), Storbritannien (4-5 %), Kina (3-4 %) osv. Sektormæssigt ligger IT omkring 22-24 %, finans 14-15 %, sundhed 12-13 % og så fremdeles. Kort fortalt: du får eksponering mod de største økonomier og de mest dominerende megaselskaber, fordi vægtningen følger deres samlede børsværdi. Underliggende forskelle mellem FTSE og MSCI er små: fx har FTSE lidt større vægt til mid-cap i emerging markets, mens MSCI klassificerer enkelte lande (fx Sydkorea) forskelligt. Tabellen herunder illustrerer typisk fordeling i en ACWI IMI-ETF:

Helt verdensomspændende er det dog ikke: frontier markets (Bangladesh, Kenya, Vietnam m.fl.) og micro-cap-selskaber ryger som regel ud, ligesom ikke-børsnoterede giganter (fx SpaceX) selvfølgelig mangler. Alligevel leverer en global ETF i praksis den diversifikation, de fleste privatinvestorer har brug for - typisk 40-60 lande, tusindvis af aktier, alle sektorer og en løbende automatisk rebalancering. Resultatet er en komplet kerneportefølje, som kan udgøre 80-100 % af ens aktieeksponering, hvorefter man kun behøver at beslutte sig for andelen af obligationer, kontanter eller eventuelle satellitinvesteringer ovenpå.

Sådan vælger du den rigtige globale ETF som dansk investor

Start med selve fundamentet - det indeks ETF’en følger. Vælger du en MSCI World, får du ~1.500 large- og mid-cap-aktier fra de udviklede markeder, mens MSCI ACWI tilføjer emerging markets, og FTSE Global All Cap eller MSCI ACWI IMI går hele vejen ned i small-cap-segmentet og rammer 9-10.000 selskaber. Højere dækningsgrad betyder bedre spredning, men også lidt højere omkostninger. Kig også på sektor- og landebalance i factsheetet: fylder USA 60 %? Hvor meget tech? Vær desuden opmærksom på ESG-varianter (SRI, ESG Screened, Paris Aligned) som kan frasortere CO₂-tunge eller kontroversielle selskaber - praktisk, hvis bæredygtighed er et krav, men det kan flytte sektorvægt og tracking-fejl.

Økonomien i ETF’en afgøres ikke kun af TER (Total Expense Ratio). Det vigtigste er reel tracking difference - altså hvor meget afkastet afviger fra indeks efter alle omkostninger. Store fonde (> €2 mia.) har oftest strammere spreads og lavere skyggeomkostninger end små niche-fonde. Overvej også replikation: fysisk (fuld eller optimeret sampling) giver gennemsigtighed og aktieindkomst, mens syntetisk swap-struktur kan minimere transaktionsomkostninger, men indebærer modpartsrisiko. Udbyttepolitik: akkumulende (Acc) geninvesterer automatisk - skattemæssigt simpelt for lagerbeskattede fonde - hvorimod udloddende (Dist) sender kontanter på kontoen, som kan være nyttigt ved rebalancering. Valuta påvirker heller ikke det underliggende afkast direkte, men en EUR-notering kan sænke vekselgebyrer hos danske børsmæglere. Nogle fonde tilbyder currency hedged share-classes, men husk at afdækning koster ca. 0,20-0,30 % p.a.

Skat og praktik kan ikke ignoreres. Tjek altid SKATs “Positivliste” for at se, om fonden er aktie- eller kapitalindkomstbeskattet og om den er på lager- eller realisations­princip - det kan betyde forskel på 17 % vs. 42 % i marginalskat samt timing af skattebetalingerne. De fleste globale UCITS-ETF’er er domicileret i Irland eller Luxembourg; det er gunstigt, fordi de kun mister 15 % amerikansk kildeskat på udbytter (i stedet for 30 % for US-domicil) og typisk kan få lempelse fra andre markeder via dobbeltbeskatningsaftaler. Køb dem på Xetra, Euronext eller Nasdaq Cph - sammenlign spread og handelsvolumen i din netbank før ordre. Læs altid KIID/PRIIP KID og det fulde prospekt for at forstå målindeks, replikationsform og løbende omkostninger; websites som JustETF eller TrackInsight gør det let at stille ETF’er op mod hinanden på pris, størrelse og historisk sporing.

8 ETF’er, der dækker hele verden: præsentation og sammenligning

Der findes efterhånden en håndfuld UCITS-ETF’er, der giver én-kliks-adgang til stort set hele klodens børsnoterede aktiemarked. De dækker typisk 90-99 % af den globale markedsværdi og følger enten FTSE- eller MSCI-familien af brede verdensindeks. Nogle nøjes med large- og mid cap (FTSE All-World, MSCI ACWI), mens andre går helt ned i small cap-segmentet (MSCI ACWI IMI). Det gør dem egnede som kernebeholdning for danske investorer, der ønsker maksimal spredning uden at skulle balancere flere fonde.

1. Vanguard FTSE All-World (VWCE/VWRL) - FTSE All-World; ca. 3.800 large+mid; TER 0,22 %; AUM €14 mdr.; Irland; Acc/Dist; ekstremt likvid, meget lave spreads.
2. Invesco FTSE All-World (FWRA) - samme indeks; TER 0,19 %; AUM €1,2 mdr.; Acc; laveste pris, men lavere omsætning.
3. iShares Core MSCI ACWI (SSAC) - MSCI ACWI large+mid; 2.900 aktier; TER 0,20 %; AUM €5 mdr.; Acc; solid track-record og god daglig volumen.
4. SPDR MSCI ACWI (ACWD) - MSCI ACWI; TER 0,40 %; AUM €1,5 mdr.; Dist; dyrere, men noteret bredt (Xetra, LSE, Euronext).
5. Xtrackers MSCI ACWI IMI (XDW0) - MSCI ACWI IMI inkl. small cap; >9.000 aktier; TER 0,25 %; AUM €0,8 mdr.; Acc; bredeste dækning, lidt højere spread.
6. Lyxor MSCI All Country World (ACWL) - MSCI ACWI; TER 0,45 %; AUM €0,9 mdr.; Dist; syntetisk replikation, OK likviditet.
7. iShares MSCI ACWI ESG Screened (SAWD) - ESG-version; 1.600 aktier; TER 0,25 %; AUM €2 mdr.; Acc; filtrerer kontroversielle sektorer, ellers fuld ACWI-eksponering.
8. Xtrackers MSCI ACWI ESG (XZAW) - bred ESG-tilgang; TER 0,25 %; AUM €1,1 mdr.; Acc; fysisk replikation, moderat volumen.

Opsummeret: Laveste pris går til FWRA (0,19 %). Bredest dækning inkl. small cap får du med XDW0. Skal der ESG-filter på, er SAWD (iShares) og XZAW (Xtrackers) oplagte. Den absolut mest handlede og “nem at eje” på danske platforme er VWCE/VWRL, der samtidig har stabil tracking difference og regelmæssig opdatering på SKATs positivliste, så du beskattes som aktieindkomst på realisationsbasis. Vælg den, der passer dit behov for pris, dækning, ESG og likviditet - så er din globale kerneportefølje på plads med ét enkelt fondskøb.